Rasp tugt og forbedringshuset København

Rasp tugt og forbedringshuset København

Velkommen til vores hjemmeside

Denne side handler udelukende om mennesker der er flyttet fra Fodby sogn og deres skæbne.

Inden for murene

Jacob Poulsen

Et liv som tyv og bedrager.

Hvorfor bliver man tyv og bedrager i 1800- tallet, det kan der være forskellige årsager til. De almindelige årsager til tyveri er stor fattigdom, dovenskab og dårlig opdragelse og dannelse, der var skyld i moralens forfald, Var Jacob Poulsen en af de spontane der stjal tøj, kvier og andet, eller var det egenvilje og stædighed der sagde at andre ikke skulle bestemme, jeg ved det ikke. Men fra samfundets side var det, at give en hård straf for tyveri både almindeligt accepteret og nødvendig for at sikre samfundets fortsatte eksistens ”mente man”. Pisken blev flittigt brugt på de stakkels lovbrydere også Jacob Poulsen.

Jacob Poulsen var født i Fodby 1793 og han far Indsidder og daglejer hed Povel Larsen og moderen Marie Jensdatter. Faderen dør før hans fylde 8 år og moderen sidder som indsidder og lever af håndarbejde. Han er konfirmeret det står i stambogen fra fælgset der står også at han ikke kan læse og skrive.

 Den eneste måde at følge han på er via Lægdsruller der er ingen Folketællinger fra 1801 til 1834. Han kommer hurtigt ud af tjene i 1806 og 1808 er han i Bistrup i 1812 Skraverup, 1814 Lille Næstved. Så en tur til Svinkløv og så til Lille Næstved igen i 1820 og det er her det går galt her begår sit første tyveri. Tybjerg herredsret 10 november 1820, han har stjålet En jernstang, en spand og en høtyv. Han får 15 dage og sidder i arresten på vand og brød, på egen regning. Herefter rejser han til Karrebæk, han er nu i Sjællandske Krones Regiment og begår tyveri igen og kommer igen for Tybjergs herredsret 20 juni 1822 han får 3 år i Tugt rasp og forbedringshuset på Christianshavn. Samtidig bliver han smidt ud af hæren her kan de ikke bruge ham.

Der hvor Lagkagehuset ligger i dag lå Tugt rasp og forbedringshuset i København. Man kan godt tillade sig at kalde det Danmarks værste fængsel. Forholdene i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset var elendige. Fangerne boede og arbejdede under usle kår, og maden var næsten en tillægsstraf i sig selv fuld af hvide orme. I Rasphuset beskæftigedes de groveste forbrydere med den usunde filing (raspning) af farvetræ til pulver, mens tugthus- og forbedringsfanger spandt og vævede. Ud over at arbejdsdagen var lang og hård, var farvetræet så brandfarligt, at ingen varmekilde var tilladt, end ikke et stearinlys til at oplyse cellen. Uden varme eller vinduer i cellerne har både kulden og det giftige støv sat sig mærker på fangerne. I de tætte rum satte støvet fra træet sig i lungerne og gav udslæt på huden. Man sov typisk flere i sengen, hvis halmmadras og sengelinned blev vasket og stoppet én gang om året. Man fik også kun bad og nye klæder én gang om året. Til gengæld blev alle i tugthus klippet, dvs. kronraget, hver tredje måned. Historikeren Jens Engberg beskriver forholdene: Rasphusfangerne så mærkelige ud, farven havde ædt sig ind i dem, de var blå, brune og røde, deres rygge var arrede af kagstrygning og pisk, de fleste af dem var brandmærkede en, to elle tre gange, flere stod lænkede og nogle bar tunge jern, der gnavede dybe sår halsen. Sommetider blev de lukket ind i en mørk celle et døgn eller to.

Hvordan kan man dog tro at man kunne forbedre et menneske i disse forhold det er svært at forstå. Men Jacob Poulsen overlever da de 3 år med ar på ryggen og i sjælen, efter kratstrygning og pisk. Herefter ender han på et tidspunkt i Bregentved i 1834 hvor han begår nyt tyveri og bliver igen indsat på livstid til fæstningsarbejde det vil sige der var tale om tvangsarbejde på kongens fæstning. Her får han da i det mindste frisk luft. Men får til stadighed pisk og bliver lukket ind i et mørkt rum for dovenskab ulydighed. Han bliver benådet i 1942.

Næste gang han bliver dømt er i juni 1850 i Øster Flakkebjerg Herreds retsprotokoller. Han har været en tur i Jylland har prøver så vidt mulig at være lige under myndighedernes radar og i 1948-49 hvor han igen stjæler fra en tjenestekarl og en tjenestepige ved Århus. Han tager flere sommerklæder og tøj fra en dragkiste og sælger det sandsynligvis på grund af mangel på penge. Tilbage på Sjælland igen er han på togt på ydernæs hos Christian Pedersen hvor han bryder ind i et udhus og stjæler en kvie og sælger den til en brændevinshandler i Næstved. Så til Fodby hos Anders Olsen, her stjæler han 2 sække og en pose med 3 kg byg som han solgte til købmand Galle Brogade 4. Han får en dom og bliver sat i Københavns Stokhus, til fæstningsarbejde og bliver overflyttet til tugthuset i 1858 og bliver løsladt i 1860.

Så går turen til Øster Egede ved Fakse Stevns. Her bliver han ansat hos skovfoged Hans Rasmussen, her skal han køre nogle kalksten til Forvalter Hincheldey Fakse strand og modtager så 5 rdl forud for et  nyt læs kalksten. Det var så en for stor fristelse for ham han forlader sin husbond og strejfer omkring. Han bliver arresteret december 1861 og bliver igen sat i Rasp og tugthuset Københavni 1862. Først er sagen dog i Højesteret hvor dommen bliver stedfæstet, I 1870 bliver han flyttet til Horsens statsfælgsel, Rasp og tugthuset i København lukker nemlig. Herfra bliver han løslad i 1872 han er nu omkring de 80 år. Jeg ved ikke hvor han dør eller hvornår, i fængsels protokollerne stå der at han er enkemand jeg har heller ikke fundet ud af hvor og med hvem han er gift.

Udsene: 62 ½ tomme slank, hår gråt brune øjne.

 Kilder: Akavalieronline Kirkebøger Øster Flakkebjerg Retsprotokoller, Stevns Fakse og Tybjergherreds retsprotokoller, Højesterets protokoller Fængselsprotokollér fra Stokhuset. Raps og tugthuset Horsens statsfængsel, liste over dovne mænd. Historiker Nicklas Weis Dam Kjær, og Albert Scherfig John Larsen.

Frederik Olsen født i Fodby af fattiglemmer, Betjent i København og Vejle.

Han er født i 1846 i Fodby, af Ole Axelsen og Lisbeth Hemmingsdatter. De var fattigfolk og i begyndelsen indsidder og daglejere. Han havde mindst 4 andre søskende. Der har ikke været meget at ”slå til søren med” hjemmet har sikkert været men meget nød og elendighed. Måske har fader været drikfældig og voldelig. I hvert tilfælde ender forældrene på i fattighuset Fodbygade nu brændt.

Faktum er at Frederik komme ud at tjene, i 1860 er han på Kirkebjerggård. Han formår alligevel at bryde arven, og tager til København i 1872, han bliver politibetjent i København, hvor han bliver gift med Josefine Jacobine Christensen. Forældrene har han nok ikke kontakt med for det er Fodby sogn der anmelder dødsfaldet til Østre Flakkebjerg herred. Han bor i 1880 i Wesselsgade København og flytter til Nørre Farimagsgade 42, her er han i 1885. De får et barn Richard William Olsen født i 1884.

Lejligheden havde ”entré med pudset loft og vægge. Værelse mod gaden med et trerammet fag vindue, pudset loft pudsede og tapetserede vægge, vinduespanel og kakkelovn. Værelse mod gården med et fag vindue, pudset loft, pudsede og oliemalede vægge samt kakkelovn. Køkken et fag vindue, komfur, køkkenindretning og fast spisekammerskab.”

Køkkenindretningen bestod af køkkenbord med vask. Der var indlagt vand i samtlige køkkener, men gas kun i køkkenerne i forhuset. I mellem- og baghuset var der lagt gas ind på trappegangen, hvor madlavningen måtte foregå. Entré var der heller ikke i alle lejlighederne. Det var der kun nogle af lejlighederne i forhuset, der havde.

De benytte gårdlatrinerne, hvis indhold renovationsfolkene kørte til opsamlingspladser uden for byen. Herfra blev det transporteret videre som gødning til landmændenes marker.

Hans kone Josefine dør den 1-10 1893 af Cancer, og bliver begravet på Assistents kirkegården. Han gifter sig med Augusta Hansine Olsen født Honore 1-11 1894. Hun kommer fra Vejle og er sygeplejerske på Københavns hospital. Hun nedstammer i lige linje fra de første huguenotter som slog sig ned i Fredericia. De får 2 børn Anna Catharin Elisabeth Olsen 1897 og Joh, Herman Frederik Olsen 1899. Han går på pension et sted mellem 1901 og 1906 for i 1906 er de bosat i Vejle på Kildevej 8og har de 2 yngste børn med til Vejle. Jeg ved ikke hvad der bliver af Richard William Olsen.

Han to yngste børn Anna hun bliver bogholder hos sagfører Haastrup og bliver borgerlig viet til købmand Jørgen Pedersen på Langelinie Vejle. De udvandre senere til USA hvor hun dør. Johannes bliver gift med Asta Nielsen fra Randers og er manufakturhandler. Frederik Olsen dør i vejle 15 marts 1936 90 år gammel. Hvornår hun dør har jeg ikke fundet.

Lars Christian Thorvald Frederiksen.

Ungdom og galskab

Lars Christian Thorvald Frederiksen, er født i Skraverup Fodby sogn, den 30 sep 1863. Hans forældre var Frederik Larsen og Marie Poulsdatter. Frederik Larsen arbejde på Næstved Sandbakke.

Han var i hjemmet indtil han blev konfirmeret, hvorefter han kom ud at tjene til han blev soldat. Siden gået på løst arbejde. I 1888 den 26 juli bliver han sat i Førslev arrest, og derfra overført til Vridsløselille Fængsel 30 juli 1888. Han får fange nr. 387, indsat for tyveri, han skal side 2/3 år i fængsel. Straffen udløber 30 januar 1889. Han bliver løsladt 30 januar.

Hvordan ser han ud:

Højde 1 m 68 cm.

Lemmer klejn

Hår lysegult

Øjne blå

Næse spids

Ansigt kulør sund

Taler dansk

Kendemærker ar ved øjet.

I protokollen fra fængslet står der, at han er født i Fodby sogn, og hans sidste opholdssted var Næstved, han er arbejdsmand, han er 24 år, luteran, konfirmeret, er ugift, hans er i god sundhed tilstand.

Endvidere står der har i Næstved været på sejltur med broderen Anders Christian, har også været i Fængsel fange nr. 241, stjålet en mast og et sejl af en båd og stjålet ål fra et hyttefad værdi 9 kr. har i fjor stjålet fra sin bedstemor 30 kr. og siden 2 kr. fra en nabo. Har også ved et indbrud hos naboen stjålet 168 kr. har endvidere forgivet at skulle rejse, franarret bedsteforældrene en hel del penge. Han også hævet penge på en Bankbog og lavet en masse falske dokumenter for at tilsende peng til sin frille. Har også forsøgt at hæve penge på falske henvisninger m.m. brugt pengene til rejser til Ålborg og Århus og nye klæder. Er fræk.

Han kommer ud 1889 i januar og i 1890 den 15 april bliver han gift, i St. Mortens kirke Næstved, med Botilde Granberg født 1864 i Mørup Skåne. De bosætter sig i Lestrup og får et liv sammen med børn.

Velkommen til vores hjemmeside

Gerda Schneekloth

Da jeg sidder med Nicolai Lund på Fodbygård, og hans familie, og hvad der blev af dem, hvad skete det i børnenes liv, osv. Måske vil nogen sige, hvad har det med Fodby at gøre ikke andet end at familien stammer fra Fodbygård. Gerda Schneekloth var barnebarn af Nicolai Lund.

Forældrene var skolebestyrer Hans Schneekloth. (1812-82) og Elisa Marie Nicoline Lund (1842-1913) datter af Nicolai lund og Bolette Kierulff på Fodbygård.

Gerda Schneekloth var fra sit hjem godt rustet til den pædagogiske pionergerning, hun kom til at udføre. Hendes fader grundlagde den ansete Schneekloths Skole og virkede for folkeskolens reform, herunder for et samarbejde mellem skole og hjem. Hun tog sit pædagogiske virkefelt men hjemme fra, forsorgen for vanskelige børn og unge. Den anden store inspirator var børnehjemsforstanderen, Carl Christian Leopold Gether Budde, i hvis hjem hun levede fra ca. 1888. Som en aflægger af Buddes børnehjem Holsteins Minde, udskiltes i 1890 en pigeafdelingen Skovgaarden ved Fuglebjerg, her kom hun til at undervise. Da Budde i 1897 forlod Holsteins Minde, fulgte hun ham til Himmelbjerggården, og efter hans død i 1902 flyttede hun med hans enke til Århus. Her underviste hun nogle år på Århus Katedralskoles forberedelsesskole. To gange rejste hun til Finland for at uddanne sig på statens opdragelsesanstalt for unge piger.

Det blev hendes opgave at opbygge et pigehjem for de Aller vanskeligste, kriminelle og såkaldt usædelige piger.  Så i 1907 påbegynde man arbejdet med at bygge Vejstrup pigehjem Svenborg Amt.  Det blev taget i brug 1908, hun blev hjemmets første forstander, og var der til sin død i 1927. Hjemmet var normeret til 25 elever i alderen 14-21 år, og normalt skulle de opholde sig på stedet i tre år. Flertallet af pigerne kom fra meget dårlige hjem, præget af ekstrem fattigdom og alkoholisme. En del af dem havde været udsat for incest. Tyveri og usædelighed var de mest almindelige forbrydelser. Det klare mål var at opdrage pigerne, at danne deres karakter og dermed integrere dem i samfundet. Midlerne var disciplin og hårdt arbejde, men også kærlighed og hjemlige forhold.  Under Gerdas dygtige ledelse synes projektet i vidt omfang at være lykkedes, og mange af pigerne kom fri af kriminalitet og prostitution, selvom en stor gruppe måtte opgives som “uopdragelige”.

Hun var en retlinet, på en gang mild og stærk personlighed, der satte alle sine kræfter ind på at hjælpe de piger, der blev hende betroet. Hun var altid forstående og omsorgsfuld, aldrig fordømmende. Hun forstod, at hjemmene måtte inddrages i processen, hvor det var muligt, og var utrættelig i sine forsøg på at bevare kontakten med de unge, efter at de havde forladt hjemmet. Arbejdet med de unge en livsopgave, som hun først slap ved sin død i 1927. Hun havde gennemgået flere sygdomsperioder og var mærket af det opslidende arbejde, herunder sorger over unge, som det gik dårligt. Ved begravelsen mødte adskillige gamle elever op for at vise deres taknemmelighed mod “Plejemoder”.

Velkommen til vores hjemmeside

Thomas Heinrich Petersen Schmidt.

Født 20 august 1838 i Fodby, søn af kapelan og præst Johan Petersen Schmidt og Henriette Christiane Marie Reistrup. Faderen Johan Schmidt er født Flensburg og hans prædikener beskrives som tørre og kedelige og til tider monotomt, med tysk accent. Moderen, Henriette Reistrup kommer fra Bistrup hvor faderen var lærer i rytterskolen. Han hed Lorent Reistrup, han var ikke populær blandt bønderne der klagede over hans embedsførelse. Man fandt ingen beviser og man dømte de klagende en bøde for ubeviste påstande.

Men dette var imidlertid benzin på bålet, for man blev ikke venligere stemt over for Reistrup og da Niels Larsens karl havde det svært i skolen, blev Niels Larsen så gal at han smed katekismus i Møddingen og kom til at sige en masse ukvemsord.

Da han blev straffet for at gøre dette, ja så gik bølgerne høje i Bistrup og Reistrup og skole kommissionen måtte give en irettesættelse, der påtalte ham hans pligter. Tilsynet med skolen ja det havde præsten, som var hans svigersøn.

Thomas Heinrich Petersen Schmidt vokser op i Fodby som præstens søn, og som alle andre skal han aftjene sin værnepligt. Han bliver officersaspirant ved 16. infanteriregiment, og går i krig for fædrelandet Danmark.

Preussen er nu næsten klar til  det planlagte angreb på det nordlige Als , der skal omgå Dybbølstillingen. Han er ved Dybbøl 2 april 1864: 

Det har regnet, her er vådt og koldt, da det fryser samtidigt med at det regner, vi er stivfrosne. I dag har preusserne demonstreret den fulde styrke af de mange artilleristillinger. De har sendt 4000 granater denne vej,Det er en frygtelig krig, og ikke mange af os vil opleve enden derpå. Det er jo altid de bedste, der går først, og vi må klynge os så fast til Gud, som det står i vore svage kræfter”. 

Han bliver hårdt såret den 2 april og bliver ført til Augustenborg lazaret, hvor han dør 19 april 1864. Han bliver begravet 25 april på Fodby kirkegård og på kirkegården står der et gravsted som førte til denne historie og på stenen står der følgende:

Her hviler støvet

Af hvor kære eneste barn

Officer aspirant, student, 

Th. H. Petersen Schmidt

Født 20 august 1838

I kærlighed til fædrelandet

Gik han I krig

Men hårdt såret d. 2 april

Og død d. 19 april 1864 på Augustenborg

Nu dybt savnet af hans

Gamle forældre

Fred med dit støv

Østreflakkebjerg skolehistorie, krigen 1864 Fodby kirkegård, kirkebøger 

Anne Margrethe Lund

Anne Margrethe Lund er født på Fodbygård 22 maj 1832, hendes forældre var Nicolai Rudolf Lund og Bolette Kirstine Kierulf. Nicolai er født 1798 på Sæby Løve herred og Bolette er født på Strandby Gunderup gård 1799. De bliver gift i Bavelse 1829.

Af børn får Nicolai og Bolette:

Pigebarn 1831 død 1831

Anne Margrethe Lund 1832 død 1877

Niels Iver lund1833 død 1836

Drengebarn 1836 død 1836

Cicillie Christine Lund 1836 død 1867

Elisabeth Marie Lund 1837 død 1838

Elisa Marie Lund 1842 død 1913

Nicolai har Fodbygård fra 1828 til 1855 hvor han afhænder det til Baron på Gavnø Otto Reedtz Thott. Herefter rejser de til Frederiksberg hvor han dør i 1857af brystbetændelse. Hun dør i 1870 på Frederiksberg på Vesterbrogade 38.

Anne Margrethe Lund bliver gift i Holmens kirke den 15 maj 1858 med vinhandler Carl Peter Dreyer. Født Laugshuset i GammelMønt, døbt i Trinitatis.

Hans forældre var skrædermester Mathias Christian Dreyer født Randers, og Johanne Magdalene Gädicke født Helsingør. De bor Saxogade 14 København.

 

 

Carl Peter Dreyer grundlage sin forretning 1 februar 1854, på Vesterbrogade 67 København det blev en stor anset forretning.

Af børn får de:

Rudolph Christian Dreyer

Louise Augusta Dreyer

Helga Elisa Dreyer

Elisa maria Dreyer

Alfred Dreyer

Alma Dreyer

Anne Margrethe Lund dør 13 september 1877. Carl Peter Dreyer bliver gift igen med Bianca Marie Helene Elisa Kier, de får sønnen Carl Johan Dreyer. Der bliver gift med Inger Olsen, og de adopterer Carl Theodor Dreyer den senere så berømte Filmmand.

 

Carl Peter Dreyer dør 1918 af bronchisis Marasmus senilis, luftrørkatar og alderdomssvaghed. 

 

Karen Kirstine Dorthea Marie Larsen.

I Politiets Registerblade, fandt jeg navnet Karen Kirstine Dorthea Marie Larsen som var født i Bistrup, Fodby Sogn. Min nysgerrighed blev vagt, for hvad havde denne kvinde nået i sit liv, og hvor kom hun fra. Det register jeg kikkede i, er et ført, i perioden 1890 til 1923 af Politiet. Dette register dækker, samtlige beboere i København. Ugifte kvinder, blev ført på særskilte blade, gifte og deres børn under mandens navn.

Hendes far var Peder Christian Larsen, hans far hed Lars Larsen, havde matrikel 9a i fæste fra begyndelsen af 1800-tallet. Siden flytter han til Matrikel 10a. Lars Larsen har været i Fæste under Saltø fra den 28 September 1822. Hans moder hed for øvrigt Maren Pedersdatter.

Karens moder var Mette Kirstine Hansen og kom fra Vadestedsgården Bistrupgade 20. Hendes fader var Hans Jacobsen, der har været fæster siden 9 Juni 1835. Hendes moder var Lorentze Ottosdatter.

Altså både hendes moder og fader var fra Bistrup, men hvornår og hvor de, en dag i Oktober 1863, hygger sig lidt for meget med hinanden, ved jeg ikke. Men af det kommer der Karen Kirstine. Født som uægte barn, den 17-7 1864 i Bistrup.

Faderen og moderen bliver dog gift sommeren 1865 den 23 juni. Og de bliver i sognet og får endnu et barn en dreng Lauritz Alfred Larsen. Alt tyder på at, hendes far er udlært i Mølle faget. De rejser til Sandby Sogn hele familien, omkring 1868-69, hvor faderen er Mølleforpagter. De bliver her nogle år, og får 2 børn, 2 drenge, Hans Peter Herman Larsen og Peter Herman Larsen.

Så i 1872-73 rejser de til Roskilde, stadig i Mølle branchen, her får de en dreng Carl Christian Larsen. Efter nogle år der ender de i Brandelev i 1880, hvor han ejer en møllen. I hele denne rejsen rundt har Karen Kirstine været med. Hun er nu blevet 15 år gammel og er blevet Konfirmeret.

I 10 år kan jeg ikke finde hende, men hun har formodentlig været ude at tejne forskellige steder. Så i 1899 dukker hun op i Vordingborg, Nørregade 43 og rejser herfra videre til København, den 16-5. Til Istedgade 31,1 sal hos en vinhandler Sylvest. Hun har betegnelsen Tjenstepige, men hun er kun kort tid hos Vinhandleren, for hun rejser videre den 1-6, til Vesterbrogade 130, hos en Christiansen. Her er hun til den 10-7 hvor hun hvor hun er flyttet til Flensborggade 13, 1 sal hos en Rasmussen. Her er hun til den 6-11 hvorefter hun er flyttet videre til Frederiksgade 13 hos Nielsen.

Her er hun dog lidt længere tid indtil 2-5 hvor hun rejser til Dybbølsgade 38 stuen hos Bastrup. Vi er nu nået ind i år 1900, og det lader til at hun er en rastløs sjæl, for her er hun 2 måneder, til den 3-7 hvor hun rykker ind hos Jensen. Han bor Godsbandegade 3e, 2 sal. Her er hun så næsten et ½ år, til 1-5 hvor hun rykket ind i Nansensgade 8 c, stuen hos en Didriksen.

Nu holder Politiregistreringen op, og jeg kan ikke finde hende. Enten er hun blevet gift, eller er afgået ved døden, eller er flyttet ud af København. Jeg heller nu mest til at hun er blevet gift og er blevet flyttet over på hendes mands registrering. Så mit spor ender her.

Ellen Knudsdatter og hendes barn.

Jeg faldt over dette fordi det har nogle tråde til nutiden, dengang kunne man heller ikke blive enige om hvem der skulle betale for barnets opvækst.

Ellen knudsdatter er født i Fodby 23 Marts 1823. Hendes forældre er Mette Pedersdatter og Knud Hansen. Forældrene er ikke gift, hun er uægte barn. Hvad der sker med forældrene ved jeg ikke, men i 1834 er hun almisselem bare 11 år gammel. Hun bor hos Christian Pedersen og hans kone Lisbeth Larsdatter der er Husmand og daglejer. De har 2 børn to tvillinger Peder og Lars.

Hendes tilværelse som 11 åring almisselem, har ikke været let. Dengang var et barn, som var almisselem et forældreløst eller forladt barn. Hun har alle dage været nød til bare at overleve. Hvad der også påvirker hendes videre skæbne.

I 1840 er hun 17 år og tjenestepige hos Ole Madsen og hans kone Ane Pedersdatter.

Men i 1841 arver hun 34 rbd. Fra gårdmand Hans Larsen fra Tornemark, han er sandsynligvis hendes bedstefar. Hun får dog ikke udbetalt pengene da hun er umyndig.

 I 1842 rejser hun så til Næstved, hvad han laver ved jeg ikke , men i 1845 sidst i Januar og først i Februar sidder hun i arresten, 22 år gammel. 

Hun ender i København og har stadig ikke fået udbetalt sin arv, Og hvad hun laver i København ved jeg heller ikke, men hun bliver gravid og får et barn. Hun får det på føselsstitelsen i København, en dreng med navnet Wilhelm Hans Knudsen, født 28 oktober 1850.

Barnets nummer er 410 og moderens 406. Det var sådan, at på føselsstitelsen, kunne man være hemmelig fødende. Ved ankomsten fik den fødende et nummer om halsen, og der blev ikke skrevet ind, hvem moderen. Wilhelms navn står der dog, men ikke moderens navn. Det så jeg i fattigbogen for Fodby, da der har været en del skriveri mellem København og Fodby angående dette barn.

Den 3 november 1850 bliver moderen indlagt på almindelig hospital med sit diende barn, fra føselsstitelsen. Hun afgår ved døden den 12 November, og administrationen af Københavns fattigvæsen skriver til Fodby sogneforstanderskab.

De meddeler at Ellen Knudsdatter er afgået ved døden og hendes barn den 14 november er anbragt i pleje her i staden, med en ugentlig betaling af 7 mark. Desuden meddeler de at, bemeldte Fruentimmer er afhørt og må antages at være forsørgelsberetiget i Fodby sogn. Da hun ikke har vundet nogen hjemstedsret andre steder.

Fodby Sogn svare, at der ikke er konfirmeret nogen Ellen Knudsdatter i Fodby kirke, i året 1838. At der i skudsmålsbogen, står at der er konfirmeret en pige ved navn Ellen Knudsdatter i 1838, giver ingen vished juridisk,  for at det er sket her. Så den juridiske afhøring, kan ikke give vished for, andre data, end dem står i skudsmålsbogen. Angående hendes barns fremtidige forsørgelse, står vi fast på, at København må antages at være det sted, hvor barnet er forsørgelsberetiget, især da moderen på ni måneders dagen  før føslen har opholdt sig i København. Samtidig skriver Fodby at skulle de for fremtiden modtage breve, i sagen forventer de at de er portofri, da det ikke er tilladt at føre 10 s. porto i udgift.

Det er en direkte løgn, at skrive, at hun ikke er konfirmeret i Fodby for det er hun, jeg har se efter. Det er præsten der skriver til København. Sognet ønsker at slippe for at forsørge barnet. 

År 1851 må de dog erkende at de må forsørge barnet, og det vil blive afhentet i foråret1851. Men jeg ved ikke hvor det bliver sat i pleje. København lover dog, at man vil sørge for, at barnefaderen bliver dømt til at bidrage til barnets opvækst.

Først i 1860 bliver den arv, Ellen Knudsdatter skulle have, udbetalt til Fodby sogn. Det er 34 rbd. 36 s. fra København, og da var hendes begravelses omkostninger på 20 rbd. trukket fra.

Vilhelm Hans Knudsen vokser op og får en hæderlig tilværelse, han bliver røgter, tjenestekarl, tyendehusmand, kreaturpasser, arbejdsmand, daglejer. Han bliver gift med Lovise Sophie Hansen fra Kongsted.

Han bosætter sig i:

1870 Vester Egede sogn
1880 Kongsted Sogn
1890 Himlingøje Sogn
1901 Borre Sogn
1906 Borre Sogn
1911 Borre Sogn
1916 Borre Sogn
1921 Borre Sogn
Dør efter 1925.

Han får ca. 11 børn, hvor af 1 et dør. Man må sige at han havde alle ods mod sig, men har alligevel formået at få en rimelig tilværelse, med kone og 10 børn.

køøbenhavns politiregisterblade fodbys fatigprodukolder kirkebøger folketællinger næstved arkiv
 

Peter Hansen rejsen til Zion.

Peter Hansen er født i Skraverup Fodby sogn, den 25 juli 1825. Hans forældre var husmand Hans Christensen og Inger Larsdatter.  Han kommer ud at tjene tidligt, og han ender i Kongsted sogn hvor han ankommer i 1847. Han bliver gift med Johanne Sophie Jensdatter den 3 november 1848. Hun var datter af husmand Jens Jensen og Anne Marie Johnson.

Han er på daværende tidspunkt Indsidder træskomand i Jyderup Fakse sogn. De får 4 børn her. Anna Sophia, Inger Marie, Hans Christian og Jens Hansen. Men skæbnen er ikke god ved dem. Hele familien får kopper og hans 3 yngste børn dør af dette, i 1856 og hans kone er meget svækket af sygdommen. I 1857 møder de en missionær fra Mormonkirken, resterne af familien bliver medlem af kirken. Peter Hansen bliver døbt 7 juli1857 af en Niels Nielsen, formodentlig i byens gadekær.

Beslutningen om at tage afsted:

Hvad for så en fattige landarbejdet til at bryde alle bånd til hjemstavn og fædreland, det hele liv, forestillingen om liv død og skæbnen, som han hidtil har haft. Den totale accept af mormonkirken. Tja………..

Økonomiske problemer var langt den største årsag til at de fleste danskere drog afsted mod fremmede kyster. Selvom familier var store, var der kun et barn der kunne overtage slægtsgården så flere og flere børn, der voksede op på landet, havde intet  håb om en dag at eje en gård.

Vilkårene på landet den gang, var dårlige, der var mange arbejdssøgende. De økonomiske og sociale problemer, var meget store på landet. De var vanskeligt at finde arbejde og næsten umuligt at holde sin egen gård.

Og som August Rasmussen skrev i sine erindringer, Herremændene er kommet til verden af spyfluer … de satte forrådnelse i det danske samfund«. Som årsagen til at han dengang i 1855 drog afsted, Rasmussen havde fået nok af at blive tævet af herremanden. Når der så kom en missionær fra mormonkirken forbi og fortalte om “det nyt Zion” var det let at hverve folk, til guds nye kongerige. Mormonernes bog går meget kort ud på hvorledes en familie fra Israel flygtede under truslen om Jerusalems ødelæggelse og sejlede til det amerikanske kontinent. Hvor det var nødvendig at genoprette et guds kongerige på jorden, og så kommer Jesus tilbage for at regere over tusindårsriget.

Desuden var der ingen vej tilbage, når først man var døbt, så var der kun en vej og det var en pligt at tage til det “nye Zion”. De danske præster gjorde det også umuligt at være mormon og der var en del forfølgelse og chikane.

Peter Hansen forlod Danmark i april 1861, sejlede til Tyskland og derfra videre til England hvor de tog fra Liverpool den 16 maj 1861. Det var ombord på Monarch of the Sea. At krydse Atlanterhavet under sejl tog 4-8 uger. Billetterne var meget dyre. De få der havde råd rejste på første eller anden klasse, men fattige emigranter blev stuvet sammen under dækket – overfyldte,  uhygiejniske , stinkende,  utøjs  plagede, baraklignende aflukker. De havde ingen frisk mad, sygdom var udbredt og der var hyppige begravelser af dem der døde til søs. De var 955 personer ombord.

Mormonkirken ordnede forholdende for den enkelte udvandre, gennem  oplysnings virksomhed , praktiske råd osv. Således hed det at emigranterne skulle anskaffe sig selv det fornødne bliktøj, som måtte stå i forhold til antallet af medlemmer i familien. Vandflasker, som holder 3 potter for hver person, kogekedel, kaffe eller te kedel, stegepande, kasserolle, suppefad,  spise-fad , drikkekop, ske, kniv og gaffel for hver person, vaskevandfad, kammerpotte, eller bækkener med låg. Disse skulle være af solidt blik. 

Undervejs havde man gudstjenester, sang og dans, bryllupper og fødsler, mens søsyge, dårlig mad og  mislængedødsfald  hørte til de forventelige plager. De ankom til Castle Garden i New York. Amerikas første officielle indvandrer undersøge og behandle center var Castle Garden. Her kom Peter Hansen og familie til den 19 juni 1861. Fra New York til Omaha Nebraska foregik det med tog, de forlod Nebraska den 19 juli 1861 med Samuel A. Wooley okse selskab, der var 338 personer og 70 vogne i dette selskab.

Peter Hansen fortæller:

Det var en meget barsk og uvejsom og med mange fare, denne rejse mod Zion var 1300 miles (2092 km) lang, vi gik ca. 15- 20 miles på en dag. Der var meget dårlige bakker. De var meget ujævne. vi gik en mile, vendte til venstre, gik en mile, vendte tilbage, gik op gennem de barske bakker, over prærien, og så kom vi til en flod, der var tørt. Dette var bare én dag.

De største fare det var ofte indianere. De ville ofte få bestanden af okser og køer til at ”bisse”, så mændene stod vakt om natten, og selskabet blev sammen i dagtimerne for at beskyttelse hinanden. Desuden måtte vi sørge for at holde os på god fod med indianerne ved at handle med dem og give gaver.

Men der var også andre problemer forbundet med denne rejse, floderne var et stor problem. De skulle krydses, og bunden var som kviksand. Vognene blev fanget i dette sand, så det var nødvendigt at binde flere spand okser sammen for at komme over. Det var ikke ualmindelig at man skulle grave vognene fri, for at komme over en flod. På denne rejse mistede vi også mange okser og så var det nødvendig at spænde malkekøerne for vognene. Køerne blev malket om natten, når lejren var nået og igen om morgenen. Den blev hældt på dåser som hang på siderne af vognen, senere blev det kærnet.

Børnene blev som regel sendt ud for at hente brænde, hvilken der var stor mangel på, det blev kun til pinde og tørret Buffalo gødning. Der var også forgiftede vandhuller og her mistede vi nogle okser.

Der var også nogle der døde undervejs, dels var de svækket af den barske sørejse dels af træthed og sygdom. Det var sygdomme som kolera, kopper, influenza, mæslinger, fåresyge, tuberkulose, der kunne spredes hurtigt gennem en hel vogntog. Kolera var den største fare. Den kunne angribe en ellers perfekt sund person, han kunne være frisk til morgenmaden, og han ville være i hans grav ved middagstid, og mange ville dvæle i elendighed i mange uger, i de hoppende vogne. De blev begravet undervejs, dækket af sten eller aske for at holde prærieulve væk. Ofte blev de begravet lige i midten af ​​stien, så kunne vogne rulle over stedet og dyrene trampe stedet ned for at slette duften så ulve ikke kunne opfange duften. Det var triste lejligheder at begrave de døde blot svøbt i et klæde eller lejlighedsvis piletræer lang rundt for at denne en kiste.  Andre årsager til skade eller død kunne være emigranter angreb andre emigranter, lynnedslag, haglbyger, steppebrande, krudt eksplosioner, slangebid og ofte selvmord. De mest hjerteskærende dødsfald var, især blandt børn og mødre i fødslen. Dødsfald langs sporet var en konstant påmindelse om, at livet kan tages når som helst

Efter flere dage på sporet blev visse rutiner fulgt:

04:00: en hornblæser blæser en trompet eller en riffel bliver fyret af natten vagter til at vågne op i lejren.

05:00: kvæget samles ind, efter at få lov til at græsse, i løbet af natten (undtagen når indianerne truet).

05:30: kvinder og børn ordner morgenmad, normalt bacon, majs grød eller "Johnny kager" lavet af mel og vand.

06:30: kvinder skylle tallerkener og krus og får lagt sengetøj væk, mens mændene pakke telte ned og lægger dem i vognene.

07:00: efter hver familie har samlet deres okser, og spændte dem for vogne, signalerer en trompetist en "Vogne Ho," og man begynder at kører ned af stien. Gennemsnitlig distance på en dag var normalt femten miles, men på en god dag kunne vi nå 20 miles.

07:30:  Nogle mænd rider forud på heste, for med skovle for at rydde en sti, hvis det var nødvendigt.

"Nooning Time": dyr og mennesker stopper op for at spise, drikke og hvile.

13:00: tilbage på sporet.

05:00: når en god campingplads med rigelig vand og græs er fundet, så stopper vi for at slå lejr for aftenen. Vogne bliver sat som en indhegning.

06:00: familier pakker ud og laver aftensmad.

07:00: kvinderne ordner gøremål, mænd ryger og tale, unge danse. 
08:00: lejren gør klar til natten, vagter gå ud på vagt.

Der skiftes vagt ved midnat.

Der var en trykhed i at udføre en rutine hver dag, dagene gik og efter en lang hård rejse ankom vi til Salt Lake City den 22 september 1861. Her hvilede vi os et par dage. Hvorefter vi rejste til Hyrum, Cache Valley, Utah og her slog vi os ned.

Johanne dør i Hyrum 14 februar 1865, af strabadserne og sygdom indgået i løbet af deres rejse. Hun blev yderligere svækket af den dårlig mad og dårlige forhold der var da hun kom til Utah. Peter Hansen bliver indsat som Missionær 1 maj 1865. Hvorefter han rejser til Danmark, hvor han er i 4 år. Hans datter Anna Sophia bliver gift 16 april 1865 med Jens Monson de slår sig ned i Hyrum. 

Mens han er hjemme gifter han sig med Hansine Petrine Madsen den 23 september 1867.  Han tog hende med til Utah, de fik 11 børn sammen. I 1869 gifter han sig med Stina Marie Hansen, hans 3 kone. De fik 3 børn, han bliver senere skilt fra sin 3 kone, og Peter Hansen flytter til Idaho med Hansine og deres børn. Senere flytter han igen til Bennington, Bear Lake County Idaho. Da han var mellem  75 og 80 år, tog han til Lovell, Wyoming for at besøge sin søn, Hans Mone Hansen, han tilbragte de sidste år sammen med dem, indtil han blev syg og døde 22 oktober 1906. Han er begravet i Lovell Wyoming.

Herren befalede nogle af de første hellige at praktisere flerkoneri. Profeten Joseph Smith og de, der var ham nærmest, deriblandt Brigham Young og Heber C. Kimball, blev udfordret af denne befaling, men de adlød den. Kirkens ledere styrede udøvelsen. De, som gik ind i det, var blevet godkendt til at gøre det, og vielserne skulle udføres ved præstedømmets beseglende myndighed. I 1890 modtog præsident Wilford Woodruff en åbenbaring om, at lederne i Kirken skulle ophøre med at have flere koner.

 Kilder dagbog af Hans Larsen, Dansk  immigrant  museum i  USA, kirkebøger family seats. 

Niels Larsen 13 1/2 rejser til Amerika.

Født Fodby 1853 en selvstændig, videbegærlig ung mand

I årene 1820-1930, udvandrede 33 millioner mennesker, fra Europa til USA. Mange af nordiske udvandre sejlede via Gøteborg, der havde en "Amerikakaj" og et hotel ved havnen, hvor emigranterne kunne bo, før de gik ombord på Amerikabådene.

Hvad får så en ung mand på 13 ½ år til at rejse ud i verden. De er sandsynligvis, breve hjem til familien, fra hans broder, Hans Larsen, der rejste til Wisconsin i 1865, der har givet den unge mand lyst til at rejse. Men sikke også det faktum at husmand og indsiddere, ikke vil kunne leve af deres indkommende. Samtidig var kampen og jobbene, og fæsterne fra herregården skrappe. Trange til frihed var stor, hos den unge mand.

Niels Larsen var født i Fodby den 20 oktober 1853, han forældre var Lars Mortensen og Mette Jensdatter. Lars Mortensen var født i Nysø Præstø amt, han var indsidder daglejer, senere husmand. Hans kone var født i Haslev sogn. Da de kom til Fodby, havde de en søn Hans Larsen født i Toksværd. De bor i Fodby sogn lige til 1859 hvor de rejser til Brandlev, hvor faderen er jordbruger.

Hans broder, Hans Larsen rejser til Amerika i 1865 og Niels er meget opsat på at følge sin broder. Han plagede sine forældre om at få lov til at rejse, så i vinteren 1866 fik han lov, til at tage ekstra undervisning hos den lokale skolelærer, i engelsk.  Han har også sparet alle de penge op som han kunne. Det kostede jo mange penge at rejse. Han bliver konfirmeret palmesøndag 1867 og rejser herefter til Amerika.

Det var en lang tur, først til København, derefter til Göteborg. Herfra over Nordsøen til Hull, det to ca. 2 dage, en havn på østkysten af England. Derefter 3 timer med tog til Liverpool. Herfra gik det til Amerika med dampskib. Der var ca. 472 ombord, hvoraf de 423 var på 3 klasse. Det to ca. 23 dage at komme over. Dage med storm søsyge, kolera, tyfus, sult og tørst. (se Menneskeskæbner på min hjemmeside bistrupby)

Den 17 maj 1867 møder han sin broder i Wisconsin, og han blev her resten af livet. Da han ankom var det første han gjorde at finde et job. Det fik han på The Amerika hotel, Neehah. Det ligger oppe ved den canadiske grænse. Samtidig gik har i skole for at lærer mere engelsk. Et af de store problemer ved at rejse til Amerika var sproget, men Niels Larsen viste at for at blive til noget måtte man lære sproget. Det er dog en fordel at der i forvejen er en del Nordmænd og Svenskere i området.

I efteråret 1867 rejste hans broder, der i mellemtiden havde fået navnet Hanee Lawson til Kentucky, og efterlod ham tilbage alene. Han måtte klare sig selv. Broderen kom dog senere tilbage og blev gift med en Catharina Blaskowski og fik mindst en datter Mette Marie Lawson.

Niels Larsen skifter navn til Nelson Lawson. Sommeren 1868 arbejder han på en større gård, hvor han lærer at drive landbrug. Hans broder var i mellem tiden flyttet til Chicago, han tog dertil og fik arbejde på en klædefabrik, hvor han malede klæder.

Hjemme i Danmark går forældrene rund, og tænker på at rejse efter deres sønner. Sikker til skønnet af breve derover fra. Det gør de i 1869 hvor Nelson modtager et brev fra forældrene der fortæller at de er ankommet til Neehah. Han rejser omgående dertil for at møde sine forældre

Da de ikke umiddelbart kunne finde et passende stykke jord, så rejser de til Pock Conty og købte et stykke jord en mil fra Luck by, ved Butternut lake. Han er på dette tidspunkt 16 år gammel. De ankom 15 juni 1869. Det var et vildnæs af skov, uden veje bortset fra indianerspor gennem skoven. Den eneste vej hertil fra Neehak, var af et spor til LaCross, og så med dampskib over Prescott og så med en mindre dampbåd fra Prescott til St. Croix Falls og så til fods til Buttternut lake.

De skal nemlig selv fælde skoven, dyrke jorden og få huset op at stå. Dette resulterer i at man lever på sulte-grænsen de første år de bor der . De arbejdede hårdt med at rydde land og bygge noget at bo, i indtil foråret 1872, hvor Nelson Lawson tager afsted, for at få et arbejde, med at bygge Northern Pacific jernbanen. Men en skulertaske på ryggen, gik han til jernbanen lejerne, og gik så langt som til Detroit, Minnesota, men der var intet arbejde at få og i løbet af 4 måneder vende han tilbage til fods med 3.50 doller ud af de 13 han havde med.

Han drog hjem, for at høste afgrøden på egen jord, for derefter at arbejde for bønder i det nærliggende Star Prairie. Da det blev efterår drog han igen på skolebænke denne gang på Wisconsin Academy i Madison. Her var han lige til juni 1873, hvor hans kapital var udtømt. Han måtte arbejde sig hjem. Det samme mønster gentog sig dette år høst hjemme, så arbejde for bønder i nærheden af Burkhart. Om efteråret drog han på Lærernes institut i Osceola Mills, hvor han Var i 4 uger og bestod med gode karakterer.

Han rejser hjem og bliver lærer i Littel Butternut Lake skoledistrikt i 5 måneder. Det er det der i dag hedder Luck.  Se drengen ved godt at uddannelse er vejen frem. Og i Amerika har han friheden til at gøre som han vil. Her hjemme ville det være svært at kommer ud af indsidder, husmands rollen.

Efter de 5 måneder som lærer drog han på Werners Business College, herfra fik han eksamen i juni 1874. På vej hjem tog han arbejde med høsten på markerne ved Hudson. I efteråret 1874 ansætter James Thompson, han som Fuldmægtig i sit firma, en købmandshandel. Her var han indtil april 1875 hvor han rejste tilbage til Luck. I foråret 1875 blev han valgt til by fuldmægtig og den post holdt han i 10 år. Samtidig hyrede Wm. H. Foster ham til hans købmandshandel der samtidig var hotel. (Wm. H. Foster var en af de første pionerer der bosatte sig ved Butternut Lake. Han var gift med en Indianer, og havde meget handel med indianere). Nelson indgik i partnerskab med Foster, indtil 1877 hvor han gifter sig med Carrie Tretsven, der er nordmand.

I 1881 oprettede han et hemmeligt selskab, men på grund af modstanden mod hemmelige selskaber døde den hen og blev afsluttet i 1885. Men det slog ham dog ikke ud han, han begyndte sammen med nogle andre at starte Luck mejeri et co-operative firma, der solgte Smør, fløde, ost og is. I 1885 blev han også valgt til fuldmægtig for Pokl County. Han var også med til at starte Luck brandforsikrings selskab, da han syntes at dette var der stor behov for.

Men sit arbejde for byen som fuldmægtig fandt han ud af at jernbanen So line, skulle forbi i nærheden af hans landbrugsjord, så han opkøbte et stykke jord i nærheden. Han viste nemlig at når der kom en station så villebyen Luck flytte et stykke. Men han ønskede at byen kom til at hedde Lawson city, og havde lavet tegninger og planer for denne. Byen flyttede med den kom aldrig til at hedde Lawson city. Han planer var for højtflyvende.

Med Carrie Tretsven fik han 9 børn, Martin, Ella, James, Andrew, Minnie, Nettie, Evan, Ragna, og Nora. Han død 13 marts 1931, 78 år gammel, hans kone dør i 1940. I hans liv var han en handlekraftig person der ikke bar gav op hans liv har på ingen måde været en dans på roser. Men han har været en person der kunne se mulighederne i der liv han havde valgt.

Kilder. The County Chronicler I Luck. Historic museum I Luck, Diamond Jubilee Luck, Bibloteket I Luck. Wisconsin

Kommentarer

Bodil Christensen

24.03.2018 18:53

I historien om Peter Hansen skrives der: "mormonerne går jo ind for flerkoneri" - det er en fejl, for det gør vi ikke. Vær venlig at rette det.

Conny

24.03.2018 19:28

Ok retter det

kirsten back

hej conny tak for dit svar,som passede med de

06.02.2018 14:51

opplysninger som jeg havde,så nu vil jeg fortsætte .hvis du er interesseret,har jeg måske nogle oplysninger du kunne bruge.

med venlig hilsen kirsten.

Conny

06.02.2018 14:56

Gerne skriv tilbage under kontakt

kirsten back

05.02.2018 21:21

min slægt er hans nielsen født ca 1857 min oldemor maren kirstine andersdatter født 1834?

conny larsen

06.02.2018 09:10

Hans Nielsen bliver udmeldt fra folkekirken den 30 marts 1907 fra Holmens kirke københavn

conny larsen

06.02.2018 09:09

Maren kirstine Andersdatter født 24 august 1834
mor kirsten larsedatter far Anders jensen Hans Nielsen født 5 marts 1857 far Lars Nielsen på Raustrupgaard tjenende de bliver gift 9 maj 1857 fodby

kirsten back

05.02.2018 21:15

jeg efterlyser min slægt som er fra fodby

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden