Fodby Station.

Allerede i 1843 blev der talt om en banelinje på strækningen, men det blev ved snakken. De første ansøgninger om en jernbane mellem Slagelse og Næstved er fra 1872, men først i 1889 blev den stadfæstet af kongen der gik således omkring 20 år før der blev bygget i 1890-91. Der var ca. 700 arbejdere til en løn af 3kr. til at bygge jernbanen.

På en lille station som Fodby var der en stationsmester, eller stationsforstander som han også kaldes. Han havde mange kasketter på, så som postekspeditør, telegraf, og kongelig vejer og måler. Han var etatens forlængede arm, i en stationsby. Desuden var der en stationspotør, en ledvogter og en banearbejder.

På Fodby station var der foruden stationsbygningen også ratiradhus, sinalhus og pakhus. Den havde krysningsspor med to perroner, omløbsspor og et par blinde sidespor på læssevejen, desuden var der et ledvogterhus.

I starten kørte der fire tog i hver retning. Togdriften blev ikke væsentlig udvidet indtil 1 verdenskrig, som medførte indskrænkninger.

2 verdenskrig medførte en del besværligheder i form af rationeringer og restrationer. Togafgangen blev gradvis nedskåret, 1945 der manglede man kul, så der kørtes kun på tirsdage, torsdage, lørdage.

Efter krigen kørte der flere tog og i 1947-48 solgte men 90.000 billetter på Næstved Slagsele banen. I årene efter kom der gradvis flere buslinjer op at køre, så det kneb med passagertallet. Ledvogter stillingen blev nedlagt i årene 1958-61 og i 1963 nedlagde man Fodby station på grund af besparelser.

Således kørte det sidste tog 22 maj 1971 mellem Slagels og Næstved. Der har selvfølgelig kørt nogle særtog på strækningen siden, bla.a. den 30-9 1987.

Stationschefer i Fodby.

Den første stationsmester eller Ekspedient som han også blev kaldt startede i 1892. Han hed Hans Peter Carstensen, han var født i Lønnet skov Gavnø, den 17 april 1836. Her var hans far var skovfoged, han hed Carsten Hansen født Vejlø Sogn 1808, han moder er født Ladby 1806, men er flyttet til Vejlø Sogn, hvor de bliver gift i 1835.

Han vokser op med 7 søskende, og er rejst hjemme fra i 1855. Jeg fandt han på Frederiksberg Gammelkongevej hos Kaptajn i infanteriet Theodor August de Schøller Høhling gift med Thora Caroline Sophie Ottilia Reedts Thott. Her er han tjener og er på dette tidspunkt 24 år, årstallet er 1860.

Han drager sandsynligvis i krigen 1864, for han er Dannebrogsmand. Men han er stadig hos Høhling da han bliver gift den 13 April 1866 i Frederiksberg kirke. Han har sikkert været der nede med kaptajn Høhling. Han bliver gift med Jutta Petrea Andersen der kommer fra Søndervoldstræde Christianshavn kvarter. Hendes far var Musicus og hed Karl Christian Andersen og hendes moder Serine Marie Haar.

Han bliver ansat ved statsbanerne i 1866, og drager med sin kone til Korsør hvor han bliver Konduktør ved Jernbanen. De bor Algade 53 hvor de får 5 børn:

Thyra Valborg Carstensen
Axel Julius Carstensen
Marie Wilhelmine Carstensen
Elna Petrea Carstensen
Haldtur Carstensen.

Den sidste er de får i Korsør er Haldtur født i 1877. I 1880 er han blevet Opsynsmand ved Jernbanen i Blovstrød, bor på Blovstrød Teglværk. Her får han 2 børn mere:
Peter Carstensen
Anna Valborg Carstensen.

Senere bliver han ekspedient i Blovstrød.Den 15-5 1892 bliver han så Stationsmester i Fodby, og er her en årrække formodentlig indtil 1903 hvor han rejser til København, det står der i folketællingerne, at han er ankommet til sognet i 1903. Han er optaget i Politiregisterbladet den 1-5 1904 og bor Brorsonsgade nr. 9 st. tv. Politiregisterbladet er et personregister for hele København ført fra 1890 til 1932.

Den sidste registrering, han har er i 1922 hvor han bor Brosonsgade 1 st. tv, han er formodentlig død.