Karen Kirstine Dorthea Marie Larsen.
I Politiets Registerblade, fandt jeg navnet Karen Kirstine Dorthea Marie Larsen som var født i Bistrup, Fodby Sogn. Min nysgerrighed blev vagt, for hvad havde denne kvinde nået i sit liv, og hvor kom hun fra. Det register jeg kikkede i, er et ført, i perioden 1890 til 1923 af Politiet. Dette register dækker, samtlige beboere i København. Ugifte kvinder, blev ført på særskilte blade, gifte og deres børn under mandens navn.
Hendes far var Peder Christian Larsen, hans far hed Lars Larsen, havde matrikel 9a i fæste fra begyndelsen af 1800-tallet. Siden flytter han til Matrikel 10a. Lars Larsen har været i Fæste under Saltø fra den 28 September 1822. Hans moder hed for øvrigt Maren Pedersdatter.
Karens moder var Mette Kirstine Hansen og kom fra Vadestedsgården Bistrupgade 20. Hendes fader var Hans Jacobsen, der har været fæster siden 9 Juni 1835. Hendes moder var Lorentze Ottosdatter.
Altså både hendes moder og fader var fra Bistrup, men hvornår og hvor de, en dag i Oktober 1863, hygger sig lidt for meget med hinanden, ved jeg ikke. Men af det kommer der Karen Kirstine. Født som uægte barn, den 17-7 1864 i Bistrup.
Faderen og moderen bliver dog gift sommeren 1865 den 23 juni. Og de bliver i sognet og får endnu et barn en dreng Lauritz Alfred Larsen. Alt tyder på at, hendes far er udlært i Mølle faget. De rejser til Sandby Sogn hele familien, omkring 1868-69, hvor faderen er Mølleforpagter. De bliver her nogle år, og får 2 børn, 2 drenge, Hans Peter Herman Larsen og Peter Herman Larsen.
Så i 1872-73 rejser de til Roskilde, stadig i Mølle branchen, her får de en dreng Carl Christian Larsen. Efter nogle år der ender de i Brandelev i 1880, hvor han ejer en møllen. I hele denne rejsen rundt har Karen Kirstine været med. Hun er nu blevet 15 år gammel og er blevet Konfirmeret.
I 10 år kan jeg ikke finde hende, men hun har formodentlig været ude at tejne forskellige steder. Så i 1899 dukker hun op i Vordingborg, Nørregade 43 og rejser herfra videre til København, den 16-5. Til Istedgade 31,1 sal hos en vinhandler Sylvest. Hun har betegnelsen Tjenstepige, men hun er kun kort tid hos Vinhandleren, for hun rejser videre den 1-6, til Vesterbrogade 130, hos en Christiansen. Her er hun til den 10-7 hvor hun hvor hun er flyttet til Flensborggade 13, 1 sal hos en Rasmussen. Her er hun til den 6-11 hvorefter hun er flyttet videre til Frederiksgade 13 hos Nielsen.
Her er hun dog lidt længere tid indtil 2-5 hvor hun rejser til Dybbølsgade 38 stuen hos Bastrup. Vi er nu nået ind i år 1900, og det lader til at hun er en rastløs sjæl, for her er hun 2 måneder, til den 3-7 hvor hun rykker ind hos Jensen. Han bor Godsbandegade 3e, 2 sal. Her er hun så næsten et ½ år, til 1-5 hvor hun rykket ind i Nansensgade 8 c, stuen hos en Didriksen.
Nu holder Politiregistreringen op, og jeg kan ikke finde hende. Enten er hun blevet gift, eller er afgået ved døden, eller er flyttet ud af København. Jeg heller nu mest til at hun er blevet gift og er blevet flyttet over på hendes mands registrering. Så mit spor ender her.
Ellen Knudsdatter og hendes barn.
Jeg faldt over dette fordi det har nogle tråde til nutiden, dengang kunne man heller ikke blive enige om hvem der skulle betale for barnets opvækst.
Ellen knudsdatter er født i Fodby 23 Marts 1823. Hendes forældre er Mette Pedersdatter og Knud Hansen. Forældrene er ikke gift, hun er uægte barn. Hvad der sker med forældrene ved jeg ikke, men i 1834 er hun almisselem bare 11 år gammel. Hun bor hos Christian Pedersen og hans kone Lisbeth Larsdatter der er Husmand og daglejer. De har 2 børn to tvillinger Peder og Lars.
Hendes tilværelse som 11 åring almisselem, har ikke været let. Dengang var et barn, som var almisselem et forældreløst eller forladt barn. Hun har alle dage været nød til bare at overleve. Hvad der også påvirker hendes videre skæbne.
I 1840 er hun 17 år og tjenestepige hos Ole Madsen og hans kone Ane Pedersdatter.
Men i 1841 arver hun 34 rbd. Fra gårdmand Hans Larsen fra Tornemark, han er sandsynligvis hendes bedstefar. Hun får dog ikke udbetalt pengene da hun er umyndig.
I 1842 rejser hun så til Næstved, hvad han laver ved jeg ikke , men i 1845 sidst i Januar og først i Februar sidder hun i arresten, 22 år gammel.
Hun ender i København og har stadig ikke fået udbetalt sin arv, Og hvad hun laver i København ved jeg heller ikke, men hun bliver gravid og får et barn. Hun får det på føselsstitelsen i København, en dreng med navnet Wilhelm Hans Knudsen, født 28 oktober 1850.
Barnets nummer er 410 og moderens 406. Det var sådan, at på føselsstitelsen, kunne man være hemmelig fødende. Ved ankomsten fik den fødende et nummer om halsen, og der blev ikke skrevet ind, hvem moderen. Wilhelms navn står der dog, men ikke moderens navn. Det så jeg i fattigbogen for Fodby, da der har været en del skriveri mellem København og Fodby angående dette barn.
Den 3 november 1850 bliver moderen indlagt på almindelig hospital med sit diende barn, fra føselsstitelsen. Hun afgår ved døden den 12 November, og administrationen af Københavns fattigvæsen skriver til Fodby sogneforstanderskab.
De meddeler at Ellen Knudsdatter er afgået ved døden og hendes barn den 14 november er anbragt i pleje her i staden, med en ugentlig betaling af 7 mark. Desuden meddeler de at, bemeldte Fruentimmer er afhørt og må antages at være forsørgelsberetiget i Fodby sogn. Da hun ikke har vundet nogen hjemstedsret andre steder.
Fodby Sogn svare, at der ikke er konfirmeret nogen Ellen Knudsdatter i Fodby kirke, i året 1838. At der i skudsmålsbogen, står at der er konfirmeret en pige ved navn Ellen Knudsdatter i 1838, giver ingen vished juridisk, for at det er sket her. Så den juridiske afhøring, kan ikke give vished for, andre data, end dem står i skudsmålsbogen. Angående hendes barns fremtidige forsørgelse, står vi fast på, at København må antages at være det sted, hvor barnet er forsørgelsberetiget, især da moderen på ni måneders dagen før føslen har opholdt sig i København. Samtidig skriver Fodby at skulle de for fremtiden modtage breve, i sagen forventer de at de er portofri, da det ikke er tilladt at føre 10 s. porto i udgift.
Det er en direkte løgn, at skrive, at hun ikke er konfirmeret i Fodby for det er hun, jeg har se efter. Det er præsten der skriver til København. Sognet ønsker at slippe for at forsørge barnet.
År 1851 må de dog erkende at de må forsørge barnet, og det vil blive afhentet i foråret1851. Men jeg ved ikke hvor det bliver sat i pleje. København lover dog, at man vil sørge for, at barnefaderen bliver dømt til at bidrage til barnets opvækst.
Først i 1860 bliver den arv, Ellen Knudsdatter skulle have, udbetalt til Fodby sogn. Det er 34 rbd. 36 s. fra København, og da var hendes begravelses omkostninger på 20 rbd. trukket fra.
Vilhelm Hans Knudsen vokser op og får en hæderlig tilværelse, han bliver røgter, tjenestekarl, tyendehusmand, kreaturpasser, arbejdsmand, daglejer. Han bliver gift med Lovise Sophie Hansen fra Kongsted.
Han bosætter sig i:
1870 Vester Egede sogn
1880 Kongsted Sogn
1890 Himlingøje Sogn
1901 Borre Sogn
1906 Borre Sogn
1911 Borre Sogn
1916 Borre Sogn
1921 Borre Sogn
Dør efter 1925.
Han får ca. 11 børn, hvor af 1 et dør. Man må sige at han havde alle ods mod sig, men har alligevel formået at få en rimelig tilværelse, med kone og 10 børn.