Barndomsbyen 2 starter på Møllevænget.

ellers bliver siden for langsom.

Møllevænget 21

Møllevænget 21

Møllevænget 21

Gammelhavehus, Smeden lykke Bistrup maskinstation. Her boede Inge og Viggo Petersen samt deres to børn Jens og Anelise. Desuden boede der Sofie og Valdemar Petersen der.  Viggo var Valdemars og Sofies søn. Husker akkurat Valdemar, Han blev kaldt Striboldt, fordi han lignede en skuespiller der på dette tidspunkt hed sådan. Valdemar havde en bænk stående ude ved vejen lige i svinget, så han kunne sidde og se op med Bistrup, når man så kom forbi blev man indfanget af hans stok og blev sat på bænken ved siden af, til en sludder. Han fortalte gerne alle drengene at når de blev store og fik kørekort blev de ansat hos ham og fik så og så meget i løn. Samtidig fik han jo landsbyens nyheder.

Han havde mange ansatte, 16-17 karle og når de fik løn blev der spillet kort, hvorved de ansatte tabte lønnen igen, men de fik nu altid deres løn tilbage det sørgede Sofie for, og Valdemar havde haft det dejligt.
De havde nogle slagtegrise til privat brug, og de vejede ca. 200 kg. Stykket. Når de blev slagtet, var de meget ondskabsfulde. De slagtere der kom der var meget bange for dem. Desuden blev de altid så fulde når de slagtede ude hos Valdemar, og det syntes deres koner ikke om.

Alle børn elskede at lege hos Valdemar og Sofie for der skete jo altid noget, enten på værkstedt eller i køkkenet. Til tider fik man lov til at kører med i en ladvogn eller på en traktor. Valdemar dør meget syg efter at have været på Rude sygehus 26 september 1961. Husker svage at en gang jeg var ude at lege med Annelise, blev vi kaldt ind til Valdemar som lå i sengen i den bagerste stue. Jeg tror det var lige før han skulle til Rude plejehjem. Jeg var skræmt fra vid og sans, men Annelise sagde at jeg ikke skulle være bange for ham.

Efter Valdemars død, arbejde Sofie stadig i køkkenet og lavede mad til folkene sammen med Inge, Viggos kone min faster. Folkene fik som regel nogle tykke pølser til frokost. Da min lillesøster dør, bor jeg et ½ år hos Inge og Viggo, En gang om ugen kom der en slagter, og solgt kød og pålæg. Her forsynede Sofie og Inge sig, til ugen der kom, vi unger fik gerne en rød pølse hver, at gnave på. Hen over sommeren var vi ofte i marken, men Inge, for at forsyne karlene, med mad og kaffe. I værkstedet havde vi en hule, oppe under bjælkerne, her havde i alverdens ting, vi havde samle. Blandt andet en gammel grammofon, med lak plader. For at komme der op, skulle man svinge sig frem og tilbage med et reb. Det var i forlængelse af, Inge og Viggos hus. Her var en lem ind til deres loft, her lå gamle tørv, som isolering og nogle gamle blade som var gode at kikke i.

Jeg sov på sofaen i stuen og husker, en gang vi 3 kusiner sov samme i stuen, Karin Annelise og mig, Karin og Annelise på luftmadras, og jeg på sofaen. Af en eller anden grund, var jeg sur, på de to, så jeg lukkede luften ud af der luftmadras, mens de sov. Annelise havde nogle små dukker i Celluloid, de var ca. 20 cm lange og hypper morderne i 60-70-erne, husker ikke hvad de hed, men de havde et specielt navn. Så var der påklædningsdukker, og diverse Richs og Danmarks billedbøger. Især Askepot var jeg glad for.  

Inge Kæmpede hver aften, men mig, for at lære mig at regne. Hun lærte mig at tælle på linealen, frem og tilbage, det var så svært for mig. En gang om ugen, kom vi i bad hvor Inge koge vand og skyllede vores hår. De forgik i et rum, ud til værkstedet i zinkbaljer. Inge var også frem til at sy tøj, hun syede kjoler, til Annelise og mig i hver sin farve. Problemet var bare, at vi begge, ville have dem samme farve, så der blev trukket lod. Jeg vandt og Annelise blev sur. Jeg fik den gule hun den blå.

Vi besøgte ofte Hedvig, Viggos søster, hun boede på Indre Vordingborgvej. I det hele taget, var vi ofte ude om aftenen, på besøg. Det var også Inge, der to mig med i biografen, for første gang, vi så Styrmand Karlsens flammer, og jeg syntes at Frits Helmut var biled skøn.

Der var også en bunke gamle biler som vi legede i især en husker jeg en gammel Fort. Problemet var bare, at når man var kommet ind i bilen, så kunne man ikke komme ud, for der var ikke noget håndtag indvendig.

Jo på tros at de sørgelige omstændigheder hjemme så havde jeg en god tid hos Inge og Viggo. Sofie blev til sidst syg og kom til en eller anden læge, som syntes jeg gjorde hende mere dårlig.

møllevænget 19

møllevænget 19

Møllevænget 19

Her boede Anna og Svend Madsen de havde 10 børn Lizzie, Elly, Grethe, Benny, Kuno, Ingolf Rita, Paul, Åse og Helle. Hvor mange af dem der boede hjemme ved jeg ikke. Anna var fra Fodby Old og Svend fra Gunderslev, han var broder til naboen på møllevænget Emanuel Madsen. I 1962 flyttede de ud i Margrethehuset, her åbnede de Camping og cafeteria. Den første fest var Skovfoged Fris sølvbryllup, de havde ingen spiritusbevilling.

Alma og Emanuel

Alma og Emanuel

Møllevænget 13

Emanuel Madsen og Alma, boede her, det var et lille husmandssted på 4 tønder land. Saltø gode ejede det. Emanuel arbejdede om sommeren på Ladby Teglværk og om vinteren i skoven. Hele den række at huse på Møllevænget var beregnet til skovens arbejdere. Min broder Helge og jeg gik med aviser, og når vi skulle kræve avispenge op fik vi gerne lidt ekstra af Alma. 

Møllevænget 5

Møllevænget 5

Møllevænget 9

Husker kun nogle skytter, har boet der, derfor skyttehuset, men dette var et hus med mange forskellige beboere. Husker ingen navne. Saltø gods ejerede huset

Møllevænget 5

Richard og hans kone og deres datter Lena. De boede der i mange år, husker ikke hvad de hed til efternavn. Husmandssted med 3-4 tønderland. Inden skove plantede det til. Saltø gods ejede huset.

Møllevænget 20

Møllevænget 20

Møllevænget 20

Bistrup skole bygget i 1838, var beboet af Marie og Johannes Høgsvig hed Nielsen før Lærer Høgsvig, havde børnene Jørgen og Marie-Louise. Høgsvig var den person der gjorde mest for børnene og ungdommen i byen og sognet. Han startede skolebiblioteket på skolen, han kunne ikke få penge til det af sognet, så han satte en del af sine egne bøger til udlån, og sagde til børnene, at hvis de havde nogle hjemme, som de havde læst, kunne de glæde deres kammerater, ved at forære den til udlånsbiblioteket, på den måde fik han 150 bøger til rådighed til udlån.

Han tog også ud, til byens og sognets mange gravhøje og oldtidsminder, med børnene. De nød det og kom ofte i skole, med mange flinteøkser og lignende som de forærede skolen. Han købte også, en del udstoppede fugle og fik nogle foræret, på den måde fik han en god samling af materiale til at undervise med.

Mindst en gang om året tog han med børnene til Bornholm eller Jylland, det var gerne en 3 dages udflugt som alle nød.

Han havde også en del jobs uden for undervisningen, aftenskole, studiekreds, ungdomsforening osv. særlig ungdomsforeningen havde han glæde af, det var tidligere elever der mødtes hver 3 uge til sang foredrag, kaffe og kage. For hver 3 møde, var det for hele skoledistriktets beboere, og de var meget populært der kunne en gang være 120 personer til et foredrag.

Der blev hver vinter, holdt dilettant i skolen, senere nogle gange i forsamlingshuset. Dette var for alle sognets beboere, foruden dilettantens opførte, man hver sommer, friluftsspil i Borgnakke skov, ude ved Margrethehøjen. Her spillede man Eventyr på fodrejsen eller deslige.

Han var også med i offentlige gøremål, såsom menighedsrådet, sognerådet. Grunden til at han gik ind i sognerådet var den, at der skulle besluttes om der skulle byges en ny centralskole eller om de 2 skoledistrikter skulle udbygges. De valte centralskolen den blev færdig i 1962.

Da han havde nået sit mål, med at sikre sognet en centralskole, trak han sig tilbage fra skolearbejdet, men forsatte nogle år, endnu i sognerådet indtil, det blev sammenlagt med Næstved. Under krigen var Høgsvig modstandsmand, men det er en helt anden historie og den vil jeg ikke fortælle her på nettet, men har den dog.

Efter nogle år her, rejser ægteparret til Jylland til Gellerup ved Århus, hvor de havde en deres børn og børnebørn.

Jeg har efter at have læst om ægteparret ved jeg de har nyt deres liv her og jeg tror at mange unge mennesker, er kommet godt i vej hos Høgsvig, han har været midtpunkt, for mange unge mennesker i 30-40-50-60 erne. 

Efter Høgsvig husker jeg tandlæge Mogensen og frue og to døtre, Mogensen dør desværre af kræft og fruen og børn rejser til Norge.

Møllevænget 10

Ninna Mortensen og Jens Peter Christian Hansen, Jens født på nabogården Thealyst, Nina i Ørslev sogn, de er begge vokset op i Bistrup. Jens Hansen var chauffør. Husker kun deres børn Inge, John, Karin. Husker ikke andre der.

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden