Sider jeg også skriver på

https://historiskatlas.dk og

giv det videre

https://www.givdetvidere2017.dk

Husflid under anden verdenskrig

Kære alle

Sol og skyer

Regn og byer

Varme dage

Fuglen og dens mage

Alting gror

Og bliver så stor

Vi som sætter

Pris på de lyse nætter

Får en stille dans

I en stråleglans

De mange barndomsår

Og de trange barnekår 

De mange Leveår

I en rosengård

Er vor hjertes sår

Alle er velkommne til at skrive en beretning en barndomserending eller en historie  naturligvis omhandlende Fodby sogn kontakt mig via kontaktsiden

FOR AT SE DE ANDRE SIDER SÅ TRYK PÅ MERE

hilsen conny larsen

Link til folketællinger vi har lavet:

Folketælling Bistrup

Folketælling 1940 A

Folketælling 1940 B

Folketælling 1940 c

FolkeTæl. Skraverup

folketæl. Skolevej

Folket. Stenbæksholm

Folketælling Fodby

Folketælling A

Folketælling b

Folketælling c

Fodby sogns udvikling.

Kirken fra slutningen af år 1100.

I 1259 stod et slag ved Næstved mellem bønderne og Jarmer. Sandsynligvis ved Saltø å Margrethehøj.

Fodby by fra 1287.

Bistrup by fra 1370.

Skraverup by fra 1370.

Kirketårn fra 1400.

Stenbæksholm by fra 1464.

1550 Fodby Byens Lov oprettet.

I 1553 skulle Sct. Peders kirkes kapellan bo i Fodby.

Fodby kirke lægges i under Sct. Peders kirke 1555.

1583 skrev beboerne i Fodby sogn et klagebrev til kongen, om kapellanens forhold

Stolerække i kirken fra 1620.

De var underlagt Vorneskab fra 1633.

Døbefont af træ fra 1650.

Svenskekrigen 1658

Enevælden fra 1660.

Borgen Fodbygård bliver brændt af svenskerne 1660.

De var underlagt landmilitsen fra 1702.

Fodby Plessenske skole bygget 1724.

Bistrup Plessenske skole bygget 1731.

De var under stavnsbåndet 1733.

Landboreformerne fra 1759.

I 1784 bliver Bistrup opmålt til udskiftning.

I 1785 bliver Fodby opmålt til udskiftning.

I 1786 bliver Skraverup opmålt til udskiftning.

I 1786 bliver Stenbæksholm opmålt til udskiftning.

1790 tilbud til bønderne om den afgift de skulle betale efter udskiftningen.

1792 fordeler man jorden i Fodby og udflytter og nedlægger gårde.

De følgende år bliver Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm udflyttet og nogle nedlagt.

Jorden bliver takseret efter dens værdi 1792.

Fodby sogneråd er fra 1793.

Fodby Fattigkommunionen er fra 1802.

Fodby kirke får en selvstændig præst i 1803.

1814 kommer der en skolelov.

Fodby ny skole opført 1831

1834 Stænderforsamlingen.

1838 Bistrup ny skole bliver bygget.

Sognerådet laver grundforbedring af vejene 1842.

Treårs krigen, Slesvigkrigen 1848.

Grundloven bliver vedtaget 1849.

Stemmeret for mænd 1849.

Krigen 1864.

Sygeforeningen i Fodby sogn 1872.

Fodby brugsforening bliver oprettet med forsamlingssal 1878

Fodby foredragsforening fra 1878.

Bistrup brugsforening fra 1887.

Mejeriet er fra 1888.

Ungdomsforeningen Fodby fra 1900.

Husmandsforeningen og husmoderforeningen fra 1902.

Kirke orglet sat op i 1903.

Alterdug til kirken i 1903.

Hesteassuranceforeningen fra 1903.

Fodby Forsamlingshus bliver bygget 1905.

Gymnastikforeningen fra 1905.

Forskolen i Saltø skovvænge fra 1914.

Forskolen i Fodby fra 1914.

Bistrup ungdomsforening 1939

De fleste politiske foreningen i sognet er fra 1900 og frem

Kilder akavalier online, Frede Lunds papire, Århus universitet.

Landbruget udvikling i Fodby sogn.

Enevælden blev indført i 1660 og sluttede ikke før 1849, hvor al magt og myndighed formelt lå hos monarken. I princippet kunne kongerne bestemme enerådigt, men de færreste gjorde det, for de støttede sig til rådgivere i form af ledende embedsmænd. Mange af adlen var indvandrere eller de var indkaldt fra Tyskland, de indførte nye drift former for agerbruget, med større udbytte til følge. Bønderne var fæstere og betalte afgift i form af tiende og skatter, samt arbejde på godset (hoveri). Hoveriet var bestemt af et hvis antal spande – og gang dage, men det stod ikke altid nedskrevet hvor mange dage det skulle forgå, så godsejeren havde frit spil til slavearbejde.

Bønnerne i sognet boede i landsbyerne. Hvor gårdene lå tæt sammen. Landsbyens jorde blev drevet i fællesskab og delt i 3 indhegnede vanger, hvor hver gård havde sin lod, de havde ager flere steder i vangerne og der kunne være en part i fælled og enge.

Landsbyerne havde vedtægter og love dertil et bylav der holdt bystævner når oldermanden blæste i hornet. På bystævnet blev der bestemt hvor når et arbejde i marken eller andet skulle udføres. Men på grund af meget hoveriarbejde fik bønderne ikke tid til at passe deres egen jord og dens udbytte var meget ringe og bønderne fattige.

De var underlagt Vorneskab fra 1633- 1702. Var en særlig forpligtigelse der påhvilede bønderne på Sjælland, Møn og Lolland-Falster: Den enkelte mand eller kvinde kunne herefter ikke uden godsejerens tilladelse forlade det gods, som han eller hun var født på, og godsejeren fik ret til at pålægge bonden at fæste en gård eller et hus uanset ejendommens stand, og uanset om den pågældende i forvejen havde fæstet en gård. Hvis en person rømmede fra godset, kunne godsejeren med domstolenes hjælp tvinge den pågældende tilbage.

De var underlagt landmilitsen fra 1702 – 1733 Man ville skåne statens store udgifter til lejesoldater, der typisk blev lejet fra udlandet. I stedet fik godserne nu pligt til at stille med mandskab, landmilitsen. Hver fjerde fæstegård skulle stille med en soldat.

De var under stavnsbåndet 1733 – 1788 Baggrunden for stavnsbåndet var ikke kun rekruttering til militæret, men også landbrugskrisen i 1730’erne. Landbruget kunne ikke afsætte sine varer, som derfor faldt i pris. Karlene ønskede under disse vilkår ikke at overtage godsejerens fæstegårde. Derfor havde godsejerne brug for et stavnsbånd, der kunne forhindre karlene i at forlade godset. Der var stor forskel på tilværelsen på landet i stavnsbånds perioden alt efter, om man var ung eller gammel, mand eller kvinde, fæstebonde eller husmand – for slet ikke at tale om vilkårene for de omvandrende tiggere. En fæstebonde var højt på strå i landsbyen og sad med på landsbystævne, men kunne han ikke klare sine forpligtigelser, var han dybt afhængig af godsejerens nåde. Denne var så på den anden side også afhængig af, at fæstegården blev fæstet bort. Ellers skulle godsejeren selv udrede skatterne og manglede desuden hoveriet til sin hovedgårdsjord. Men forskelle var der!