Den ny Fodbygård

Den ny Fodbygård

Ejere af Fodbygaard, Voldstedet borgen ved Bøssevænget, og Ny Fodbygaard i den sydøst lige del af Fodby.

Borgen, gården ved Bøssevænget:

Året 1267- 1268-71Oluf lunge død 1302

Oluf Olufsen Lunge død 1322

Jacob Olufsen Lunge død 1384

Anders Jacobsen lunge

1442 Ove Jacobsen Lunge

1546 – 62 Lars Rud

1562 – 92 Hans Kone Karen Nielsdatter

1592 - 98 Kroman

1598 – 99 Under Saltø

1599 – 1621 Mikkel Andersen Lensmand under København          1621 – 22   Anne Godske

1622 – 1622 Annieke Parchmand

1622 – 1660 Fæster og Leensmand Poul Christensen skudt ned af Svenskerne 10/7 1660. Huset, borgen blev sat i brand.

1622 – 1646 Ejeren var Den udvalgte Prins og Korfitz Ulfeld       

1646 – 1669 Hans Ahlefeldt borgen, huset henlå i ruin indtil 1669

1669 – 82 Otto Pogewisch Der står i skødet huset var ruin og der stadi Skulle betales fuld afgift af gården. Gården bliver flyttet Nærmere skoven Bøssevænget.

1682 – 84 Kronen ejer den.

1684 – 94  Didrick V. Wettberg

1694 – 1701 Jørgen Arenfeldt

1701 – 04 Erik Olsen

1704 – 11 Frederich Schrøder

1711 – 20 Wilhelm Hornemann

1723 – 58 Carl Adolf V Plessen Saltø, død 1758 en  Brodersøn arver.

1758 – 63 Frederich Christian v Plessen

1763 – 89 Christian Frederich V Plessen gården brænder 1770 og Jorden bliver overladt til bønderne som mod afgift dyrker den indtil udskiftningen 1795 – 97.

1789 – 1803 Peter Johansen de Neergaard Gunderslevholm. Ny Fodbygård bliver opført omkring år 1800 i det sydøstlige del af Fodby. Gammel Fodbygaard bliver igen bygget op efter branden 1770

Fæstere af Gammel Fodbygaard, ejer er Ny Fodbygård

1796 – 1819 Jens Nielsen

1819 – 27 Frederik Larsen

1827 – 62 Niels Hansen

Ejere af Gammel Fodbygaard:

1862 - 1904 Johan Frederik Hansen Johan køber det den 2 juli 1862

1904 – 1927 August Andersen og hustru Betty Hansen.

1927 - ??  Anders Christian Olsen

 gården brænder 1954

Ejere af Ny Fodbygård:

1803 – 04 Severin Stengler

1804 – 05 Lars Olsen

1805 – 18 Jacob Chr. Møller, mølleren på Saltø Møllegård.

1818 – 28 Niels Lund

1828 – 55 Nicolai Rudolf Lund

1855 – 63 Otto Reedtz Thott Gavnø

1863 – 79 Holger Lage  død 1878 og hans enke i ejer det 1879

1879 – 86 Holger Reedtz

1886 – 1911 H. Bencard gården brænder 4 december 1905.

1911 – 54 H. E. Pille  Stuehuset brænder 28/ 2 1941

1954 - 63 Jørgen Ahlefeldt Lauervig avlsbygninger brændt 1958

1963 – 66 Arne Randow

1966 – 83 Bøje Taagaard Nielsen

1983 – 2005 Klaus Birger Liljengren Jönsson

Kilder Freder Lunds papirer, Nationalmuseet, Kai Ulldall og Fritze Lindahl Akavalier online

Fodbygård.

Fodbygård var en gammelt sædegård. En sædegård er en stor gård hvor ejerens kunne bo. Til sædegården var knyttet nogle privilegier, først og fremmest skattefrihed og tiendefrihed for jorden. Indtil enevældens indførelse i 1660, var en sædegård forbeholdt de adelige. Derefter kunne alle eje en sædegård forudsat at den havde mindst 200 tønderland hartkorn indenfor en afstand af 2 mil.

Fodbygård er nævnt første gang i 1272, og voldstedet af det ældre Fodbygård ligger vest for det gamle Fodbygård mellem landevejen og Bøssevænge skov, ca. 4 km. Nordvest for Fodbygård.

Fodbygård bestod af en firkantet gårdtomt, ca. 140x140 m , omgivet af en gravsænkning, Voldstedet blev udgravet af Nationalmuseet i 1950-erne, her blev der afdækket rester af et stenhus, 20 x 13 m, med kælder og dele af stolpebyggede huse, bindingsværkshuse og brønde. Alle bygninger er omgivet af både en indre og en ydre voldgrav. Man fandt også en jordfæstegrav fra yngre romertid inden for voldstedet.

Manden der havde gården var Oluf Lange, han var biskoppens foged, på Fodbygård og Bjernede. Det var Len under Roskilde biskoppen, og Fodby Len var et temmelig stort gods. Under dette hørte hele Fodby by med dens 20 gårde og 3 gårdsæder (en jordlejer eller husmand) og dernæst samtlige gårde i Bistrup og Skraverup byer der var 14 og 5 og 2 gårde i ydernes. Så var der 3 gårde og møllen i Holløse og Guderup by med dens 3 gårde. Og til sidst Ebbe mølle med Ebbegård.

Oluf Lange har stedet indtil 1310 hvor efter hans søn overtager det Ole Olufsen Lunge. Det er altså et len der arves, og han har det til 1340 hvor Jep Olesen Lunge får det overdraget. Jep Olesen Lunge har det indtil 1370, hvor efter man i en periode ikke ved ret meget om stedet, ud over at det stadig hører under Roskilde Biskoppen.

Så i 1536 har kronen fået overdraget stedet, og bønderne i Fodby, Bistrup og Skraverup blev under reformationen lagt ind under Saltø. Reformationen er betegnelsen for den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantisme.

Fodbygård blev forlenet til kongens ridebud Laurens van der Mølle og hans hustru Karen Nielsdatter. De ligger begravet i Fodby kirke men gravstenet er nu borte, men den blev afskrevet i en præsteindberetning 1755. Stenen lå udenfor koret og forsvandt efter 1917.

Laurens van der Mølle skulle afregne Fodby len med:

165 skæpper, 24 pund rug og byg.
12 ½ grise
6 ½ får
12 ½ lam
6 ½ gæs
92 høns.

I 1598 fik lensmanden på Saltø gods ordre til at lægge den ledige Fodbygård ind under Saltø og bortfæste den. Det blev Mikkel Andersen og slottet i København skulle have 24 kapuner (kastreret Hane). Siden nævnes Anne Gødske i 1621 og senere Annike Parchmands året efter. Fodbygård overgik til Roskilde kapitlet og blev under dette til efter Svenskekrigene.

Under Svenskekrigen 1657-60 belejrede Svenskerne Harrestedgård, og de svenske ryttere var spredt over Hyllinge , Vallensved Førslev M.fl. Sogne. Da de efter fredsslutningen drog hjemad fulgte de landevejen forbi Fodbygård.

Her stod den daværende beboer Poul Christensen, i sin stal og kikkede på den gennem en halvdør, da en af rytterne skyder ham en pil i brystet. Det sker den 19 februar 1660. Han blev begravet i Fodby Kirke, med en grå sandsten som tidligere lå i skibets gang nu i våbenhuset vestvæg.

Marinus Hansen står som fæster i 1662 og det er sognepræsten i Roskilde Jens Frandsen Trojel der havde den i forvaltning. Som den næste ejer står Otto Pogwich, han var officer, og varetog forsyningerne under Københavns belejring. Han var medlem af krigskollegiet og var generalkrigskommissær for hele landet. Han blev assessor i højesteret samme år han købte Fodbygård. Han var ejer af en lang række herregårde, men hans private økonomi var så dårlig, at statens revisorer tvang han til at sælge gården og alt indbo. Han skyldte staten 16000 rdl., og var til sin død gældsarresant, hans søn gik da også fra arv og gæld.

Gården bliver solgt i 1694 til amtmand og kommandant på Bornholm, Johan Didrik von Wettberg. Han solgt den imidlertid videre til Jørgen Arenfeldt til Rugaard. Han var den berygtede heksejæger, som anvende tortur i sin forfølgelse af personer han mente var hekse. Han sælger dog gården videre til assessor Hans Drejer tillige med sortebrødrgaarden ved Næstved. Men da han tabte to retssager vedrørende jordskyld til købstaden, gik handlen tilbage igen.

I 1701 sælger Jørgen Arenfeldt det for anden gang til søløjtnant Erik Olsen Lygaard. Men da han siden hen bliver guvernør på guineakysten, sælger han både Sortebrødregaarden og Fodbygård med tilliggende gods til Frederik Schøder.

Så i 1711 kommer gården atter i handlen , men der blev dog ikke nogen ændring i ejerforholdet, da der var skifte over Christine Suur, Schrøders salige kærste, som havde haft gården et års tid. Fodbygård, Fodby og Skraverup blev sat på aktion, købt af Frederik Schrøder. Tænk at man bare solgte hele byer på aktion, men mennesker og det hele.

Næste ejer var Næstved købmanden Wilken Hornemand i 1712, som solgte i 1723 til Carl Adolf Plessen. Var en af kong Frederik den 5 rådgivere. Var venner med prins Carl og prinsesse Sofie Hedvig, Var reformvenlig og oprettede 16 skoler på sine godser til bønderne børn. Dør 1758 hvorefter Frederik Christian Plessen arver det. Det er dog en del af det Plessenske Fidikommis Godser.

Godset brænder i 1770 det er på dette tidspunkt en fire lænet gård opklinet af ler og med stråtag. Fodbygård flytter til sin nuværende plads.

I 1771 har Slægten Plessen det stadig, dog er det Christian Ludvig Scheel von Plessen der har det, og han sælger i 1803 til Peter Johansen de Neergaard. Der straks sælger det videre til Severin Stegler.

Severin Stegler overgiver sine rettigheder til Lars Olsen der var Købmand i Køge. Med gården fulgte 25 ½ td. Og med gården fulgte Fodby Kirke, 18 arvefæstegårde i Fodby, tillige med Ebbegaard og Ebbe mølle. Endelig var der 5 huse med jord på Fodby Old.

Gården er på dette tidspunkt hurtigt i handel igen i 1805 solgte Lars Olsen gården for 47000 rdl. til forvalter Jakob Christian Møller. efterfølger blev forpagter Niels Lund i 1818, hvis søn overtog den.

Nicolai R. Lund afhændede den i 1855 til Baroniet Gavnø, for 90.000 rd og ved Otto Reedtz-Thott død i 1863 blev den ved en aktion solgt til 100.250 rd, til H. E. Lage.

Hans enke solgte det igen da han var død i 1879, til Holger Reedtz for 275.000 kr. Holger Reedtz solgte det i 1886 til samme pris til H. L. Thomas Bencard, der var rentier. Denne solgte det videre i 1911 til H. E. Pille.

Efter Pille var greve Jørgen W. Ahlefeldt - Lauervig ejer af Fodbygård fra 1954 til 1963. Hvorefter direktør Arne Rendow købte gården. I 1966 køber Bøje Taagaard Nielsen gården, og i 1983 Køber Klaus Birger Liijegren Jonsson gården. I 2005 er ejeren Lone Annette Jonsson.

Takke forskellige Ildebrande er Gårdens bygninger nu af nyere Oprindelse. I 1905 brændte udlængerne, med den skånede hovedbygningen af bindingsværk. Denne blev ved ombygning omdannet som et led i avlsbygningerne.

I 1959-60 brændte den atter og blev genopbygget med morderne installationer. Den nuværende hovedbygning er opført, efter en brand i 1941.

Præsteindberetning fra 1755.

Om Fodbygård.

Ud i Fodby Sogn er en liden hegnsgård kaldet Fodbygård. Liggende tæt ved landevejen til Næstved, af hvem denne er bygget vides ikke. Huset var næsten overalt af klinet ler og alle 4 længer tækket af strå.

Græs og markindretninger timelig god, men udsæden er kun ringe og desuden skal der svares tiende af alt hvad der arves. Ved gården er et liden vænge med underskov.

Om ejeren og beboerne har jeg ikke kunne finde nogen synderlig efterretning, undtagen disse få , som sig af kirkebogen og mundtlig beretning har samlet.

Laurits Bud som døde 1562 og hans enke som beboede gården til hendes død i 1592.
Anders Michelsen døde 1656.
Povel Christensen som døde 1660.
Hr. Otto Pogwish Lensmand over Saltø len.
Hr. Peder Retes
Hr. Arenfeldt.
Fru Edel Urne Mund som boede på Fodbygård 1697
Hans Drejer på Sortebrødergården Næstved
Frederick Schrøder som bor samme sted

Wilken Hornemand købmand i Næstved, som solgte gården Fodbygård til Hr. excellence hr. over kammer herre von Plessen.

Følgende beretning er skrevet og fundet af Læge Anton Marinus Christiansen.

Fodbygårds Avlsgård nedbrændt.

4 December 1905.

Næstved Tidende 5 December 1905.

Søndag morgen ved halv otte tiden, mens mørke og en klam tåge, endnu hvile over Fodby egnen. Bemærkede man et ildrødt brandskær ud i retning af Fodbygård. Det var Fodbygård der brændte.

I den store ladelænge, der var fyldt med utærsket byg og agerfrø, begyndte det at brænde lidt før halv otte tiden. Godsejer Bencard og gårdens forvalter var netop på det tidspunkt i færd med at indtage morgenkaffen.

De løb naturligvis til laden, og forsøgte at slukke ilden. Men den havde allerede på dette tidspunkt fået godt fat i det brandbare materiale der var på loen. Loen stod hurtig i flammer, og bredte sig hurtigt mod syd i retning af hestestalden. Der var derfor ikke andet at gøre end at forsøge at redde besætningen.

Staldkarlen fik ved egen hjælp de 14 heste ud, samt 1 føl. Derefter gik man under godsejerens og forvalterens ledelse i gang med at få kvægbesætningen og svinene ud. Dette forgik ved hjælp af de mandskab der nu en gang befandt sig på gården.

Det lykkedes at få hele besætningen ud, før ilden begynde at knitre i træ lofterne, ca. 75 malkekøer en del ungkvæg og kalve, samt alle svinene. Bygningen lå mod nord og var indrettet efter nutidens krav til en stald af denne art. Det kneb dog med at holde kalvene og svinene borte fra de brænderne bygninger, de forsøgte gang på gang at vende tilbage til deres gamle herberg. De blev siden kørt til en gård i Lille Næstved som godsejeren ejede.

En halv time efter at branden var opstået, stod den nye ko og svine stald i brand. Det tog lang tid inden brandmandskabet kom til stedet, og endnu længere inden der mødte nogen sprøjter. Det var dog tvivlsomt om man kunne redde noget da det var bindingsværk og strå. Den første sprøjte var Fodbys den kom 3 kvarter efter branden var opstået, derefter kom Vallensveds sprøjte og 5 kvarter efter Herlufsholms sogns sprøjte, der kun stod en lille halv mil væk. Næstved brandvæsen kom trillende et stykke op af formiddagen.

Hovedbygningen blev forskånet for ilden og en endnu ældre bygning, der lå mod syd lige overfor kostalden blev redet. Den benyttestil bolig af forvalteren, kusken, gartneren.

Dette og så Hønsehuset blev tilbage, hestestalden og laden brændte ned til grunden. Kostalden der også indeholdt svinesti mejeriet med ishus og fodermagasinet, blev der kun de nøgne mure tilbage. Kostalden var opført i 1879 af Otto Reedtz Thott.

Hvordan branden er opstået ved man ikke, politiet havde hele dagen igennem afhørt folk på brandstedet. Men uden resultat, og man mener derfor af den kunne være påsat.

En stor mængde mennesker fra omegnen kom i løbet af dagen til stedet men køretøjer og brandtønder. Men dette var forgæves, og vejen ud over Gedebjerget var søndag aften, videns byrd på at den havde været genstand for vognkørsel og folkevandring, da den var forvandlet til det rene pløre.

Hovedbygningen på Fodbygård brændt .

Næstved Tidende 28-2 1941.

I februar måned 1941, brændte hovedbygningen, på Fodbygård, Der var voldsomt snestorm, denne nat, og ved 3.30 om natten vågnede Frk. Pinstrup, ved en knitrende lyd i hendes soveværelse. Det brændte kraftig i hendes værelse der lå i den nordlige fløj.

Hun løb straks ind for at vække godsejer Pille, i den sydlige del af hovedbygningen, for at vække ham. Derefter løb hun ind for at vække den anden pige, der også havde værelse i den nordlige fløj.

På dette tidspunkt havde ilden godt fat, og vandbeholderen i tagetagen var tomme, derfor kunne man ikke straks komme vand på. Godsejer Pille tog en pæls på og løb ud for at sætte gårdens pumpestation i gang og alarmere folkene og falk. men da havde ilden allerede bredt sig med så stærk fart, at det var umuligt at nå frem til værelset.

I godsejerens værelse var lå der 3000 kr. som hr. Pille naturligvis gerne vilde have reddet. Der blev sat en stige op fra haven til soveværelset, men på dette tidspunkt var hele soveværelset et flammehav.

Hele loftetagen måtte opgives, men gårdens folk og falk trodsede røg og ild for at få det værdifulde bohave ud fra stueetagen. Det lykkedes også slev om en del af møblerne naturligvis led nogen skade ved transporten.

Derimod brændte alle gangklæder, de unge piger måtte låne tøj hos gårdens folk og godsejer Pille måtte låne et par benklæder af fodermesteren, indtil han kunne køre til Næstved og købe nyt.

Til at begynde med kneb det for sprøjterne at få vand nok. Derfor måtte man nogle hundrede meter bort fra gården til Evengrøften. Den brændte bygning blev overdænget med vand men da dagen gryede, stod der kun de røde ydermure tilbage. Mærkelig nok var alle vinduer i den sydlige del ubeskadiget. Efeuen slyngede sig stadig frodigt op af de brændte mure.

Kriminalpolitiet kom straks til stedet og foretog en undersøgelse. De oplyste at det ikke var tvivl om årsagen til branden. Nemlig kakkelovnen i Frk. Pinstrups værelse. Det er sandsynligvis er en gnist der fra en utæthed i kakkelovnen, der har ligget og ulmet i længere tid inden ilden for alvor solg igennem.

Den brænde bygning var af grundmuret røde sten med rødt tegl. Godsejer Pille der har været ejer af Fodbygård i 29 år, oplyser at bygningen var 67 år gammel. Fru godsejer Pille var i København da branden opstod, men kom hjem umiddelbart efter branden.


Heinrich Ludvig Theodor Bencard ejer af Fodbygård fra 1886 til 1911.

Han er født 20 februar 1861 i Tyskland og han har gået i skole i Køln, og herefter var han landvæsenslærling på godser i Pommeren og ved Rhinen. Herefter kom han til Jylland i 1884, til Frijsendal, for at studere mejeribrug. Han besluttede derefter at blive i Danmark og købte Fodbygård i 1886. Han bliver gift med Thora Valgerda Rosenstand i Århus Domkirke den 8-9 1886.

Til ejendommen hørte 234 tdr. land ager og eng og 36 tdr. land skov. 1892 overtog han en nærliggende gård på 75 td. land. Begge ejendomme var i meget dårlig tilstand da Bencard overtog dem.

Han modtog i 1905 præmie for veldrevet markbrug af De Samvirkende Landboforeninger. Besætningen var også blevet forbedret, ved overtagelsen var udbyttet af køerne 4000 bd. Mælk. Efter overtagelsen var udbyttet 6800 bd mælk.

Bencards navn var især kendt som sædavler af korn, da han i 1903 blev kontrollør af såsæd. Han havde anlagt en lille have med sæd, så han kunne prøve de forædlede korn fra udlandet.

Da Bencard havde gården kom den op på 300 tdr land ager, 20 tdr. land eng m.m., 5 tdr. land anden jord og 37 tdr. skov. Gården blev drevet af ejeren selv. Besætningen bestod af 90 køer, 50 kalve, 3 tyre, 19 heste, 2 føl. Der solgtes ca. 100 svin om året.

På gården var der af personale, 1 forvalter, 1 fodermester, 1 forkarl, 2 røgtere, 3 elever, 3 karle, 7 piger, 8 daglejere, 9 daglejere under høsten.

Bencard sælger gården i 1912 til H. E. Pille, og han dør i 1945 på Brahesborg den 14-12.

Lund - erne på Fodbygård.

Den første Lunder på Fodbygård var Niels Lund. Født Kalundborg 15 August 1762. Hans fader og moder var Søren Ennertsen og Ingeborg Nielsdatter. Hans fader var barstueholder og jordbruger og solgte grovvare og korn. Han boede i Skibogade 170 Kalundborg. Søren Ennertsen fik Næringsbrev den 6-8 1756

Niels Lund var den første mejeriforpagter på Sæbygård. Herefter var han forpagter på Falkehøj, senere blev det Aagård og fra 1818 proprietær på Fodbygård.

Han bliver gift 9 april 1790 i Sæby kirke, med Anne Eleonora Sommer hun var tjenestepige på Sæbygård i 1790. Hendes forældre var Hans Jørgen Sommer og Sisse Marie Sommer. Hendes far var købmand og tager navnet Sommer da han får Næringsbrev.

Af børn får de Drengebarn 1790 på Sæbygård, dør samme dag.
Søren Ennertsen Lund 16 oktober 1791 på Sæbygård, død 11 august 1850 i Virum Kongens Lyngby.
Inger Marie Lund født 1793 på Sæbygård, død 10 oktober 1871 i København. Har stiftet et legat i Kalundborg for Sørens Lunds efterkommere. Blev gift med Elias Mubestz i Gørlev den 7 oktober 1814.
Hans Lund født 9 august 1774på Falkenhøj. Godsforvalter på Fodbygård. (mere senere i stykket om ham).
Niels Frederik Lund født 1796 på Falkenhøj, død Fodby 15 november 1820.
Nicolaj Rudolf lund født 20 juli 1778 på Falkenhøj. Senere ejer af Fodbygård. Død 7 juni 1857 på Frederiksberg af Brystbetændelse.

Niels Lund dør 12 januar 1828, og den 16 januar bliver der anmeldt at Propritær niels Lund Fodbygård var død og som arvinger var anmeldt:

1. Søren Lund forpagter Næsbyholm 37 år.
2. Hans Lund 34 år
3. Niels Lund 30 år
4. Marie Lund gift Mubestz.

De myndige arvinger afgav en skrivelse angående, at enken Anne Eleonora Lund født Sommer bliver til sin død i uskiftet bo hensiddende. Hun dør 1 april 1855, og bliver begravet på Fodby kirkegård.

Det bliver Hans Lund der bliver godsforvalter på Fodbygård.

Han er født 9 august 1794 på Falkenhøj, Holbæk Amt. Hans Lund var exam.jurist og stænderdeputerne, men ville ikke stille op til Risdagsvallget i 1848. Han studerede i København under bombardementet i 1807.

Han gifter sig med Anna Dorthea Hansen, den 17 oktober 1829, Enken efter Knud Lund, som dør 28 juni 1826. Knud Lund var ejer af gården Katrinelund. Anna var født 10 december 1773 i Herlufsholm, hvor hendes fader var skovfoged. Hendes forældre hed Hans Hansen og Merethe Kirstine Hansen.

Anna Dorthea dør 1 november 1844, hun har ligget syg i længere tid og blev passet af Ane Sofie Knudsdatter Kruse, hun er husjomfru i huset hos Lund

Ane Sofie Kruse er 3 måneder henne i en graviditet da Anna Dorthea Hansen dør, og de bliver gift 26 december 1845 i Fodby kirke.

Hun er datter af
rebslager Knud Kruse. Han havde rebslageri i Kinhestegade, der hvor Rema 1000 ligger i dag. Forældrene hed Knud Kruse og Maren Jacobsdatter. 

De får af børn:
Knud Lund født 10 juni 1845 i Fodby
Hans Elias Lund født 29 maj 1847 i Fodby
Niels Lund 11 februar 1849 i Fodby.

Hans Lund dør i 1861 af brandbyld, det er en samling bylder med efterfølgende betændelse og feber. Enke fru Ane Sofie Lund er således enke i 50 år.

Hun boede hele livet på den gård som hun kom til som ung, hun var rask og rørig og færdedes på besøg hos sin store slægt. Hun havde 30 børnebørn og 60 oldebørn. Hun blev 94 år gammel.

Den næste i rækken er Nicolaj Rudolph Lund, født 20 juni 1778 på Falkenhøj. Han overtager gården efter Niels Lund, Hans Lund har bare været godsforvalter på gården. Han var gift med Bolette Kirstine Kierulf i Bavelse kirke den 29 december 1829. Hendes forældre var Kr. Iver Kierulf og Cecilia Glerup.

Af børn får de:
Pigebarn dødfødt født 5 marts 1831
Anne Margrethe Lund født 22 maj 1832
Niels Iver Lund født 19 oktober 1833
Drengebarn dødfødt født 26 maj 1836
Cicilie Christine Lund født 15 august 1836
Elisabeth Marie Lund født 15 august 1837
Elisa Marie Nicoline Lund født 3 marts 1842.

Da Nicolaj Rudolf Lund havde gården var der 17 Arvefæstegårde, 20 fæstehuse og 25 leje og tyendehuse til gården.

Nicolaj sælger gården 1-5 1855 til Baron Reedts Thott Gavnø, for en sum af 98000 rigsdaler.

Skøde ifølge Frede Lund:
Nicolaj Rudolf Lund Vesterbrogade 98 c,
sælger Fodbygård, Bøsevænge, Fodby Kirke, 18 bøndergårde med forbeholdt herlighedsret, samt 9 fæste eller leje huse.
Med hovedgården følger, 10 heste, 3 plage, 48 køer, 10 ung høveder 3 tyre, samt komplet avls og mejeriredskaber, folkesenge, m. m. og med kirken , dens inventar og autoriserede brandredskaber til
baron Reets Thott gavnø

Købesum 98000 Rigsdaler.

frede lunds efterladte papire

Velkommen til vores hjemmeside

Brandtaksation Niels Lund

År 1826 d. 2 August har undertegnede Brandderecteur og Taxationsmænd foretaget følgende Taxation til Brandforsikkring.

Fodbye Sogn – Fodby Hovedgård ejer hr. Proprietær Niels Lund –

Denne Gaard som sidst er taxeret og forsikkret for 6210Rbd Da, der ifølge Plac 13 marts 1813 omskrives til 7460 Rbd Sølv fandtes nu således tilbygget.

6. Stuehus i Syd 57½ al. Langt 23 fag, 15½ al. Bredt – Egekammingsværk Do fod, med Stormstivere på alle hjørner og i midten, samt dobbelte Løsholter, på en Kampestens Muret Grund afliget med brændte Mursten af ¾ al.

Middelhøjde, brændte Murstens Vægge af 1½ stens tykkelse, samt Gavle af en Stens tykkelse, fyrreovertømmer med 2 Rader Stokværk under tagspærene, med 3 Tagkviste til hver side, med Vinduer, indrettet fra østre ende. 5 fag til Storstue og Gæstkammer, 2 fag til Gang og Pulterkammer, 4 fag til Dagligstue og Sovekammer, 3 fag til Borgstue, og havestue, 3 fag til køkken Spisekammer og Pigekammer, 6 fag til Bryggers Pigekammer, karlekammer, Bagestue og Mælkestue – med 4 Skorstene, fra Grunden dels af Brændte dels af rå Steen.

2 store 3/ Etager Vinduer, 2 mindre Do som 1/ Etager do, med tavle og rør, samt en Bilægger ovn, en indmuret Kobberkedel på 2 Td, en Bageovn med jerndør, Bræddeloft overalt, som i 11 fag, er forskallet og gipset. Væggene malet i 2 Værelser. Bræddegulv, 13 fag Gulv af Murstens fliser og Kampestens Brolægning – Væggene er såvel indvendig som udvendig er afpudsede-.

Vinduer og Dørre, er i 11 fag, forsyner med hasper, malede med Oliefarve, I alle Værelserne er fodpaneler samt kakkelovns skærme, der ligeledes er malede med Oliefarve –

Under 3 fag i østen Ende er indrettet kælder af 3 al. Højde af Kampestens Mur til alle sider og brolagt, med Trappe af fyrrestolper, lukket med 2de halvdørre. –

De indvendige skillerumsvægge, er en mindre del af brændte dels råsten – heraf taxeres faget for 220 Rbd Sedler der for de 23 fag hvoraf bygningen består –

Heraf taxeres de 11 fag fra østen ende der er indrettede til Værelser

 à 250 Rbd Sedler er                                                                                    2750 Rbd

Der omskrives til                                                                                          2440 Rbd sølv

Og de 12 fag à 190 Rbd pr fag er 2280Rbd der omskrives til               2030 Rbd sølv    

 Latens                                                                                                           4470 Rbd sølv

7/ en tilbygning til den under ltr q indtegnede vestre Længdes søndre ende med Gavl i Syd – 37½ al lang, 15 fag, 123/4 al bred – Egekammingsværk i fod, med Stormstivere paa hjørnerne og midten på en Kampestens muret Grund af 1½ al Middelhøjde, brændte Murstens Vægge og Gavle, fyrreovertømmer og Stråtag med en gennemgående Tagkviste – indrettet til Mælkestue, Smørkammer, Gang og Lockum, Pigekammer, Rullestue og huggehus. Gennem kørselageret og Vognremise – med loft over 14 fag, engelske Vinduer ordinære Dørre og porte med beslag – I mælkerummet er Gulv af brændte murstens fliser og Lergulv – taxeres à fag 110 Rbd sedler er                                                         1650 Rbd

Der omskrives til                                                                                  1470 Rbd sølv

8/ et huus vesten for Gården med Gavlene øster og vester – 191/4 al langt, 8 fag, 8 al bredt – Egebindingsværk i fod, fyrreovertømmer, dels klinede, dels brændte Murstens Vægge og Stråtag – til fårehus Svinehus og hønsehus – taxeres à fag til 20 Rbd sedler er 160 Rbd der omskrives til                           140 Rbd Sølv

Latens                                                                                                    6080 Rbd sølv

Når dertil lægges forsikringer 6080RBd Gårdens øvrige

Bygninger der er uforandrede                                                           7460 Rbd sølv

Bliver Gaardens nuværende Indtegning                                        13540 Rbd sølv

H. * Videbeck                             Deichsel                                 H. Jensen

Otto Pogwisch:

 

En af de mest fremtrædende ejere af Fodbygård var Otto Pogwisch. Født ca. 1610. Hans fader var Hans Pogwisch og moderen var Karen Lauridsdatter Brockenhuus. Han ejede i sin storhedstid ca. 21 herregårde.

Under Københavns belejring, udmærkede han sig ved stor tapperhed som leder af adelskompaniet, der rummede veluddannede og modige adelsmænd. Han var en af de unge adelsmænd som Christian den 4 havde udvandt sig, til at varetage specielle opgaver inden for administrationen. Allerede i 1640 var han blevet hofjunker og var under krigen i Skåne fændrik ved hofkompaniet.

Da Frederik den 3 fik magten, stod han i forreste række, da der skulle uddeles embeder. Han var lensmand på Frederiksborg, og fik overdraget hvervet Generalkrigskommissær og fik hermed hele hærens forvaltning under sig.

Det var militæret der skulle bruge, de fleste penge, der blev betale til

Skatteopkræverne. Men skatteopkræverne magte ikke opgaven, de fik prygl og blev overfaldet, så Pogwisch satte hæren til at opkræve skatter med gevær. Det blev han absolut ikke populær af, han blev afskyet.

I 1649 gjorde han et godt parti, ved at gifte sig med Anne Cathrine Parsberg. Hun var datter at den politiske fremtrædende Oluf Parsberg. En anden af hans døtre var, gift med Laurids Ulfeldt, en broder til Corfitz Ulfeldt og havde således tilknytning til “svigersønnens parti“. Hans leveregler var at smigre hos alle som havde magt. Dette fald mange for brystet, der blev således talt om Parsberg og hans følge af logrende hunde. Heriblandt var altså Pogwisch.

Parsberg lånte en sum af 40000 rigsdaler af Ulfeldt, lige før denne flygtede, det var uden tvivl for at forhindre at staten konfiskerede pengene. Så det blev staten, man skyldte pengene. Men Parsberg døde umiddelbart efter og det blev Pogwisch der hang på gælden til staten.

Pogwisch havde i forvejen en dårlig økonomi, havde et stort forbrug, og spekulerede i herregårde. Det gav dog bagslag, under Svenskekrigene ødelæggelser.

I 1680 blev der sat revision på ham og de viste sig at han skyldte kronen 16000 rigsdaler. Det beløb blev beordret indbetalt øjeblikkelig.

Han stillede sit fornemme hus og kostbare indbo til auktion i København, herregårdene var for længst belånt, og det lykkede ikke at indfri gælden.

Det var en tung vandring for en af de mægtigste mænd i landet, ved siden af to retsbetjente at vandre i gældsfængsel, hvor han blev spæret inde med alskens krapyl. Det var så hårdt for han at han tog død i 1684, Begravet i Århus Domkirke.

Det var et sørgeligt endeligt for en så fremtrædende mand. Tilbage af de 21 herregårde han hade han kun Fodbygård, der var i en så ynkelig tilstand at den blev drevet af en forpagter, som havde som folkehold 1 tjenestepige og en halvvoksen tjenestekarl.

fyns Søndag avis

 

Følgende er breve - skrivelser omkring udskiftningen og om tiende fra Fodbygård. Tiendebrevende fra 1904-5 og 6 henviser til disse.

 

Pro memoria.

 

I anledning af mit høje herskab agter at udskifte Fodby gårdens hov marker fra byens jorde til næstkommende sommer, og til hvilken udskiftning udfordres en del arbejder, da formedelst byens beliggenhed for sine jorde, navnlig i den ene behøves at udflytte, så har mit høje herskab beordret mig at proponere for Fodby mænd følgende poster.

1.

Om Fodby mænd, som et særskilt godt fra Førslev ene vil påtage dem det arbejde som falder ved gårdens udflytning og dertil jordloddernes indgravning, imod at de for sligt arbejde når sådan indtræffer på Førslev gods ved gravning og gården udflytning ganske befries.

2.

Om Fodby mænd herefter vil i stedet for alt slags hoveri til Fodby gård når dennes marker bliver udskiftet, de udvendige gærdes de udvendige alene undtagen som de til hvert års 1 ste maj sættes i hegnsbar stand og dertil får det fornødne gjærdsel og stavre udviste samt forderes nu tiende landgilde og små rædsler under et iberegnet, indgård at betale udi årlig afgift til herskabet af hver tønde kontribueret hartkorn som ved byens udskiftning haver i fæste 5 rd. Siger fem rd. Og ved hvilken akkord de da for stadig bliver fri for hoveri.

3.

Dersom Fodby mænd har lyst til at beholde deres egen samt Bistrups, Skraverup og Stenbæksholms byers kirketiende, under den bestemmende årlige afgift, da skal jeg dersom gøre underdanigst forestilling til høje herskabet, om de kan få denne tiende imod en årlig afgift for hele sognet af 132 Rdlr. Som er 68 Rdlr. mindre end der svares præsten for hans tiende af sognet og ved hvilket tillæg deres blev 6 Rdlr.siger seks Rigsdaler af hver tønde hartkorn som de fik i bring årligt.

4.

Skjøndt denne nu forslagne afgift er meget moderat, siden man har eksempel på at der på mange steder her i landet med slet ikke bedre egne end Fodby by og dens jorde efter hartkorn, svares alene i hoveri penge4 Rdlr. Hver tønde hartkorn foruden deres landgilde, der er meget mere end den her proponerede afgift, og de står dem endda vel - så skal jeg dog end videre gøre underdanigst foreslag for høje herskab om at byens mænd i de 3 første år efter udskiftningen måtte nyde en moderation i deres afgift af en Rdlr. På hver tønde hartkorn i betragtning af det meget arbejde som falder ved udskiftningen, og for at lette afgiften, indtil de får jordende i drift.

5.

Eders hele afgift tilm herskabet blev ad de 3 die år af 132 tdr. 1 skp. 2 fjk. 1 alb. Hartkorn af 5 Rdlr. ------------------ 661 Rdlr. 1 ò

Og siden fremdeles a 6 Rdlr. ------------------- 793 Rdlr. 2 ò .

Når i nu heraf vil drage , det som svares i landgilde og små rædsel efter eders første breve, samt kirke tiendes værdi, da bliver dette efter udregning således:

Hver mand 3 tfr. 4 skp. Byg er for hele byen 73 tdr. 4 skp. Ansat after et middeltal eller pris a 2 Rdlr. Udgør ----- 147 Rdlr.

Hver td. 2 skp. Havre fordem alle 26 tdr. 2 skp. A 7 ò 30 rdl 3 ò 12 b

Lam 1 hver 1 stk, er 21 stk. a 1 Rdlr. --------------------21 --- --- --

Gæs hver 1 stk. er 21 stk. a 24 b -------------------------- 5 ---1--- 8--

Høns 4 hver er 84 stk. a 18 b (foruden 21 snese æg a

10 b ej regnet) ---------------------------------------------- 15 --- 4--- 8 --

Hertil værdien af sognets tiende, som jeg vil sætte

Efter dersom svares til præsten, uagtet han er

bunden 30 Rdlr. Årligt mere når deres kontrakt er

udløben ----------------------------------------------------- 200 --- --- --

Bliver det som for tiden svares af eder ----------------- 373 Rdlr.3 ò 12 b

Altså kunne afgiften for eders hoveri beløbe

de 3 første år ------------------------------------------------ 241 Rdlr. 3 ò ---

Og siden fremdeles, når den forhøje afgift

Begynder ---------------------------------------------------- 373 Rdlr. 4 ò 4 b

Samme hartkorn blev de 3 første år ag hver td. Hartkorn 1 Rdlr. 5 òb og siden fremdeles 2 Rdlr. 5 òb . Samme på hartkorn blev de 3 første år af hver td. Hartkorn 2 Rdlr.5 òb .

Mig syntes altså, når i Fodby mænd tager alt dette i overvejelse og betænker at den her forslagne afgift er for eder sket er ved P.M. af 12 dec., hvilket jeg for ikke at skaffe eder ugunst hos høje herskab har tilbageholdt for at give eder mere betænkningstid. I ville nu altså overveje dette og derefter her påtegne eller på et andet papir sige mig eders tanker og om i vil benytte eder af lejlighed som nu viser sig for eder til bestandig at blive fri for hoveri, der måske sent indtræffer igen.

Til de 21 gårdmænd i Fodby

Fodbygård den 31 december 1790

Hjort.

Ærbødist svar på den til, os Fodby mænd sende P.M. udskiftning angående taget Fodby mænd sig den frihed at sige deres mening en vær for sig.

1. Hans Rasmussen svar

:
At han vil betale 5 rdlr. For vær td. Hartkorn han fik i brug efter udskiftningen i første 3 år og siden 5 Rdlr. 3 ò og for samme betaling være befriet for alle slags hoveri ---- undtagen de udvendige gjærder for Fodbygårds hovmark, at lukke en gang årligt, og aflevere dem til den eller de som haver hovmarken under forplantning, uden at være ansvarlig til samme, når de først de er afleveret ved syn af fremmede mænd -- Når høje herskabvil give stavre og gjærdsel til samme --- og tillige måtte blive iberegnede korn og små landgilder og kirketiende efter høje herskab løfter. H.P.S.
2. Rasmus Jensen svar:
At han ingenlunde kunne indgå at betale mere end de lovede 5 Rdlr. Inden han fik sin lod at se --- kan jeg så indse at betale mere, skal jeg være villig dertil R.I.J.
3 Hemming Jensen svar:
Er ligesom Hans Petersens H.I.S.
4. Rasmus Hansen svar:
Være lige så R.H.S.
5. Hemming Christensen svar
Er lige så H.C.S.
6. Lars Pedersen svar:
Være lige så L.P.S.
7. Annes Povlsens svar:
At han ej kunne betale mere end 5 rdlr. Pr td. A.P.S.
8. Rasmus Povlsen svar:
Er lige som Annes Povlsens R.P.S.
9. Olle Hansens svar:
Er lige så O.H.S.
10Christian Larsen svar:
Er at sige lige som Hans Petersens, undtagen at få den fornødne hjælp af Førslev Godsers bønder til hjælp efter landvæsnets forordning til grave arbejdet og videre C.I.S.
11 lars Hansen:
Gav intet svar.
12. Jens Povlsen svar:
At han ikke kunne indgå på mere end 5 Rdlr I.P.S.
13. Olle Ollesens svar:
Er lige så O.O.S.
14. Peder Povlsen svar:
Er lige så.
15. Peder Olsens svar:
Jeg forbeholder mig høje herskab lovte efter rettelig indtil jeg ser min lod, kan jeg så tåle at betale mere så er jeg dertil villig. P. Olsen.
16. Olle Mikkelsens svar:
Er lige som Peder Olsens O.M.S.
17. Olle Povlsens svar:
Han vil betale lige som hans Pedersen O.P.S.
18. Niels Jensen svar:
Er ligeså N.I.S.
19. Jørgen Hansens svar:
At han befrygter sig at love at udbetale så mange penge-- var ellers ikke til stede.
20 Jacob Pedersens enke svar:
Kunne ikke give noget svar.

Her i dette brev kan deres velædelhed var ulige Fodby mænds svar er på den til os sende P.M. om udskiftningen. Jeg jens Nielsen kan forsikre dem om at vi aldrig bliver enige om samme ---- mine tanker er derfor dem, at så snart høje herskab vil have den nåde for os at udskifte os skal det ikke komme an på at indgå en akkord med vore høje herskab så snart den for os er tålelig, da vi i nødigst forventning havder en stadig tro til vores høje herskab at de vil os det vel. --- de lovede 5 Rdlr. På tønden hart korn er jo alle Fodby mænds villig at udbetale efter Høje herskab nynne løfter som sker på Gunderslevholm --- og dette kan jeg forsikre dem at så snart at Fodby mænd får deres lodder at se kan de være vis på at vi alle indgår den akkord i at betale 3 ò til på tønden når de 3 første år er forløbne og må nyde hjælp af Førslevgårdens bønder til udskiftningen.

Fodby den 3 Januar 1791

Jens Nielsen.




Kirketiende fra Fodbygård
Lavet af John larsen efter Frede lunds papire.

Landbrugsministeriet København d. 29. Oktober 1904

I skrivelsen af 9. Juni d. a. har hr. tiendekommissæren indberettet, at vederlaget for kirketienden af forskellige ejendomme i Fodby sogn og den de pågældende ejendomme påhvilede arvefæsteafgift til Fodbygård Hovedgård, hvis ejer tillige ejer kirketienden er fastsat til en fast ydelse. De nævnte ejendomme er bortsolgte fra Fodbygård på det tidspunkt, da tienden endnu blev ydet i kærven, er umuligt at få oplyst, hvor stor en del af den samlede afgift der er kirketiende, har de udbedt dem nærmere instruktion med hensyn til den kendelse, der ifølge tiendeafløsnings lovens §1 3.stk. skal afsiges til bestemmelsen af hvor stor en del af afgiften der skal anses for kirketiende og altså afløses efter nævnte lov.

Efter at man i denne anledning har brevvekslet med ministeriet for Kirke og undervisnings væsnet, skal man til efterretning tjenstlig melde, at landbrugeministeriet må holde for, at tiende vederlaget i de her omhandlede tilfælde i lighed med den i loven af 12. December 1860 §5 givne regel bør bestemmes til samme beløb som er bestemt for hver af de to andre tiender, eller hvis de er ulige størrelser, til middelværdien.

Det tilføjes, at kendelsen efter ministeriets anskuelse bør afsiges på det i tiendeafløsnings lovens §10 omhandlede møde, og at man vil finde det rigtigt, at der i bekendtgørelsen om mødets afholdelse optages en tilkendegivelse om, at kendelse vil blive afsagt, for at tienden ejeren og tiendenyderne, inden kendelsen afsiges kunne få lejlighed til at fremsætte de bemærkninger i sagen, som de måtte finde anledning til. Hoslagte bilag tilbagesendes.

P. M. V.

Volf / L. P. Larsen fmd.

Til tiendekommissionen for Sorø Amt 5. Kreds

Afskriftens rigtighed bekræftes

Hyllinge den 1. December 1905

Chr. Larsen

Tiendekommissær

d. 14 dec. 1904

Anbefalet

I anledning af vedlagte skrivelse fra ejerne af 18 arvefærtgårde i Fodby skal jeg bede dem meddele mig, om de har noget imod det i skrivelsen indeholdte at erindre, navnlig om de erkender, at den i skrivelsen omhandlede afgift efter sin oprindelse og beskaffenhed er tiende og som sådan genstand for afløsning samt til hvor stor del af ydelsen de ansætter ydelsen

Hr. godsejer Bencard til Fodby gård

 

Erbødigst Chr. Larsen

Til hr. Chr. Larsen, tiendekommisær for Sorø Amts 5. Kreds Hyllinge

Anbefalet

I skrivelse af 14 dec. F. a. har hr. tiendekommissæren ved fremsendelsen af den hoslagt tilbage følgende skrivelse af 6. Dec. F. a. fra ejerne af 18 arvefæstegårde i Fodby By under Fodbygård gods ønsket mi erklæring om hvorvidt jeg måtte have noget at erindre imod, at en del af den bemeldte arvefæstegårde påhvilede arvefæsteafgift betragtes som kirketiende og således eventuelt kan blive genstand for afløsning i henhold til loven af 15 maj 1903.

Jeg skal i den anledning og efter at den fornødne undersøgelse har været foretagen, tillade mig at meddele, at de nævnte arvefæsters opfattelse beror på en misforståelse af forholdet. Gårdene i Fodby bleve i året 1798, efter først at være udskiftede, af den daværende ejer af Fodbygård solgte til fæsterne tillige med den hver enkelt lod påhvilende kirketiende uden kontant købesum, man mod en årlig arvefæsteafgift af 7Rdl. 1 mark td. Gammelt hartkorn.

Ved dette køb blev Fodby gårdmænd altså fritagne for forpligtelsen til at udrede tiende til kirken for fremtiden -- det erindres at tiende dengang ydedes i kærven, ikke med et bestemt årligt vederlag -- og forholdet er således rettelig dette, at arvefæsterne selv eje kirketiende af deres gårde, og denne tiende vil således i henhold til loven §1 4de. Stykke bortfalde af sig selv uden afløsning, og afløsning her ville også, således som sagen forholder sig være en anomali, idet tienden er købt af yderne, altså for længst afløst.

Det fremgår i øvrigt af her på Fodbygård herværende ældre dokumenter at det ved bøndergodsets salg oprindelig har været hensigten at overdrage gårdmændene i Fodby hele sognets kirketiende, og det vides også, at de Fodby mænd i sin tid have ind krævet tiende af Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm, men da afhændelsen stødte på vanskeligheder i Canceliet ordnedes sagen således at fæsterne i Fodby ved købet af gårdene hver især kun fik sin egen gårds tiende (kirketiende) modensmedens ejeren af Fodbygård fremdeles vedblev at være ejer af kirketienden af Bistrup, Skraverup og Stenbækshlom hvilken tiende senere ved forandringer af 19 maj 1826, konfirmeret samme år 8 juli og 20 marts 1855 konfirmeret 21 juni samme år blev bestemt til faste årlige vederlag, tilsammen 20 td. 5skp. 2fdk. Byg hvilket af udgøre Fodby Sogns kirketiende der også i dette omfang gentagne gange har været genstand for køb og salg.

Da den på gårdene i Fodby hvilende arvefæste afgift således ikke helt eller for nogen del kan betragtes som kirketiende, ligesom den ej heller kan være genstand for udpantning eller og der nogen anden til tiender knyttet forret kan jeg ikke erkende at loven af 15 maj 1903 kan finde anvendelse herpå og jeg tager min ret forbeholden i den enhver henseende i anledning af den fremsatte påstand om en afløsning, ligesom jeg navnlig aldeles bestemt protesterer imod at nogen del af arvefæsteafgiften, der er indbefattet under den det Scheel Plessenske Fidiekommis tilkommende prioetets pant ret i Fodby gåde henlægges til Fodby kirke som tjenende til sikkerhed for kirketiende ejerens forpligtigelse.

p. Fr. Rostok 11 feb. 1905 ærbødigst

Bengard

14 05 hr godsejer Bengard deres ærede svarskrivelse i sagen Fodby arvefæstegårdmænds kirketiende .

Til tiendekommissær husejer Chr. Larsen Hyllinge

Bekendt med kirketiende ejeren hr. godsejer Bencards protest skrivelse i anledning af de 18 Fodby arvefæstegårdmænds påstand om at få afløst efter tiendeloven, den i arvefæsteafgiften indbefattede kirketiende til Fodby kirke, finder jeg anledning til følgende bemærkninger!

Hr. godsejeren vil gøre gældende, at kirketienden i 1795 er købt af arvefæsterne og meddeler, at på Fodbygård beror gamle papirer som skuldevise, at det oprindelig havde været den daværende kirketiende ejers mening at sælge til Fodby gårdmænd hele kirketienden --- denne sidste påstand må absolut bero på en misforståelse, da jeg har liggende for mig flere dokumenter 1795 - 96 - 97 skrevne af Christian Hjort Kgl. Majestæts birke - skriver og notarius publicus boende på Gunderslev holm og under samme segl -- hvoraf fremgår, at der i disse år er ført en vidtløftig sag netop om de Fodby gdm. Kirketiende, idet gårdmændene ville gøre gældende, at de efter de oprindelige arvefæstebreves ordlydsmente sig berettiget til for den deres gårde pålagte afgift, at oppebære kirketienden af byerne Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm, en påstand som straks blev indanket af kirketiende ejeren og efter at der blev nægtet Kgl. Konfirmation på denne opfattelse blev arvefæste brevene forandret derhen, at det tydeligt udtryktes kun at omhandle den på hver gård faldende tiende til Fodby kirke altså kan det ikke have været kirketiende ejerens mening at ville sælge hele tienden for mod denne opfattelse protesterer han .

Der er i det hele taget ikke tale om at sælge nogen del af tienden, hvis så havde været, vilde der formentlig med det samme bleven pålagt de 18 gdm. En forholdsvis forpligtigelse til at vedligeholdelsen af Fodby kirke, da det her drejede sig om meget over 1/3 af sognets kirketiende, og det havde dog set rent galt ud om hele tienden blev solgt uden nogen sådan forpligtigelse -- nej der er ikke i arvefæstebrevene tale om salg af kirketienden, det syntes mig tydeligt nok når der i de gamle arvefæstebreve hedder ! Arvefæsteren betaler årlig bestemt afgift i stedet for landgilde, småredsel, hoveri og kirketiende 5rdl. 3mark og dernæst for arvefæste retten 2rdl. i alt 7rdl. 3mark pr td. Hartkorn.

Når dernæst hr. godsejeren gør gældende, at der ***ilig kan afløses nogen af den engang fastsatte arvefæsteafgift fordi denne skal være sikkerhed for i Fodbygårds gods indestående fideikommiskapital, så ved jeg ikke med hvilken ret hr. godsejerenken godtgøre, at arvefæsteafgiften af de 18 gårde skulde være det eneste sikkerhed for denne oprindt indestående 45250kr -- det var dog ret naturlig om der for dette var sikkerhed foruden i disse også i Fodbygård de derunder hørende Skoven og al anden interesse .

Ser man nu imidlertid hen til at arvefæsteafgiften af de 18 gårde i Fodby andrager 18 gange 122,20kr = 2199kr 60øre og

4% af gæld til det Plessenske Fidikommis 45250kr = 1810kr

Bliver der en rest af 389kr 60øre

Da nu konge og præstetienden hver ens for alle de ofte nævnte 18 gårde i Fodby er ansat til 1td. Rug, 1½td. Byg og 1½td. Havre, tør man vel gå ud fra, at regne kirketienden af samme størrelse, da når det årlige vederlag herfor skulle fastsættes må man have regnet med de derværende priser, og disse ses vel bedst af kapitelstaksten, denne er for de 2 forgående år :

Rug byg havre

1793 3rdl 1m. -- sk 2rdl. 1m. --sk. 1rdl. 3m. --sk

1794 3rdl. 3m. -- 2rdl. 5m. --- 1rdl. 5m. --

6rdl. 4m. --sk 5rdl. -m. --sk. 3rdl. 2m. --sk

Middel 3rdl. 2m. --sk 2rdl. 3m. --sk 1rdl. 4m. --sk.

For 1rd rug --------- 3rdl. 2mark 0sk.

For 1½td byg -------- 3rdl. 4mark 8sk.

For 1½td havre --------2rdl. 3mark 0sk

i alt 9rdl 3mark 8sk. Eller 19kr 16øre af hver af de 18 gårde i alt

344kr 88øre eller 44kr 92øre mindre end de 389kr 60øre der blev rest af arvefæsteafgiften efter at renten af fideikommis kapitalen var betalt, ville man tage 10 års kapitelstakst for salget nemlig årene 1785--1794 ville det blive 18kr 39øre pr gård eller af alle 18 gårde 331kr 02øre der var altså efter daværende priser ( og der kunde dog ikke lægges andet til grund) ret rigelig såvel til forrentning af fideikommis kapitalen som til erstatning for kirketienden m. m. Det er derfor min indstændige anmodning til tiendekommissæren ( eventuelt kommissionen) at denne sag må blive taget under den nøjeste overvejelse , og forhåbentlig derved få det gunstigst resultat for de 18 gdm. i Fodby

Fodby den 21 februar 1905

Ærbødigst

Knud Lund

1 af de 18 gdm. I Fodby

Fodby den 21 februar 1905

Gode ven

Hermed 2policer for no. 335 af forhøjelsen 21 port. Er de 20 port. Fra hans moder no. 34 som udgår. Der er altså kun betalt for en port.

Da jeg kom hjem fra dig forleden tænkte jeg noget over den tiendesag, og så syntes jeg, at noget af det godsejeren fremførte ikke burde stå uimodsagt. Jeg tænkte rigtignok også på, at hvad jeg kunde anføre, kunde komme frem ved tiendemødet, men mente dog alligevel, det var bedst, om du kunde tænke lidt over det i forvejen. Nu var det jo slemt nok, at jeg ikke havde godsejerens skrivelse liggende for mig, der hører jo noget til at kunde huske alt rigtig for at se det en gang. Derfor når jeg nu sender dig indlagte vil jeg bede dig gennemse det, og se om det kan gå an til at vise andre ( til dig gør det jo ikke noget) og dernæst selv beholde det, eller eventuelt sende mig det til omskrivning. Dette at godsejeren anfører, at Plessen fra først havde tænkt, at sælge bønderne alt tienden er galt, han blev tværtimod så vred på bønderne for den af dem opstillede fordring, at han ville tage arvefæsteskøderne fra dem igen. Nu forstår du mig vist nok, det var jo kedeligt om jeg skulde have husket først og lagt andet i godsejerens skrivelse end hvad der står, men jeg ville nødig bebyrde dig med anmodning om afskrivning af den lange skrivelse, du har vist nok at gøre det foruden.

Venlig hilsen

Knud Lund

Jeg syntes ellers at du har været heldig med at imødegå godsejerens skrivelse. Du kan nu selv få lejlighed til at gennemse den i forhold til den vedlagte afskrift. Når denne uge er forbi vil Fodby tiendelister blive sendt til ministeriet tillige med alle bilag og den af dig udarbejdede imødegåelse går med ifald du ikke har noget derimod vil du ikke have den med ind så tilføj ordet privat ovenover.

Venlig hilsen

Chr. Larsen

Fodby den 23 februar 1905

Tak for det tilsendte. Når jeg har sat privat over mit indlæg i tienden sagen er det navnlig fordi jeg jo ikke har noget mandat til at optræde for de andre gdm. I Fodby, men kun underskrive mig som en af dem. Ellers mener jeg ikke at fejltagelserne i mit indlæg er så store at det gør noget (havde jeg haft godsejerens skrivelse liggende for mig var det ang. På et enkelt punkt blevet noget anderledes) men jeg finder ingen grund til at lave det hele om.

Det gør formodentlig ikke noget om det kommer med til ministeriet eller ej, derimod kunde du dog godt vise den mand i Sorø (eller hvor) som du vilde rådføre dig med forinden du afsagde kendelse, denne opfattelse af sagen set fra bøndernes side.

Venlig hilsen

Knud Lund

 

d. 18 januar 1905 I anledning af at der under benævnelsen refusion fra Harrested Hovedgård, af gården Pedersdals ejer indbetales ar årligt vederlag 1td. Rug og 1½td. Byg til Harrested Hyllinge kommunes kasse, forhen til lærerembedet i Hyllinge tillader jeg mig at spørge det ærede sogneråd om det anser den nævnte ydelse for at være tiende og påstår den afløst i henhold til tiendelove. I bekræftende fald, anmoder jeg det ærede sogneråd om at tilstille mig oplysninger om oprindelsen til ydelsen af nævnte refusion.

Til Marvede Hylinge Sogneråd

Undertegnede arvefæstegårdmænd i Fodby bemyndiger herved gårdejer Knud Lund, Fodby til på vore vegne, at forhandle om, og afgive erklæringer i anledning den af os forlangte afløsning af den i vor arveafgift indbefattede kirketiende.

Fodby den 14 juli 1905

H. Hansen, Rasmus Hansen, Niels Mortensen, N.C. Poulsen, Jens Jensen, M. Madsens enke, H. J. Jensen, S. Hansen, Chr. Hansen, Lars Hansen,

J. Petersen, Knud Lund, ***** matr. Nr. 14-15, Chr. Jensen, Hans Madsen, Christen Eriksen, R. Rasmussen.

Tiendekommissionen

København den 5. December 1906

 

Det meddeles dem herved, at tiendekommissionen under dags dato har stadfæstet den af tiendekommissæren for Sorø Amts 5. Kreds den 26 oktober f. a. afsagte kendelse angående kirketienden af en del arvefæstegårde i Fodby, dog således, at den del af arvefæsteafgiften, der kan afløses som kirketienden, udgør 17kr 95øre for hver gård.

En udskrift af den af kommissionen afsagte kendelse er samtidig hermed tilstillet tiendekommissæren, hvem man har anmodet om at give sagens parter eller deres befuldmægtigede lejlighed til at forsyne sig med en genpart af kendelsen, såfremt der derom måtte blive rettet henvendelse til ham.

P. K. V.

A Gryner / Oluf A Krabbe

Til gårdejer Knud Lund Fodby

 

Til tiendekommissionen

Med den høje tiendekommissions skrivelse ad 19 februar d. a. har jeg gennem tiendekommissæren modtaget et indlæg, dateret 11 januar 1906 ved overretssagfører Hansen Næstved, som sagfører for godsejer Bencard, Fodby-gård i sagen angående kirketienden af Fodby 18 arvefæstegårde. I den anledning skal undertegnede som befuldmægtiget for bemeldte arvefæstere tillade sig at fremføre følgende.

I ovennævnte indlæg lægges der en meget stor vægt et såkaldt pro memoria af 31 december 1790, et dokument, hvori den daværende godsforvalter søger at formå Fodby bønder til selv at overtage arbejdet og udgifterne ved byjordenes udskiftning, og i så fald lover han dem flere gode ting, deriblandt at han vil gøre forestilling til herskabet om, at de må beholde deres egen samt Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm byers kirketiende. Men selv om man nu kunde gå ud fra, at godsejeren i dette stykke var enig med sin forvalter, hvad man dog ingenlunde kan, hvilket tydeligt fremgår af den strid, der i de følgende år førtes mellem godsejeren og Fodby bønder om retten til kirketienden af de 3 andre byer, så kan det afgørende i denne sag jo ikke være, hvad den ene eller anden kan have haft til hensigt på et tidligere stadium af sagen, men hvad det kommer an på, må jo være det, som de to parter endelig enedes om denne sag betræffende, og som fandt sit udtryk i vore skøders §4, hvori det hedder, “ I stedet for landgilde, småredsel, hoveri og kirketiende af denne gårds egen avling betaler arvefæsteren til mig og efterfølgende herligheds ejer 5rdlr. 1mk. o. s. v. “ bilag V. Heraf fremgår det formodentlig ganske klart, at vi betaler kirketiende indbefattet under vor afgift til Fodbygård.

Når dernæst modparten i sit indlæg fremhæver, at ordet “overdrage” bringes bl. a. i en tilskrift på medfølgende skøde (bilag p) og deraf vil bevise vor ejendomsret til Kirketienden, da må herimod bemærkes, at ifald det virkelig havde været meningen, at overdrage os dertil svarende ydelse til kirken jfr. Vort tidligere indlæg (bilag m) at ordet “overdrages” skulle kunde opfattes ensbetydigt med “ bortfalde”, således at kirketienden af Fodby By kunde anses for uden videre at være bortfalden ved den efter skødernes §4 trufne overenskomst, kan man aldeles ikke gå ind. I så fald kunde det komme til at se slemt ud for vore kirker, hvis således en tiende ejer ved et pennestrøg kunde lade over 1/3 af en kirkes indtægt bortfalde. Heller ikke er vi i stand til at anerkende den forskel, som modparten vil gøre mellem tiende ejer og tiendenyder med hensyn til at yde bidrag til kirkens vedligeholdelse.

Vi må mene, at er vi tiende ejer, så må vi også siges at være tiendenydere og således være pligtige til at deltage i udgifterne til kirken.

Det næste hovedpunkt i modpartens indlæg går jo ind på, at vise urigtigheden i, at kirketienden ved tiendekommissærens kendelse er sat lige med præstetienden 1td. Rug, 1½td. Byg og 1½td. Havre, idet det bestrides at kirketiendens størrelse i 1798 kan siges at være ubekendt.

Dette er vist ganske rigtigt, efter som tienden den gang ydedes i kærven. Men ville man ellers som af modparten krævet, søge et grundlag i de daværende forhold for bestemmelse af kirketiendens størrelse, da skulle det vistnok være vanskeligt, at finde noget bedre at henvise til end netop det vederlag i korn, som, som præstetienden i sin tid er ansat til. Thi de 3 tiender i et sogn til præst, kirke og konge, er jo som regel lige store. Og det beror jo på ukendskab til de faktiske forhold, når modparten udtaler, at der ligger mangfoldige år mellem 1798, da skøderne udstedtes og så det tidspunkt da præstetienden gik over fra ydelse i kærven til en fast kornafgift.

Thi dette skete ved tiendeforening af 11 marts 1802. Så de to tidspunkter ligger netop hinanden så nær, at man her har det allerypperste holdepunkt i de datidige forhold til en bestemmelse af kirketiendens størrelse. I øvrigt kan man med hensyn til dette punkt indskrænke sig til at henvise til landbrugsministeriets skrivelse af 29 oktober 1904 (bilag 2)

Når modparten dernæst hævder, at det vil være åbenbart uretfærdigt at fradrage hans mandant c. 40kr eller 1/3 af hans årlige herskabelige afgift i form af kirketiende, da kan dertil bemærkes, at vor kirketiende ved afløsning efter tiendeloven ikke vil andrage c. 40kr, men kun c. 33kr og desuden mister godsejeren, ved afløsningen, så længe han tillige er kirketiende ejer, jo ikke en øre, men får fuld erstatning efter tiendeloven.

Vor hensigt med at begære afløsning af den os gårdmænd påhvilende kirketiende har jo ej heller været at berede godsejeren tab, men derimod den ganske nærliggende at hævde vor formodentlige ret til at nyde den samme fordel af tiendeloven som andre tiendeydere, en fordel som jo ikke går ud over tiende ejeren, men derimod ydes af staten.

I forhold yin foranstående andrage vi da på, at tiendekommissærens kendelse i denne sag må stå ved magt.

Fodby den 7 marts 1906




Tiendekommissionen

København den 30 april 1906

I den af godsejer Bencard til Fodbygård hertil indankede sag angående kirketiende af 18 arvefæstegårde i Fodby BY og sogn er der fra appelllanteur befuldmægtigede, overretssagfører Jørgen H Hansen fremkommet udlagte d. 6. April d. a. daterede indlæg.

Idet man vedlægger sagens øvrige dokumenter (19 aktstykker), skal man anmode dem om som befuldmægtiget for de pågældende arvefæstere såfremt de måtte finde anledning til yderligere at udtale dem i sagen -- inden uger at tilstille kommissionen deres indlæg, hvormed samtlige hosliggende dokumenter forvendtes tilbagesendte.

Idet man henleder deres opmærksomhed på, at appellantens sagfører har udtalt ønske om at give personligt møde her i byen kommissionen, skal man særlig bede sig underrettet om, hvorvidt også de på appelindstævnedes vegne måtte ønske at give personligt møde, i hvilket tilfælde de skal få nærmere oplysning om tiden og stedet for mødet. Man tilføjer dog, at kommissionen ikke anser et sådant møde for nødvendigt, idet der såfremt der fra appelantuer side skulde fremkomme noget nyt i sagen, herfra vil blive tilstillet dem ******* om indholdet af det fremkomne, for at de kan få lejlighed til at udtale dem derom.

P. R.V.

A Gryner/ Oluf A Krabbe

 

Til Hr. gårdejer Knud Lund, Fodby

 



Til tiendekommissionen

I gensvar på modpartens sidste indlæg dateret 6 april 1906, i sagen angående kirketienden af Fodby 18 gårde skal man tillade sig at bemærke følgende. Modparten indrømmer den af os gjorte påstand, at det i denne sag er det afgørende, hvad der står i vore arvefæsteskøder angående kirketienden. Denne indrømmelse betragter vi som meget værdifuld, da udtrykket i vore skøders § 4 om dette spørgsmål forekommer os særdeles klare. Imidlertid vil modparten dog have, at promimoret og og bøndernes påtegning på dette yder et såre vigtigt bidrag til den nærmere forståelse af bemeldte §4.

Hertil er nu at bemærke, at i promimorit træder spørgsmålet om kirketienden slet ikke i forgrunden. Det er et aktstykke som væsentlig drejer sig om udskiftning af byens jorder og udflytning af nogle gårde, samt at formå bønderne til ene, at påtage sig de dermed forbundne udgifter og arbejde. Og hvad særlig angår bøndernes der på tegnede svar, da ses det ikke, hvorledes disse kan tjene til støtte for modpartens påstand, eftersom den eneste af bønderne, der nævner kirketienden i sit svar, nemlig den første Hans Pedersen, udtrykkelig siger , at han ikke vil betale 5rdlr. for hver td. Hartkorn, når” tillige måtte blive iberegnet korn og små landgilder og kirketienden efter høje herskabets lister “.

En hel række af bønderne erklærer dernæst at deres svar er ligesom Hans Pedersens, og de andre nævner slet ikke kirketienden i deres svar. Hvad der altså i bøndernes svar på promomerit siges om kirketienden, at de kræver den iberegnet i den bestemte afgift pr td. Hartkorn svarer jo på det nøjeste til hvad der siges i vore skøder §. I stedet for landgilde ----- og kirketienden betaler arvefæste ren o. s. v., Følgelig bekræfter disse bønders påtegnede svar på promomrit netop vor påstand, i denne sag, og ikke modpartens.

Når dernæst modparten gør gældende at påtegningen på skøderne viser at kirketienden i overensstemmelse med forslaget i provomerit overdrages arvefæsteren sammen med gården og ifølge sit tidligere indlæg opfattede denne overdragelse som værende lig at tienden uden videre er bortfalden, da må man gøre opmærksom på at hvis denne opfattelse er rigtig, så ville der hvis det nævnte forslag i promomorit, der jo gik ud på at Fodby bønder skulle beholde kirketienden af alle sognets byer, i sin helhed var gået igennem, være fremkommet følgende mildest talt besynderlige forhold, at Fodby bønder havde fået hele kirkens tienden uden spor af forpligtigelse over for kirken, medens godsejeren havde haft alle forpligtigelserne uden spor af tilsvarende indtægt.

Et sådant forhold syntes dog at så ejendommeligt, at det lades formode at modparten her er inde på en ganske fejlagtig opfattelse. Langt naturligere syntes følgende betragtning af sagen at være. Det er ikke den i sig selv klare og tydelige §4 i vore skøder, der skal fortolkes ved hjælp af det i påtegningen på reversalerne af skøderne brugte sammenfattelse, og derfor mindre tydelige udtryk overdrage men at det forholder sig lige omvendt. Det pågældende udtryk skal forklares overensstemmende med §4 i skøderne, som det svarer til. I øvrigt henholder man sig til, hvad der i vort forrige indlæg er bemærket om dette punkt.

Man må dernæst fastholde, at kirketiendens størrelse i 1798 er ubekendt, fordi tienden ydedes i kærven, og at det følgelig nu ved afløsning af tienden må være ret og rigtigt overensstemmende med tienden loven, at sætte den lig præstetienden, som også antaget i tienden kommissærens kendelse. Den af modparten i hans forrige indlæg gjorde beregning af kirketiendens værdi ud fra promomorit og arvefæsteafgiftens størrelse kan man ikke anerkende for skikket til at danne grundlag for en bestemmelse af allisnings summens størrelse, da pengenes værdi dengang og nu er så forskellige. Dengang kostede 1td. byg f. a. efter kapitelstaksten for 1797 4kr nu godt 9kr -- Man må fastholde, at skal der i det hele taget gås tilbage til disse gamle tider, så haves det sikreste holdepunkt i datidens forhold, for bestemmelsen af kirketienden størrelse i den 4 år senere fastsatte præstetienden.

Modpartens bemærkning om landbrugeministeriet skal man selvfølgelig ikke indlade sig på. Men når modparten dernæst udtaler at det af os er indrømmet at godsejeren vil lide et føleligt tab af indtægt ved en mulig afløsning af hans vedligeholdelses pligt over for kirken, dersom vor forordning om kirketienden afløsning sker fyldest, da må det bemærkes, at derom har vi intet anført i vort indlæg. Vi har kun sagt, at så længe han fremdeles er kirketienden ejer kan han intet som helst tabe ved at vi får kirketienden afløst, og hvor længe godsejeren vil vedblive at være dette beror jo ganske på ham selv i følge tiendeloven. I øvrigt henholdende os til hvad i tidligere indlæg er anført i sagen og med bemærkning at jeg i henhold til tienden kommissionens skrivelse af 30 april d. a. giver afkald på personlig møde for kommissionen, skal jeg herved tillade mig at indlade sagen til den høje tienden kommissions afgørelse.

Fodby den maj 1906

Ærbødigst

Knud Lund

 

Udskrift

Af

Den ved lov af 15. Maj 1903 anordnede tiendekommissions kendelses-protokol .

År 1906 den 5. December blev af tiendekommissionen i sag no. 18 om afløsning af kirketienden i Fodby by

afsagt sålydende.

Kendelse:

Under den nærværende sag har ejeren af Fodbygård, godsejer Bencard til tiendekommissionen påanket en den 26 oktober 1905 af Tiendekommissæren for Sorø Amt 5. Kreds afsagt kendelse angående afløsning af kirketienden i Fodby By.

Det er oplyst under sagen, at den daværende ejer af Fodbygård ved arvefæsteskøder, daterede 29 oktober 1798 overdrog fæsterne i Fodby deres gårde ret til at til at sælge og ansætte, bl.a. på vilkår, at fæsterne i stedet for kontant købesum, skulde betale en fast årlig afgift. Om denne afgift hedder det i §4 af de pågældende skøder således :

I stedet for landgilde, småredsel, hoveri og kirketienden af denne gårds egen avling, betaler arvefæsteren til mig og efterkommende herligheds ejere 5rdl. 1M. siger -, pr td. gårdens hartkorn samt desuden for arvefæsterettigheden 2rdl. -- siger to rigsdaler pr td., tilsammen 7rdl. 1m. Pr td. hartkorn årlig .

De undværende ejere af disse arvefæstegårde, nemlig Niels Mortensen, N. J. Jensen, Christian Jensen, Lars Hansen, Jens Pedersen, Knud Lund, A. Andersen, Rasmus Rasmussen, H. O. Hansen, Chr. Jensen, Rasmus Hansen, Hans Madsen og Christian Eriksen have nu påstået, at en del af denne deres ejendomme herefter påhvilende afgift afløses efter Tienden loven af 15 maj 1903 som kirketiende, samt at denne beregnes til samme størrelse som præstetienden, medens appellanter, som herligheds ejer, har protesteret imod, at nogen del af afgiften afløses som kirketiende, og subsidiært, såfremt sådan afløsning finder sted, har protesteret imod, at kirketiendens størrelse sættes lig præstetiendes. -- Ved den ovennævnte kendelse af 26 oktober 1905 har tiendekommissæren eragtet, at en del af den omhandlede afgift er kirketiende og at denne del bør afløses i henhold til tiendeloven, samt at kirketiendens størrelse bør ansættes lig præstetiendens, og denne kendelse er herefter anført, af herligheds ejeren appelleret til Tiendekommissionen.

Appellanten gør principalter gældende, at ingen del af den nævnte afgift kan afløses som tiende, efter som kirketienden ved den nævnte bestemmelse i arvefæsteskøderne helt er overdraget arvefæsterne, som nu altså ejer deres tiende. Heri kan der dog ikke gives appellanten medhold. Arvefæsteskødernes §4 stiler kirketienden sammen med landgilde, småredsel og hoveri og for alle 4 afgifter bestemmes en samlet afløsnings sum ag dette må for kirketiendens vedkommende betyde det same som det betyder for de andre 3 afgifters vedkommende, nemlig at de tidligere tildeles ubestemte og varierende naturelpræstationer af produkter og arbejde afløses af en afgift i penge af en bestemt størrelse -- Derimod findes der i nævnte §4 eller andetsteds i arvefæsteskødet, intet som kunde antyde, at man ved afløsnings summen for kirketiendens vedkommende tilsigtede andet eller mere end en afløsning af den tidligere ydede tiende i kærven, og navnlig en overdragelse af selve rettigheden at oppebære tienden, og at og at en sådan overdragelse ikke har fundet sted fremgår også af den omstændighed, som er uomtvistet mellem parterne, at arvefæsterne aldrig har ydet nogen som helst bidrag til kirkens vedligeholdelse --. Herimod kan det ikke komme i betragtning at det af appellanten fremlagt såkaldt promemorie af 31 december 1790 fremgår, at den daværende godsforvalter under forhandlinger med fæsterne i Fodby By om udskiftningen af deres jorder, tilbød at overdrage fæsterne ikke alene deres egen tiende, men også kirketienden af de andre byer i sognet; thi disse forhandlinger som ligger 8 år forud for udstedelsen af arvefæsteskøderne førte ikke til noget resultat. -- Ikke heller kan det tillægges nogen betydning, at de hos appellanten beroende reversaler af arvefæsteskøderne, eller i al faldet nogle af dem, have en af vedkommende arvefæster underskreven påtegning om at tienden af de 5 huses afgrøde på olden ikke under den i dette arvefæsteskøde ommeldte og mig overdragne tiende er indbefattet Thi ganske afset fra, hvorvidt der overhovedet under de foreliggende omstændigheder vilde kunne tillægges det nærværende udtryk nogen videre betydning, må det bemærkes, at det, således som det f. eks. Fremgår af forordningen om landskatten af 15. April 1818 §2, i tidligere tid var sprogbrug at sige, at tienden var overladt eller overdraget tiendeyderen, når denne ikke ydede tienden i kærven men betalte en afgift i stedet for.

Der kan herefter ikke være nogen tvivl om, at en del af den arvefæsterne pålagte afgift må kunne forlanges afløst som kirketiende, og spørgsmålet bliver herefter, hvor stor en del af afgiften der kan forlanges afløst. -- I så henseende har appellanten, i henhold til en beregning, der støtter sig på nogle opgørelser i det ovennævnte promemorie påstået, at denne del af afgiften ikke kan sættes højere end til 10kr af hver gård. Promemoriet indeholder imidlertid ingen oplysninger om størrelsen tiendeydernes præstationer, men omtaler kun, for hvilken pris tiende ejeren formentes at ville overdrage kirketienden med den derpå hvilende forpligtigelse til kirkens vedligeholdelse og til fæsterne i Fodby By, men heraf kan intet sikkert udledes om størrelsen af tiendeydelsen. --

Fra de indstævnedes side er det gjort gældende, uden at være modsagt af appellanten, at præstetienden ved forening af 11 marts 1802 er fastsat til 1td. Rug, 1½ td. Byg og 1½ td. Havre for hver af de omhandlede gårde, samt at kongetienden udgør samme beløb, og at kirketienden derfor må antages at have udgjort samme beløb. Dette findes også at måtte tiltrædes, idet man i mangel af anden oplysning om kirketiendens størrelse må gå ud fra, således som det også er forudsat i l. 12. December 1860 §5, at alle 3 tiender er lige store. At man ikke ved denne ansættelse sætter kirketienden for højt, bestyrkes også derved, at kirketienden for de andre jorder i Fodby Sogn, som afløstes ved under sagen fremlagte tiendeforeninger af 19. Maj 1826 og 20. Marts 1855 gennemgående er sat højere end kirketienden for gårdene i Fodby By, når denne bliver sat lig med samme gårds præstetiende. Herefter står endnu det spørgsmål tilbage, hvorledes værdien af denne kirketiende skal beregnes. De indstævnede syntes i så henseende at gå ud fra, at værdien i overensstemmelse med lov af 15 maj 1903 §1, 2 punkt sidste del, skal beregnes efter gennemsnittet af kapiteltaksten for årene 1892 - 1903; men dette er ikke muligt. Det er nemlig ubestrideligt, at kirketienden ved de oftnævnte arvefæsteskøder er ansat til en uforanderlig årlig pengeafgift, nemlig en del af den samlede afgift af 5rdl. 1mark pr td. Hartkorn, og som følge heraf er det denne faste årlige pengeafgift, der må lægges til grund for Tiendeafløsningen, jfr. Lovens §1, 2. Punkt 1ste del. -- Man må altså udfinde hvilken del af den samlede afgift af gårdene, kirketienden kan antages at udgøre, og dette kan kun bestemmes ved Kapitelstaksterne på den tid særlig efter gennemsnittet af kapitelstaksterne for de sidste 10 år før arvefæsteskøderne udstedtes, altså årene 1788--1797 jfr. Reglen i tiendelovens §2b.--- Ifølge de af statens statistiske Bureau i 1904 udgivne Kapitelstakster i ældre og nyere tid , udgjorde kapitelstaksterne for de nævnte 10 år i gennemsnit for de 3 sædarter rug, byg og havre, henholdsvis 3rdl. 28skill., 2rdl 29skill. Og 1rdl. 47skill., og kirketienden kan derfor for hver gård ikke være sat højre end til

1td. Rug ------- 3rdl. 28skill.

1½td. Byg ------ 3rdl. 43skill.

1½td havre ----- 2rdl. 23skill.

I alt 8rdl 94skill. Eller nu 17kr 95øre.

Herefter vil den indankede kendelse vel kunde stadfæstes, men den nærmere begrænsning, at den del af arvefæsteafgiften, som kan afløses som kirketiende, kun udgør 17kr 95øre for hver gård, hvorved skal bemærkes, at der ikke i den efter de oprindelige arvefæsteskøders udstedelse forløbne tid ses at være sket anden forandring i den fastsatte afgift, end at denne nu er omsat i kronemønt .

Thi kendes for ret

Den indankede kendelse bør ved magt at stande, dog således, at den del af arvefæsteafgiften som kan afløses udgør 17kr 95 øre for hver gård..

----------------------------------

Udskriftens rigtighed bekræftes

A. Gryner / Oluf Krabbe

Formand i tiendekommissionen

 

 

 

 

Kirketiende i byg













Hartkorn





Vederlag



Bistrup









Matr.nr

Navn

Td.

Sk.

Fd.

alb.


Td.

Sk.

Fk.

2 a-b

Knud Poulsen

8

5

3

2 3/4


7

5

0

3abcd

H. Hansen

8

0

1

2 3/4


7

1

0

4abcd

H.P.Jensen

7

0

2

1 3/4


6

2

0

5a,b

Lars Olsen

7

3

0

2 3/4


6

7


6a,b,c,d,e










f,g,h,i,j,l,m,n,o










7a,b

Kristen Nielsen

7

3

1


6

7

0

8a,b

R. Rasmussen

8

3

0

1 3/4


7

5

0

9a,b,c

R. Andersen

8

6

2

2 3/4


7

5

0

10a,b,c


10

4

0

0


8

4

2


Skraverup









1

H. Chr. Hansen

7

4

0

0


4

3

0

2a,b

Peder Nielsen

9

1

2

2


5

1

3a,b

Niels Pedersen

8

2

3

½


5

1












Stenbæksholm









1a,b

Jens Jakobsen

7

7

1

2 3/4


5

1

2

J. Pedersens enke

7

7

2

0


2

3

3

L. M Pedersen

5

4

0

0


2

3

1 5/6

4a

samme skraverup







7

4a,b

C. Nikolaisen

10

2

0

1 3/4


3

7

3

5a

R. Pedersen

9

0

0

½


4

7

1 1/4

6

Niels Nielsen

8

2

1

2 3/4


4

4

3 1/4

7

H. Chr. Hansen

8

5

1

1 1/4


4

4

3 1/4



frede lunds efterladte papire

Kommentarer

Frits Botman

09.01.2016 13:51

Dejlig historie Conny og det er det som er vigtigst!

conny

09.01.2016 10:25

det er da muligt at du er bedre til at stave men jeg GØR hvad jeg kan og det bliver jeg ved med det kan være du er et unikum til det .

Bo Hansen

08.01.2016 21:02

Spændende historie, men synd den er så ufatteligt dårligt skrevet. Fyldt med stavefejl og ligeledes store grammatiske fejl....synd for historien

conny

09.01.2016 09:38

beklager meget at jeg er ordblind.

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden