Fodby Smedje 1906-1920

Smeden i Fodby Holger Christensen.

En stille formiddag over kaffe, en rullepølsemad og en tør Whisky, fortæller han om sit liv.

Jeg er født i Skellerup Svendborg sogn, hvor min far var smed og husmand. Far hed Frederik Christensen og mor hed Johanne, de blev gift i Skellerup i 1895. Min far har fartet meget omkring, da han var ung, var han bland meget andet beslagsmed i den amerikanske hær. Jeg nåede aldrig længere end til Fodby, i en alder af 23 år. Jeg er vokset op i Skellerup og er født 12 oktober 1901“, siger han medens han puster røg ud fra en Flora Danica.

Man bemærker hans hænder der har format til at side på en smed. “Det var i 1925 jeg kom hertil og har været her i 40 år. Jeg blev gift med Marie, hun er fra Haslev, og så talte jeg meget Fynsk, til tider svær at forstå, men det gik jo alligevel. Vi havde jo landbrugskrisen i trediverne, med det nytter jo ikke noget at sætte sig og sukke, vi kæmpede videre“.

Smeden stopper op et øjeblik i sig talestrøm, og ser ud af vinduet på foretagsomheden uden for smedjen. På skiltet udenfor står der, Smedje og Cykelhandel.

Jeg kan skaffe alt” siger han, og tilføjer “jeg har det dårligt, hvis jeg ikke kan. Nu er det jo ikke så meget cykler, men mejetærskere, traktorer og landbrugsredskaber det drejer sig om. Vi har bygget til her, hvert år, og har fået en ganske pæn forretning ud af det. Da vi startede, havde vi en omsætning på et halvt hundrede tusinde. Nu ligger vi på tre til fire millioner.”

En nydelig mand er smeden , en solid krop, tæt ved garderhøjde. Ansigtet er åben, med milde øjne, under svære øjenbryn, som man dog, har en anelse om, kan trække sig sammen, til en buldrende torden.

Han går ud i køkkenet efter mere kaffe og siger “jeg står op klokken 5 og arbejder til jeg ikke orker mere. Har det bedst med at der sker noget omkring mig. Jeg har nogle gode medarbejdere, kunder og en dejlig egn med dejlige mennesker”.

Smeden sidder uroligt, og sender en besked ud til sine folk og fortsætter så, “ jeg har nu haft vinden i ryggen, da først krigen var overstået, begyndte der at ske en masse i landbruget. Arbejdskraften forsvandt, og det blev maskinerne, der erstattede mændene. Men det er blevet vanskeligere at handle i dag, konkurrencen er større, og udviklingen inden for maskiner er stor”.

Smeden fortsætter “ Mange gange har vi sagt til landmanden dette er det nyeste inden for maskiner og så inden for et par år købt det tilbage til jernprisen. Men hvis landmanden hele tiden vil vente på den nyeste model får han jo aldrig mekaniseret”.

Man aner en mand der kun sidder ved skrivebordet når det er højst nødvendig. Hans liv er i bevægelse, han henter nogle gamle fotografier frem og siger “ man skal nu ikke undervurdere landmændene, de ved meget om maskiner i dag. De kan selv vurdere tingene, de vil jo helst have meget for den gamle maskine og den nye skal ikke koste noget.

Konkurrencen i dag sørger for at priserne går ned.”

Fodby - smeden fortæller videre “ Jeg har en lille gård i Fodby på 30 tønderland, som jeg er meget glad for. Besætningen består af brugte maskineri staldene, og på markerne er den enten korn eller solbær. Vi har 7 tønderland med solbær, som er en ganske god afgrøde. Det er jo også rat at have noget at falde tilbage på, når jeg en dag holder op her i smedjen”. Han siger underfundigt “Hvis jeg da ellers får tid”

Fodby smeden holdt 40 - års jubilæum 1 februar 1965, det blev holdt i Fodby forsamlingshus hvor der var åben hus. Som smeden sagde “man kunne bare falde inden for“.


Henning Ingvordsen fortæller.

Han er født den 24 Maj 1924, hans far var udlært Smed i Menstrup, og var derefter svend i Fodby en årrække. Hvorefter han i 1920 køber Menstrup smedje. Her vokser Henning Ingvordsen op, og kommer i lærer i Fodby Smedje 1942 til 1944

Smedjen i Fodby var brændt samtidig med Toftegård, det forgik således. Smedemester Hans Petersen brændte papir af i sin esse, og der fløj gnister op af skorstenen, antændte stråtaget, og det brændte. Ilden bredte sig til Toftegård hvor der kun blev Stuehuset tilbage.

Henning havde værelse ovenpå Smedjen og spiste hos Sired og Karl Christiansen. Under 2 verdenskrig , skar smeden tørv i Øllerup Mose, hvad han absolut ikke tjente penge på det var først da han gik over til at grave tørvesmuld og lave briketter at det gav overskud.

Henning husker at han var ude på Egesgave hos fru Fridriksen for at sætte hasper på mad - skabene så hun kunne sætte hængelåse på . For som hun sagde pigen gik og spiste mellem måltiderne.

En anden gang var han hos Fru Christoffersen på Meritzhøj i Bistrup, hun skulle have sat en varmtvandsbeholder op. De havde da også fået den sat op, med da den ikke skulle bruges lige med det samme skulle vandet lukkes ud af beholderes, for ikke at frostsprænges. Henning gik tilbage for at lukke det ud . Men blev jeget ud med føn og klem der skulle ikke lukkes noget ud Fru Christoffersen var nemlig begyndt at gøre rent, allerede før de ude af huset.

En anden gang var der blevet drukket en øl sammen med hr. Christoffersen og efterfølgende blev stolen vasket af efter brug. Der skulle jo være rent. Hvidere fortæller han at der blev skoet mange heste i Fodby smedje og siger at da Jens Jensen på Dyernose døde var hans sidste ord, hold jer til Tori 2, det går i ikke fejl af, det var hans hingst, han var meget glad for heste.

I 1948 rejser Henning hjem til Menstrup for at afløse sin broder, der skulle være soldat. Knud og Henning overtager Menstrup smedje i 1956 og har arbejdet i smedjen indtil 1991 hvor han blev folkepensionist.

næstved tidende  og henning Ingvordlsen menstrup