Marie boede Fodbygade eteller andet hvor ved jeg ikke.

Da Fodby havde ry som Danmarks rigeste landsby.

Marie Christiansen 3 november 1938

Læren, der kom i klammeri med befolkningen, blev afskediget for ufordragelighed, sat i fængsel mistænkt for brandstiftelse og ende sine dage som pengeudlåner i København. Nogle træk af Fodby sogns historie omkring 1880 fortalt af overlærer L. P. Poulsen København.

Sognet var skilt i to dele: oversognet der var Fodby og nedensognet: Bistrup, Skraverup, Stenbæksholm. Ovensognet går jævnt over i de tilgrænsende sogne, medens nedensognet af naturen er afgrænset ved fjorden og Saltø å. Fodby ligger lidt højere end de andre byer, og der er også kirken, så det er velsagtens det der oprindeligt ligger til grund for benævnte over og neden -, men dengang i halvfjerdserne og firserne opfattedes det anderledes: Fodby var sognets fine ende, der var flere bøndergårde og færre småhjem end i nedensognet, og så var Fodbybønderne alle sammen rige mænd, i de andre byer sad mange af gårdmændene vanskeligt i det, og det hændte, at en eller anden måtte fra gården.

Om de Fodby- bønders velstand gik der sagn ikke alene i Nedensognet, men viden om i hele Næstveds omegn. Hvor meget sandt der var i det, skal her være usagt i hvert fald var det vel nok overdrevent, når det blev sagt, at Fodby var Danmarks rigeste landsby. Heller ikke har der vel forligget noget statistik herfor. Nedensognet og Oversognet beboere havde kun i ringe grad selskabelig omgang med hinanden og skete det at en Fodby gårdmand ved familieforbindelse eller på anden måde kom ind i et Bistrupselskab, så var der en agteseslfuld stilhed og andagt omkring ham, - og ham brød gerne lidt tidligere op end de andre.

Sognefogederne boede naturligvis i Fodby, og han var den rigeste af dem alle, Jens Pæ’esen hed han; han var en lille, lidt rundrygget mand med et glat, rødt ansigt, sammenknebet mund og små, livlige øjne - hans hele væsen var præget af mild jævnhed og urokkelig fasthed. Til denne mand så alle op med stor respekt. - Fra først af var også sognerådsformanden en Fodbyer, senere blev det bedre for nedensognet en Stenbæksholmer, gårdmand Chr. Hansen.

Dengang var det ikke så bevendt med skrivekunst og Repræsentationsevnen blandt bønderne, mange skrev kun deres eget navn-, og i den henseende stod Chr. Hansen ikke over sine stanfæller; men hans søn og efterfølger på gården , hans Hansen, var da lige kommet hjem fra Hindholm Højskole og var en intelligent bonde, repræsentativ i ydre og i sin tale, forholdsvis belæst, og så havde han en håndskrift, som der gik ry af over hele sognet. På hans kvalifikationer blev faderen sognerådsformand. Senere blev det jo Peder Jensen i samme by; han blev i en årrække sognets mest fremtrædende mand, Kendt i vide kredse og flere gange opstillet til folketinget.

Sognerådsmøderne blev holdt på omgang hos medlemmerne. Der var en vis højtidsfuld spænding hos alle på gården, mens de syv sognets vise sad sammen derinde i sovekammeret og slog råd om sognets ve og vel, og hans Chr. Hansen førte til protokols. I sovekammeret - ja, det var nemlig dengang de fleste steder bondens stadsstue- dækkede et blåternet lærredstæppe sengen, og i den øvrige del af stuen stod sofaen et bord og enkelte stole. Til den hædrede gæst hed det “Værsgo og gå op i sovekammeret” - Øverstestuen havde ingen sideplads kun skabe og kister langs væggene og den blev kun brugt til store sammenkomster og til dans.

Der blev drukket mange tevandsknægte ved disse sognerådsmøder, og forhandlingerne blev af den grund lidt efter lidt så højrøstede, at man kunne få en del ud af det som passiv, lyttende deltager på den anden side af den omhyggelige lukkede sovekammerdør. - Traktementet uover drikkelse fandt ikke sted, kun en gang om året, når ligningen blev lagt, var der sammenskuds - spisegilde på mødestedet.

Det var kun gårdmænd, der kom i sognerådet og det opfattedes som noget såre bemærkelsesværdig, da den snurrige, meget belæste væver og tusindkunster, husmand Hans Larsen, Møllevænget, omkring 1880 i en periode blev medlem af rådet, og han var - skønt vistnok mere kvalificeret end de fleste andre - overmåde Betænkelig ved denne måde at komme ind i gårdmændenes lag. Jeg husker, hvor ulykkelig, beklemt og nervøs han var, da han skulle til møde første gang. -

Kirkelig rørelse kendes ikke i sognet, skønt der på den tid var en del religiøs bevægelse i nærliggende egne - i Karrebæk og henad Skælskør til. Naturligvis var man rettroende “ som noget selvfølgeligt og nedarvet men det var ikke noget der optog sindene, og om kirken forhold talte man kun, når det gjaldt offer, kirke og præstetiende, og usalige beretninger om , hvordan man ved disse ydelser havde taget den gamle pastor Mackenspang og tidligere Schmidt - ved næsen; det var der ikke noget galt i tværtimod. Præsten viste man ærbødighed, når han var til stede, men ellers var han genstand for grin og nedrakning, mest vel uforskyldt, for han var dog nok en skikkelig gammel mand og måske også god nok præst. Han blev stillet noget i skygge af de fremragende præster i nabosognene. Vhal i Karrebæk, Tibiges og senere Zahle i Vallensved og den populære grundviske præstefamilie Møller i Marvede.

Men som sagt befolkningen - navnlig i nedsognet- var absolut ikke kirkelig interesseret, og alt for ofte måtte gudstjenesten, især når vejret var ugunstigt, aflyses på grund af manglerne tilslutning. Det kunne ske, at præsten ved festlige lejligheder blev indbudt til gilde i definere hjem. Så manglede det ikke på ærbødighed der stod mystik om ham. Når ham talte, lyttede man, der blev stille i stuen, når han tav; den der ville tage initiativ til samtale udenom præsten, blev ved et neddæmpende blik fra de andre hurtigt bragt til tavshed, og når præsten et øjeblik kunne vise sig i døren til øverstestuen, hvor dansen gik, ja, så forsatte man nok dansen, men man trampede ikke takten, som ellers skik var. Skete det med års mellemrum, at pastor Mackenspang kom på visit som tjenesteydende, vidste manden og konen ikke hvilket ben de skulle stå på, og vi børn gemte os i køkkenet, så længe det stod på, og turde ikke hviske til hinanden.

Respekten for den øverste klassen var solidt indgroet (er dog blevet lidt rokket i det forløbne halve århundrede). Det var næsten med rædsel i sindede, at vi bønderdrenge gav møde for Saltø godskontor for at betale arveafgiften eller på Fodbygård med kirketiende. Vi stod på vore hosesokker og bankede på døren, svagt og forknyt mange gange og med lange mellemrum, og kom vi så endelig ind, slap af med pengene og vel ud igen, så følte vi os lykkelige befriede, om vi var sluppet med at være til grin - man kunne jo nemlig også have fået skældt huden fuld. Og de voksne, der ikke havde videre ben i næsen, gik det på samme måde.

Der var to lærere i sognet, N. Jensen, Fodby og Schøndorff i Bistrup. Den første var en mand efter befolkningens hjerte god i bøndernes lag, som lærer kendte jeg ham ikke. Anderledes med Schøndorff, han var en yderst særpræget personlighed, høj, med stærkt markeret ansigt, fornem og elegant. Han stod både i ydre og indre landsbylærertypen meget fjernt. Hans skæbne blev besynderlig at den nok kan give anledning til lidt nærværende omtale. Han havde taget eksamen ved Tønder seminarium, var altså en “fordrevet Slesviger”. I mange måder var han en dygtig lærer, men han havde den ulykkelige ide - som også mange af hans kaldsfæller til egen ulykke har næret - at den, der ikke kunne lærer, han skulle, og når alle forsøg, naturligvis glippede, så greb han til spanskrøret.

Mangel på evne hos en elev kunne bringe ham i raseri, og så pryglede han ubarmhjertigt; bagefter fortrød han. Han har vist haft mange tunge, triste eftermiddage efter endt skoletid. For resten var skolearbejdet mere koncentreret. Sang og gymnastik kendtes ikke i Bistrup skole; det sidste måtte nødvendigvis falde bort, alene af den grund, at læreren med sognerådets tilladelse lod gymnastikpladsen lægge om til tærskemaskineomgang!

Schøndoff kom efterhånden på fjendtlig fod med alle mennesker; som der står om Israel i biblen: Hans hånd var mod alle, og alles hånd var mod ham. Foruden praleriet kom der også andre tind i vejen, han beskyldtes for krybskytteri og lagde sig stemt ud med den gamle præst, der var lidt affældig og distræt, han kunne under tiden komme ud for en formfejl i gudstjenesten, glemme en af bønnerne i fadervor elle lign. Sligt noterede Schøndorff omhyggeligt op og anvendte det mod præsten. Der blev anlagt proces efter proces mod læreren, og selv lagde han også proces an, modig var han og ret en stridens mand.

Enlig omkring 1890, blev han afskediget “på grund af Ufordragelighed.” men det lå ikke for Schøendorff at leve uvirksom som pensionist. Han havde en del penge købte nu Sorø Lille Ladegård. Nogen tid efter brændte gården og Schøendorff blev sat fast, sigtet for ildspåsættelse og brandsvig. I hen ved et par år sad han i varetægtsarrest, og det fortaltes, vel nok med urette, at den bemeldte dommer Sydow (Eller var det Kattrup?) brugte midler, der grænsede til tortur, for at få ham til at bekende. Sigtelsen for brandstiftelse måtte dog frafaldes, Schøendorff fik kun en dom for brandsvig, og den idømte straf blev regnet lige med den lange varetægtsarrest, så at han efter dommen kom på fri fod. Mange vil endnu huske sagen for højesteret, gennem bladene udførlige referater holdt den hele sognet i spænding i lang tid.

Schøendorff ende sine dage som pengeudlåner. Schøendorff sad derefter nogle dage som medhjælper på en højesteretssagførers kontor, senere nedsatte han sig som pengeudlåner i København, og som sådan førte han em del processer, blev ofte i bladene nævnt som 2 den gamle ågerkarl”. han opnåede en høj alder og døde i København for ikke mange år siden. Han var 2 en stærk mand”, en betydelig personlighed, der vist nok til at begynde med blev noget miskendt i sine omgivelser, hvorved , det stridbare i hans sind fik næring og vakt. Den , der har haft ham som lærer, kan vanskeligt komme bort fra, at der trods alt var noget godt has denne mand. Han kunne være vindende, når han mødte venlighed, og som lærer var han i en henseende større end nogen, jeg har kendt, nemlig som fortæller.

Han gav os danmarkshistorien i en roman fra Gorm den gamle til Kristian den tiende, og bibelhistorien på lignende måde. Visse timer var fest for hans elever. Kan nogen af os heller glemme, når han om fredagen fik “Ilustreret Tidende” optog os op på katederet og viste og forklarede og billederne; andet billedstof kom os ikke for øje i de tider. Eller når han i efterårstiden i rigt mål kastede æbler i grams til os fra sin fortræffelige have. Men hans skæbne blev trist, for altså: hans hånd var mod alle og alles hånd mod ham

Fodby den 3 november 1938 Marie Christiansen

 



Fodbygade 33 matrikel 13 Sandagergård

Sandagergård ligger i selve byen Fodby men er dog blevet flyttet et lille stykke ud. Den lå ellers nede ved vejen men da Forvalter Møller fra Saltø købte gården, sammen med Katrinelund, blev der givet tilladelse om at de to gårde lagt sammen, på den betingelse at der blev udstykket 5 huslodder der. Gården der lå oppe vej vejen blev på et tidspunkt nedrevet. Ifølge BBR informationerne blev det nuværende stuehus bygget i 1871.

De første beboere på gården der er registreret er før 1732 Peder Christensen. Men han må overlade gården til Mads Jensen, den 3-8 1732 da han i armod, blev den “frasat“. I 1736 skifter den igen ejer, den 20-8, da Mads Jensen bliver svag og syg, han må også i armod forlade gården. Den nye hedder Niels Madsen. Man må nu tro at gården har været i ringe stand, da Fæsterne alle har været syge eller svage, de har ikke haft overskud til at passe gården

Den 28-7 1738 fæster ungkarl Hans Jørgensen gården, da Niels Madsen dør. Han får en søn Jørgen Hansen, der bliver gift med Ellen Poulsdatter 28 oktober 1781. Ellen Poulsdatter har været gift før og medbringer i ægteskab en søn Poul Madsen. Og får så 2 døtre med Jørgen Hansen.

Husstanden i 1787 er således:

Jørgen Hansen gårdmand
Ellen Poulsdatter hans kone
Poul Madsen Hendes søn fra første ægteskab
Kirsten Jørgensdatter datter
Anne Jørgensdatter datter
Christen Nielsen tjenestefolk
Bodil Madsdatter tjenestefolk (Bodil bliver gift med Mads Olsen Baunegård)

I 1798 får Jørgen Hansen arvefæsteskøde.

Husstanden i 1801 er således:

Jørgen Hansen gårdmand
Ellen Povelsdatter hans kone
Poul Madsen hendes søn af 1 ægteskab soldat
Karen Povelsdatter datter
Anne Jørgensdatter datter
Christian Jørgensen søn
Peder Madsen Indsider
Kirsten Jørgensdatter hans kone( hun er datter af Jørgen og ellen)

I 1803 køber forvalter Jacob Møller fra Saltø mølle gården af Jørgen Hansen. Han har tidligere købt Katrinelund på Toftegårdsvej af Ole Olsen og får tilladelse til at sammenlægge gårdene, på betingelse af, at der på udstykkes 5 huslodder på Sandagergården. Gården som lå oppe ved vejen blev revet ned.

Hvornår gården oppe ved vejen helt nøjagtig bliver revet ned ved jeg ikke, men, nogle af Sandagerhusene er bygget af materialer fra gården. Sanagerhusene der står i de tidlige brandforsikringer, fra før og efter 1823 bor der følgende:

Sandagerhuset nr. 1 Poul Olsen

Sandagerhuset nr. 2 Søren Olsen senere Jens Jensen

Sandagerhuset nr. 3 Bertil Eriksen

Sandagerhuset nr. 4 Jørgen Hansen Senere Christen Hansen

Alle husene lå på Fodby mark, helt nede ved åen og bestod af 10 fag, alle jordetilligende var på ca. 6 tønder land hartkorn. En af de første fæstebreve fra Sandagerhusene, jeg har læst er fra 1810 Jørgen Hansen det var ham der havde gården i arvefæsteskøde og Christen Pedersen.

En af de første fæstekontrakter 1810 (Bemærk at alle Fæstekontrakt står skrevet i det sprog det er skrevet fra den tid)

Underskrevne Jacob Christensen Møller Eier af Fodbygaard Gods og Arvefæster af Gaarden No. 8 og 18 i Fodbye, samt fæster af Saltøe Mølle Giør Vitterligt, at have stædet og fæstet, ligesom jeg stæder og Fæster til indsidder Christen Pedersen i Fodbye, det huus, som nybygget paa afdøde Jørgen Hansens Gaards Jordlod no. 8 paa Fodbye Mark, hvilket huus, som bestaar af 10 Fag bemeldte Christen Pedersen, sin og kones livstid maa have og beholde i Fæste, med den til samme lagte Jordlod, som har Hartkorn 4skp 2. 2/9alb, paa følgende Vilkaar, nemlig:

1. Svarer han deraf Aarlig fra 1ste Maii 1808 til 1ste Maii 1810 pr Tøndeland Femten Mark, og siden Aarlig Tre Rigsdaler af hver tøndeland Geometrisk Maal à 14000 ž Alen og desuden årlig i humuspenge fra Michaeli 1808 Otte Rigsdaler Fire Mark, samt en Gaardens Kiøbenhavns Reise, paa egen kost, og uden betaling, eller om Reisen ikke af Gaardens Arvefæster forlanges, da betaler ham derfor Aarlig Otte Mark, hvilke afgivter såvel af Jord som huus, betaler 2de gange Aarlig nemlig Paaske og Michaelii, hver gang med det halve.

2.forbinder Christen Pedersen og kone, saalænge de besidder Huuset, om det af Gaardens Arvefæster forlanges, Årlig i høe og kornhøsten at forrette Ugentlig Tvende dages Arbeide, mod derfor at faae kost og betaling, ligesom andre daglejere gives, og de kan blive enige om, og desuden til Saae Sæd aftærskning efter høsten, Hvert Aar 4 dage sagalænge Arvefæsteren forlanger det, som betales paa samme maade som høstdagene. - Huusmanden underrettes om han skal giøre Arbeide hvert Aars Paaske. -

3. Tienderne til Konge, Kirke og Præst, betaler Christen Pedersen hvert Aar, efter overenskomst med Gaardens Arvefæster, og til h** som svares af det hele Hartkorn, men skulle der opstaae striid derom, da vurderes Tienden af 2de hand mænd, og som disse da anslaaer tienden til Penge, skal den betales i høstend, da husmanden ikke bør undvære Fodderet til sinne Kreaturer, eller Gødningen til sin Jord . -

4. Hegnet som skal bestaae af Dobbelte Voldgrøfter med beplantning af Piil i 2de rader, for enden af humuslodden mod Byen eller *** Huuslodden og Gaardens Jorder, graver og beplanter samt vedligeholder Christen Pedersen, altid i lovlig Stand, for enden af den Lod, og benytter sig selv af Piilene naar samme hvert 3de eller 4de Aar, stævnes Ligeledes oprenser han Aaen, ved den anden Ende eller gennem lodden, inden Midsommer 1810, paa 5alen brede, og behørig dybde, efter Vandfaldet, alt uden bekostninge for Gaardens Arvefæster i nogen maade enten denne gang, eller saalænge han har huset i Fæste. -

Skulle han ville have Lodden indgraver rundt om, da tager de ham paagrænsende husmænd, halve hegn. -

5. Chresten Pedersen er berettiget, at benytte Vajen Langs skelgrøften mellem humuslodderne og Gaardens Lod såvel som Gaardens Markvej til Fodbye uden derfor at give nogen erstatning . -

6.Huuset er Christen Pedersen og kone, saalænge de besidder samme pligtig at holde i Forsvarlig Stand Vedlige, og altid saaledes at det ved Dødsfald eller anden Fretrædelse kan væer unde Fæld, ligesom samme, efter vedhæftede Synsforretning er ham overleveret. -

7. Gaardens Arvefæster, svarer alt hvad af Jorden og dennes Hartkorn, Aarlig svares og udreder bør, saasom Veiarbeide, fourage og videre, men hvad Person eller Byrder angaar, af Christen Pedersen og familie saalænge extraskat, Fattig=Penge og deslige, betaler Christen Pedersen.

8. For Jordfæstning er Christen Pedersen befriet . -

Dato til bekræftelse under min haand og Segl.

Saltøe Mølle den 8de Januarii 1810

JCH Møller

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

Erich Mule Borring

Byfoged Skielskiør Herredsfoged i Flakkebjerg Herred samt bye -Raadstue og Herredsskriver til bemeldte steder. -

Giør vitterligt : At Anno 1810 den 26April for retten mødte Sognefogederne Peder Hansen og Anders Jæger og fremlagde Rettens Udmeldelse hvorved de vare udmeldte til at Syne det husmand Christen Pedersen i fæste overdragen huus paa Fodbye Mark saalydende . -

Udmeldelse passeret under Flakkebjerg Herred ret den 5 April 1810

Møller

1. Stuelængden 5 Fag bygget og ege under og fyrre Overtømmer indrettet til Stue 2 Fag, kammer 1 Fag, Kiøkken med Skorsten Bageovn 2 Fag, derfor 3 hele og 4 Halve Dørre. -

2. Et Udhuus bestående af 5 Fag bygget af samme >Materialer som forrige, indrettet til Loe, Lade og Stald, derfor 1 hel og 2 Halve Dørre, begge Længder ere i god Stand og uden Mangler . -

Saaledes efter bedste Skiøn foretaget.

Peder Hansen A. Jæger

Som overværende og tilfreds med Forretningen

Møller Christen Pedersen

Næste fæstekontrakt 1810

Underskrevne Jacob Christensen Møller Eier af Fodbygaard og Gods Arvefæster af Gaarden no. 8 g 18 i Fodby, Samt Fæster af Saltøe Mølle Giør Vitterligt, at han steder og Fæster til indsidder Bertel Erichsen i Kyse, det huus, som er opbygget paa afdøde Jørgen Hansens Gaards Jordlod No. 8 paa Fodbye Mark i hvilket huus som består af 10 Fag, bemeldte Bertel Erichsen sin og kones Livstid, maa have og beholde i Fæste, med den til samme lagte Jordlod, som har hartkorn 4skp 2 2/9alb, paa følgende viltkaar nemlig. 1. Svarer han deraf Aarlig fra den 1ste Maii 1809 til 1ste maii 1811 pr Tønde Land Femten Mark, og siden Aarlig Tre Rigsdaler, af hver Tønde Land Geometrisk Maal à 14000 alen, og desuden Årlig i huuspenge fra Mihaelii 1809 Aatte Rigsdaler Fiire Mark, samt én Gaardens Kiøbenhavnsreise, paa egen kost, og uden betaling, eller og om Reisen ikke eaf Gaardens Arvefæster forlanges, da betaler selv derfor Aarlig aatte Mark, hvilket Afgivter, såvel af Jord, som huus, betales 2de gange Aarlig, nemlig Paaske og Michaelii, hver gang med det Halve. - 2. Forbindes Bertel Erichsen og kone, saalænge de besidder huset, om det af Gaardens Arvefæster forlanges, Årlig i høe og Kornhøsten, at forrette Ugentlig Tvende dages Arbejde, mod derfor at faae kost og betaling, ligesom andre Dagleiere gives de kan blive enige om, og de desuden til Saaesæd aftærskes efter Høsten, hvert Aar 4 dage, saasnart Arvefæsteren paa Gaarden forlanger det, som betales paa samme maade sidste Høstdagen. Huusmanden underrettes om han skal giøre arbejde hvert Aars Paaske . - 3. Tienden, til Konge, kirke og Præst Betaler Bertel Erichsen hvert aar, efter overenskomst med Gaardens Arvefæster og til h** som svares af det hele hartkorn, men skulle der opstaae striid derom, da vurderes tienden af 2de hand mænd eller Bønder, hvoraf hver Part udvælger een Mand, og som disse da ansedaer den til Penge, skal den betales i Høsten, Huusmanden ikke bør undvære Fodderet til sinne Kreatur, eller Giødningen til sin Jorder.4. Hegnet som skal bestaae af dobbelte Voldgrøfter med beplantning af 2de rader Piil, for enden af huuslodden mod syd eller mellem huuslodden og Gaardens Jorder, graved og beplantes af samt vedligeholder Bertel Erichsen, altid i Lovlig og forsvarlig stand, for enden af den hele Lod, og benytter sig selv af Piilene naar samme hvert 3de elled 4de aar, Stævnes, Ligeledes oprenser han aaen, ved den anden ende af Lodden inden Midsommer 1810, paa 5 alens bredde og behørig dybde, efter Vandfaldet, alt uden bekostning for Gaardens Arvefæster i nogen maade, enten denne gang eller saalænge han har huset i Fæste. Skulle han ville have Lodden *nedgravet rundt om, da da tager de ham paagrænsende Huusmænd, halve Hugst. - 5. Da der er indlagt 6 allen Jord i bredde, til Vey Langs skelgrøften eller mod Gaardens Lod, og ligeså Langs ----------------------------------

Og med Jørgen Hansens Enkes Lod, paa Bertel Erichsens huuslod til brug for de andre husmænd, saa følger deraf, at de har frie brug af denne Vey ligesom han selv, uden Gotgiørelsen, da den i Lodden udlagte Jord til sammen, Ligesom han og er berettiget yin og fra Fodbye, at benytte Gaardens Markvej . - 6. huset er Bertel Erichsen og kone, saalænge de besidder samme, pligtig at holde i forsvarlig Stand ved lige, og altid saaledes at det ved Dødsfald eller anden fratrædelse, kan uden Fæld ans** ligesom samme efter vedhæftede Synsforretning er ham overleveret .7. Gaardens Arvefæster, svarer alt hvad af Jorden og dennes Hartkorn Aarlig svares og udredes bøg, såsom Veyarbeide Fol**ragn og videre, men hvad Person eller Byrder angår af bertel Erichsen og familien, såsom ekstra skat Fattigpenge og deslige betaler Bertel Erichsen. 8. For indfæstning Bertel Erichsen befriet. -

Dato til bekræftelse under min hånd og segl. -

JCH Møller

Ligelydende Original Fæstebrev, med vedhæftet Original Synsforretning har ieg i dag modtaget, og forbundet mig herved til i eet og alt, at efterleve og opfylde samme, dette til bekræftelse under min hånd i undertegnedes overværelse . -

Slatøe Mølle den 8de Julii 1810 -- Bertel Erichsen

Til Vitterlighed

Jens Christensen

A. Bull

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

Erich Mule Borring Byfoged i Skielskiør Herredsfoged i Flakkebjerg Herred samt Bye Raadstue og Herredsskriver til bemeldte steder .

Giør vitterligt at Anno 1810 den 26de April, for Retten mødte Sognefogederne Peder Hansen og A. Jæger, som fremlagde Rettens Udmeldelse hvorved de vare udmeldte til at syne et Bertel Erichsen i Fæste overdraget huus paa Fodbye Mark sålydende:

Udmeldelse passeret under Flakkebjerg Herreds Ret den 5te April 1810. -

Proprietær Møller paa Saltøe Mølle begierede 2de Mænd udmeldte til at syne huus paa Fodbye Mark, som overdrages Bertel Erichsen i Fæste, Retten udmeldte til denne Forretning at foretage efter Aftens Varsel Sognefogederne Peder Hansen og Anders Jæger. -

Datum ut Supra Borring

Dernæst deres Kristelige forretning sålydende:

Anno 1810 den 18de april mødte vi undertegnede i Bertel Erichsens huus paa Fodbye Mark g passerede saaledes:

Stuehuuset består af 6 Fag, bygget af Eege under og fyrre Overtømmer lægtet med fyrrelægter, indrettet 2 Fag til 1 Stue, kammer 2 Fag køkken 2 Fag med Skorsten, Bageovn og Bageovns =Skuer, 3hele og 4 halve Dørre

3 Fag Vinduer Loft over 4½ Fag alt uden Mangler.

3. Et Udhuus bestående af 4½ Fag bygget af lige Paegene Materialer, som Stuelængden undtaget at samme er ragtet med Elle Ragter indrettet til Lou og Lade, derfor en Hel og 2 Halve Dørre, alt i god stand og uden mangler.

3. Til samme Huus en Brønd, steensat med fornødent Træværk.

Saaledes foretaget efter bedste Skiøn under det ville vi inden næste Ting Med Eed bekræfte. -

Peder Hansen A. Jæger

Som overværende og tilfreds med Forretningen

Møller Bertel Erichsen

PS: Bertel Erichsen dør 8 september 1829 66år gammel

Brand Taxations Forretning over Sandagerhuuset no. 1

Beliggende i Fodbye Sogn og Bye afholdt den 13de Julii 1810

Udskrivt af

Brand “

Taxations” Protocollen for Flakkebjerg Herred Ltr. No. B

Anno 1810 den 13de Julii har undertegnede Brand Diercteur og Taxations Mændene Johan Gottlieb Deichsel muurmester af Saltøe og Tømmermand Peder Jensen af Wallensved, foretaget følgende Brandforsikrings Taksation :

1. Stuehuus med Gavlene i Øster og Vester 13 alen langt i 5 fag 7¼ alen breedt, Ege under Fyrre Overtømmer, Stolper paa Stenene, Klinede Vægge og Straae Tag; Indrettet til Stue, Kammer, Kjøkken og forstue, med en Skorsten, en Bageovn og en Bilægger, Kakkelovn, loft over

4 fag, Blye Vinduer og ordenaire Dørre, vurderet

a fag 25Rbd er -------------------------------------------------- 125Rbd

2. En Længde til Vester, 11 alen lang i 4 Fag, 6½ alen breed, Ege under Fyrre Overtømmer, Stolper paa stenene, Klinede vægge og Straae Tag ; Indrettet til Stald, Loe Lade, vurderet a fag 20¼ Rbd

eller i alt -------------------------------------------------------------85Rbd

Summa 210RBd

Siger Toe hundrede og Ti Rigsdaler Bygningen fandtes forsvarlig mod ildsvaade og ere ej før forsikret. De anordnede Brand Redskaber forefandtes. - Datum ut Supra

K. Tohrsen J. G. Deichsel Peder Jensen

Brand Directeur Taxations Mænd

Udskrivtens Rigtighed bevidnes med hånd og Segl

K. Tohrsen

Brand Taxations Forretning over Sandagerhuuset No. 2Beliggende i Fodbye Sogn og Bye afholdt d. 13de julii 1810

Udskrivt af

Brand “

Taxations” Protocollen for Flakkebjerg Herred Ltr. No. B

Pagina 516

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

Anno 1810 den 13de Julii har undertegnede Brand Directeur og Taxations mændene Johan Gottlieb Deichsel muurmester af Saltøe, og Tømmermand peder Jensen af Wallensved, foretaget følgende brandforsikrings Taksation :

Fodbye Sogn og Bye, Sandagerhuuset No 2 Fæster Søren Olsen , Ejer hr. Lund i Fodbye -

1. Stuehuus med Gavlene i Øster og Vester, 17¾ alen langt, i 7 fag og 7¼ alen breed, Ege Under Fyrre Over Tømmer, stolper paa stenene, klinede Vægge og Straae Tag, Indrettet til Stue, køkken, Forstue, loe og Lade, med en Skorsten, en Bageovn, en Bilægger, Kakkelovn, Loft over 3 Fag, blye Vinduer og ordinaire Dørre, vurderes a fag 20Rbd --140Rbd

2. En Længde til Vester 5¼ alen lang i 2 Fag, 6½ alen Breed,

Ege under , Fyrre og Elle Overtømmer, Stolper paa stenene,

Klinet Vægge og Straae Tag, indrettet til Stald vurderet

a Fag 20Rbd er ---------------------------------------------------- 40Rbd

Summa 180Rbd

Siger : et Hundrede og firesindstyve Rigedaler

Bygningerne fandtes forsvarligen mod Ildsvaade, og ere ej før Forsikrede. DE anordnede Brandredskaber forefandtes. -

Datum ut Supra

K. Tohrsen J. G. Deichsel Peder Jensen

Brand Directeur Taxations Mænd

Underskrivten Rigtighed br. Videre med Haand og Segl

K. Tohrsen

Forvalter Møller var gift med Marie Katrine With, de havde en datter Karoline Petrine Møller. De er i 1801 forvaltere ved Saltø, og de dør begge i 1815 på Saltø mølle, hun den 18 Januar og han den 5 marts.

Møller har forinden solgt gården videre til Knud Lund i 1810. Knud Lund var gift med Anna Dorthea Katrine Hansen født 22 september 1773 i Herlufsholm, hvor hendes far var Skovridder Hans Hansen. Knud Lund kom efter sigende fra Lellinge. De bor på Katrinelund på Toftegårdsvej så de to gårde høre sammen i en lang årrække. Derfor er jeg nød til at have husstanden med fra Katrinelund. Fæstekontrakt fra 1812

Jeg underskrevne Knud Lund eller Arvefæster af Gaarden no. 8 og 18 giør Vitterligt at haver stæd og fæste ligesom jeg og hermed stæder og fæster til Indsidder Jens Jensen paa Saltøe det huus som Er opbygget paa afdøde Jørgen Hansens Gaards Jordlod No8 paa Sandager Mark hvilket huus bestående af 10 Fag bemeldte Jens Jensen siin og kones livstid maae have og beholde i Fæste med den til samme lagte Jordlod, som har hartkorn 4skp 2. 2/9alb paa følgende hvilkaar Nemlig. -

1. Svarer han deraf Aarlig fra 1ste Maii Dette Aar pr Tønde Land fiire Rigsdaller og i huus penge ** Rigsdaler samt en Gaardens Kjøbenhavns Reise paa Kost og uden Betaling Eller og om Reisen ikke af Gaarden forlanges, da betaler han derfor Aarlig Otte Mark hvilket afgifter såvel af Jord som af huus Betaller 2** Toe gange Aarlig Nemlig Paaske og Mithelig hver gang med det halve, Gaardens Arvefæster leverer og betaler alt af dette hartkorn som hidtil er paabuden af skatter og Naturalier men hvad der herefter Paabydes betaler Fæsteren Jens Jensen såvel som alle Gamle og Nye Personelle Afgifter. For Veyarbeyde er Jens Jensen befriede -- Af for den da Gaardens Arvefæster forretter dette Arbeide men fordres der Veyarbeide af huuset da forretter Jens Jensen dette.

2. For binder Jens Jensen og konen saa længe de besidder huset Om det af Gaarden forlanges Arbejde i høe og Kornhøst at forrette Ugentlig 2 dage imod der for at faae kost og betaling ligesom Andre dag leier gives og da kan blive **

Og de andre til saae Sæd og eftersletning Efter høsten hver Aar 4 dage naar fæsteren forlanger det som betales paa same maade som høstdagene huus manden Underrettes om han skal gøre Arbeide hver Aars Paaske.

3. Tienden til Kongen Kirken og Præsten betales til mig efter Overenskomst men behøves ikke at husmanden leverer i Natura Uden han selv vil.

4. Hegn som skal bestaa af dobbelt vold grøfter med Pile plantning for enden af huus lodden mod byens Marker huuslodden og Gaardens Jorder Graves og beplantes med Piil samt vedligeholder for sin hele lod altid i god og forsvarlig stand og beholder selv Piilene naar de afhugges. -

4. Ligeledes oprenser han Aaen ved den anden Ende af Loden paa 5 alens bredde og behørig dybde Efter Vandfaldet alt uden bekostning for mig og Efterkommere i nogen maade

5. Da der er udlagt 6 alen Jord i brede til vege langs skielvet i Østen Eller mod Gaardens Lod. Paa hans huuslod til brug for de andre huusmænd saa følger deraf at de har frit af den vey lige som han selv Uden modstandelse, da der af Gaarden er Udlagt Jord til samme ligesom han er berettiget til fra Fodbye langs Gaardens Marker.

6. Huuset er Jens Jensens og hustru saa længe de besidder samme pligtig at holde i forsvarlig stand ved lige og Altid saaledes at det ved dødsfald eller Anden fratrædelse kan være uden fæld ligesom Overleveret .

7. Ude Indlæsning har Jens Jensen betalt halvtredsindstyve Rigsdaler.

Det til bekræftelse Under min hånd og Segel.

Fodbye den 28 julii 1812

K. Lund Fæstekontrakt fra 1824

Knud Lund

Arvefæster af Gaarden no. 8 og 18 Gjør vitterlig at ave stæd og Fæste Ligesom ieg og herved Stæder og Fæster til søren Pedersen af Fodbye, det huus, som er opbygget paa afdøde Jørgen Hansens Gaards Jordlod no. 8 paa Fodbye Mark, hvilket huus bestående af 10 fag, bemeldte Søren Pedersen, sin og konens Livstid, maa have, nyde, bruge og Beholde i fæste med den tilsammen Lagte Jordlod, som består af 6 Tønde land Hartkorn 4skp 2 2/9alb paa følgende vilkår nemlig. -

1. Først svarer han deraf Aarlig fra 1st May dette Aar ** Tønderland 3rbd Sedler og i Huuspeng 8rbd Sedler, som betales hvert aar Paaske og Michels -dag, hver gang det halve samt en Gaardens Københavns Reise

Paa Egen kost og uden betaling, eller og om Reisen ikke af Gaardens Arvefæster forlanges da betales ham derfor 8m sølv og Tegn, eller forretter 3de Dages arbejde i Høsten om Aaret . -

2.Gaardens Arvefæster leverer og betaler alt af dette hartkorn som hidtil er paabuden af hartkorn og naturalier, men hvad der herefter påbydes, betaler Fæsteren Søren Pedersen, såvel som alle gamle og nye Personellers Afgifter for veiarbeide er Søren Pedersen befriet, af hartkorn Gaardens Arvefæster forretter dette arbejde men fordres det af huset , da forretter Søren Pedersen dette .

3. Forbinder Søren Pedersen og kone sig, sagalænge de besidder huuset aarlig at svare tiende til Konge, Kirke og Præst betales til mig enten i naturalier eller det skeer mod Accordt .

4. Hegnen som skal bestaa af dobbelte voldgrøfter med Piile- Plantning for enden af huuslodden mod Gaardens marker imellem huusloden og Gaardens Jorder Graves og beplantes med piil samt vedligeholdes af Søren Pedersen for sin hele Lod altid i god og forsvarlig stan og beholder selv Piilene naar der afhugges.-

5. Ligeledes oprenser han den anden Ende af Loden paa 5al. Brede og i behørig Dybde efter vandfaldet alt uden bekostning for mig i nogen maade.

6. Da der er udlagt 6al. Jord i brede Til Vai Langs Skjellet Østen mod Gaardens Lod, paa hans huuslod til brug for de andre huusmen,saa følger deraf at de har frit af den vai Ligesom han selv, uden modstavelse, da der af loden er udlagt Jord til samme ligesom den er til og fra Fodbye langs Gaardens Marker.-

7. Huuset er Søren Pedersen og kones, saalænge de besidder samme, oligtig at holde i forsvarlig stand vedligeholde og altid at det ved Dødsfald eller anden fratrædelse kan være uden feil i Ringeste maade.

8. Indfæstningen er eftergivet, ved at Søren Pedersen betaler foemsndens gjeld .

K. Lund

Fodbye den 11 October1824

Dette Fæstebrev haver ieg i Dag modtaget og forbinder mig herved til i et og alt at efterleve og opfylde. -

Søren Pedersen

Til Vitterlighed

K. Lund Jacob Olsen

 

Knud Lund dør 28 juni 1826 og i skiftepapirerne står der følgende:

*** er ord der ikke kan tydes, og det er skrevet i samme sprog som originalen.

Anmeldelse

År 1826 den 2 juli blev det anmeldt at Arvefæster Knud Lund af Fodby med døden var afgået uden at efterlade sig arvinger imidlertid meddeler enken Anna Dorthea Cathrine Hansen at hun og sin afdøde ægtemand har oprettet testamente dato 21 april 1822,som hun forventede at indfriedes. Kongelig allernådigst *** på grund heraf blev intet for tid med skiftet at foretage.

 

Wi Frederik den Sjette af Guds naade

Konge til Danmark de Wenders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg , Giøre vitterligt at afreis** hos Os er bleven ansøgt og begært Vor allernådigst Confirmation pandet nu afdøde Arvefæste Gaardmand Knud Lund og efterlevende Enke Anna Dorthea Lund født Hansen ad Fodbye under Sorøe Amt i Wort Land Sjælland under 21 April 1822 oprettede og hermed i Originale heftede Testament, hvoraf er indleveret en ligelydende verificeret genpart, saa ville Wie såfremt forværende Ægteskab sig ingen Børn eller Livsarvinger maatte efterlade, dette Testamente alle dets ord, Clausuler og Punkter, saaledes som det her findes, allernådigst have konfirmeret og stadfæstet ligesom Wi og hermed Confirmeret og stadfæstet samme, dag 3 i 10 d Penge, samt al anden Os tilkommende arvefalds Rettighed i alle Maader ifør krænket ** Forlydende alle og enhver imod det, som her afkrævet staar, hinder at gøre. - gud i Wor Kongelige Residensstad Kiøbenhavn den 30 October 1826. -

Under Vor Kongelige Segl -

/ *** s ****/

Monrad, Ørsted, Larsen Lauge/ Felins

Hansen Caure

 

 

Anna Dorthea Cathrine Lund født Hansen gifter sig med Hans Lund, født 9 august 1794 på Falkenhøj Holbæk Amt. Forældre Ane Leonora Hansdatter Sommer, og Niels Lund. Hans Lund var Godsforvalter exam.jurist og stænderdeputerne, men ville ikke stille op til Risdagsvallget i 1848. Studerede i København under bombardementet i 1807. Han gifter sig med Anna Dorthea Hansen, den 17 oktober 1829, Enken efter Knud Lund, som dør 28 juni 1826. De pudsige er at i kirkebogen står der “enke madamen Lund” under brudens navn.Fæstekontrakt 1830

Imellem os undertegnede er indgaaet og oprettet følgende

Fæste -acord

Jeg Hans Lund Arvefæster til Gaarden no. 8 og 18 i Fodbye lover og forpligter mig til at meddele Jens Christensen Husmand i bemeldte Fodbye, lovligt Fæstebrev paa det huus med tilliggende Jordlod paa Sandager, Som Søren Pedersen sidst har haft i Fæste, men nu til mig haver afstået, hvilket huus bestaaende af 10 Fag i 2de Længder, med tilliggende Jordlod af Areal 6td Land, staaende for hartkorn 4skp

2 2/9alb bemeldte Jens Christensen i Fæste maae nyde, bruge og beholde i sin Livstid og hans kone efter ham saalænde hun sidder Enke, paa følgende vilkår.-

1. Huset skal blive overleveret Jens Christensen ved en lovlig synsforretning af dertil i Overensstemmelse med Forretningen af 8de Junii 1787 ved retten udmeldet Mænd, Hvorved den Syns - og Overleveringsforretning, som blev afholdt den 27de October 1825 og afhjemlet den 26 November s. a. hvorved bemeldte huua er blevet overleveret til Søren Pedersen bliver at følge, og hvad den af Søren Pedersen Skulle være tilbygget, har han ret til at fratage, naar det sker inden Paaske d. a. og huset til den tid sættes i samme stand, som det ril Søren Pedersen blev overleveret med mindre Fæsteren ens Christensen kan med Søren Pedersen forenes om at det Tilbyggede bliver ved Stedet.

2. Huuset kan tiltrædes til Paaske Flyttetid dette Aar , til hvilken tid Søren Pedersen er Pligtig at opfylde samme, under lovlig Udkastelse .

3. Af huset svares i Aarlig Afgivt beregnet fra tiltrædelsen 8rbd Sedler,

skriver Otte Rigebankdaler Sedler og af Jordlodden 3rbd pr Tønde land tilsammen i Huus og Jord Afgivt 26rbd, skriver Sex og tyve Riges-bankdaler Sedler årlig, som erlægges hvert Aars Paaske og Mikkelsdag med hver gang det halve, desuden forretter Fæsteren Aarlig 4de dages Arbejde i Høsten, paa egen kost og uden betaling, hvilke høstdage forrettes efter Aftenvarsel og medbringer, Fæsteren det til Arbeidet fornødne Redskab. -

4. De Kongelige Skatter af det hartkorn af det hartkorn, som huuslodden er afsat for er Fæsteren fritaget for at svare, derimod betaler han den årlige brandkontingent af den sum, som huset er assureret for i den almindelige Brandkasse, og udreder hvad der pralines til Skoler, Fattige og saa videre samt forretter alt offentligt Arbeide til Vaie, Kirken Skolen etc. Efter omgang med de Øvrige Husmænd i Fodbye, alt uden ansvar for Eieren. -

5. Da Hartkornet er indbegreben under under den af mig eiede Gaards Hartkorn No. 8 af Fodbye, hvoraf alle 3Tiender efter Aicond udredes af mig, saa er Fæsteren pligtig at svare mig af alle af alle paa Jordlodden dyrkede Tiende - pligtige Sædearter, i Konge , Kirke og præstetienden eller svare tienden peng in natura eller efter dend årlig indgaaede Aicond 1td Byg efter lagdes axten.-

6. Det hele hegn imellem humuslodden og Gaardens Joeder er Fæsteren pligtig at opgrave og vedligeholde, og bør samme bestaae af dobbelte Voldgrøfter, beplantet med Piil, hvilke Fæsteren selv beholder, naar de afhugges, ligeledes oprenser han Aaen forsaavidt Lodden pakstøder paa 5 Alen berdde og behørig dybde efter Vandfaldet, alt uden nogen bekostning for mig i nogen Maade. -

7. Da der paa humuslodden er udlagt 6 alen Jord i bredde til Vei alsangs med det Østre Skjel mod Gaardens Jorder, til brug for de andre husmænd paa Sandager, saa følger deraf, at de har Adgang ad denne Vei over Lodden. -

8. Omkostningerne ved disse Fæsteconditioner, Syns og Overleverings forretningen Fæstebrevets Udstædelse og Tinglæsning, betales alt af Fæsteren. -

9. I indfæstning betales 40rbd Sedler, som erlægges ved disse Fæsteconditioner underskrived.

10. Jeg Jens Christensen tilstår at have indgaaet disse Fæsteconditioner og forpligter mig tiol at holde mig samme efterrettelig, indtil Fæstebrev til mig er Udstædt.

Fodbye den 22de Januari 1830

H. Lund Jens Christensen

Til vitterlighed

Christoffer C.C.S. Christensen Søren S.L.S. Larsen

Paa samme Konditioner er jeg undertegnede bleven enig om at overdrage dette huus med Jord til Niels Nielsen Brandeløv efter Lan- kontrait i dag saaledes at Afgivten bliver af Huus og Jord årlig 24rbd, at betale med Tolv Rigebankdaler hvert Aars Paaske og Mikkelsdag. - Tienden hæves in Natura. - Hvilket Saaledes herved tilstaas

Fodby d. 2 May 1831

Hans Lund Niels Nielsen

###############################################

Et halvt aars Afgivt til Mikkelsdag ------------------------ 13rd

Brandpenge for ½ aar ---------------------------------------- 15sk

13rd 15sk

2 5 7

Bet. 10rd 1m 8sk

Ligedan er betalt ½ aars Afgivt til Paaske med 13rd

Brandpeng ½ aar ---------------------------------------------------- 15sk

Tienden penge 1td 2skp byg ---------------------- 3rd 5m 6sk = 17-0- 5

Husstanden i 1834 på Katrinelund er således:

Hans Lund Forvalter og arvefæster
Dorthea Lund født Hansen Hans kone
Johanne Lund Plejebarn
Søren Lund Plejebarn
Oyine Hansen Husjomfru
Peder Jensen Tjenestefolk
Hans Jensen Tjenestefolk
Hans Hansen Tjenestefolk
Margrethe Jocobsdatter Tjenestefolk
Kirsten jens datter Tjenestefolk
Christiane Walter Tjenestefolk

Søren og Johanne Lund er født på Næsbyholm, forældre var Søren Lund og Birthe Hansen. Søren Lund var forpagter af Næsbyholm. Johanne Lund bliver gift med Mpkrag den 20 maj 1848 Frelsen kirke København, han er født på Grønland. Søren han dør i Fodby af tæring (tuberkulose)17 juli 1853. 

Fæstekontrakt 1835
Hans Lund Exam. Juris Arvefæster til Gaarden No. 8 og 18 i Fodbye gør vitterligt at have stædt og fæstet, ligesom jeg herved stæder og fæster til Poul Olsen af Fodbye det mig tilhørende huus paa Fodbye Mark, beliggende paa de saakaldte Sandagre, som Hans Madsen sidst har beboet, men er fradød hvilket huus med tilliggende Jordlod 6td. Land, der staar for hartkorn 4skp 2. 2/9alb bemeldte Poul Olsen for sin livstid og hans Enke efter ham saalænge hun forbliver ugivt, maa bruge og i Fæste beholde paa følgende Vilkaar:

1. Huset tilstædes Poul Olsen til førstkommende Paaske 1836, og skal samme saasnart det er istandsat, hvorved Fæsteren er forpligtet med arbejde at være behjælpelig, hvorimod de fornødne Materialer af Eieren skal leveres, blive ham overleveret ved en lovlig Forretning overensstemmende med Forordningen af 8de Junii 1787, hvilken Synsforretning vedhæftes dette Fæstebrev, til Efterretning i tilfælde af Fratrædelse eller dødsfald . -

2.Af huus og Jord svarer Fæsteren i årlig Afgivt 18rbd, siget Atten Rigsbankdaler Sølv, som regnes fra Paaske 1836 og svarer hvert Aars Mikkelsdag og Paaske, hver gang det halve 9rbd. - Desuden vedligeholder Fæsteren 50 Favne dobbelt hegns grønt imellem Eiendommens og Gaardmand Peder Hansens Lodder, hvilket hegn skal blive ham overleveret i forsvarlig Stand og bliver saaledes årlig at vedligeholde, at det altid kan staae for et lovligt syn. -

3. Af huset svarer Fæsteren alle personelle Tyngder til Skole- og fattigvæsen, Veiarbeide og Snekastning ** samt udrede den årlige brandkontingent af den sum, som huset er assureret for i Brandkassen, hvorimod han er fritaget for at svare Kongelige Skatter af Hartkornet. -

Tienden, som ere aiiconderede, og såvel til Konge - Kirke og Præsten præsteres af Eieren, bliver i det hele at udrede af Fæsteren med 1/10 del af alt det han høster paa Jordlodden af Tiendepligtige sædarter.

4. Det hele hegn imellem eierens og den herved bortfæstede Lod opgraves af Fæsteren og holdes altid i saa forsvarlig stand, som hegnsordningen af 29de October 1794 foreskriver, hvorimod også al hugst af beplantningen paa hegnet tilfalder Fæsteren. -

5. Aaen, som løber igjennem og paastøder den herved bortfæstede Jordlod, oprenses og vedligeholdes af Fæsteren til 5 Alens bredde og behørig dybde efter Vandfaldet, alt uden bekostning for eieren i nogen Maade. -

6. Da Poul Olsens moder, enke efter forhen Arvefæster af Gaarden No. 18 i Fodbye, har frafaldet den rettighed som hun, efter Kontrait med forrige Forvalter Møller ved Saltøe af 5de December 1799, havde til frie beboelse af et huus og dertil Hørende huuslod og Gaardlodden No. 18 af Fodbye, saa er efter overenskomst, Fæsteren frie for at svare den i dette Fæstebrev anførte Afgivt af huus og Jord sagalænge hans Moder lever, og altsaa bliver i hendes levetid ikkun af formanførte at udrede de personelbebyrder af Huuset. -

Ved den anførte Kontrait er endvidere tilstået Ole Olsens Enke årlig en dags Tørveskjær med én Mand paa Gaardens Grund, sagalænge der findes Tørv paa Lodden imod at besørge Arbeidet og transporten med Tørven denne Rettighed vedbliver følgelig fremdeles hendes levetid med den yderligere bestemmelse at den anviste Tørv skal udgøre 6 Læs årlig. Det er en selvfølge at i det Tilfælde, som vi kan formodes, at Ole Olsens Enke skulde overleve hendes Søn, da vedbliver for hendes kontrait den samme Frihed for Afgivt af dette Huus og jord, som hun forhen havde med hensyn til det fraflyttede Sted ifølge den overførte Kontrait. -

For indfæstning er Poul Olsen fritaget, men betaler alle omkostninger ved dette Fæstebrevs Udstedelse og Tinglæsning samt husets Overlevering. -

Til bekræftelse under hånd og Segl. -

Fodbye den 10de November 1835 H. Lund

Ligelydende originale Fæstebrev har jeg i dag Modtaget, hvis indhold jeg herved forpligter mig til at holde og efterleve. -

Fodbye Datum ut Supra Poul Olsen

Til vitterlighed

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

I øvrigt retter Fæsteren sig efter Hans Kongelige Majestæts allernådigste Lov og anordninger og maa under Fæstete fortabelse huse Pasløse Personer eller indtage Indsiddere uden Eierens tilladelse For indfæstning er Poul Olsen fritaget, men betaler alle omkostninger ved dette Fæstebrevs Udstædelse og Tinglæsning

Til bekræftelse under min hånd og Segl.

Fodbye den Nov. 1835 H. Lund

L.L.

Fæstekontrakter fra 1838
her ligger der to næsten enslydende kontrakter:

Hans Lund Exam. Jur., Arvefæster til Gaarden No. 8 og 18, Fodbye, tilstår at have bortleiet til Niels Pedersen det huus paa Fodbye Mark, Sandager kaldet, Som Søren Larsen sidst havde i leie, men er fradød og hvis Enke Niels Pedersen har Ægtet, hvilket huus har en tilliggende Jordlod paa 6td Land, der staar for Hartkorn 4skp 2. 2/9alb. -

Huus med Jordlod overlades ham i Leie påfølgende Konditioner . -

1. Svarer i årlig afgivt af huus og jord 20rbd siger tyve Rigebankdaler Sedler, som betales mig hvert aars Paaske og Mikkelsdag med hver gang det halve eller 10rbd. - Desuden vedligeholder Leieren 50 favne dobbelt hegnsgrønt af hegnet mellem eierens og Gaardmand Peder Madsens Lodder, hvilket stykke hegn skal blive ham overleveret i forsvarlig stand og bliver saaledes årlig at vedligeholde at det altid kan staae for et lovligt Syn, da Eieren i Tilfælde af stedfindende Mangler ved samme, som ikke 8de dage efter givet Tilhold afhjælpes, er berettiget at lade det istandsætte paa Leierens Regning og fordrer betalingen hos Leieren inddrevet. - Ligeledes forretter Leieren 4 dages Arbejde i høsten efter Aften Varsel og hertil medtager de nødvendige Redskaber. -

2. Af Huuset svarer Leieren alle personelle Tienden til Skole- og Fattigvæsen, Veiarbeide og Snekastning etc. Samt udreder den årlige Brandkontingent af den Sum som huset er assureret for i Brandkassen, hvorimod han er fritaget for at svare de Kongelige Skatter af Hartkornet . - Tienden, som ere acconderede og saavel til Konge, Kirke og Præsten præsteres af Eieren, bliver det hele at udrede af Leieren med 1/10del af alt det han Høster paa Jordlodden af tienden pligtig Sædearter. - Dog skal Tienden være Acconderet til Leieren, naar han derfor vil svare mig 1Td Byg Aarlig af forsvarlig Qvalitet. -

3. Huuset skal blive overleveret Leieren ved en Lovlig Synsforretning paa hans egen bekostning, og i den stand det modtages bliver det af ham at vedligeholde og ved fratrædelse eller dødsfald at aflevere. -

4. Det hele hegn imellem Eierens og den herved bortleiede Lod opføres af Leieren og holdes altid i saa forsvarlig Stand, som Hegnsordningen af 29 oktober 1794 bestemmer hvorimod også al hugst af Plantningen paa hegnet tilfalder Leieren. -

5. Aaen som paastøder den herved bortleiede humussted bliver forsaavidt Fodbye Bye Part vedkommer, at oprense og vedligeholdes af Leieren til 5alen bredde og behørig dybde efter Vandfaldet, alt uden bekostning for Eieren i nogen maade . -

6. Den Vei paa 6 alens bredde, som er udlagt paa huuslodden langs med hegnet til Eierens Jord er til frie brug og Afbenyttelse for de andre huusmænd som har Jord udenfor. -

7. Leieren maa ikke uden min Tilladelse andtage Indsiddere og kan denne Kontrait opsiges fra hvilken af siderne med et halvt aars forgaaende Opsigelse til en af de sædvaentlige Flyttetider Paaske eller Mikkelsdag - Originalen beholder Eieren og medens Leieren en Liigelydende Genpart . -

Til bekræftet underskriv --

Som Eier Som Leier

Hans Lund Niels Pedersen

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

 PS . Der er ingen dato på dokumentet. Men Niels Pedersen bliver gift med enke Karen Rasmussen 8 juni 1838, så det er sikkert lavet i efteråret 1838 .

31 dec. 1838 afdøde Søren Larsens enke gifter sig med Niels Pedersen som overtager fæstet. Fæstet ophæves 23 dec. 1867.

Jeg underskrevne Hans Lund Exam. Jur. Arvefæster til Gaarden no. 8 og 18 i Fodbye tilstår at have bortleiet til Niels Pedersen det huus paa Fodbye Mark, Sandager kaldet, som Søren Larsen sidst havde i leie, men er fradøm og hvis Enke Niels Pedersen har ægtet, hvilket huus har en tilliggende Jordlod af 6td Land, der staar for Hartkorn = 4skp 2 2/9alb. -

Huus og Jord overlades ham i leie paa følgende Kønditioner.

1.

Huset skal blive overleveret Leieren ved en lovlig synsforretning, paa hans egen bekostning, og i den stand det modtages, bliver det af ham vedligeholdt og ved fratrædelse eller dødsfald at aflevere. -

2.

I årlig afgift af huus og Joed svarer Leieren 20rbd, siger Tyve Rigebankdaler, som betalse mig hvert aars Paaske Og Mikkelsdag med hver gang det halve eller 10rbd - desuden vedligeholder Leieren 50 Favne dobbelt Hegns grønt af hegnet imellem imellem Eierens og Gaardmand Peder Madsens Lodder hvilket stykke hegn skal blive ham overleveret i forsvarlig stand og bliver saaledes årligt at vedligeholde, at det altid kan staa for et lovligt Syn, da Eieren i Tilfælde af indfindende mangler ved samme, som ikke 8de dagen efter givet Tilhold afhjælpes, er bortleder at lade det istandsætte paa Leierens Regning og findes betalingen hos same indskrevet, - Ligeledes forretter Leieren 4 dages Arbejde i høsten efter Aften Varsel og til hvilket Arbeide han medbringer de nødvendige Redskaber. -

 

3.

Af huset haver Leieren alle personelle tyng der til Skole- og Fattigvæsen, Veiarbeide og Snekastning o. s. v. samt udreder den årlige Brandkontingent af den sum som huset er assureret for i den almindelige Brandkasse, derimod er han fritaget for at svare de Kongelige Skatter af Hartkornet. - Tienden som ere aicondennde og såvel til Konge, kirke og Præsten svares af Eieren bliver i det hele at udrede af Leieren til mig med 1/10 del af Alt det han høster paa Jordlodden af tiende pligtig Sæde Arter. - dg skal Tienden være aicondenet til til Leieren, naar han derfor vil svare mig årlig 1Td Byg af forsvarlig Qvalitet. -

4.

Det hele Hegn imellem Eierens Jorder og den herved bortleiede Lod opføres af Leieren og holdes altid i saa forsvarlig stand, som Hegnsanordningen af 29de October 1794 bestemmer, hvorimod pgsaa al Hugst af af Plantningen paa hegnet tilfalder Leieren. -

5.

Aaen som pakstøder den herved boet leiede huus Lod, bliver forsaavidt samme vedkommer ham, af Leieren at oprense og vedligeholde til 5 alens bredte og behørig sybde efter Vandfaldet, alt uden bekostning for Eieren i nogen Maade. -

6.

Den vei paa 6 alens bredde, som er udlagt paa lodden langs med Hegnet til Eierens Jord er til frie brug og Afbenyttelse for de andre husmænd paa Sandager som Have Jord udenfor denne Lod. -

7.

Leieren maa ikke uden min Tilladelse indtage Ing** dere. - Denne Kontrait kan opsides fra hvilken af siderne, med et halvt aars opsigelse fra hvilken af siderne, med et halvt Aars foregaaende Opsigelse til en af de sædvaentlige flyttetider. Paaske eller Mikkelsdag. -

Til bekræftelse under min hånd og Segl -

Fodbye den 31 december 1838

H. Lund

#####################

Denne Denne Kontrait, hvoraf en ligelydende Gjenpart er mig meddelt, forpligter jeg mig herved til i eet og alt holde og efterkomme.

Datum som overført

Til vitterlighed : Niels Pedersen

####################

At denne Kontrait efter mindelig Overenskomst mellem Niels Pedersen som Leier og mig Sophie Lund som Eier herved ophæves bekræftes med vore Hænders Underskrift -

Fodby d. 23 december 1867

Niels Pedersen Sofie Lund

M. F. p.

Husstanden i 1840 på Katrinelund er således:

Hans Lund Arvefæster, forvalter af Fodbygårds gods
Dorthe Cathrine Lund hans kone
Søren Lund Plejebarn
Grethe Jørgensen husjomfru
Jens Jensen tjenestekarl
Anders Olsen tjenestekarl
Ole Jacobsentjenestekarl
Andreas Andersen tjenestedreng
Johanne Sophie Hansdatter tjenestepige
Karen M. Rasmusdatter Tjenestepige

Den 19 november 1821 får rebslager Knud Kruse en datter Ane Sofie Knudsdatter Kruse. Han havde rebslageri i Kinhestegade , der hvor Rema 1000 ligger i dag. Forældrene hed Knud Kruse og Maren Jacobsdatter.

Som ung pige kommer hun til Fodby i huset hos Hans Lund, for at passe hans syge kone Anna Dorthea Lund født Hansen Her er hun husjomfru på Katrinelund. Ane Dorthea Lund dør 1 november 1844 og Ane Sofie Kruse er 3 måneder henne i en graviditet på dette tidspunkt, og den næste Knud Lund bliver født 10 juni 1845. Ane Sofie bliver gift med Hans Lund 26 december 1845 i Fodby kirke.

I skiftepapirerne står der følgende 6 november og 17 november:

Anmeldelse

Aar 1844 den 6te November anmeldte forvalter og Arvefæster Lund af Fodby, at hans hustru ane Dorthea Lund født Hansen den 1te dennes med døden er Døden er afgået i en alder af 71 Aar uden at efterlade sig Livsarvinger derimod fremviste Anmelderen et under 12Juli 1830 mellem ham og hans nu afdøde oprettet resiproqet Testamente, i hvis følge *** er eneste arving til deres hele fælles *** uden nogen Registrering eller Deling. -

Testamentet er attesteret af Notarius Publicus den 12 Juli 1830, men derimod ikke forsynet med *information til hvilket det derfor vil være at indsende - Om Anmeldelsen blev meddelt Udlagt

Flindt  

Fæstebrev 1844:
Hans Lund Examinatus Juris Arvefæster til gaarden no. 8 og 18 i Fodbye tilstår herved at have stædt og fæstet, ligesom jeg herved stæder og fæster til forhenværende indsidder Christen Hansen det til mig tilhørende huus i Fodbye med tilliggende Jordlod paa Sandager, som hans svigerfader Lars Nielsen forhen har havt i Fæste, men nu har afstået til bemeldte sin svigersøn . - Dette huus med tilliggende Jordlod 3½ Tønder Land, som staar for nye Matricels Hartkorn 3skp i f 2¼ alb. Og er ansat til Gammelskat = 2Rb 27s Sølv, maa bemeldte Christen Hansen sin livstid i Fæste nyde og bruge beholde paa følgende Vilkaar: 1. Som årlig afgift af Huus og Jord svarer Fæsteren til mig og efterkommende Arvefæster af Gaarden sagalænge Kars Nielsen lever og den bestemte afgift til ham udredes = 14rbd, siger Fjorten Rigsbankdaler Sedler som erlægger hvert aars Paaske og Mikkelsdag, hver gang det halve . - Men naar Lars Nielsen ved døden afgår og altsaa afgiften ophører, svares i årlig Afgift = 20Rbd siger Tyve Rigebankdaler, som ligeledes erlægges halvaarligt, hver Paaske og Mikkelsdag .- 2. Huset skal blive Fæsteren overleveret ved en Lovlig Synsforretning, hvoraf en Udskrivt ved hæftes dette Fæstebrev for at være regel ved dødsfald eller fratrædelse . - 3. Fæsteren forretter 4 høstdage paa min kost men uden Betaling, hvortil han møder efter Aften Varsel og medtager det til Arbejdet fornødne Redskab. - 4. Af huset som er assureret i Landets almindelige Brandkasse, erlægger fæsteren den årlige Brandfontingent, - 5. Fæsteren overlades til stadig årlig Vedligeholdelse 50 favne dobbelt hegnsgivt, som altid af ham holdes i forsvarlig Stand saaledes at det hvert aar inden Mai Maaneds Udgang kan staae for et lovligt Syn, da jeg i modsat Fald er berettiget til at fornytedt samme istandsat paa fæsterens Bekostning. - 6. Det hele hegn imellem huuslodden og min Gaards Jorder skal bestaa af dobbelt Voldgrønt med beplantning af Piil, vedligeholdes af Fæsteren altid i forsvarlig Standhvorimod han også er berettiget at benytte sig af Piilen, naar samme hugges. - 7. Tienden til Konge - Kirke og Præst af den Jordlod den avlede Sæd leverer eller betaler Fæsteren til mig efter årlig Auin, ligeså betaler han alle Kommune Afgivter af Huus og Jord, såvel som personlige Ting da, uden A ** for Eieren . - Den aiiondende Indfæstning er betalt med 40Rbd og dette til bekræftelse under min hånd og segl. Fodbye den 24de Septemb. 1844 H.Lund

Dette Fæstebrev qviteres herved Fodbye den 5 september 1897

Som ejer : Knud Lund som fæster: Kristen Hansens enke Kirsten Larsdatter m. f .p.

Til Vitterlighed og om tydelig oplæsning : Vilh. Hansen

Fodby Sogn Kirkdbog udviser, at 19 november 1845 ægteviedes i Fodby Kirke Enkrmand, Hmd. Christen Andersen i Fodby og pigen Kirsten Larsdatter i Fodby, hvilket hermed attesteres NB At nævnte Christen Andersen er den samme Mand som i medfølgende Dødsattest kaldes Chridten Hansen fremgaar med megen sikkerhed af flere steder i Fodby Sogns Kirkebog, ligesom vedlig Tradition benytter, at begge navne har været brugt om den samme Mand hvilket hermed ligeledes attesteres -Fodby onsdag 29 oktober 1897

Meinetsen Sognepræst  

Husstanden i 1845 er således på Katrinelund:

Hans Lund Gårdejer godsforvalter
Ane Sophie Kruse Husjomfru
Kirsten Frandsdatter tjenestefolk
Maren Kirstine Johansdatter tjenestefolk
Christiane valter tjenestefolk
Christiane Meisner tjenestefolk
Søren Holm tjenestefolk
Jens Larsen tjenestefolk

Efter dette giftermål kommer der så gang i slægten, de får 10 børn:

Knud Lund født 10 juni 1845

Hans Elias Lund født 29 maj 1847

Niels Lund født 11 februar 1849

Brandforsikring:

Aar 1846 d. 18 Juli blev efteranførte Steder i Fodbye sogn og Bye, der besiddes i Arvefæste under Fodbygaard af hr. forvalter Hans Lund, taxerede ikkun forandret Indtegning undre Brandforsikringen :

Hoved no. 13B No. 10 Cathrinelund Gaard

aø Stuehus i Nord 15 Fag 1180Rbd

Taxeret d. 13 Juli 1810

bø Østen Længde Ældre 14 Fag 660RBd

Tilbyggede til endeplade 4 Fag

cø et Plankevære med Laage 10Rbd

Forhen en Port med Laage

dø Sønden Længde 15 Fag 700Rbd

Tax. d. 13 Juli 1810

eø Vesten do 15 Fag 760Rbd

Tax. F. d.

fø en Tilbygning i halvtagshuus

Til Malkestue 2 Fag 60Rbd

Forhen anden bygning for 20Rbd

gø et Pumpeværk i Haven 30Rbd

Forhen en Brønd i Gaarden 20Rbd

hø et huus Syd for Gaarden 5 Fag 120RBd

derved et Plankeværk 10Rbd

Summa 3730Rbd

Gaardens forrige indtegning var 3350Rbd

Hoved No. 13B No.50 Sandager huus no 1 Fæster Poul Olsen

aø stuehus i Nord 6 Fag 200Rbd

Forhen for 90Rbd

bø Vesten Huus 6 Fag 100Rbd

Forhen 4 fag for 60Rbd

Summa 300Rbd

Hoved No13B No. 51Sandagerhuus no. 2 Fæster Jens Jensens Enke

aø Stuehus i Nord 8 Fag 210Rbd

Forhen for 110Rbd

bø vesten Huus 3 Fag 40Rbd

Forhen for 30Rbd

cø sønden huus 5 Fag 50Rbd

Ey forhen forsikret

dø Østre huus 1 Fag 10Rbd

Summa 310Rbd

Hoved No. 13B no. 52 Sandagerhuus no. 3 Fæster Bertel Eriksens Enke

aø Stuehus i Nord 6 Fag 190Rbd

Forhen for 110Rbd

bø vesten huus 5 Fag 90Rbd

Forhen for 60Rbd

cø Østen do 4 Fag 40Rbd

Forhen for 10Rbd

dø Sønden do 3 Fag 20Rbd

Ey forhen forsikret

eø et Brønværk, som forhen 10Rbd

Summa 350Rbd

Hoved no. 13B no. 53 Sandagerhuus no. 4 Fæster Christen Hansen

aø Stuehus i Nord 9 Fag 230Rbd

Forhen 8 Fag for 140Rbd

bø en tilbygning i Syd 2 Fag 30Rbd

Forhen for 20Rbd

Summa 260Rbd

Hoved no. 13B no. 68 Sandagerhuus no 5 Fæster Niels Pedersen

aø Stuehus i Nord 9 Fag 250Rbd

Ey forhen forsikret

bø Vesten huus 3 Fag 40Rbd

Ey forhen forsikret

Summa 290Rbd

Paa samme Lod udmeldtes af Arvefæsteren :

H. no. 13B no 14 Et huus hvoraf Rasmus Christensen sidst havde været anført som Arvefæster, forsikret for 240Rbd da dette huus er borttaget og benyttet ved Opførelsen af det under ltr.k her anførte huus ved Cathrinelund Gaard -

h. no. 13B no 37 Oldenhuus no. 1 der i Aaret 1802, da det blev forsikret, beboedes af Niels Rasmussen, og var indtegnet for 250Rbd, men blev i Aaret 1806 igen taxeret og indtegnet for 160Rbd, der omskrives til 210Rbd, uden den forrige bes*** blev udmeldt -

Saaledes overensstemmende med Brandforsikrings Protocollerne for Østre Flakkebjerg Herred, Attesteres.

H. K. Videbech

Pedersborg d. 18 Marts 1847

Husstanden på Katrinelund i 1850 er:

Hans Lund Gårdmand husfader
Ane Sophie kruse hans kone
Knud Lund søn
Hans Elias Lund søn
Niels Lund søn
Ole Pedersen tjenestekarl
Morten Poulsen tjenestekarl
Niels Sørensen tjenestedreng
Ane Poulsdatter tjenestepige
Ane Jørgensdatter tjenestepige
Ane Kirstine Jensdatter tjenestepige
Christiane valter tjenestepige
Hans Pedersen tjenestekarl

Herefter får de endnu et par børn.

Tvillingerne Marie Eleonora og Maren Dorthea Lund født 5 november 1850.Laura Margrethe Lund født 24 november 1852 Laura dør af kighoste 27 februar 1853.Frederik Nicolai Lund født 6 april 1854Synsforretning 1851

Peter Ludvig Ditlev Flindt overauditor herredsfoged og skriver i Øster Flakkebjerg Herred.

Gjør vitterligt Onsdagen den 29de October 1851 om Formiddagen kl. 10 blev retten sat og ***** paa Tinghuset i Førsløv af den ordinære dommer de faste retsvidner Juhl pog J. Jeppesen var til stede.

Hvor da:

For retten mødte Sognepræsten Peder Nicolaisen af Vallensved og Peder Hansen af Haunskov, som fremlagte Rettens udmeldelse af 22de dennes saa lydende:

Udmeldelse

Passeret under Øster Flakkebjerg Herreds Ret den 22 October 1851.

For retten mødte Forvalter Lund af Fodby, som forlænget 2dee kyndige og upartiske Mænd udvalgte til at syne følgende steder. Anders Olsens huus i Fodby til ny Fæster Jacob Olsen. Til at foretage disse forretninger udmeldte retten Sognefogden Peder Nicolaisen af Vallensved og Peder Hansen af Haunskov, hvilke Mænd havde at foretage. Forretningen skrivtligen efter *** til vedkommende og saaledes at de traste sig til viden Retten a de at afhjemle Sammen.

Flindt. Og den derefter den 27de s. m. foretagne synsforretning over et huus i Fodby fæstet til Jacob Olsen, hvilken forretning blev taget til indlemmelse saaledes .

Aar 1851 den 27de October mødte vi 2de undertegnede Mænd Sognefoged Peder Nicolaisen af Vallensved og Sognefoged Peder Hansen af Haunskov i Fodby Bye for ifølge rettens Udmeldelse af 22de dennes at foretage en lovlig Synsforretning over et samme sted beliggende huus tilhørende Arvefæster forvalter Lund Fodby, hvilket huus forhen har været beboet af Anders Olsen som med døden er afgået, hvorefter det i fæste er overdraget til dennes Stedsøn Jacob Olsen af Fodby . - Den ny Fæster var tilstede ved Forretningen og erklærede paa given Anledning at han imod den passerede Udmeldelse intet haved at erindre, ligesom også Eieren Forvalter Lund var tilstede og blev da forevisningen foretaget saaledes :

1.

Stuehuuset vender i Øster og Vester bestaar af 6 Fag opført af Ege- og Fyrre - Undertømmer og Fyrre Overtømmer, lægtet med Fyr, med klinede vægge og stråtag , Loft over 3½ Fag af nye Fyrrebrædder og 2 Fag Loft af gamle brædder med laas paa indrettet fra Øster ende = 3 Fag til Stue og 2 Kammer, 3 Fag til Aftægtsstue, Skogsteensstue, køkken og Tørvehuus, forhuset med 6 Halv og ½Fag Vinduer hele og 2 halv og 2 Fløidøre med fornødent lukke og beslag, alt af nyt opført, i God stand og uden mangler. -

2.

Et udhus med samme længde paa 3 Fag af forskelligt Under - og Overtømmer, indrettet til lade, Lo og Stald, forsynet med 2 Hele Døre med lukke og beslag i klinede Vægge og Straatag alt i forfaldent, skønt vedligeholdt Tilstand og Trængende til Ombygning. -

Saaledes have vi foretaget denne Forretning efter vor samvittighed og bedste skønnende , som vi inden Retten med Lovens Eed vil Bekræfte. -

Datum ut Supra

Peder Nicolaisen Peder Hansen

Imod denne forretning haves intet at erindre

Som Eier Som ny Fæster

H. Lund Jacob I.O.S. Olsen

M. f. p.

Fremlagt i Øster - Flakkebjerg Herreds Ret den 29de Ocrober 1851

Flindt

Forretningen blev derefter Mændene forelagt, som med Lovens Eed bekræftede at have foretaget samme efter deres samvittighed og bedste Skønnende --

Dato til bekræftelse undermin hånd og mit Embeds Segl.

Flindt

(L. S.)Reversal Fæstebrev

Jeg underskrevne Hans Lund Examinatus juris, arvefæster til gaarden no. 8 og 18 i Fodby gør vitterligt : at have stædt og fæstet, ligesom jeg herved stæder og fæster til Jacob Olsen af Fodbadet hus beliggende i Fodby by, som hans stedfader Anders Olsen forhen har beboet, men som har afstået sin fæsterettighed til bemeldte sin Stedsøn. - Dette huus med tilliggende Jordlod paa Sandager som i Udskiftnins kortet er anført for størrelse 3 5/8 Tønde Land og i den ny Matricel er anført under Fodby Byes No. 31 med 3 skjepper 2 Fjerdingkar Hartkorn, maa fornævnte Jacob Olsen bruge og beholde i Fæste saa længe han lever og ligeledes efter hans død hans Enke, saa længe hun bliver siddende i Enkestand, paa følgende vilkår:

 

1.

Huset som er overleveret Fæsteren med en lovlig synsforretning Fæld, af hvilken forretning en Udskrift er vedhæftet dette Fæstebrev, bliver saaledes i fremtiden af Fæsteren at vedligeholde til aflevering ved fraflyttelse eller dødsfald, under Ansvar for fæsteren eller hans Boe. -

2.

Af huus og jord svarer Fæsteren årlig 20Rbd siger tyve rigebankdaler, som erlægges hvert aars Paaske og Mikkelsdag med hver gang det halve eller 10Rbd og ligeledes har Fæsteren indgaaet og forpligtet sig til ligesom sin formand, at forrette aarlig 4 dages arbeide for Eieren i Kornhøsten, hvilke dage udredes efter Aften Varsel, dog kun en dag om ugen, hv ilken forpligtigelse staar ved magt indtil Fæsteren ved Eieren kan enes om, eller efter Lovgivningen faar bestemt betaling for disse dages arbejde .-

3.

Fæsteren er fritaget for at svare de kongelige Skatter af det paa Jórden hvilende Hartkorn, med udreder derimod af huus og hartkorn alle communale byrder og udgifter, som samme fordeles paa hele Sognet -

4.

Af afgrøden paa Jordlodden svarer Fæsteren i Godtgjørelse for tiende årlig 6 skjæpper Byg, som betales efter Sjellande Stifts Kapiteltaxt, og erlægges 8te dagen efter at Kapiteltaxten er fastsat og bekendtgjort. -

5.

Det hele hegn imellem Jordlodden og Præstens lod istandsætter og vedligeholdes af Fæsteren, uden ansvar for Eieren .

6.

Den årlige Brandkontingent af den sum, huset er assureret for i Landets almindelige brandkasse, udredes ad Fæsteren og erlægges til Eieren tillige med den halvaarlige Afgift, hvorimod Eieren er pligtig til, hvis bygningen ved Ildsvåde skulle afbrænde, at opføre den paa ny, dog uden at Fæsteren har nogen fordring, fordi han i den til bygningens Opførsel fornødne Tid er husvild. - 7. Alt Pligtarbejde i Communale og offentlige Anliggender, som påhviler det bortfæstede huus og det Jordlodden påhvilende Hartkorn, udredes af Fæsteren after Omgang med Sognets andre husmænd, uden ansvar for Eieren. -

8.

skønt huset med tilliggende overdrages Fæsteren, paa hans og hans Enkes levetid, forbeholdes den ret som Forordningen af 27de May

1848 §2 hjemler Eieren, at opsige Fæsteren med et halvt aars varsel til hver næstkommende 1st May, uden forpligtigelse til at godtgjøre den omdtagne Indfæstning

A Naar Fæsteren ei efter beviselige derom at være advaret, inden 16 uger har betalt den forfaldne Afgift og b - Naar han ei efter bemeldte forskrifter holder huset i Stand. -

9.

For resterende Afgivt forbeholdes udpantningsret, ifølge forordningen af 27 May §3 eet Aar efter afgivtens forfaldstid. -

Den aicordede Indfæstning er betalt med 60Rbd siger tredsinstyve Rigsbankdaler., -

Saaledes udstædes dette Fæstebrev til bekræftelse under min Haand og Segl. -

Fodsby den 21de November 1851

H. Lund

Ligelydende originale Fæstebrev har jeg modtaget og forpligter mig til at opfylde og efterkomme samme i alle maader.

Datum ut supra

Til Vitterlighed

Ole Pedersen Poul Olsen Jacob I.O.S. Olsen

M. f. p. Husstanden på Katrinelund i 1855.

Hans lund gårdejer Forvalter
Ane Sophie Kruse hans kone
Knud lund søn
Hans Elias lund søn
Niels lund søn
Marie Eleonora Lund datter
Maren Dorthes Lund datter
Frederik Nicolai Lund søn
Marie Pedersen husjomfru
Mathuilde Pjoman stuepige
Ole Pedersen avlskarl
Hans Olsen tjenestekarl
Jens Mortensen tjenestekarl
Lars Poulsen tjenestekarl
Christiane Valter tjenestepige
Ane Poulsen tjenestepige

Maren Hansdatter tjenestepigeAne Hansine Sofie Lund født 11 februar 1856Wilhelmina Caroline Cecilie Lund født 8 august 1858

Husstanden på Katrinelund i 1860

Hans Lund gårdmand husfader
Ane Sophie Kruse hans kone
Knud Lund søn
Hans Elias Lund søn
Niels Lund søn
Marie Eleonora Lund datter
Maren Dorthea Lund datter
Frederik Nicolai Lund søn
Anna Lund datter
Vilhelmine Lund datter
Laura Dorthea Schippe husjomfru
Hans Olsen avlskarl
Niels hansen tjenestefolk
Rasmus Olsen tjenestekarl
Peder Pedersen tjenestefolk
Maren Hansen Tjenestefolk
Marie Hemmingsen tjenestefolk
Maren Rasmusdatter

Chatstiane Valter tjenestefolk Christiane Valter har været der i en årrække og på nuværende tidspunkt er hun 74 år. Hun kom fra København dør hos Lund i 1862 den 10 marts af alderdom.Lejekontrakt 1860

Imellem os underskrevne er indgaaet og oprettet følgende Leie=Contrakt

Hans Lund, Examinatus Juris , Arvefæster til Gaarden no. 8 og 18 i Fodby bortleier herved til Hans Olsen af samme by et Stykke Jord i det sydlige hjørne af den mig tilhørende Arvefæstegaard lod no. 8 i Fodby, grænsende med hjørnet ud til aaen, afsat og opmaalt til aria 2000 Alen.

Dette stykke Jord maa leieren benytte sig af paa hvilken lovlig og tilbørlig Maade han finder for godt, imod at svare årligt deraf til mig eller efterkommende Arvefæster af Gaarden = 4 Skjepper Byg, som betales efter den for hvert aar sættende Kapitels Taxt for Sjællands Stift; Og da Leieren har modtaget Jorden til brug fra 1st May 1860, saa bliver Afgivten første gang og fremdeles hvert aar 8te dage efter at Kapitelstaxten er bekendtgjort .-

Da Leieren har opført et huus paa dette stykke Jord for egen Regning og som altså er hans Eiendom, saa tilskikkes ham herved Besiddelse af Jorden, paa de anførte Vilkaar, Ligesom de ogsaa skulle være berettiget til at overlade Huset og Jorden til et af deres Børn, paa samme vilkår, som denne Leie - Kontrait indeholder . -

Hegnet paa den linie hvorved dette Stykke Jord er afsluttet fra Gaardens Lod holdes altid i forsvarlig stand af Leieren, Imod ar han har Rettighed til hugst af den Plantning som derpaa anbringes . Kongelige skatter og Tiende vederlag af det bortleiede Stykke Jord udredes af Eieren, hvorimod Leieren er pligtig til uden ansvar for Eieren, at udrede hvad der af huus og Jord paalines til Sognets Kommune . -

Saaledes har vi indgaaet denne Kontrait, som bekræftes med vore Hænders underskrift .-

Fodby den 1ste November 1860

Som Eier Som Leier

H. Lund Hans Olsen Fæstebrev 1861 med en tilføjelse i 1885.

Underskrevne Hans Lund Examinatus Juris, Arvefæster til Gaarden no. 8 og 18 i Fodby gør vitterligt : At have stædt og fæstet, ligesom jeg herved stæder og fæster til Jens Eriksen af Vallensved det under min Arvefæsteeiendom liggende huus paa Sandager, som afdøde jens Jensen efter fæstebrev af 28 Juli 1812 sidst har haft i fæste, og hvis enke nu ved døden er afgået, dette huus med tilliggende Jordlod cirka 6 Tønder Land / Efter Udskiftnings kortet 83897 alen/ som staar for hartkorn og Matrikel 13d 4skp 3f 2¼ alb., maa bemeldte Jens Eriksen i Fæste bruge og beholde saa længe han lever og ligeledes efter hans død hans Enke, saa længe hun bliver hensiddende i Enkestand, paa følgende Vilkaar. -

1. Svarer i årlig Afgivt af Jorden 24Rdl skriver Fire og Tyve Rigsdaler Rigsmynt, samt årlig huuspenge 10Rdl skriver ti Rigsdaler Rigsmynt, hvilke afgivter såvel af Jorden som huset regnes fra Paaske 1861 og betaler 2de gange årlig nemlig, Paaske og Mikkel dag, hver gang med det halve. -

2. Tienden til Konge, Kirke og Præst, som ere aiconderede og hvorfor Eieren udreder det fulde Vederlag af Gaardens hele tillæg, hvoraf denne huslod er en del, bliver at godtgjøre Eieren Aarlig med 1 td. 2skp byg, som betales efter hvert aars kapitelstaxt for Sjællands Stift og erlægger hvert Aars 8te dage efter at kapitelstaxten er sat og bekendtgjort. -

3. Hegnet, som skal bestaa af dobbelt Voldgrøvt med beplantning af Piil, imellem huslodden og Gaardens Jorder, vedligeholder Fæsteren altid i forsvarlig Stand for enden af den hele Lod, og benytter sig selv af Piilen, naar samme hvert 3de eller 4de aar ere tjenlig til hugst. - Ligeledes oprenser han Aaen ved den anden Ende af Lodden paa 5 alen bredde og behørig dybde efter Vandfaldet, alt uden bekostning for Eieren i nogen maade.

4. Da der er udlagt 6 alen Jord i bredde til Vai langs med Skjellet imod Gaardens Lod til brug for de andre huusmænd, saa følger deraf, uden godtgjørelse, da der i lodden er udlagt Jord til samme, ligesom og Fæsteren er berettiget til og fra Fodby, at benytte Gaardens Markvei samt den udlagte Vei paa den Jord, Som Niels Pedersen har i Leie, langs med hegnet til Gaardens Jorder. -

5. Huset skal blive Fæsteren overleveret ved en lovlig Synsforretning uden Fæld og bliver at aflevere ved Fratrædelse eller dødsfald i samme Forfatning. -

6. Fæsteren er fritaget for at svare de Kongelige Skatter af det paa Jordlodden hvilende Hartkorn, men udreder derimod alle communale Byrder og Udgivter saaledes som samme fordeles paa sognet. -

7. Den årlige brandcontingent af den Sum, som husets bygninger er eller bliver assureret for i Landets almindelige brandkasse udredes af Fæsteren og erlægges til Eieren tillige med den halvaarlige Afgivt, hvorimod Eieren er pligtig til, dersom bygningerne ved ildsvåde skulde afbrænde, at opføre dem paany, dog uden at Fæsteren har nogen Fordring fordi han i den til bygningernes Opførsel fornødne Tid er husvild. -

8. Alt Pligtsarbeide i communale og offentlige Anliggender som paahviler det bortfæstede huus af det Jorden paahvilende Hartkorn udredes af Fæsteren efter Omgang med Sognets andre huusmænd uden ansvar for Eieren. -

9. Skjønt huset med tilliggende overdrages Fæsteren paa hans og kones levetid, forbeholdes dog den Ret som Forordningen af 27May 1848 §2 hjelmer Eieren til at opsige Fæsteren med et halvt aars varsel til hver kommende 1ste May, uden Forpligtielse til at godtgjøre den modtagne indfæstning i følgende tilfælde: a Naar han ikke efter bemeldte Forordnings Forskrivter holder huset i stand og b Naar han ei efter beviisligen derom at være advaret, inden 16 uger fra Forfaldsdagen har betalt den forfaldne Afgivt. -

10. For Egsterende Afgivt forbeholder Udpantnings ret ifølge Forordningen af 27de May 1848 §3 eet aar efter Afgivtens Forfalds tid . -

Den aiicorderede Indfæstning er af Fæsteren erlagt med 320Rdl siger Tre Hundrede Tyve Rigsdaler Rigsmynt . -

Saaledes udstedes dette Fæstebrev, som til Tings kan læses og protocolleres uden Varsel til bekræftelse under min haand og Segl.

Fodby den 13de Januari 1861

H. Lund

(L L)

Ligelydende originale Fæstebrev har jeg modtaget, hvis Indhold jeg herved forpligtie mig til at holde og efterleve.

Fodby Datum ut supra

Jens J.E.S. Eriksen

Med f. pen

Til vitterlighed

Hans Sørensen Lindsdorff

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

Mellem Eieren, Knud Lund, og Fæsteren er i dag indgaaet følgende overenskomst angaaende foranstaaende fæste:

1. Jeg Fæsteren forpligter mig herved til at erstatte dette Fæstebrev og frasige Fæstet d. 1 April 1886 imod at Eieren fremtidigt med frasigelsen udsteder dette Dokument til mig, hvorefter han forpligter sig til fra 1. April 1886 at regne kontant og skadesløst at betale mig saalænge jeg lever årlig 160Kr Eet Hundrede Sexti- Kroner, som erlægges med

¼aarlig eller 40kr ved hvert Kvartals Begyndelse, altsaa d. 1. April, 1 Juli, 1 okt. Og 1. Januar første gang d. 1. April 1886 forud for April Kvartal 1886.

2. Eieren er berettiget til at fordre at den fornævnte Betaling hæves paa hans bopæl i Fodby og at de samtidigt - hvis Læsningen staar ved Befuldmægtiget - peoduseres Lereattest, udstedt af sognepræsten for det pastorat, hvor Jens Eriksen maatte opholde sig .

3. Eieren er berettiget til efter høst iaar at dyrke og behandle Jordlodden for egen Regning.

4. Fæsteren er pligtig at nedrive Huset og er berettiget til deraf at borttage tømmer, brædder, Vinduer og Døre samt af Taget, hvad der paa Stedet kan opstødes til Langhalm. Til gjengæld herfor er Livrenten det første aar nedsat til 100kr og skal Eieren følgelig d. 1. April 1886 ikkun betale 25kr og ligeledes Sum 25kr d. 1. Juli, 1. Okt. Og 1. Januar 1887.

Huset skal være nedrevet og bortført inden 1ste Maj 1886.

5. Maatte Fæsteren afgaa ved døden inden 1. April 1886 maa hans arvinger dog borttage de fornævnte (§4) Effekter imod kontant at betale 60kr sker dødsfaldet i Aaret fra 1. April 1886 til 1. April 1887 vil hans arvinger at betale Eieren en forholdsmæssig Del af de nævnte 60kr.

Saaledes vedgaaet.

Pt. Nestved d. 25juli 1885

Knud Lund Jens Eriksen

M. f. p.

Til vitterlighed og om iagttagelse af DL 5 - 1 -7

C. Wæner Lars Eliasen

Johanne Hansine Margrethe Lund født 13 juli 1861

Hans Lund dør 18 april 1861 af brandbyld, det er en samling bylder med efterfølgende betændelse og feber. Tilbage står en stærk kvinde med 9 børn og en gård og diverse husloder på Sandagergård.

I skiftet står der følgende:

År 1861 den 19 april blev den anmeldt at gårdfæster Lund i Fodby i går er død 66 år og efterlader sig enke Ane Sophie født Kruse og i ægteskab med afdøde 8 børn (Det sidste bare er ikke født i nu), der alle er umyndige, enken ønsker at sidde i uskiftet bo.

År 1861 den 7 juni fremlage skifteretten at det tillades af enken Sophie Lund at sidde i uskiftet bo efter sin afgangne mand gårdfæster Hans Lund i Fodby foretager derpå intet.

husstanden i 1870 er

Anna Sophie Lund husmoder
Knud Lund søn
Hans Elias Lund søn
Niels Lund søn
Maren Dorthea Lund datter
Frederik Nicolai Lund søn
Anne Hansine Margrethe Lund datter
Johanne Hansine Margrethe Lund datter
Vilhelmine Caroline Cecilie Lund datter
Henriette Cecilia ualqvorty tjenestepige
Karen Christensen tjenestepige
Karen Marie Frederiksen tjenestepige
Lars Jacobsen tjenestekarl
Hans Peter Albrethsen tjenestekarl
Anders Nielsen tjenestekarl. 

Marie Eleonora Lund datter af Hans Lund og Anna Sophie bliver gift med Mathias Schøndorff 7 juli 1870

Mathias Schøndorff var født i Sønderjylland født den16 august 1842, Hans forældre var Carl Schøndorff og Anne Andersdatter i Branderup.

Han havde taget eksamen på Tønder Seminarium. Han var en “fordreven” Slesviger. På mange måder var en dygtig lærer, men at han havde den ulyksalige ide at dem der ikke kunne lære, ja de skulle.

Den manglerne evne til at lærer kunne bringe ham til raseri, og så brugte han spanskrøret. Han fortrød altid bagefter, og havde derfor mange triste eftermiddage, efter end skole. Dette raseri gik i høj grad ud over hans kone Marie.

Efter en tid kom han på fjendtlig fod med næsten alle i skoledistriktet. Han havde kontroverser med forældrene, og han blev uvenner med skovrideren om jagtretten, fordi han satte slyngesnare op. Desuden lagde han sig ud med den gamle præst Pastor Mackeprang. Præsten var lidt distræt, og begik fejl under gudstjenesten. Han glemte sommetider nogle af bønnerne i Fadervor og lignende.

Der blev lagt sag an mod læreren mange gange og læreren selv lagde også sag an. Man må sige at han var en modig mand. Han var lærer i Bistrup skole fra 1868 til 1890 hvor han blev afskediget på grund af “ufordragelighed” med pension.

Han købte Sorø lille Ladegaard efter sin afrejse fra Bistrup, efter sigende for dyrt. Den var i meget dårlig stand, på grund af ælde og trængte til at blive repareret og til ombygning.

Mathias Schøndoff havde udfærdiget nye tegninger til en nybygning på stedet. Værdien på de gamle bygninger var større i Assuranceværdi end hvad de nye bygninger ville koste.

Den 22 maj 1891 brænder ejendommen ned. Ilden begynder kl. ca. 4 om morgenen, og man tror den er påsat. Ilden er nemlig startet indefra, fra vestre ende, tæt på mønningen, i stråtaget ved skorstenen.

Desuden kunne der ikke have sneget sig nogen fremmede ind på loftet hvor ilden begynde. Den begyndte tæt på tiltaltes og hans to sønners soveværelse. Døren mellem soveværelserne var mod sædvane påsat krog inde fra tiltaltes værelse.

Mathias Schøndoff havde nogle dage forinden givet en medarbejder ordre på at stænke petroleum på nogle brædder på loftet som middel mod orm. Han gav også ordre om at lade dunken blive stående. Han havde nogle dage før branden sat sit kvæg på græs, dette mistænkte man ham også for at gøre med vilje, da man syntes det var meget tidligt.

Retten gik også meget op i hvor mange læs halm der var brændt da Mathias Schøndof havde meldt at der var brændt 50 læs halm til forsikringsselskabet, men medarbejderne sagde at der kun var 14.

Ligeledes havde tiltalte efter rettens mening instrueret sin hustru i hvilken retning dennes forklaring skulle gives. Retten gik også meget op i at denne havde givet falsk anmeldelse mod nogle “agtværdige” personer som mølleren i Hyllinge og dennes broder i Sorø.

Schøendoff beskyldte dem for at fuske med en bødebog. Beløbet de handlede om var 7,80 kr.

Ligeledes var han anklaget for at have opfordret en anden møller til at give falsk forklaring i retten. Dette var en sag mellem han og den tidligere ejer af Lille Ladegaard. Dette var dog en sag han blev frikendt for, da ingen kunne bekræfte møllerens udlægning.

Schøndoff blev sendt til Vordingborg til mentalundersøgelse men her fandt man ham normal, og at der ikke var tegn på sindssygdom.

Schøndoff var nok en person der havde svært ved at tilpasse sig , han og kunne måske godt lide at provokere. Marie flyttet hjem til Katrinelund med børnene her er hun i 1901Knud Lund søn af Anne og Hans Lund er begyndt at bygge en ny gård på matrikel 13 den bliver kaldt Sandagergård. Her skilles så Katrinelund og Sandagergård. Knud Lund havde den i omkring 40 år. Han har beklædt en række tillidshverv. Medlem af sognerådet, vurderingsmand til Ejendomsskyld, formand for det selskab der byggede Fodby Forsamlingshus i 1905, sogneformand i Præstø m.fl. Amts Brandforsikring, bestyrelsesmedlem af Brugsen, tillidsmand i Bondens Sparekasse.

Brandtaksation Knud Lund Fodby

År 1870 den 17 oktober kl. 2 om eftermiddagen er af undertegnede sognevurderingsmænd i henhold til lov af 4 marts 1857foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring.

Fodby Sogn og Fodby By arvefæster Knud Lund

Under Fodby Gårds Gods forsikring nr. 72

A.

Stuehus i vest 13 fag var forhen assureret for 2210Rdl. Som nu udgår, da bygning er fuldt færdig, længden 32½ alen, dybden 13 alen 3/24del, højden 4 alen 1/24del, udvendig sidemure er 1½ brændte stens tykkelse, den indvendige sidemure 12 stens tykkelse, den søndre gavl af 1½ stens tykkelse, den nordre gavl af 1 stens tykkelse, fyrretømmer den indvendige skillerumsmure af brændte sten, med tegltag, 2 skorstene af brændte sten, 17 fag vinduer, 12 indvendige døre, en dobbelt gangdør med vinduer, dobbelt havedør og køkkendør, indrettet fra syd, 4 fag til sal med gulv og gipsloft og gæsteværelse med gulv uden gipsloft og gang med gipsloft, 5 fag havestue, dagligstue, folkestue, soveværelse med gulv og gipsloft over det hele, 2 fag køkken , køkkengulv af beton og spisekammer med gulv af brædder, 2 fag til mælkekælder med gulv af beton, og bræddeloft, pigekammer med bræddeloft og gulv af ler,

takseres således 13 fag ad 200Rdl. Faget 2600Rdl.
Heraf falder på grundmuren 400Rdl.

B.

Staldlænge i syd 15fag forhen assureret for 900Rdl. Som nu udgår, da bygningen er fuldt færdig, længden 38 alen 5/24del, dybden 11 alen 20/24del, højden 3½ alen, ege undertømmer uden fod, fyrreovertømmer, fyrreskillerum i fyrre fod, murede vægge af brændte sten, en muret stengavl i vest, og en muret stengavl i øst, taget af strå, 6 jernvinduer, 3 fag vinduer af træ, 2 lemme 4 dobbelte døre, indrettet fra øst, 2 fag vognport, og latrin, loftet af brædder, 7 fag hestestald og foder lo og karlekammer med bræddeloft, 1 fag gennemkørselsgang 5 fag kostald, 5 indvendige døre,

takseret til 15 fag ad 70Rdl. Faget 1050Rdl.

C.

Østre længe 12 fag var forhen assureret for 600Rdl., som nu udgår da bygningen er færdig, længden 29 alen 17/24del, dybden 11 alen 20/24del, højden 3½ alen, ege undertømmer uden fod, fyrreovertømmer, fyrreskillerum i fyrre fod, murede vægge af brændte sten, ingen gavle, taget af strå, indrettet fra syd, 2 fag fårehus og gang og svinehus, 2 fag kvægfoder lo, 3 fag gennemkørselsport, 3 fag lop, 2 fag lade, 1 fag vinduer, 1 lem , 2 jernvinduer, 2 døre.

Takseret således 12 fag ad 60Rdl. Faget 720Rdl.

D.

Nordre længe 15 fag var forhen assureret for 750Rdl. Som nu udgår, da bygningen er færdig, længden 38 alen 5/24del, dybden 11 alen 20/24del, højden 3½ alen, ege undertømmer uden fod, fyrreovertømmer, fyrreskillerum i fyrre fod, murede vægge af brændte sten, taget af strå, muret åben gavl i vest, og en ligeledes i øst, indrettet fra øst, 3 fag lade, 4 fag lade, 3 fag lo, 2 fag hønsehus og huggehus og lade, 3 fag bryggers og bageri til eget brug, brænde og tørve hus, 3 fag vinduer, 2 lemme, 4 døre, dobbelt lo port, bræddeloft over bageriet og bryggers.

Takseret således 15 fag ad 65Rdl. Faget 975Rdl.
Et komfur 28Rdl.
3 stykker kakkelovne 62Rdl.
En indkørsels port af brædder imellem A og B er 4 alen er takseret til 10Rdl.
ligeledes en post af træ 26Rdl.
En indkørsels port af brædder imellem A og D er 4 alen
Og takseret til 10Rdl.

Hele forretningen udgør 5480Rdl.

Ovenstående forretning som vi have foretaget således som vi med vor ed trøste os til at bekræfte sammen.

Peter Nielsen formand L. Lassen

Formanden 3 mark
Taksationsmanden 1Rdl.2 mark
Branddirektøren 1Rdl.
Stempelafgift 2 mark

i alt 3Rdl. 1 mark P. Nielsen

Nærmeste nabo er husejer Hans Petersens hus, som er bygget på forsik. Nr. 72 Knud Lunds mark som ikke er forsikret.

Knud Lund bliver gift den 23 september 1870 med datteren fra Toftegård Maren Jacobsdatter. Hun er født 12 december 1835 og hendes forældre var Jens Pedersen og Maren Jacobsdatter. De få to børn i de forløbne 10 år Hans Lund født 14 september 1871 og Maren Dorthea Lund født 1 september 1878.

Husstanden i 1880 på Sandager

Knud Lund 34 Gift Husfader, Gaardeier
Maren Jensen 44 Gift Hans Hustru
Hans Lund 8 Ugift deres Barn
Maren Dorthea Lund 1 Ugift deres Barn
Lars Christensen 29 Ugift Tjenestekarl
Poul Olsen 16 Ugift Tjenestedreng
Nicoline Christensen 29 Ugift Tjenestepige Ørslev,
Caroline Andersen 16 Ugift Tjenestepige

Husstanden i 1890

Knud Lund gårdmand
Maren Lund født Jensen hustru
Hans Lund søn
Hans Peder Nielsen tjenestekarl
Christian Henrik Mortensen tjenestekarl
Jørgine Elisabeth Mortensen tjenestepige
Marie Christine Jacobsen tjeneastepige

Hans Lund er flytte hjemme fra og bliver var i sine unge år ejer af Halderagergård

Husstanden er således i 1901

Knud Lund gårdmand
Maren Lund hustru
Maren Hansen tjenestepige
Rasmine Jacobsen tjenestepige
Niels larsen tjenestekarl
Kristian Johansen tjenestekarl

Husstanden i 1911

Knud Lund gårdmand
Maren Lund hustru
Carl Johansen tjenestekarl
Oluf Hansen Tjenestekarl
Jacob Nielsen tjenestekarl
Marie Andersen tjenestepige
Hansine Christensen tjenestepige

Haldagergård havde Hans Lund i 15-16 år indtil han overtog Sandagergård i 1912. Han var gift med Jensine Amalie Charlotte Jensen. De blev gift 5 januar 1897. Han var en dygtig landmand og var i Fuglebjerg og Skælskørkredsen en af de ledende mænd i Venstreforening. Jensine Amalie Charlotte Jensen Hans Lunds kone. Født den 29 januar 1873 i Tjustrup, datter af gårdejer og Amtsrådsmedlem Frederik og Caroline Marie Jensen. I sine unge år deltog hun i praktisk uddannelse og skoleophold, samt hjalp til hjemme på gården i Tjustrup. Efter hun var blevet gift med Hans Lund bosatte de sig på Halagergård i slutningen af 1890-erne. Her deltog hun med stor interesse i samfundets og folkets liv.

Det fortsatte da de overtog Sandagergård i 1912, og her var hun en dygtig hustru og mor for sine børn. Hun var altid til rådighed når Hans Lund ikke var hjemme og der kom mennesker til gården for at tale med hendes mand. Hun var altid venlig og kunne være til rådighed både med råd og hjælp. Hun ejede en sjælden evne til at forstå sine medmennesker.

Hun havde et muntert og virksomt liv.

I Krummerup får de 9 børn:

Elise Lund født 17 januar 1898
Knud Lund født 2 marts 1899
Inge Lund født 19 juli 1901
Anna Lund født 3 oktober 1902
Karla Lund født 4 december 1904
Frede Lund født 23-12 1906
Gerda Lund født 16 oktober 1908
Jens Lund født 24 september 1910
Hans Ejner Lund født 17 december 1911

I Fodby får de yderligere 4 børn:

Agnes Lund født 13 april 1913
Karl Emil lund født 1 september 1915
Tove Sofie Pedersen født 24 maj 1918
Ida Lund født 12 november 1920 

Maren Lund dør 30 september 1915 og i skiftepapirerne står der følgende

1915 den 10 november blev anmeldt af forhenværende gårdmand Knud lund af Fodby at han agtede at forblive hensiddende i uskiftet bo efter sin den 30 september afdøde hustru Maren født Jensen med deres fælles livsarvinger.

Undertegnede der har overtaget boet efter min den 30-9 1915 afdøde ægtefælle Maren født Jensen til hensiddende i uskiftet bo afgøres herved følgende:

Opgørelse over fællesboet:

Formuen består af:

1-3 (vide Fol 198) “ kr.

4 “ 21400 kr.

5 “ “ kr.

6 “ 4000 kr.

I alt 25400 kr.

Heraf følgende

a-c (vide fol 198 kr.

Den beholdne formue udgør altså 25400 kr.

Rigtigheden Vide fol 198

Fodby den 7 november 1915 fremlagt i Øster Flakkebjerg herred

Knud Lund

Heraf skifteret den 10-11 15

Schøder

Husstanden i Sandagergård er således 1916:

Knud Lund aftægt
Gerda Rasmussen hans tjenestepige.
Hans lund gårdejer
Jensine Lund hustru
Elise Lund datter
Inge Lund datter
Anne Lund datter
Klara Lund datter
Frede Lund søn
Gerda Lund datter
Jens Lund søn
Hans Ejner Lund søn
Agnes Lund søn
Karl Emil Lund søn
Rasmus Rasmussen tjenestekarl
Laurits Larsen fodermester

Otto Petersen tjenestekarlKnud Lund søn af hans og Jensine er rejst hjemme fra og ender i Canada og bliver gift med Simone den 24 december 1942 i Canada og blev så vidt jeg kan forstå ansat i militæret i Canada

Husstanden i 1921:

Hans Lund gårdejer
Jensine Lund hustru
Anna Lund datter
Frede Lund søn
Gerda Lund datter
Jens Lund søn
Hans Ejner Lund søn
Agnes Lund datter
Karl Emil Lund søn
Tove Sofie Lund datter
Ida Lund datter
Karl Klausen tjenestekarl
Kaj Henriksen tjenestekarl
Knud Lund blev en respekteret mand på egnen, han døde 27 September 1921 af Gulsot. I skiftepapirerne står følgende:

1921 den 28 september anmeldes at fhv. gårdejer Knud Lund Fodby 76 gl. enkemand er død den 27 dens.

1921 den 29 september fremlagedes i boet efter fhv. gårdejer Knud Lund af Fodby sålydende anmeldelse:

Den 27 september 1921 afgik min fader fhv. gårdejer Knud Lund af Fodby ved døden 76 år gammel. Afdøde hensad i uskiftet bo efter sin den 30 september 1915 afdøde ægtefælde Maren Lund født Jensen 80 år gammel.

Ingen af de afdøde har været i anden ægteskab end med hinanden og efterlader sig alene undertegnede søn gårdejer Hans Lund af Fodby avlet i dette ægteskab. Jeg erkender herved at jeg som de afdødes eneste myndige arving overtager de afdødes fællesbo til privat skifte og deling i det jeg er kendt med min pligt til at svare arve meddelelser og arveafgift.

Næstved den 27 september 1921 H. Lund

Andmeldelsen taget til følge hermed intet offentlig skifte.Elise Lund og Inge Lund er sikket et smut på højskole eller husholdnings skole

Også Klara Lund er rejst sikkert også på højskole hun komme dog hjem igen og er hjemme i 1930 og bliver gift 26 maj 1933 i Fodby med Lars Christian Jensen født på Fodby mark i 1901 af gårdmand Jens Christian Jensen og Thora Julie Hansen. Lars har en gård i Ring Hammer sogn.

Husstande i 1925:

Hans Lund gårdejer
Jensine Lund hustru
Elise Lund datter
Inge Lund datter
Gerda Lund datter
Jens Lund søn
Hans Ejner Lund søn
Agnes Lund datter
Karl Emil Lund søn
Tove Sofie lund datter
Ida lund datter
Gorge Birkedal Rasmussen kontrolassistent
Hans Frederik Petersen tjenestekarl

Else Margrethe Sørensen tjenestepigeFrede Lund er på Ryslinge højskole.Inge Lund bliver sygeplejerske og gift med Oluf Rencke Nissen i 1926.Elsie Lund bliver gartner og i 1926 gift med Jens Peter Laurits Jensen fra Vedskølle. Og anden gang i 1934 med Niels Mansa der er gartner på Gisselfeld.Anne Lund bliver gift i Fodby 2 maj 1928 med Kristian Ammentorp Petersen han er gårdejer i Spjellerup Svanemosegård.

Husstanden i 1930:

Hans Lund gårdmand
Jensine Lund hustru
Klara Lund datter
Frede Lund søn
Agnes Lund datter
Tove Sofie Lund datter
Ida Lund datter
Elsie Dorthea Jensen fraværende (Horsens) datter

Hans Jacob Hansen tjenestekarl.Gerda Lund hun var ung pige hjemme, derefter i 1925 ung pige i Vrangstrupgård Glumsø. I 1928 var hun på Ryslinge højskole, så blev hun ung pige hos slotsgartner Maag i Fredensborg slot. Derefter flyttede hun til Slagelsevej 23 Næstved og var ung pige hos Lilly Sørensen. Derefter hos Fallensen Schmidt København. Bliver gift 17 december 1935 i Fodby med Johannes V. Hansen HerlufsholmJens Lund bliver gift med Inga Anni Ejlersen Hansen af Hyllinge den 20febuar 1945 i Hyllinge.Hans Ejner Lund ved jeg ikke noget om.Agnes Lund bliver gift med Forpagter Jørgen Helge Jensen Toksværd i Fodby 16 august 1942.Karl Emil Lund blev tømrer. Kom i lærer hos tømremester Albrechtsen i Spjellerup fra 1930 til 1934. Boede i læretiden

han hos Altbrechtsen, sansynligvis i et lille uisolerede og uopvarmede svendekammer. Løn fik han ikke, men kun kost og logi. Fik en særdeles flot anbefaling fra lærermesteren.

Efter læretiden (1934) var han soldat ved 5 Regimentet i Vordingborg. Ifølge vidnesbyrd var hans tjeneste særdeles tilfredsstillende og han var en særdeles flink soldat. Han var derefter svend hos en tømrer i Næstved. Han var svend hos Albrechtsen i 1938 til en ugeløn på 64-75 kr. Han arbejdede i 1939 for Jernstøber Poulsen i Næstved og var med til at rørlægge Susåen. I 1939 havde han hele 4 dages sommerferie!!

Kom på Odense Teknikum vinteren 1939-1940. Afsluttede med en flot eksamen og god anbefaling. Han var især god til konstruktions tegning. Eksamen afsluttet 31/3-1940. Købte Virksomheden af Albrechtsen i 1944, overtagelse (skøde) Matr. nr. 6c Spjellerup 12/9-1944.Fik Næringsbrev 29/11-1944. Bliver gift i Hyllinge kirke den 12 november 1944 med Tove Sigrid Petersen fra Kyse mark.

 

Købte en brugt lastbil af sin svoger i Sønderdresset i 1948. Opkøbte selv træ fra de omkringliggende skove, og hjemkørte selv noget og andet blev tilkørt, og opskar det på eget savværk. Byggede en salon til udlejning og kørte med den på det meste af syd og vestsjælland i mange år.

Fremstillede også spirekasser til kartofler (måske af affaldstræet fra opskæring) Særlige byggeopgaver: Hindholm kost og realskole efter brand, Nødholt iSkafterup, Lindegården, Palmegården, Hesselgården og Grusbankegården i Klinteby.


Var i mange år medlem af Hjemmeværnet. Modtaget Hjemmeværnets Fortjensttegn, og Hjemmeværnets 40 år Tegn. Var kasserer i Spjellerup Vandværk i en årrække og Vurderingsmand i Østifternes Brandforsikring. Bestyrelsesmedlem i Sorø Amts Mesterforening (Tømrer). Var formand for Spjellerup idrætsforening omkring 1946/1950. Formand for sundhedskomisionen i Marvede kommune en del år ca. Kassere i Hindholmkredsen i ca 10 år (1959-1972). Var kirkeværge for Marvede kirke, samt udførte en del tømre og snedkerarbejde for Fodby og Marvede kirker ( Bl.a. kirkegårdslåger og kapeldøre i Marvede). Han var også ivrig jæger, frimærkesamler og gymnast. Han spillede også dilettant i Spjellerup. Underviste i Sløjd i Spjellerup gamle sløjdskole der lå bag forsamlingshuset.Tove Sofie Lund bliver gift med Kaj Petersen 21 april 1948.Ida Lund bliver gift den 28 august 1943, med Mads Aksel Madsen født på Baunsgaard i Fodby 27 januar 1916, overtog sine bedsteforældres gård i Skraverup på skolevej

Frederik (Frede) Lund overtager Sandagergård i 1941

Født 23-12 1906 Haldagergård Haldagermagle, forældre Hans Lund og Jensine Amalie Charlotte Jensen. Gift med Else Madsen født 5-2 1911(ved ikke hvor), bliver gift den 30 Maj 1941 i Udby Kirke. Hvor efter de overtager Sandagergård, Fodby.

Frede lund har i en menneskealder levet i Fodby, og har været en del af dens historie. Han blev 97 år og i den tid har den tekniske udvikling været stor. Der kom telefon i 1915 og elektrisk lys i 1920 på gården. Siden hen kom der biler og traktorer til.

Frede Lund var meget interesseret i livet omkring sig, i verden og lokalsamfundet, i historien om sognet. Han havde et ligefrem væsen, både i tanke og handling. Han blev medlem af sognerådet i 1950, formand i 57, en post, han beklædte indtil dannelsen af storkommunerne i 1970.

Han var med til at løse stort og småt i sognet, han havde begge ben solidt plantet på jorden. Han var i en lang årrække formand for gymnastikforeningen og var hele livet stærkt optaget af livet i Sognet.

 

Han og hans familie har i en menneskealder præget Fodbys sogns historie Sandagergård har været i slægtens eje siden første halvdel af det 18. Århundrede

Frede Lund dør 31-12 2003 på Sandagergård efter at have fejret fødselsdag lillejuleaften med 42 gæster. Han og hans kone Else have 5 døtre. Det er takket være ham jeg kan lave en del af Fodbys historie.

Afslutning:

I Kommunalt henseende deltog Hans Lund i 16 år som medlem af Fodby Sogneråd, heraf 7 år som rådets formand. Møderne blev holdt hos ham og han eller hans kone var altid gæstfrie over for de mange mennesker der kom til gården.

Som en anerkendelse af at han havde arbejdet offentlig med plan og orden modtog han Dannebrogskorset til sin 70 års dag. Han overdrager gården til sin søn Frederik (Frede) Lund i 1941. Han fik 13 børn, 8 døtre og 5 sønner. Han dør af en hjertesvaghed den 1 september 1947, på sygehuset.

Jensine døde hos sin yngste datter og svigersøn Aksel Madsen i Skraverup , hvor hun havde opholdt sig noget tid. Hun blev 87 år og man kan sige at hun fik en lang, rig og smuk livsgerning

Hun dør 15 august 1960 i Skraverup.

Ligeledes skal det nævnes at jeg ikke ved hvornår sandagerhusene er revet ned for de eksistere ikke mere.

Kilder akavalier online, kirkebøger folketællinger, Skifter, Frede Lunds efterladte papire, famlilen lund, Næstved Tidende

 

Alle gårde, og huse er sat sammen efter Frede Lunds Notater.

Kirkebjerggård mat nr. 4a.

Fodbygade 40


 

I 1771 er det Niels Jensen, der havde gården i Arvefæste, han er døbt i 1749, og dør i 1827, blev gift med Anne Jensdatter, døbt i 1756.

Husstanden på kirkebjerggård er i 1787 er således:
Niels Jensen Gårdmand
Anne Jensdatter Hustru
Ellen Nilsdatter Deres barn
Jens Nielsen Deres barn
Lars Jensen Tjenstefolk
Sitzel Pedersdatter Tjenstefolk.

Husstanden på Kirkebjerggård er i 1801 således.

Niels Jensen, Anne Jensdatter husbond og hans kone.
Ellen Nielsdatter Deres barn
Jens Nielsen Deres barn
Søren Nielsen Deres barn
Maren Nielsdatter Deres barn
Hans Nielsen Deres Barn
Søren Hansen Separeret tjenestekarl
Jens Hansen Insider
Ellen Hansdatter Hans kone.

Deres Søn Søren Nielsen døbt i 1788, bliver gift med Maren Pedersdatter, hun er datter fra Dyremosegård, hendes forældre var Peter Olsen og Maren Larsdatter. Søren og Maren bliver gift i 1814 den 28-9 i Fodby kirke. Han overtager gården men, desværre dør Søren Nielsen allerede i 1819 den 15-5 1819. Han er slået ihjel af et lynnedslag ved Præstø.

Men forinden har de nået at få 3 børn Maren Sørensdatter født 4-1 1817, Jens Sørensen født 15 November 1814. Han bliver senere gift med Ole Petersens enke på Dyremosegård. og Hans Sørensen født 28 februar 1819. Han bliver senere gift med datteren Marie Olsdatter, på Maglestengård.

Maren Pedersdatter gifter sig igen med Hans Nielsen i 1823 den 26 Januar. Han er broder til Søren Nielsen.

Husstanden på gården er i 1834 er således:

Hans Nielsen, Maren Pedersdatter Gårdmand og hans kone.
Maren Sørensdatter, Sørens Nielsen barn
Hans Sørensen, Søren Nielsens barn.
Søren Hansen Deres barn
Marie HansDatter Deres barn
Karen Hansdatter Deres barn
Ane Lisbeth Hansdatter Deres barn
Ellen Lisbeth Hansdatter deres barn
Christian Meisner Tjenstefolk
Karen Hansdatter Tjenstefolk.

Husstanden i 1840 ser således ud:
Hans Nielsen, Maren Pedersdatter Gårdmand og hans kone
Maren Sørensdatter Søren Nielsens Barn og lever af Skrædersyning.
Hans Sørensen Søren Nielsens barn
Marie Hansdatter Deres barn
Karen Hansdatter Deres barn
Ane Andersdatter Tjenstepige
Niels Jensen Tjenstedreng.

Søren Hansen, Maren Pedersdatter og Hans Nielsens søn, er i 1840 tjenestekarl hos Ole Pedersen, Dyremosegård og i 1845 hos Hans Lund.

Hans Nielsen dør 3 maj 1842 44 år gammel, og i 1850 ser husstanden således ud:
Maren Pedersdatter Gårdmandsenke
Søren Hansen Hendes Barn Kommet hjem igen.
Niels Hansen Hendes barn.
Karen Hansen Hendes barn.
Ane Lisbeth Hansen Hendes barn.
Ellen Kirstine Jensdatter Plejebarn i datters sted.
Niels Larsen Tjenstedreng.

Enken laver en aftægtskontrakt i 1856, med sønden Søren Hansen som hun har solgt gården til. Som i kan læse af kontrakten, er hun en meget standhaftig dame, og ved lige hvad hun vil have.

Aftægtskontrakt.

Undertegnede Maren Pedersdatter, enke efter for længst afdøde Arvefæstegårdmand Hans Nielsen i Fodby, der i forening med lauværge gårdmand jens Pedersen sammesteds, ved Købekontrakt af dags dato har solgt og Afhændet min arvefæstegård matrikel 11, hvis jorde i den ny matrikel er anført under nr. 4 til min søn Søren Hansen betinger mig herved følgende aftægt.

1.

Så længe jeg som hidtil finder mig tilfreds med at leve sammen med min søn eller gårdens eventuelle ejer og få mit ophold ved familiens bord erholder jeg ingen aftægt, men så snart jeg eller han måtte ønske det, er han pligtig til uden nogen opsættelser at indrette mig en bekvem aftægtsbolig der skal bestå af et 5 fagshus som tilbygges på gårdens øster længe og indrettes ganske således, som jeg måtte ønske det, navnlig vil han have at lægge brædder og stengulve hvor jeg måtte påvise, samt foruden at lade sætte en god jernkakkelovn i et af værelserne. Desuden at opføre køkkenskorsten og vaskeindretning med kedel. Huset vedligeholdelse skal være forsvarligt ind og udvendig.

2.

Når jeg således måtte flytte i min aftægtsbolig, står det mig for at medtage af bohave, gangklæder og køkkenredskaber, som jeg måtte finde nødvendig, selv om det måtte være alt, hvad jeg ejer, desuden er jeg berettiget til samme tid at udtage af gårdens besætning, 4 køer og 4 får, hvoraf, han skal græsse og fodre mig 2 køer og 3 får iblandt gårdens besætning og mine kreaturer skal stedse være på bedste pleje iblandt hans egne. Såfremt nogle af disse mine kreaturer enten måtte dø eller jeg af en eller anden grund ønsker den ombyttet skal det stå mig frit for at udtage nye af gårdens besætning.

3.

Jeg forbeholder mig, for min livstid en haveplet, ved aftægtsboligen på 2 Skæpper lands størrelse, som gårdens ejer holder i forsvarlig indhegnet.

4.

Gårdens ejer har fremdeles så længe jeg lever årligt at levere mig på min bopæl om end dem måtte være et andet sted, som for eksempel hos en anden af mine andre børn følgende naturalier og genstande.

3 tdr. Rug, 3 tdr. Byg, ½ td. hvede, ½ td. Ærter, 1 td. Malt, samt at han maler det, når som helst, jeg måtte ønske det. Fremdeles et fedt svin på 7 a´8 lpd. i siderne. 4 fede gæs eller hvis jeg foretrækker det 1 td. Havre til at fede dem med, da han i så fald forinden fedningen begyndes kan levere mig dem af gårdens bedste gæs. 1 lpd. rent hør, 2 favne fri kløvet brænde, 5 læs tørv a’ 1.000 stk. l pr læs, som han har savet og kløvet. Tørvene opsætter han i mit tørvehus. Han skal om jeg måtte forlange det, besørge bagning og brygning. I penge betaler han mig årligt 30 rdl. Alt hvad han således skal levere og den hele aftægt 1 år forud. Skulde jeg indtræde i aftægtsboligen på en anden tid end Mortensdag vil aftægten for 1 år straks være at levere mig.

5.

Når som helst jeg måtte ønske det, skal han befordre mig med heste og vogn til familie og venner, her i landet, ligeså også i sygdoms tilfælde er pligtig at hente læge og medicin og afholde de dermed forbindende udgifter.

6.

Det er en selvfølge at jeg har fri adgang til vandet i gården samt ret til at kontrollere hvorvidt mine egne kreaturer nyder den rigtige pleje. Småkreaturerne er jeg berettiget til at holde enten for mig selv eller iblandt ejerens egne kreaturer.

Undertegnede Søren Hansen forpligter herved mig og efterkommende ejere af gården, samvittigheds fuldt at opfylde foranstående kontrakt, i alle ord og punkter, hvorfor jeg gives panteretlighed i gården, næst efter arveafgiften for det stemplede papir, hvorpå denne kontrakt er affattet, bemærkes at aftægten, er ansat i værdi således:

Husly 20 Rigsd.
3 tdr Rug 20 “
3 tdr Byg 20 “
½ td Hvede 5 “
½ td Ærter 5 “
1 td Malt 8 “
1 svin 20 “
4 Gæs 8 “
1 lpd Hør 4 “
2 fagne brænde 16 “
5 læs Tørv 10 “
I penge 30 “
Græsning 2 køer og 2 får 50 “
Summa 245 rdl 18 sk.

Som 5 gange taget udgør 1225 Rdl 90 sk.

Til bekræftelse om forestående er denne kontrakt af parterne underskrevne i vitterligheds overværelse

Fodby den august 1856
Maren Pedersdatter J. Pedersen

Mfp. Søren Hansen

Til vitterlighed
H. Jacobsen Nyeboe.

Søren Hansen, bliver gift med Maren Madsdatter fra Baunegård den 2-7 1858. Husstanden er i 1860 således:

Søren Hansen Gårdmand
Maren Madsen hans kone
Ellen Kirstine Sørensen deres barn.
Maren Pedersdatter på aftægt
Jacob Andersen bliver forsørget
Frederik Olsen bliver forsørget
Ane Marie Pedersen tyende
Karen Marie Frandsen tyende.

Søren Hansen dør dog allerede i 1860 den 19 juni Hvor efter enken gifter sig med Niels Mortensen. Det sker 25 Februar 1861, han er født i Sneslev den 18-3 1826

Brandtaksation Niels Mortensen Fodby

Den 30 juli 1863 er af undertegnede taksationsmænd i henhold til lov af 4de marts 1857 foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring i Fodby by og Fodby sogn, Sorø amt under Fodby gårds gods hos arvefæster gårdmand Niels Mortensen Fodby by under forsikring nr. 17 matrikel nr. 4.

B.

Vestrehus 12 fag var forhen assureret for 650rbd. Som nu udgår, formedelst at den er nedrevet en ny staldlænge er opført på det samme sted igen, er 17 fag, længden 44alen 4/24del, dybden er 12 alen 21/24del, højden er 3½alen, ege undertømmer i ege fod, og fyrre overtømmer, murede vægge af brændte sten, 2 gavle af en halvstens tykkelse, stråtækt, 4 fag staldvinduer og 6 fag vinduer en tvistlem, 9 stk. døre, 2 porte.

Indrettet fra nord 2 fag vognremise, 2 fag gennemkørselsport, 7 fag lo, hestestald, loft over, 1 fag til gennemgang, 5 fag til kostald.

Takseret til 17 fag ad 70rbd. Faget er 1190rbd.

A.

Gammelt stuehus i syd 13 fag, var forhen assureret for 910rbd., som nu udgår på grund af forandringer og ombygning og bliver brugt til ladebygning og 2 fag af samme længe og er bygget op til B, er takseret til 2 fag ad 60rbd. Er 120rbd. 2 fag på det *** sted igen af ege undertømmer i ege fod og fyrreovertømmer, murede vægge af brændte sten, stråtækt, rest af det gamle stuehus er 11fag eg og fyrre undertømmer og fyrretømmer, en bræddegavl murede vægge af brændte sten blottet af loft og gulv, 2 fag vinduer, 5 døre, hele længden på de gamle 11fag og de 2 nye fag er 29 alen 19/24del, højden 3½ alen på det hele, dybden på de 2 nye fag 12 alen 21/24del, dybden på de 11 gamle fag 7 alen 22/24del.

Takseret til 11 fag ad 40rbd. Faget er 440rbd.

Udbygning på A sovekammer 2 fag var forhen assureret for 160rbd. Som nu udgår er formedelst ombygget til lade er af samme slags materialer foruden øvrige af al det gamle stuehus dybden på udbygningen er 7 alen 15/24del, takseret til 2 fag ad 40rbd. Er 80rbd. Højden 3½alen, indrettet fra vest, 2 fag hø lade i de nye, 3 fag svine hus, 3 fag lade, 3 fag lo.

C.

Nordre længe 14 fag som er nedrevet var forhen assureret for 630rbd. Som nu udgår.

D.

Østre hus er ved denne lejlighed ikke omassureret så afbenyttes det således fra nord af, lade, lo, fårehus, tørvehus, hønsehus, vognremisse, køkken, kammer, stue, kammer. Assureret for 780rbd.

E.

Nyt stuehus i nord er ved denne lejlighed ikke omassureret, så afbenyttes den således fra vest, sal, gæstekammer, gang, dagligstue, køkken, bagekammer, pigekammer, spisekammer, mælkekammer,

Står for 2996rbd.

F.

Brøndværk 10rbd.

Hele forsikringen 5616rbd.

Nærmeste nabo er forsikring nr. 40 i 32½ alen afstand, imellem B og E afstand 4 alen 2/24del.

Ovenstående forretning har vi foretaget således som vi med vor ed trøste os til af bekræfte sammen.

Fodby den 30de lul 1863

P. Nielsen formand Ludvig Lassen

Betalt til formanden 3 mark

Taksationsmanden 1rbd. 2 mark

Branddirektøren 1rbd. 0

i alt 2rbd. 5 mark P. Nielsen



Husstanden i 1870 er således:

Niels Moetensen husfader gårdmand
Maren Madsen hans kone
Ellen Kirstine Hansen barn
Niels Hansen Tyende
Hans Johansen Tyende
Karen Marie Fransen Tyende
E. Marie Hansen Tyende
Maren Pedersdatter på aftægt.


Maren Pedersdatter dør af alderdom, 22 August 1878 hos sin datter, i Jenstrup, Vallensved sogn.

Husstanden ser således ud i 1880;

Niels Mortensen Husfader, gårdmand
Maren Madsen hans kone.
Ellen Kirstine Hansen hendes datter
Niels Morten Christiansen Tjenestekarl
Anders Rasnussen tjenestekarl
Niels Christian Sørensen tjenestedreng
Mette Marie Christensen tjenestepige
Laurine Rasmussen Tjenstepige.

Husstanden i 1890

Niels Mortensen Husfader, gårdmand
Maren Madsen Hans kone
Ellen Kirstine Hansen hendes barn.
Jørgen Larsen Tjenestekarl
Carl Laurits Albert Andersen Tjenestekarl
Rasmus Christian Nielsen Tjenestekarl
Eline Marie ?? Tjenestepige
Anna Bolette Jensen Tjenestepige

Den 22 marts 1892 bliver Ellen Kirstine Hansen gift med Teglværks ejer Rasmus Olsen Ladby. Rasmus Olsen havde Ladbygårds Teglværk som han overtog i 1894 og den 21 marts 1895 får de Maren Oline Dorthea Olsen.

Kirkebjerggårds husstand i 1901:

Niels Mortensen Gårdmand, husfader
Maren Madsen Hans kone
Jørgen Larsen Tjenestekarl
Karl Ludvig Henriksen Tjenestekarl
Hansine Sophie Hansen Tjenestepige
Anne Elisabeth Marie Pedersen Tjenestepige
Hanne Kirstine Jensen Tjenestepige

Husstanden i 1906:

Niels Mortensen Gårdmand, Husfader
Maren Madsen Hans kone
Niels Peter Jørgensen
Thora Elisabeth Petersen
Ingeborg Thora Helene Andersen
Alle 3 Tjenestefolk.

Niels Mortensen dør 11-6 1906, 80 år af alderdom, og Maren Madsen dør 79 år gammel den 9 marts 1911. Det er Maren Oline Olsen datter af Teglværks ejer Rasmus Olsen, Maren Madsens Barnebarn der arver gården. Hun forpagter gården ud til Hans Jensen fra Dyremosegården født den 19 januar 1885. Gift med Karen Marie Andersen født 14 marts 1889 Bistrup Merritzhøj. Datter af Mads Andersen og Anne Kirstine Jørgensen.

Husstanden i 1911:

Hans Peter Jensen Gårdforpagter
Anne Margrethe Jensen Hans kone
Hans Alfred Jensen
Jenny Rasmine Jensen
Chr. Rasmus Jensen
Asta Hedvig Jensen
Karl Charles Jensen
Jens Peter Frode Jensen
Erna Marie Jernsen
Aller 7 deres børn
Karl Frederik Poulsen Tjenestekarl.

 

Eigil Christian Eriksen karl på gården i 1940-41 fortæller:

Jeg bliv fæstet for vinteren 1940-41 for 350 kr. Hans Jensen kom til Rønnebæk, hvor jeg boede hos mine forældre, for at hente mig, mit skab og kasse. Han fik kaffe inden hjemturen.

Hans jens var født på Dyremosegård, broderen Karl og søsteren Kristine havde gården. En anden søster var gift med ejeren af den pæne gård med et tårn i Bistrup, Hendes afdøde mand var broder til peder Kristoffersen Vestergård i Rislev.

Karen Hans Jensens kone kom fra gården med tårnet, de havde 3 børn, Poul, Anna Luise og Grethe. Ejner Bentsen var husmand og kom hver morgen kl. 5 og hver aften kl. 17 sammen med konen for at malke.

Poul sønnen og jeg stod op hver morgen kl. 6 og jeg kører hestegødning ud og Poul strigler hestene. Hestene blev fodret 3 gange dagligt med valset havre, halm og vandet. Senere går vi i kostalden og kører gødning ud, fejer krybberne og giver kerne, vand, halm og kålrabi.

Kl. ca. 7,30 holder vi frokost hvor vi får mad og kaffe. Derefter bliver hestene spændt for og der bliver kørt kålrabi, dette foregår indtil middag kl. 12, hvor vi spiser og sover middagssøvn. Det bliver dog ikke til mere end til kl. 13, for så skal køerne igen have kerne vand kålrabi og halm. Herefter drikker vi eftermiddagskaffe. Derefter bliver der igen kørt kålrabi indtil kl. 17, hvorefter der bliver spændt fra og vi spiser til aften kl. 18.

Mælken bliver hver dag sat ud ved vejen og afhentet og kørt til Fodby mejeri. Hen ad formiddagen er mælkejungerne kommet hjem.

Kirkebjergård havde ca. 80 td. ld. Og besætningen var således:

7 Frederiksborgheste
6 Frederiksborg Plage
16 malkekøer røde
2 tyre
4 kalve
10 kvier
6 søer med 40 pattegrise
30 fedesvin
100 høns.

Det var hestefrisøren Hans Jacob Jensen som var pensionist og boede i det gamle stuehus til Toftegård der kom og ordnede hestene til dyrskue eller kåring. Han havde saks barbermaskine og klippemaskine til at ordne manke og hale. Det var Lars Peter Nielsen der kørte og samlede æg i sin lastbil, og dyrlægen og hans søn fra Brandelev A. Hansen der kom når der var behov for det.

Kornet blev tærsket efter behov, der var et nyt tærskeværk drevet af en elmotor. Der blev tærsket i laden og efter tærskning blev det kørt ud til den røde lade uden ved Næstved Slagelse landevejen. Kornet kom i sække og sat på kornloftet. Halmen på staldloftet.

På gården var der af maskiner En selvbinder på gummihjul, hesterive, 3 taarup plove, 2 17 tands tip - top harver, 2 4- leds haver, ladvogn, 3 fjællevogne, 1 dobbelt radrenser.

Vinteren var med meget sne og 30 graders frost og Karl Jensen på Dyremose var snefoget og da kommunen ikke ejede en sneplov, måtte vi ud og kaste sne. Der var samlet en 15 20 mand i mange dage

Ejner fortæller videre at det var Peter Pedersen fra Kyse der kom og slagtede, han blev senere vognmand. Når der blev vasket trak Ejner eller jeg rullen når Karen havde vasket og skulle have rullet tøj.

Videre fortæller han at såsæden blev renset på Vallensved mølle inden den blev sået. Hans Jensen var i sin tid med til at starte Næstved og omegns Kvægavlerforening. Her blev der købt 2 forenings tyre, som blev opstaldet hos Laurits Jespersen i Vridsløse, det kostede 20 kr. at for en ko løbet hos foreningen. Senere blev det til flere tyre og tyrestationen blev bygget i Ulse Olstrup ved Rønnede.

Jeg rejste fra gården i 1941 og Poul sønnen kom til Karrebæk for at lærer at dyrke frø. Anna Luise kom ud at tjene. Poul overtog gården i ca. 1949, blev gift og fik 2 sønner og 1 datter. Grethe Blev gift med sognerådsformand hans Christensen Taastrupgård. Hyllinge.

Anna Luise blev gift med Johannes Drost på Merritzhøj Bistrup, de overtog gården efter en faster. Senere flyttede de til Johannes føde gård ved Korsør.

Bo opgørelse efter Maren Madsdatter Fodby
lavet af John Larsen efter akavalier online.

# dette tegn er lig med kr.

Det er desuden et godt eksempel på hvad en bedrestilet bonde havde.

År 1911 den 22 marts , formiddag kl. 9½ var Østre Flakkebjerg Herreds skifteret på gårdejer Niels Mortensens enke Maren Madsdatters gård i Fodby og i den ordvidende skifteforvalters forfald administreret af hans konstituerede fuldmægtig cand. Jur. Edv. Bensen i overværelse af endvidere sognefoged Chr. Hansen af Fodby og landpolitibetjent Chr. Hansen af Hyllinge og blev da foretaget.

Registreringsforretning i dødsboet efter gårdejer Niels Mortensens enke Maren Madsdatter, død den 9. D.s.

Tilstede var den afdødes datter Ellen Kirstine født Hansen og svigersøn Rasmus Olsen, begge af Ladby derefter registreredes og af rettens vidner vurderedes følgende beboet tilhørende ejendele :

Den grå stue mod haven

1 Caselonge      15kr
1 Spisebord       15 #
4 Træstole         8 #
1 Lænestol       5 #
1Chartol            25 #
1 Tobaksbord      4 #
1 spejl med konsolskab    25 #
1 Kakkelovn       1 #
1 Hængelampe     2 #
1 barometer, 5 skilderier, 2 platte  2 #
1 hjørnehylde og 1 lampe    1 #
1 Hollandsk vægt  1 #
1 Pibebrædt og 1 pibe, 1kobber
Bræt, 1vase og 1 al**    2 #
2 fag gardiner, 3 syskrin  5 #
1gulvtæppr, 3 løbere  3 #

Havestuen

1 sofa  20 #
1 Salonbord  15 #
4 stole med stoppede sæder  16 #
2 rørstole 6 #
1 kommode  20 #
1 kobber maskine  25 #
4 *** nips  1 #
6 skilderier og 1 spejl 10 #
2 fag gardiner , 1 porteire 3 #

5 skjorter 10 #
3 par lagener 18kr
6 duge, 6 servietter 15 #
1 pudevår 2 #
1 bordlampe, 1 spyttebakke 2 #
1 gulvtæppe, 1gulvløber 4 #

Øverstestuen

1 sofa 20 #
6 stole m. stoppede sæder 25 #
1 lænestol 15 #
2 stole 15 #
1 gyngestol 10 #
1ovalt bord med tæppe 15 #
2 spejle med skabe 50 #
2 pynteborde med tæppe 4 #
10 vaser, 1hoiv, 1flaske-holder,
flødekande,1 syskrin 5 #
1 oliemaleri 10 #
1 piedestal 20 #
1 sekretær 25 #
1 klædeskab 25 #
12 håndklæder 10 #
5 par lagener 30 #
4 dyner 25 #
19 chemiser 19 #
9 pudevår 27 #
2 dækkener 10 #
2 pudebetræk 2 #
1kaffekande+fyrfad kobber 10 #
1 kaffekedel kobber 5 kr.
2 lysestager malm 5 #
morter do 5 #
1 potageske sølv 10#
6 spiseskeer do 36 #
1 tesi do 2 #
2 flødeskeer do 6 #
1 sukkertang 2 #
18 teskeer 24 #
5 par kopper 1 #
12 flade tallerkener 6 #
12 dybe do 6 #
2 kartoffelfade, 2 saucekander og
1 smørkande 5 #
3 fag gardiner 5 #
1 stort gulvtæppe, 2 forlæggere og
1 gulvløber 10 #
1 opsats ( sølv) 25 #

Entreen

1 dobbelt klædeskab 15 #
1 bord 5 #
1 spejl 5 #
5 blomster 1 #
1 hue, 2 sengetæpper 20 #
Gamle gardiner 2 #
Glaskugle 2 #
3 dækkener 25 #
1 gl. gulvtæppe, 1 do løber 1 #

Gæsteværelse

1 spejl 6 #
1 servante m. vandtøj 10 #
2 stole m. rørsæder 4 #
1 bord 4 #
1 seng 10 #
6 dyner 150 #
6 lange hovedpuder 15 #
1 par lagener 6 #
1 fag gardiner m. stang og
Træk gardin 2 #
1 par vognlygter 5 #

 Spisestuen

3 fag gardiner m. stang 3kr.
16 blomster m. potter 5 #
7 pynteborde m. tæppe 20#
1 gyngestol 2 #
6 stole m. rørsæder 12#
1 spisebord m. tæppe 12#
1 sofa 12#
1 lysekrone 10#
1 buffet 30#
2 spejle 10#
1 kulkasse, 1kakkelovns-forsætter,
1 sæt ildtøj, 2 spytte-bakker,
 1 gipsfigur 10#
1 regulator*** 15#
1 lampe, 2 kaffekander, 1 kul-spand,
2 plat de menager 4 lysestager,
3 askebægre 10#
3 gulvløbere 1#
6 sølvspiseskeer 30#
6 plet spiseskeer 10#
1 do potageske 2#
6 do teskeer 5#
8 sølvskeer 10#
4 toddyskeer 4#
18 plet gafler 18#
18 bordknive 5#
1 forskærerkniv 1#
2 duge 5#
5 snapse- 9 ølglas, 1 plet kande
2 saltkar, 3 sukkerskåle, 2 stege-fade,
18 dybe og 26 flade tallerkner,
 7 kagefade, 2 kartoffel-fade,
2 brødbakker, 8 asietter,
1 kande, 1 osteklokke 25#

Folkestuen

1 bord, 3 bænke 5#
3 stole, 1lænestol 2
1 uln 5#
1 spejl, 7skilderier, 1pibebrædt
1 kastador 2#
1 hjørneskab 3#
1 kul kasse, 1 kakkelovns- Forsætter,
1 spyttebakke 1kr.
6 teskeer, 2 ølglas, 2 sukker-Skåle,
2 peberbøsser, 1 prop- Trækker,
2 karafler, 6 flasker 1#
1 klædesnor 1#
12 par knive og gafler 2#
Gardiner 1#

Sovekammer

2 træ senge 20#
1 spejl, 1 skilderi 1#
2 fag gardiner 1#
1 vækkeur, 2 lysestager 2#
5 dyner 50#
6 hovedpuder 6#
1 par lagener 1#
2 sengetæpper 1#
2 vattæpper 5#
1 bord, 2 stole 3#

Køkken

5 gryder 5#
2 stege- og 1 æbleskivepande 3#
1 kobberkedel, 1 vandkedel 2#
1kaffekande, 1 tepotte 1#
1 bismer 1#
1 saltkar, 1 lampe, 1 te dåse,
4 ler- og 3 blikfade, 2 bakker,
6 træ sleve, 4 par kopper,
5 teskeer, 6 spiseskeer, 1 tragt,
1 potte mål, 3 hakke bræder,
8 tallerkener 2#
7 snapseglas, 5 tallerkener,
4 par kopper, 5 knive og gafler
1 pande, 2 rivejern, 1knivbrædt 2#
1 pudsekasse, 1 farvekasse 2#
1 balje, 2 spande,1 strippe 1#
1 brændekasse, og 1 bord 2#
2 kasseroller, og 1 spyttebakke 1#

Spisekammer I

2 messing og 1 kobberkedel 12#
7 krukker, 3 ølkander, 3 kage- Forme,
1 tragt, 2 sier, 3 kander,1 kødhammer,
1 presse, 1 sauceskål 1 ølkrus,
1 kartoffelfad, 1 kerne,1 øsekar, 4 kurve,
2 ølbimbler 5kr
32 tallerkner, 3 stegefade, 2 grød-fade,
1 messing si, 1 hønsebænk,
1 trappe, 1 stegepande m.4 jern 10#
1 fag gardiner, 1 stol 1#

Kælderen

1 bord 2#
4 tønder, 1 kar 3#
4 mælkefade 1#
2 ølfade 1#

spisekammer II

1 bord 2#
1 brødskærer 2#16fall**** 1#
6 asietter 1#
2 brødbakker, 7 krukker. 2#
1forloren kommode 2#

Pulterkammer

1 skab 5#
4 karafler, 1 fluefanger, 20 flasker,
15 par kopper, 4 krukker med syltetøj,
15 vinglas, 3 ølglas,1 ølkrus, 2 terriner,
1 kartoffel-fad, 2 vandkalder,10#
2 par koste, 20 fjervinger,
2 sleve og 4 træskeer 2#
1 par kaneklokker 2#
1 kisk ?? 1#
1k** med 6 håndklæder 2#
7 par lagener 42#
1 seng 2#
1 strygebræt 1#
3 lygter 2#
1 klædekurv 5#
1 fag gardiner 1#
2 stk. kød, 2pølser, 6#

Pigekammer

1 bord, 2 stole 1#
1 træ seng, 2#
4 dyner 30#
4 hovedpuder 5kr.

Loft over stuelængen

20 td. Havre 150#
10 td. Byg 100#
15 td. Blandsæd 135#
10 td. Do 90#
7 td. Skråning 45#
1 decimalvægt u. lodder 20#
2 rokker, 1 garnvinde 2#
1 bismer 1#
2 havebænke, 1 do stol 1#
20 sække 10#
1 fodpose, 2 poser 10#
1 presenning 2#
2 gl. agestole 1#
2 tappe, bindegarn 6#
1 hønsebænk 2#
2 slæde meder 1#
Såsæd 143#

bryggerset

7 junger 25#
2kar 10#
1 **balje 2#
1 dejtrug 1#
4 ankre 2#
1 vaskemaskine, 2do brædder 10#
1 staldlygte 2#
2 sulekar m. ca. 400* flæsk 160#

Bestyrerkammer

1 træseng 1#
3 dyner 25#
2 hovedpuder 2#
4 par lagener 6#
1 bord, 2 stole 2#

I Gården
1 vandtrug, 1 hundehus,
1 jungehus, 2 ørebaljer, 2 baljer,
4 spande, 1 si, 1 vogntrappe 15#

Huggehuset

1 høvlebænk 1#
1 kas stol, 2 save, 1hakke,
2 spader, 1tjørnkniv, reb, 1 høvl,
1 greb 6kr.

Tørvehus

flækket og savet brænde 25#
tørv 10#
1 vandtønde 2#
1 kassestol, 1 knivbænk 1#
20 koøjer 5#

Karlekammer

2 træsenge 2#
5 dyner 50#

2 par lagener 12#
1 staldlygte 2#

Vognport

3 arbejdsvogne 300#
3 sæt høstvogne, 2 sæt gødnings**** 15#
3 favn brænde 50#
1 plejlstøj, 2 høtyve,5 river 2#
1 malkevogn 4#
1 spade, 3 skovle, 2 grebe,
og striglestøj 5#
1 repefjedervogn med cleae a bano og ****** 150#
1 opsvejset fjedervogn 150#
1kavalervogn 50#
1 kane 10#
1 sæt repeseler 40#
1 enspændersele 15#
1 ride gjord 1#
1 par dækkener 3#
2 par stikliner 1#
¾¾¾¾¾¾¾¾
2 par arbejdsseler 20#
1 enspændersele 4#
1 gl. fjedervogn 5#
2 par muleposer,1 sæk, 1 skuffe.
1 hakkelsemaskine og heste- omgang, 30#
1 tærskemaskine og omgang 500#
1 kartemaskine 8#
1 blæser 5#
9 td. Rug 90#
23 sække 20kr.
1 sækkevogn, 1sækketænk 2#
Ca. 50 td. Roer 25#
1 roegreb, 1 høkurv 1#
2 gl. tønder, 1 kar 1#
200* bomuldsfærøkager og
Ca. 200* blandsædskråning 20#
2 stiger 2#
2 skuffejern, 2 river,1 roejern,
2 have-, 1 lang bænkskammel 1#
1 bænk, 2kar, 2 grisetrug 2#
10 td. Kartofler 40#
1 selvbindermejemaskine 300#
2 foldeharver 10#

1 ukrudtsharve 8# 1 tyr ²
1howardsharve 10# 1 tyr ²
1 træ tromle 4#
1 ringtromle 15#
1 hesterive 50#
1 slæde, 1 skuffe 2#
1 hønseben 1#
1 slåmaskine 50# ca.
Dele af vogn 1#
1 skrælleplov 6# 10370kr
3 hammelstøj, 4 træktøj 4#
1 kyllingekasse 1#
1 bænk gran 6#
2 svenske harver 10#
2 ham plove 25#
1 sædedække 20#
2 hjulbør 8#
64 høns og haner 100#
2 ænder og 1 andrik 10#
4 ungesvin 100#
8 do 225#
3 fedesvin 190#
1 får med lam 50#
1 ko rød ca. 3 år 200#
1 ko ²² 6 år 180#
1 ko ²² 10 år 140#
1ko rød ca. 8 år 170kr.
1 ko ²² 5 år( kastet) 140#
1 ko ²² 4 år 150#
1 ko ²² 9 år 160#
1 ko ²² 6 år 210#
1 ko sort ² 4 år 225#
1 kvie ²² 2 år(kastet) 150#
1 ² rød ² 1 år 100#
1 ²²² 1 år 100#
1 kviekalv ca. ½ år 50#
1 ²² ½ år 50#
1 ²² 5 måneder 30#
1 tyrekalv ² 4 ² 25#
1kviekalv ² 2 ² 15#
1 ²² 1 ² 10#
1 tyr ² 1 år 80#
1 tyr ² 2 år 165#
1 hvid vallak 12 år 300#
1 mørkerød vallak 8 år 450#
1 lyserød vallak 16 år 200#
1 ² hoppe ca. 1 år 200#
ca. 5 læs hø 60#
ca. 12 læs halm 92#
1 ko rød ca. 6 år 200#

                          10370kr

Endvidere registreredes :

1. Modtagelses bevis nr. 540 med aktieselskabet Industri- og sparbanken for Næstved og sammes omegn stort: 8500 kr.

Med renter pr. 11 juni termin og

2. Indlånsbevis nr. 1858 med aktieselskabet Diskonto- Låne og Sparbanken for Næstved og omegn stor 6000kr.

Med renter pr. 11 marts d. a. 127,50 kr.

Hvilket indlånsterisce med den pr 11 marts d. a. af nævnte nr. 1858 med

A/S Diskonto Låne og sparebanken for Næstved og omegn forfalden renter tages i forvaring af skifteforvalteren.

3. De i boet tilhørende faste ejendomme matr. Nr. 4 og 22 8 td. 3 skp. 2 fdk. 0½ alb. Og 3 skp. 1 fdk. 1½ alb., hvilke ejendomme med tilliggende og tilhørende fastslående bygninger, brandforsikrede for henholdsvis 20200kr. Og 1446 kr., med disses jord**** og nagelfaste tilbehør , dennedes for matr. Nr. 4s vedkommende 5 kakkelovne og 1 komfur og 2 indmurede gryder, og for matr. Nr. 22s vedkommende 2 kakkelovne, 1 komfur og 1 indmuret gryde, under hensyntagen til den ejendommen påhvilende arveafgift.

Servitut med udstykning og gennemskæring af jernbanen vurderes til

45000kr.

4. Samt 3 aktiebreve i Fodby Forsamlingehus nr. 3,4 og 4b til pålydende

140 kr. Hvilke aktiebreve tages i forvaring af skifteretten.

I alt 70137 kr.

Den afdødes datter og svigersøn erklærede, at boet ikke ejede andet eller mere end foran registreret, med undtagelse af 30 kr., som, kontant fandtes ved den afdødes død hvilket beløb tillige med det af fornævnte indlånsbevis nr.1858 med Diskonto- låne og sparbanken for Næstved og omegn pr 11 marts d. a. forfaldne af afdødes svigersøn bærede beløb 127kr. 50 øre tages i forvaring af skifteforvalteren. Med hensyn til boets gældsforpligtielse, oplyste afdødes datter og svigersøn, at ejendommen er ubehæftet, at løn gæld vil andrage antagelig ca. 1500 kr.

Skifteretten tog i forvaring et af afdøde den 29 juni 1906 oprettet, naturalie behæftet testamente, skødet på boets faste ejendomme, brandpolicer for bygningen, do for løsøret samt genpart af fæstebrev vedrørende matr. Nr. 22.

Det tilførte oplæst og godkent, hvorefter forretningen sluttede.

Skifteretten hævet.

Edw. Jerner vidne

W I Chr. Hansen

R. *** Chr. Hansen

Stine Olsen

 akavalier online, kirkebøger folketællinger brandforsikringer skifter frede lund John larsen jordbøger fæster.

 

 

 

 

 

 

 

Kirkebjerggård

Fodbygade 36 matrikel 3d

Fodbygade 36 matrikel 3d

Frede Lund papire, kirkebøger, folketællinger og østreflakkebjerg skolehistorie,
Folketingsmand Frederik Miesler erendringer

Se i ældre tider var det Degnens pligt at undervise børnene, Degnen boede Fodbygade 43 matrikel 3a. Men skolen lå Fodbygade 36, matrikel 3d hvor der blev undervist. Men hvornår de skiller hvervet Degn - skoleholder ved jeg ikke. Skolen var opført i 1724, men fra 1716 til 1722 var Joaachim Frederik Switzer Degn, født 1692 hvor ved jeg ikke, men han blev student i København.

Om han har undervist ved jeg ikke med han står i skolebogen om Øster Flakkebjerg Herred. Han var gift med Anneeke Svendsdatter Schantz født i Fodby. Hendes fader står som skoleholder og Degn i Fodby. Og hed Svend Svendsen Schantz og moderen hed Kirsten Pedersdatter. Han er kommer til Fodby for at overtage Degnehvervet og er blevet gift med den gamle Degns datter. Han er i Fodby fra 1716 til 1722.

En skoledag.

Formålsparagraffen for det danske skolevæsen frem til skoleloven i 1814, skyldes i høj grad Plessen som i det hele taget er manden bag skoleprojekterne. En del af den lyder: ”Og som hensigten med denne anordning sigter alene til at indplante ungdommen den sande gudsfrygt og sande kristendom, hvortil skrive- og regnekunsten ikke egentlig hører, men derved kun tiden spildes så skal skrive- og regnekunsten ikkun agtes som et tilføjet værk, men findes dertil ’capable ingenia’ kan dem og derudi forhjælpes”.

 

Hvad blev der undervist i på det tidspunkt?

Skoledagene var ens og programmet så ud som følgende:

Morgensang
Bøn, knælende
Læsning af et kapitel af bibelen
Fællessang af en åndelig salme
Læsning for og med børnene. Katekismus skal kunne læses højt og Forklares, ligeledes forstå meningen med forklaringerne.

Øvelse i at læse indenad i bøger.

Eventuelt arbejde med skrivning og regning, hvis forældrene ønsker det

Skoledagen afsluttes med bøn, knælende og fællessang af endnu en åndelig salme.

 

Fra 1724 og til 1751 var det Johan Henrik

Blom født i 1689. Han var gift med Ursula Madsdatter og var ikke student. Men om ham skriver biskoppen at skolebørn og voksne havde almindelig god kundskab.

Fra 1751 til 1759 hed Peter Andreasen

var gift med Lovise Sørensdatter der var tjenende på Gavnø, de er gift i Vejlø. De bliver gift i 1752 mens han er skoleholder i Fodby.

?? Til 1778 hed han Carl Frederik Lerche

født i Spjellerup, gift med Marie Hansdatter. Degnen på dette tidspunkt hed Frederik Adolf Carlsen og var gift med Anne Margrethe Weile. Altså var degnen ikke skolelærer på dette tidspunkt. I folketællingerne står der i 1778

Frederich Adolf Carlsen Degn
Anne Margrethe Født Weile
Else Carlsen Datter af 2 ægteskab
Birthe Larsdatter Tjenestepige
Halvor ???? Plejebarn fra opfostringshuset

?? Til 1786 hed læreren Clemen Mickael Lassen

født 1756, faderen var købmand i Norge og senere i Island. Gift med Karen Sophie Stub Fæster.

Fra 1786 til 1790 hed han Johan Henrik Müllertz

født 1739, var officer gift i Vordingborg med Elisabeth født Hagrede født 1758

Lorentze Hagrede datter 4 år
Christine Sophie Hagred datter 3 år

Degnen hedder stadig på dette tidspunkt Frederich Adolf Carlsen.

Om Johan Müllertz skriver Prosten følgende i 1790, Bønderne klager over at over at Müllertz vil forføre deres ungdom til sodomitter.  

(Sodomibruges fordømmende om forskellige seksuelle aktiviteter, der opfattes som perverse) Müllertz rejser straks i al hemmelighed fra skolen, man efterlyser han ikke og kancelliet ønsker hurtigst muligt at begrave misgerningen i mørke. Enken lever derefter videre i armod i Fodby sogn og dør 1818.

Fra 1791 til 1799 Christian Grandjean

født Vemmetofte 7 september 1740, forældrene er skovrider Joachim Augustinus Granjean og Anne Helvig Højer. Gift med Karen Thye i 1768 i Hvedestrup. Efterfølger faderen som skovrider på Vemmetofte men bliver afskediget efter faderens død i 1785, på grund af uanstændighed. Familien flakker nu om fra sted til sted og i 1791 opholder de sig i Karrebæk, hvor Karen Thye hører at skolegerningen i Fodby er ledigt. Hun overtaler sin mand til at søge stillingen, skønt han fortæller hende hvor uduelig han er til det. Hun kæmpede da også for sit mål at hendes mand i det mindste kunne bestride skolegerningen. Men hans afsky for at omgås børn var for stor og i 1799 kommer der ny lærer.

Søren Thornam 1799 til 1829

Født 1755, faderen var Degn i Gyrstinge - Flinterup sogne. Han var skoleholder i Hallagerlillen og gift med Karen Fugl der dør i februar 1793. Han gifter sig derfor med Degnens datter i Fodby Else Carlsen datter af Frederik Adolf Carlsen, i november. Han aflægger også ed for biskop Balle i 1793. I 1799 overtager han så degne embedet samtidigt med at han bliver skoleholder.. Folketællingen i 1801 er: Søren Thornam Degn skoleholder

Else Carlsen hustru
Frederik Adolf Thornam søn
Bertil Rosengaard Thornam søn
Anders Severin Thornam søn
Johan Heinesen tjenestefolk
Karen Jensdatter tjenestefolk
Frederik Carlsen hustruens fader aftægt
Margrethe Wiele Hustruens moder aftægt
Jacob Thornam hans broder separeret pensionær.

Der bliver skrevet i 1800 om ham følgende:

Lille fremgang i katekismus, boglæsning er en mangel, skrivning og regning fandt ikke sted. Bibelhistorie er der ikke nogen kendskab til, nogle få salmer lært. Thornam lovede bedring.

I 1808 skrives følgende Tilstanden er nedbøjende og sørgelig alle børn uvidende. Degnen og skoleholderen er en skikkelig mand men uduelig til at være lærer. Alt går i god gammel slendrian, har et ubehageligt ydre og et stygt organ, og er lige lidt opmærksomt på sin klædedragt som på undervisningen. I 1821 får han valget mellem at holde vikar eller få sin afsked. Han valgte at holde vikar og det blev:

Lars Miesler 1821 til 1828

han var født i København, var bagersvend, men måtte forlade faget på grund af brystsvaghed, og var siden handelsmand, kontormand og var ved toldvæsnet, siden lærer, nu i Fodby.

 

Folketingsmand Frederik Miesler fortæller.


I 1821 kom vi til Fodby, jeg boede hos min fars broder som var lærer og ungkarl, han havde ellers været bagersvend men havde svage lunger.

Ved vores ankomst til Fodby skole spiste vi vores befordringsmands simple hjem. Vi fik kartofler med meldypelse, hvorefter vi klatrede over et stengærde, ind i hvor egen have og derfra ind i vort tilkommende hjem, en lav lerklinet hytte med småbitte blyindfattede vinduer.

En stue, et lille køkken og spisekammer med respektive gulve af ler og brosten og i skolen og stuen. 2 af de små bilæggere fra Frizøs jernværk. Huset var fuld af snavs fra øverst til nederst.

Vores hovednæringsmiddel var havresager og kødet af nyfødte kalve, som kostede 1sk. pr. Pd. Hvis vi var heldige fik vi oksekød, så vankede der suppe i 8 dage. Smør kostede 12 Sk. Pr.Pd., kartofler 6 Sk.Pr.Skp., en køretur til Næstved 2 Mk. og gamle Ane gik bud til Næstved for 4 Sk. og en kop tynd kaffe.
Markedsdagene i Næstved var festdage, hos Ole Sipperup på torvet nød man gåsesteg med brød og øl til 12 Sk. pr. portion.

Min farbroder var en kundskabsrig mand med mange bøger. Han skrev smukt og usædvanlig korrekt, han var en dygtig lærer og ville ikke indfører indbyrdes undervisning, men han var den fuldendte prylemester, jeg mindes ham med tårer i øjnene.

Min farbroder tog sin afsked i 1828 på grund af svagelighed og døde et par år efter og jeg blev sendt på opfostringshuset i København.

Derefter blev Frederik George Biermann

ansat som hjælpelærer, søn af toldbetjent Frederik Biermann og Wolsine Theresia Frederikke Tichen gift med Maren Larsdatter. Født København 1805, uddannet på jonstrup seminarium 1828.

1829-30 Josias Petersen

om han ved jeg ikke så meget, ander at han var gift med Ane Dorthea Emilie Mertz, han bytter embede med

Søren Thornam dør i Fodby den 26 april 1929 i Fodby. Over degneboligen Fodbygade 43 bliver der i 1829, 2 gange afholdt aktion, men det højeste bud blev kun på 155 Rbd. og blev ikke antaget.

Men stormen mellem natten den 3 og 4 april 1830 blæste en af længerne omkuld og stuehuset blev så medtaget at det ikke kunne bruges til beboelse. Den blev revet ned og en ny skole blev bygget, den blev indviget den 29/10 1831. Den gamle skole matrikel 3d købte Saltø som overlod den til fattigvæsnet.


Fra 1829 til 1841 var det Peder Jensen født 1805 Brønbyvester. Han var således den sidste i den gamle skole og den første i den nye. Sognefogeden hed Ole Petersen på dette tidspunkt og Peder Jensen skrev til Provsten følgende:

Ole Petersen er en brutal og trættekær mand og tillige meget opblæst, så det vil være nødvendigt at han bliver revset, efter fortjeneste, for at afværge han fra videre synd, og dette er for at imødegå flere forargelige optrin, en tendens, der på grund af tidligere dårlige lærere, præster i sognet.”

Peder Jensen var ellers meget duelig, men hans flid står ikke mål med hans evner. Uden for skolen vækker han forargelse, han er ofte fuld og konen har forladt ham. Han bliver også udlagt som barnefader for Anne Cathrine Frederikkesdatter født 1833 den 9 juni. Han nægter sig skyldig ved ed, at han ikke er far til barnet. Moderen Frederikke København der kommer fra opfostringshuset i København. Ender i fattighuset efter fødslen. Hun bliver senere gift med Hans Eriksen skovfogedens søn på Saltø.

Fodbygade 36 er nu blevet fattighus, og i folketællingerne 1834 bor der følgende personer i huset:

Christiane Pedersdatter 37 år enke
Stine Henningsdatter 7 år hendes barn
Stine Henningsdatter 5 år hendesbarn
Margrethe Thorkildsdatter 47 år enke
Christian Johansen 12 år hendes barn
Hans Johansen 10 år hendes barn
Ane Hansdatter 62 år enke
Frederikke København 28 år ugift
Ane Cathrine Frederikkesdatter 1 år hendes uægte barn.
9 personer

I 1840 bor der følgende:

Margrethe Thorkildsdatter 53 år enke
Hans Johansen 15 hendes barn
Christiane Pedersdatter 48 år enke
Stine Henningsdatter 13 år hendes barn
Marie Henningsdatter 11 år hendes barn
Ane Pedersdatter 71 år enke
Karen M. Nielsdatter 40 år enke
Niels Hansen 9 år hendes barn
Christen Hansen 8 år Hendes barn.
9 personer

I 1845 boede der følgende:

Christiane Pedersdatter 53 år enke
Margrethe Torildsdatter 59 år enke
Ane Marie Nielsen 30 år Ugift
Johanne Pedersdatter 3 år hendes barn
Annemarie Jensdatter 35 år enke
Ane Catrine Hansdatter 6 åt hendes barn
Birthe Knudsdatter 44 år enke
Karen Cathrine Jørgensdatter 6 år hendes barn
Peder Jørgensen 8 år hendes barn
Ane Dorthe Jørgensdatter 3 år hendes barn
10 personer

I 1850 boede der følgende:

Maren Pedersdatter 41 år enke
Lars Peder Nielsen 4 år hendes barn
Maren Jensdatter 55 år enke
Ane Kirstine Jensen 4 år plejebarn
Maren Christensdatter 59 år enke
Ane Marie Jensen 42 år enke
Ane Cathrine Hansen 11 år hendes barn
Karen Marie Jensdatter 3 år hendes barn
Jørgen Johansen 69 år almisselem
Birthe Knudsdatter 47 år enke
Peder Jørgensen 13 år henses barn
Morten Rasnussen 57 år gift
Frederikke Andersdatter 49 år hans kone
Kirsten Rasmussen 10 år deres børn
Ane Dorthe Rasmussen 4 år deres børn
Lisbeth Andersdatter 48 år enke min tiptipoldemor
Ellen Kirstine Larsen 10 år hendes barn
Lars Larsen 11 år henses barn
Anders Larsen 9 år henses barn
Christiane Pedersdatter 61 år enke
20 personer i det lille hus.

Husstanden i 1855 er følgende:

Niels Jensen Schiøtz 57 år gift
Johanne Mogensdatter 48 år hans kone
Jens Jensen Schiøtz 5 år deres børn
Christine Nielsen Schiøtz 4 år deres børn
Anders Andersen Schiøtz 12 deres børn
Maren Pedersdatter 46 år enke
Lars Peder 9 år hendes barn
Maren Christiansdatter 63 år enke
Maren Jensdatter 46 år enke
Else Marie Rasmusdatter 14 år hendes barn
Jørgen Rasmussen 11 hendes barn
Ane Marie Rasmusdatter 8 år hendes barn
Morten Rasmussen 65 år gift
Frederikke Andersdatter 58 år hans kone
Christiane Pedersdatter 65 år enke
Stine hemmingsdatter 28 hendes datter

16 personer 

Husstanden i 1860 er.

Niels Jensen Schiøtz 62 år indsidder daglejer
Johanne Mogensdatter 53 år hans kone
Karen Sophie Schiøtz deres barn
Jens Andersen 39 år indsidder daglejer
Juliane Tegner 40 år hans kone
Johan Peter Jensen 9 år deres børn
Evadine Hansine Jensen 6 år deres børn
Frederikke Andersdatter 58 år enke
Maren Christensdatter 68 år enke
Maren Christensdatter 80 år enke
Ane Marie Jensdatter 54 år enke
Inger Mortensdatter 60 år enke
Christiane Pedersdatter 70 år enke
Hansine Kirstine Larsen 6år hendes barn
Christian Hansen 72 år enkemand.
15 personer

Husstanden i 1870 er:

Maren Christensdatter 78 år enke
Anna Marie Jensdatter 63 år enke
Anna Kirstine Christensdatter 72 år enke
Christian Hansen 82 år Enkemand
Frederikke Andersdatter 82 år enke
Maren Kirstine Christensdatter 45 år enke
Caroline Marie Sophie Pedersen 10 år hendes barn
Dorthe larsdatter 78 år enke
Maren Kirstine Hansen 28 år
Mette Pedersdatter 67 år enke
Lars Peter Pedersen 6 år barn
Ingeborg Nielsdatter 68 år enke
Anna Sophie Andersen 35 år enke
Anders Nicolaisen 27 år gift
Maren hansdatter 32 år hans kone
Gustav Nicolaisen 4 år deres børn
Christian Nicolaisen 2 år deres børn

På dette tidspunkt er der 17 personer i det lille hus.

1880 er der følgende personer:

Ane marie Jensdatter 72 år enke
Ole Axelsen 81 år gift
Lisbeth hemmingsdatter 78 år hans kone
Ane Kirstine Thomasdatter 83 år enke
Rasmus Johansen 27 år gift
Kristiane Frederikke Frederiksen 32 år hans kone
Lars Johansen 4 år deres børn
Hans Alfred Johansen 2 år deres børn
Peter Johansen under 1 år deres børn
Frederikke Andersdatter 77 år enke
Maren Kirstine Christiansdatter 52 år enke
Ingeborg nielsdatter 77 år enke.
12 personer

Husstanden i 1890 er følgende:

Lisbeth Hemmingsdatter 89 år enke
Christiane Frederikke Johansen 42 år enke
Peder Johansen 10 år hendes barn
Johanne Johansen 7 år hendes barn
Anna Margrethe Rasmine Johansen 4 hendes barn
Rasmus Johansen 3 hendes barn
Maren Kirstine Pedersen 62 år enke
Karen Christiansen 59 år enke.
8 personer

Husstande i 1901

Karen Larsdatter 70 år enke

Herefter er det umuligt at se hvem der bor der. Huset brændte maj 2008 helt ned og blev revet ned.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 











 


 

Bjergbakkegård Fodby

Matrikel 10 gammelt nr. 4

Fodbygade 17


Bjergbakkegård var oprindelig tækket med strå, gården ligger i Fodby med sine jorde strakt ud mod syd. Den har været fæste under Fodbygård som alle andre gårde i Fodby, med den er tilsyneladende først købt til arvefæste i 1820-erne af Hans Rasmussen.

Men den første ejer eller nærmere fæster, der er funder var Jacob Jensen og dette er i begyndelsen af 1700. For den næste fæster var Jens Jacobsen (sandsynligvis hans søn) født ca. 1718. Han var gift med Bodil Rasmusdatter født ca. 1728.

Husstanden i 1787:
Jens Jacobsen Gårdmand
Bodil Rasmusdatter Hans kone
Rasmus Jensen Deres søn
Peder Jensen Deres søn
Anne Hansdatter Tjenestefolk
Christen Torkildsen Tjenestefolk

Jens Jacobsen dør 1794 begravet den 18-5. Hans kone dør i 1808 begravet den 3-7 begge Fodby. Deres søn Rasmus Jensen overtager gården, født i 1760, han bliver gift med Karen Hansdatter født i 1768. Jens Jacobsen dør i 1994 i Fodby og hans hustru i 1808.

Rasmus Jensens husstand i 1801 er således:
Rasmus Jensen Bonde
Karen Hansdatter Hans kone
Margrethe Rasmusdatter Deres Datter
Peder Rasmussen Deres søn
Jens Rasmussen Deres søn
Maren Rasmusdatter Deres Datter
Søren Hansen Tjenestefolk
Karen Pedersdatter Tjenestefolk
Bodil Rasmusdatter Rasmus Jensens Moder Enke.

I 1802 får de et barn til Hans Rasmussen født 26-5 det er ham der overtager gården og for øvrigt køber gården til Arvefææste en gang i 1820-erne Karen Hansdatter dør 3-7 1832 64 år gammel og Rasmus Jensen flytter på aftægt til Øllerup hos hans datter Maren Rasmusdatter som er gift med Hans Nielsen gårdfæster. Her dør Rasmus Jensen den 28 november 1840 81 år gammel.

I mellemtiden har Hans Rasmussen drevet gården i Fodby og han bliver gift i 1832 den 29 december med Maren Kirstine Nielsdatter fra Stenbæksholm. Hendes far var Niels Knudsen og var gårdmand her. Hun er født den 10-2 1807.

I 1834 er husstanden:
Hans Rasmussen Gårdmand
Maren Kirstine Nielsdatter hans kone
Jacob Jacobsen Tjenestefolk
Anders Pedersen Tjenestefolk
Marie Larsdatter Plejebarn.

Husstanden i 1840:

Hans Rasmussen Gårdmand Arvefæster
Maren Kirstine Nielsdatter Hans kone
Jens Hansen Deres søn
Karen Marie Hansen Deres datter
Christian Pedersen Tjenestekarl
Hans Jensen Tjenestekarl
Karen Marie Pedersdatter Tjenestepige.

Husstanden i 1845 er forøget med et barn mere, Rasmus Hansen og tjenestefolkene er:

Hans Jensen Tjenestekarl
Jens Rasmussen Tjenestekarl
Maren Kirstine ??? Tjenestepige.

I 1850 er Karen Marie Hansen dør som 7 år gammel i 1847 den 13 marts, så der er nu 2 børn Jens Hansen og Rasmus Hansen. Der er 4 Tjenestefolk:

Hans Madsen Karl
Lars Christiansen Dreng
Ane Hansdatter Pige
Maren Berthelsen Pige.

Husstanden i 1855:
Hans Rasmussen Gårdmand
Karen Nielsdatter Hans kone
Jens Hansen Søn
Rasmus Hansen Søn
Jens Hansen Tjenestekarl
Maren Bertelsen Tjenestepige
Trine Jensen Tjenestepige

Husstanden i 1860:
Hans Rasmussen Gårdmand
Karen Kirstine Nielsdatter Hans kone
Jens Hansen Søn
Rasmus Hansen Søn
Anders Christiansen Tjenestefolk
Mette Sophie Larsen Tjenestefolk
Mette Kirstine ??? Tjenestefolk

Husstanden i 1870:
Hans Rasmussen Gårdmand
Maren Kirstine Nielsdatter Hans kone
Rasmus Hansen Søn
Hans Jensen Karl
Hans Peter Hansen Karl
Ane Margrethe Rasmussen Pige
Ane Kirstine Nielsen Pige

Hans Rasmussen overlader gården i 1872 til sin søn Rasmus Hansen, født 30 juni 1841 Fodby, da han bliver gift den 31 maj 1872, med Ane Marie Christiansen fra Saltøby. Hendes forældre var Gårdmand Hans Christiansen og Marie Pedersdatter af Saltøby. Hun var født 9 maj 1844 i Saltøby. Hans Rasmussen dør af alderdom efter at have levet af aftægt fra sin søn, i 1879 den 26-4. Moderen Maren Nielsdatter lever videre på aftægt hos sønnen.

I 1880 er husstanden:
Rasmus Hansen Gårdejer
Anne Marie Hansen Født Christiansen
Hansine Sophie Hansen Barn
Jens Christian Hansen Barn
Kirsten hansen Tjenestepige
Hans Christian Pedersen Tjenestekarl
Rasmus Jacobsen Tjenestedreng
Maren Kirstine Nielsdatter Enke Husfaderens Moder på aftægt af sønnen

Husstanden i 1890:
Rasmus Hansen Gårdejer
Anne Marie Hansen Hustru
Hansine Sofie Hansen Barn
Jens Christian Hansen Barn
Maren Kirstine Nielsdatter Aftægt
Christian Andersen Karl
Christian Julius Larsen Karl
Anne Marie Jakobsen pige
Jensine Marie Pedersen Pige

Maren Kirstine dør 83 år gammel den 11 marts 1890.

Husstanden i 1901:
Rasmus Hansen Gårdejer
Anne Marie Hansen hustru
Hansine Hansen Datter Husgerning
Marie Jacobsen Tyende Husgerning
Johanne Hansen Tyende Husgerning
Hans Klausen Tyende Landbrug
Niels Pedersen Tyende Landbrug.

Rasmus Hansen dør 1 april 1905 63 år gammel, men har i 1905 overdraget gården til hans søn Jens Christian Hansen. Anne Marie dør den 5 februar 1905 i Lille Næstved. Jens Christian Hansen er født 26-2 1876. Husstanden i 1906 er således:

Jens Christian Hansen Gårdejer
Hansine Hansen Slægtning Hans søster Husholderske
Valdemar Albrektsen Tyende
Carl Jensen Tyende
Ane Marie Jakobsen Tyende

Jens Christian bliver gift med Karen Sofie Jensen fra Dyremosegården den 14-5 1909 i Fodby. Hendes forældre var jens Jensen og Ane Margrethe Jensen. Hun er født 31 maj 1883 i Fodby.

Husstande er således i 1811:
Jens Christian Hansen Gårdejer
Karen Sofie Hansen Hustru
Anna Marie Sofie Hansen Barn
Klara Sofie Christiansen Tjenestefolk
Sofus Sørensen Tjenestefolk
Hans Peter Rasmussen Tjenestefolk.

Jens Christian Hansen køber gården til ren ejendom i 1913. Han havde 20 køer, 12 stk. ungkvæg og kalve og en tyr af rød dansk race, 6 heste, samt 3 plage og føl. Der solgtes ca. 60 fedesvin om året.

Husstanden i 1916:
Jens Christian Hansen Sognefoged og gårdejer.
Karen Sofie Hansen Hustru
Anna Marie Sofie Hansen Barn
Rasmine Margrethe Hansen Barn
Karla Sofie Rasmussen Tjenestepige
Hedvig Johanne Henriksen Tjenestepige
Hans Peter Rasmussen Tjenestekarl
Morten Rasmussen Tjenestekarl
Karl Rasmussen Tjenestekarl.

Husstanden i 1921.
Jens Christian Hansen Sognefoged og gårdejer.
Karen Sofie Hansen Hustru
Anna Marie Sofie Hansen Barn
Rasmine Margrethe Hansen Barn
Karen Jørgensen Tyende
Peter Rasmussen Tyende
Kristen Henriksen Tyende
Karl Kristiansen Tyende

Husstanden i 1925
Jens Christian Hansen Sognefoged og gårdejer.
Karen Sofie Hansen Hustru
Anna Marie Sofie Hansen Barn
Rasmine Margrethe Hansen Barn
Anne Olsen Husgerning
Thorvald Nikolaisen Karl
Hermand Hansen Karl
Kristian Hansen Karl

Husstanden 1930:
Jens Christian Hansen Sognefoged og gårdejer.
Karen Sofie Hansen Hustru
Anna Marie Sofie Hansen Barn Husgerning
Rasmine Margrethe Hansen Barn Husgerning
Henry Johannes Olsen karl
Aksel Gulberg Nielsen Karl.

Jens Christian Hansen får Dannebrogsordenen den 6 januar 1937. Han dør 4-7 1957 og Karen Sofie Hansen født Jensen den 19-7 1951.

Næste ejer er Hans Verner Olsen gift med Jens Christian Hansens datter Anna Marie Sofie Hansen den 14-7 1938. Verner Olsen er født i Karrebæk den 24-11 1912, forældre var møller Johan Olsen og Anna Marie Elisabeth Nielsen.

Næste ejer er Ole Olsen født Fodby 14-6 1939, søn af Hans Verner Olsen og frue. Gift med Kirsten Lindberg Staulund den 6-11 1965 i Fårborg hun er født 8-6 1942 i København død den 31-10 1979.

Ole Olsen folketællinger kirkebøger frede lunds papire

  

Toftegård før mat 1 nu mat.9

Fodbygade 7


Toftegård lå lige ved gadekæret, og i 1787 var det LarsHansen der havde gården. Han er født i 1743 han var gift med Cathrine Hansdatter og havde i 1787 5 børn:

Margrethe Larsdatter
Kirsten Larsdatter
Hans Larsen
Maren Larsdatter
Else Larsdatter
De havde 2 Tjenestefolk
Erich Rasmussen
Ole Jacobsen.

I 1801 er han blevet 60 år og stadig gift med Cathrine Hansdatter og har 4 hjemmeboende børn;

Kirsten Larsdatter
Hans Larsen
Marie Larsdatter
Else Larsdatter
De har 2 tjenestefolk Lars Hansen og Hans Hansen.

Lars Hansen dør 29 juni 1822, og Hans Larsen hans søn overtager gården med sælger gården, i 1832 til Jens Pedersen søn fra Dyermosegård. Han blev gift med Maren Jacobsdatter, den 24 Maj 1833. Hun var hans søsters datter.

Husstand i 1834 er således:
Jens Pedersen Gårdmand.
Maren Jacobsdatter hans kone.
Peder Jensen Deres søn
Dorthe Hansdatter Tjenestefolk
Ludvig Meisner Tjenestefolk
Peder Pedersen Indsider og træskomand
Else Larsdatter Hans Kone ( Datter af den tidligere ejer Lars hansen)
Søren Pedersen Deres søn
Cathrine Hansdatter Aftægtskone (Tidligere ejers Kone)

Peder, Else, Søren og Cathrine flytter fra husstanden, så i 1840 ser den således ud.
Jens Pedersen Gårdmand
Maren Jacobsdatter Hans Kone
Peder Jensen Deres søn
Maren Jensen Deres datter
Ole Pedersen Tjenestekarl
Hans Andersen Tjenestedreng
Mette Pedersdatter Tjenestepige
Ane Poulsdatter Tjenestepige.

Cathine Hansdatter den tidligere ejers kone dør 21 April 1841 93 år gammel.
I 1845 er husstanden således:
Jens Pedersen Gårdmand
Maren Jacobsdatter Hans kone
Peder jensen søn
Maren Jensdatter datter
Jens Jensen Tjenestefolk
Søren Meisner Tjenestefolk
Mette Pedersdatter Tjenestefolk.

Husstanden i 1850 er:
Jens Pedersen Gårdmand
Maren Jacobsdatter Hans kone
Peder Jensen søn
Maren Jensen Datter
Christian Hansen Tjenestekarl
Christian Steffensen Tjenestekarl
Frederik Meisner Tjenestedreng
Mette Pedersdatter Tjenestepige
Ane Marie Hansdatter Tjenestepige.

Husstanden i 1860 er:
Jens Pedersen Gårdmand
Maren Jacobsdatter Hans Kone
Maren Jensdatter Datter
Henrik Jørgensen Tjenestefolk
Hans Jensen Tjenestefolk
Mette Pedersdatter Tjenestefolk
Line Hansdatter Tjenestefolk.

Hustanden i 1870, Sønnen Peder Jensen bliver gift i Herlufsholm i 1871 den 31 Marts, med Karen Marie Andersdatter fra Herlufholm sogn.
Jens Pedersen Gårdmand
Maren Jacobsdatter Hans kone
Maren Jensdatter Datter
Ole Andersen Karl
Christian Hansen Karl
Niels Poulsen Dreng
Maren Kirstine Andersen Pige
Inger Margrethe Jensen Pige.

Jens Pedersen dør 23 december 1878 og Maren Jacobsdatter overtaget gården, Sønnen er kommet hjem og er blevet gårdbestyrer, husstanden er således i 1880:
Maren Jacobsdatter Gårdejer
Peder Jensen Gårdbestyrer
Karen Marie Jensen Peder Jensens kone
Hans Jacob Jensen Deres søn
Dorthea Kirstine Jensen Deres Datter
Anna Kirstine Larsen Tjenestepige
Karen Sofie Nielsen Tjenestepige
Søren Pedersen Tjenestekarl
Hans Pedersen Tjenestedreng.

Peder Jensen overtager gården på et tidspunkt mellem 1880 og 1887, og da han dør pludselig uden sygdom, den 19 marts 1887 Karen Marie Jensen (Andersdatter), hans kone overtager gården med hjælp af en bestyrer. Husstanden i 1890:
Karen Marie Jensen Gårdejer
Hans Jacob Jensen Søn medhjælp
Maren Pedersen (Jacobsdatter) Aftægt
Anna Hansine Olsen Pige
Anne Marie Knudsen Pige
Anders Christiansen Gårdbestyrer
Anton Theodor Nielsen Karl
Hans Peder Larsen Dreng.

Hans Jacob Jensen, Søn af Karen og Peder, født 10 Oktober 1872. Bliver gift med Julie Hansen, født 25 December 1875. Hun er fra Kalvehave sogn, datter af Johan Hansen og Sidsel Nielsen som er agerbrugere. Det sker i 1897 den 12 Februar. Husstanden er således i 1901:
Hans Jocob Jensen Gårdejer
Julie Jensen (Født Hansen) Hans kone.
Peder Jensen Søn
Johanne Jensen Datter
Maren Pedersen (Jacobsdatter)Bedstemoder på aftægt.
Kriristian Nielsen Tyende
Jens Christian Klausen Tyende
Kirstine Rasmussen Lærerinde ernærer sig ved Syning
Marie Poulsen Tyende
Karen Hansen Tyende.

Maren Jacobsdatter dør 25 Januar 1902 85 år. Således er husstanden i 1906:
Hans Jacob Jensen Gåedejer
Julie Jensen Hans Kone
Peter Jensen Søn
Johanne Jensen Datter
Magda Helene Jensen Datter
Peter Jensen Tyende
Anders Jørgensen Tyende
Laura Marie Pedersen Tyende
Johanne Pedersen Tyende
Oluf Henriksen
Marie Jensen Slægtning Lever af Formue
Kirsten Rasmussen Lærerinde Skrædder Sygning.

Husstanden i 1911:
Hans Jacob Jensen Gårdejer
Julie Jensen Kone
Peter Jensen Søn
Johanne Dorthea Jensen Datter
Magda Helene Jensen Datter
Svend Jensen Søn
Jens Christian Klausen Tjenestekarl
Martin Jørgensen Tjenestekarl
Johanne Christine Elisabeth Hansen Tjenestepige
Karen Marie Jensen Slægtning lever af formue.

Husstanden i 1916:
Hans Jacob Jensen Gårdejer
Julie Jensen Kone
Peter Jensen Søn
Johanne Jensen Datter
Magda Helene Jensen Datter
Svend Jensen Søn
Christine Pedersen Tyende

Husstanden i 1921:
Hans Jacob Jensen Gårdejer og Hestefrisør.
Julie Jensen Kone
Peter Jensen Søn
Johanne Jensen Datter
Magda Jensen Datter
Svend Jensen søn
Else Jensen Datter
Albert Klausen Tyende.

Husstanden i 1925:
Hans Jacob Jensen Gårdejer og Hestefrisør
Julie Jensen Kone
Peter Jensen Søn Medhjælp
Svend Jensen Søn Medhjælp
Else Datter barn
Anne Ingeborg Pedersen Husassistent
Ejner Nielsen Karl.

Husstanden i 1930:

Hans Jacob Jensen Gårdejer
Julie Jensen Kone (På sygehus i Næstved)
Magda Jensen Datter
Svend Jensen Søn, karl
Else Marie Kirstine Jensen Datter Barn
Lili Johanne Petersen Husassistent
Ole Bernhard Peter Sørensen Karl.


Julie Jensen dør 7 Marts 1930. Nye ejere i 1940-erne er Luise og Viggo Hansen. Hans Jacob Jensen bor stadig i det gamle Stuehuset på Toftegård, i 1940-erne, og er sognet hestefrisør og klargøre hestene til dyrskuer.

Luise og Viggo Hansen have 5 børn Bent, Erik, Henning, Ellen og Agnete. Den unde pige i huset hed Elly, og karlen hed Eigil Christian Eriksen. Han blev senere husmand ved Vallensved.

På gården i 1942-43 var der 3 belgiske arbejdsheste, 2 belgiske plage, 10 røde køer, 2 avlstyre, 11 kvier, 4 kalve, 15 svin og høns og kyllinger.

Af maskiner var der en 10 hk. Elmotor, 1 Hillerød tærskeværk med presser, 1 tysk såmaskine, 1 Tårup dobbeltradrenser, 1 hesterive, 1 Deringselvbinder, 1 aktiv slåmaskine, 1 jumpe, 1 fjedervogn, 2 fjællevogne, 1 ajletønde med spreder og nedfælder, 1 ajlepumpe.

Der blev sået byg ,ærter græsfrø, runkelroer, kålrabi, rug, hvede, havre og så blev der lagt kartofler.

Tage lacur gårde i danmark, kort og matrikel, kirkebøger folketællinger frede lunds papire

Toftegård

Historien bag mindestenen på Fodby kirkegård.

Den 19 oktober 1947 kl. 21.30 forulykkede en bil ved klosterskoven, lige i svinget, ved Lisbjergårds fodermesterhus. Sognet var i chok, og der taltes meget om den ulykke, og ind i mellem kommer den stadig op, så mange år efter.

Gdr. P. Rasmussen og familie fra Dysted havde lejet vognen for at tage på familiebesøg i Fodby, sammen med deres gæster fra Roskilde, Svend Petersen Hopp med familie. Ved 21.15 tiden var selskabet på vej hjem idet familien fra Roskilde skulle med hurtigtoget til København, ved godt 21.30 tiden. Man havde lejet en udlejningsbil fra Toksværd, som vognmand Niels Jørgensen kørte. Det var en helt ny vogn kun en halv snes dage gammel. Det var en 4 personers Citroën som der var proppet 8 personer ind i 5 voksne og 3 børn.

Da man skulle nå toget satte Niels Jørgensen farten op, da man var lidt sen på den. Da de nåede ud af Klosterskoven havde vognen for meget fart på og han begyndte at bremse ned, der samtidig skete en punktering på højre baghjul, Niels Jørgensen kunne ikke holde vognen, og forsatte over i det to vejtræer der stod der. Dette er i hvert tilfælde hvad man mener at der skete i første omgang.

De syn der mødte redningsfolk og gdr. Knud Larsen Lisbjergård var forfærdelig. På vejen lå en lille dreng med knust hoved, hans mor lå et stykke derfra og en dame sad og jamrede højlydt i vejkanten. Inde i vognen var der fastklemt en person og foruden at gdr. Rasmussen lå bevidstløs på vejen. Niels Jørgensen sad stadig i vognen han var bevidstløs. I bunden af vognen fandt man en lille barn, levende men det døde senere. Den 4 årlige sad i vognen men mindre kvæstelser.

De blev alle kørt på sygehuset hvor de blev behandlet. Ved selve ulykken døde 3 og der var 5 såret. Senere blev det til 5 døde og 3 overlevne men de savn og traumer det nu en gang giver.

Man afhørte Jørgensen da han blev frisk nok til det, og han forklarede at han havde en svag erindring om at lyset gik ud, og det var derfor at han kørte galt. Men jeg heller nu mest til den første teori og for mange personer i bilen hvorved Jørgensen ikke kunne manøvrere bilen godt nok, og da der skete en punktering mistede han herredømmet over bilen i den stærke fart.

Hvornår mindestenen blev sat op ved jeg ikke og hvem der betalte stenen ved jeg heller ikke. Formodentlig var det en indsamling blandt sognets beboere, der gerne ville gøre en god gestus for de dræbte og deres familier.

Man har fortalt mig at det var lærer Jensen der sammlede ind i sognet til mindestenen.

Næstved tidende oktober 20- 23- 25- og 7 november 1947 

mindestenden på Fodby kirkegård


Brandtaxation Chresten Christensens enke

Lavet af John larsen

Løbe no 1

Den 19 juli 1858 kl. 8 om formiddagen, er af undertegnede Taxationsmænd, i Henhold til lod af 4de Marts 1857 foetaget følgende Taxation til indtegning i Landbygningernes almindelige brandforsikring.

Ved Peder Nielsen af Fodbye og H. Rasmussen af Fodbye, Eierinden Christen Christensens Enkes Huus i Fodbye bye og Sogn under Fodby Gaards Gods forsikring no. 26 fæster Christian Pedersen i Fodbye, a Stuehus assureret 220Rbd

A   Stuehus i Nord 9 fag, Langt 24 al. Dybt 8 alen, høyt 3½ alen, Eg under, og fyrreovertømmer, dels murede med brændte sten og dels klinede Vægge, Enbrædegavl i Østog en halmgavl i vest, og straatækket, En Skorsten de 8te østre  fag med bræddeloft, 9 fag Vinduer, og 5 døre,

Indrettet fra øst 3 fag Stue med bræddegulv, 3 fag Dagligstue, 1 fag til Forstue, 2 fag køkken og kammer og brændehus, denne bygning er gammel men vel vedligehodt, og forsvarlig mod Ildsfare.

Taxeret til

3 fag ad 50Rbd er                                                                    150Rbd

3 fag ad 42Rbd er                                                                    126Rbd

1 fag ad 25Rbd er                                                                      25Rbd

2fag ad 15Rbd er                                                                       30Rbd

                                                                                                   331Rbd

b. Vestre Længe, 4 fag, Langt 12al, dybt 9al, højt 3½al, sammenbygget med stuehuset, Fyrreundertømmer og i fyrre fod og fyrreovertømmer dels murede og dels klinede Vægge, Straatægt, og samme bygningsmaade som forhen.

Indrettet fra Nord, 2 fag til Loe, og 2 Fag til Stald og Lade, i den søndre Ende et Bræddegulv, og 3 Enkelte døre, denne bygning er opført af Nyt er forsvarlig mod Ildsfare Taxeret til 45 fag ad 35Rbd faget er                      140Rbd

Og Stuehustaxation er                                                           331Rbd

                                                                                                   471Rbd

Skrives fire hundrede og enerhalvfjersindstyve Rigsbankdaler

Ovenstaaende forretning have vi foretaget saaledes som vi med vor ED trøste os til at bekræfte samme.

Brandredskaber forefindes

Fodbye den 19 Juli 1858

Nærmeste nabo er forsikrings no. 22 11 alen afstand

  Peder Nielsen                     H. Rasmussen                        Ch. Christensens Enke

     formand                          Taxationsmand                                 Reqvient

 

                                                              

 


Brandtaxation H. Lunds hus ved fæster Peder Nielsen  

lavet af John larsen

Løbe no. 2

Den 30 December 1858 er af undertegnede Taxationsmænd foretaget følgende Taxations, ved Poul Larsen af Bidstrup og Hans Rasmussen af Fodbye, Eier herr Forvalter Lunds huus i Fodbye Bye og Sogn under Fodbygaards Gods, Forsik, no 19. Fæster Peder Nielsen i Fodbye, stuehuus assureret til 240Rbd,

A. Stuehuus , Øst og Vest, 11 fag, 29al. 3/4 Langt, 9 al 3/4  dybt, 3 al. 1/8 tom. Høyt, forskellig Undertømmer, og fyrre overtømmer, En Skorsten, størddelen Klinede Vægge, rest murede med brændte sten, og Straataget, 2 Gavle Straatægget, 8 fag med loft, 11 fag Vinduer, 12 døre,.

Indrettet fra øst 3 fag Stue og kammer, 2 fag til Skorsten og køkken, 1 fag til kammer, 2 fag til Værksted, 2 fag til Loe, 1 fag til Stald, Tørvehus denne bygning er  af nyt opført forsvarlig imod ildsfare, Taxeret til:

8 fag ad 45Rbd faget                                                           360Rbd

3 fag ad 38Rbd faget                                                            114Rbd  

                                                                                                 474Rbd

Skriver firehundrede og fireog halvfjerdsindstyve Rigsdaler

Brandredskaber forefindes

Nærmeste nabo er forsikring under no. 22 i 21 alens afstand, nærmeste nabo under no 22 er forsik. No 26 i 11 alen afstand.

Ovenstaaende forretning have vi forstaget saaledes som vi med vor ED trøste os til at bekræfte sammen.

    H. Rasnussen                                Poul Larsen                                 H. Lund

 Taxationsman                              Taxationsmand                            Reqvient