fodby by

fodby by

Røverne i Skraverup Skov.

I 1867 november måned den 19 og 27, blev der anmeldt røverioverfald i Skraverup skov. (Går ud fra at det er Borgnakke skov man taler om) den først der blev slået ned var en Indsidder og fiskehandler med trækvogn fra Fodby Old Lars Hansen, der bliver slået ned og frarøvet 5 kr. Han blev mishandlet af to mænd så meget at der var blod på vejen dagen efter. Der blev angivet anmeldelse til herredsfogeden i Førslev.

Den anden var en arbejdsmand Søren Rasmussen fra Åderup, der søndag den 27 november var på vej hjem, og blev slået med en hård genstand. Han faldt næsegrus ned på vejen og slog ansigtet til blods. Hvorefter de rullede han ned i grøften og gemensøgte ham og fratog ham 6 rb. Han gik derefter ind i til et hus i Stenbæksholm. Det blev anmeldt dagen efter til Politiet i Næstved, der anmeldte det til Herredsfogeden i Førslev.

Overfaldende blev slået op i mange af landet aviser. De to overfaldne personer blev derefter afhørt i herredsfogedkontoret, først i december 1867. Her måtte de begge indrømme at det hele var opspind løgn fra enden til anden.

Herredsfogeden ser sig nødsaget til at skrive i Næstved Tidende 14 december følgende;

De formentlige overfald i Skraverup Skov

Efter hvad der er os meddelt, havde de to personer, nemlig arbejdsmand Søren Rasmussen Åderup og fistehandler Lars Hansen Fodby Old, der havde foregivet at være blevet overfaldet og udplyndrede i Skraverup skov, ved et i går i Øster Flakkebjerg herreds politiret afholdt forhør afgivet tilståelse om at deres foregivender og fortællinger herom er aldeles opdigtede.

Tilbage står så hvorfor så denne løgn, tjaaaaaaaa sandsynligvis har de mistet deres penge på Karrebæksminde kro ved kortspil og druk, og skulle have en god forklaring for at komme hjem.

Næstved Tidende november og december 1867

Folkefesterne i sognet.

Folkefesterne i sognet, startede allerede i 1873, hvor der blev holdt fest for årsdagen for slaget i Fredericia. Overskuddet gik til sygeforeningen. I 1870-erne holdt både Vallensved og Menstrup fest i Bøssevænget. På et senere tidspunkt, blev der også holdt fest i Saltø Skov, ved Uglebjergård. Festerne holdt ikke op, før langt efter 2 verdenskrig, hvor man ikke, havde så stort behov for at mødes på denne måde.

Senere blev det hele, rykket ud til Margrethehøjen og engen ved siden af. Her var der en firkantet plads til Venstre for højen, hvis du står på højen, og ser ud mod vandet. Festerne var som regel, til fordel for et eller andet, det kunne være, Understøttelses foreningen, sygekassen, Karrebæk Fiskeriforening, Ungdomsforeningerne i Fodby og Bistrup. Eller et kirkeligt opråb, hvor de omkring liggende kirker, havde slået sig sammen for at tale deres sag. Der var også Sct. Hans ved Margrethehøjen. Her blev der holdt taler sunget og brændt bål af. Sejlbåden Susåen, sejlede i mange år til Borgnakke skov.  Eller bare et almindeligt foredrag, blev også holdt der.

Alle festerne ved Margrethehøjen, var som regel med kapsejlads, taler, tombola kraftprøver, sang, spisning og dans, og til slut fyrværkeri. Ungdomsforeningen opførte gerne, et skue - eller syngespil.

Det vigtigste, var nok budskabet i talerne, opråbet, informationen til folket, og så overskuddet, der gik til et godt formål. Men selvfølgelig, kom folk for at more sig, og møde andre, eller mødet sin hjertenskær. De kom med sejlskibet Susåen, eller i flere vognladninger, ja endda nogle til fods, fra Næstved og omegn.

Karrebæk Fiskeriforening, holdt kapsejlads hver år, ved Borgnakke, med fest til. Kirkerne i Fodby, Karrebæk, Vallensved, Marvede holdt sommermøder, med ”hvidtøl” og misionsmøder. Endda nogen fra Næstved har brugt stedet, bland andet Borgerværnet som marcherede fra Næstved til Borgnakke.   

Diverse årgange af Næstved Tidende.

Fodby Sygeforening.

Foreningen stiftedes 4 februar 1872 i Fodby skole, og trådte i kraft den 1 marts samme år. Der var 150 medlemmer. Af formænd har der været Knud Lund de første 9 år, derefter sognefoged Jens Petersen Fodby, 7 år, Lærer Schøndorff, Bistrup, Gårdmand Knud Poulsen Bistrup, Gårdmand H.C Hansen Stenbæksholm, der alle var formænd 1 år. Derefter var Hans lund formand i en del år.

Foreningen begyndte med at yde pengehjælp, fri læge, og frit medicin. Men dette kunne dog ikke holde, da man også senere, havde fri sygehus, skønt der indkom store bidrag til foreningen, bland andet ved en folkefest ved Bøssevænget i juni 1873. Man blev nødt til at fritage medicinen, til egenbetaling.

I 1878 indmeldte man sig i De forenede Sjællandske sygekasser. Det lettede noget på budgettet, da loven indtrådte. Man var således en af de første, der opnåede stats anerkendelse. Man havde nu fået fast grund under fødderne. Og fik tilskud fra staten.

Da man blev 25 år, i juni 1897 holdt man jubilæum fest i Borgnakke skov ved og på Margrethehøjen. Her var taler og kapsejlads, underholdning af Fodby sangforening, Keglebane, tombola, beværtningstelte, spisning og dans, og fyrværkeri kl 11. desuden var der faneindvielse, af foreningens nye flag, der var skænket af kvinderne i sognet.

Man har også holdt fest til fordel for sygeforeningen i 1892, i Saltø skov i øverste have, hvor man holdt sækkevæddeløb og kraftprøver, riffelskydning, taler, hornmusik og dans. Herunder sygekassefest 1915-20 Borgnakke

 

Foreninger i Fodby sogn.

Det har nu ikke skorte på fritidsmangler i Fodby sogn her er de fleste. Nogle overlever ret kort tid andre levede i lang tid. Gymnastikforeningen lever inu. De der levede længst var de politiske foreningen og Brugsforeninger, husmandsforeningen og så Fodby foredragsforening.

Fodby Forbrugsforening (1878 indtil den lukker)

Fodby afholdsforening (Indtil 1912)

Afholdsforeningen Stjernen (Fra 1912 og frem til 1945)

Foredragsforeningen (1878- of frem til en gang i 50-60-ne)

Husmandsforeningen

Ungdomsforeningen Fremtiden (1900 og frem til efter anden verdenskrig)

Ungdomsforeningen Bistrup (under 2 verdenskrig)

Haglskadeforeningen

Venstreforeningen

Hesteavlerforeningen

Gymnastikforeningen (1905 indtil nu)

Kontrolforeningen Prøven

Hesteassuranceforeningen (fra 1903)

Venstre vælgerforening (fra 1903)

Kvægassuranceforeningen

Sygeforeningen (1900-40-ne)

Sparemærke foreningen (under 2 verdenskrig)

Fastelavnsforeningen

Telefonforeningen

Den radikale venstreforening

Fodboldforeningen (nu lang sammen med gymnastikforeningen)

Haglskadeforeningen fra 1903

Brandassuranceforeningen

Foderstofforeningen

Låneforeningen (fra 1921 til under 2 verdens krig).

Tyreforeningen (1887-90)

Husflid foreningen (kort tid i 1920-30)

Landarbejderforeningen

Socialdemokratisk forening

Sønderjysk forening

Idrætsforeningen

Jagtforeningen

Husmoderforeningen

Fodby Pastorat 1838.

Fodby Sogn havde 4 byer og en hovedgård.

Det samlede Arial er 3945 tdr. Land.

Antal mennesker 747.

Der var 357 tdr. land skov.

Der var 1 præstegård, skolerne, hovedgården, 1 ejendomsgård, 1 ejendomsboelsted, 17 arvefæstegårde, 19 fæstegårde, 1 fæsteboelsted, 65 fæstehuse med jordlod, og 16 fæstehuse uden jordlod.

Sognets beliggenhed var lavt og dets jorde jævne, for det meste leret og vandholdige. Mod syd grænser jorden op til stranden, så klimaet var fugtigt og tåget. Jorden var dog mere sandede i byerne Skraverup og Stenbæksholm.

Hestenes antal var 250, heraf 38 plage og føl og blandt føllene 4 forædlede med engelsk blod.

Kvægets antal 809 heraf 69 tyre og stude og 221 unghøveder.

Fårenes antal 646, med får, lam, vædre og beder.

Svinenes antal 217 med store svin og grise.

Bistader 59 og optaget i 1837 28 stader.

Sommer staldfodring var ikke indført, gærde og hegn blev ikke vedligeholdt. Haverne blev ikke dyrket. Hvorimod husflid ikke blev forsømt. Sognet havde tørveskær og brænde kunde købes i de nærliggende skove. Sognet havde enkelte kilder, dog blev de ikke vedligeholdt. En bibeskæftigelse var fiskeri. Der er mindre end i Karrebæk sogn. Kornvarene afsatte man i Karrebæksminde.

I sognet ligger Fodbygård 159 tdr. land, der var indrettet i 9 marker. Svingploven benyttes, ingen staldfodring, der er 70 køer og nogle unghøvedere og får. På gårdens marker er 3 gode kilder.

Fodby pastorat havde 2 landskoler, hvori tilsammen årligt undervises 116 skolebørn. Skolevæsnet havde en årlig indtægt fra det Plessentske legat i alt 132 rigsdaler. Skolernes gæld var 250 rigsdaler. Desuden var der lånt til skolens ombygning 1000 rigsdaler. Skoledistriktets årlige udgift i Penge og naturalier anslået til penge er 471 rigsdaler.

Fattigvæsnet ejede et legat på 300 rigsdaler, Jacob Hansen der var fiskemester for Geheimnråd Plessen og havde sin bopæl i Borgnakke, have givet 100 rigsdaler, til de fattige i Fodby sogn, uden dog at oprette et gavebrev, men har indleveret denne sum i Geheimrådens kasse. Hvorefter renten årligt af geheimråden blev udelt. Summen er derefter af en anden blevet forøget til 300 rigsdaler og en fundats er blevet oprettet.

Fattigvæsnet havde et fattighus, hvori der var indlagt 10 fattige almisselemmer . Desuden forsørges 20 andre fattige uden for fattighuset og 6 trængende får midlertidig understøttelse. De fattiges årlige antal er 36.

Kommunen havde årligt udgivet i penge og naturalier for 455 rigsdaler.

Næstved Tidende 1938

 

Skole stridigheder i sognet.

 

Skolerne har til alle tider været sognets stridspunkt, mellem byerne Fodby, Skraverup, Stenbæksholm, Bistrup og Ydernæs. Man har til alle tider, været uenig og har ligget i strid, om dens placering. Bølgerne nåede så højt at en beboergruppe fra Ydernæs, Skraverup og Stenbæksholm, drog ind til kulturministeriet, for at begrunde deres sag. I 1912 havde børnetallet nået nye højder, og det var nødvendig at reformere skolerne. Man havde drøftet sagen i sognerådet og skolekommunionen. Sognerådet indstillede at man, byggede en Forskole i Fodby og en Forskole i Bistrup skoledistrikt, beliggende ved skovfoged boligen ved Saltø skov.

 

Fra skolekommunionen side indstillede man at man byggede en Forskole i Fodby og en Hovedskole ved Stenbæksholm. Desuden hævdede de at man skulle tage hensyn til beboerne i Ydernæs og Stenbæksholm og Skraverup. Der var der på dette tidspunkt 45 børn der endnu ikke var skolepligtige. Foruden disse to forslag var der indkommet et tredje, nemlig at bygge en forskole i Fodby og en i Stenbæksholm, samt at leje eller bygge en forskole i Bistrup.

 

Man holde møde den 25 november 1912 i forsamlingshuset, hvor 79 beboere var mødt op. Efter fremlæggelsen af forslagene, var der en hidsig og lidenskabelig debat i 2 timer. Hvorefter man gik over til at lave en afstemning blandt deltagerne. Men 59 mod 14 stemmerblev det vedtaget at lægge en forskole i Fodby og en hovedskole i Stenbæksholm.

 

Så skulle man tro det var afgjort, men der er sognerådsvalg i marts 1913, hvor der blev valg nye ind i sognerådet. Nu var der kun venstremænd i rådet, og skole sagen havde en stor betydning ved valget. Beboerne i Ydernæs Stenbæksholm og Skraverup sender i november 1913, en gruppe ind til kulturministeren for at forlægge sagen for ham.

 

Men i december 1913, giver ministeren tilladelse til at bygge en forskole i Skraverup huse, og samtidig udtaler ministeren at spørgsmålet om Bistrup hovedskole flytning optages til forhandling i ministeriet. Sognerådet vedtager den 12 december 1913, at bygge en forskole i Fodby og en i Skraverup huse.

 

Men så let går det ikke en gruppe beboere indkalder til møde i forsamlingshuset om drøftelse af skoleforholdene og for at udtale en misbilligelse af sognerådets flertal i skolespørgsmålet. Kun et mindretal af sognerådet var mødt op. Man diskuterede i hen ved et par timer, hvorefter man gik i gang med afstemning. De sognerødder der var mødt op udvandrede før afstemning. Sognerådet får i marts 1914 en skrivelse fra kulturministreet, om at henlægge spørgsmålet af skole sagen, foreløbig, men sognerådet fastholder sin beslutning og bygning af forskoler.

 

Man bygger skolerne i løbet af sommeren 1914, men indvielse den 7 december 1914, klokken 14-30 i Skraverup huse og ved 16 tiden i Fodby. Hvorefter man gik i forsamlingshuset og holdt en større festlighed med spisning.

 

Men spørgsmålet om hovedskolet er stadig ikke løst og nye stridigheder er på vej, men for en aften er den skrinlagt men vin og mad og dans.

 

Den varme kartoffel Skolebyggeriet i Fodby sogn

Næstved Avis maj 1941

Det store skolemøde i Fodby, ende i kaos, i Forsamlingshuset. Man har i sognet i årevis været uenige om skolespørgsmålet. Beboerne i nedensognet følte at sognerådet bare trak sagen om fornyelse og ombygning af Bistrup skole i langdrag.

Sognerådsformanden Hans lund siger: Sognerådet havde henvendt sig til arkitekt Tidemann Dal havde fået udarbejdet et projekt til bygning af en ny skole med gymnastiksal og sløjdlokale ved Fodby skole. Men på grund af krigen var sagen henlagt.

 Skovridder Wieland siger: Vi er mange der i det nedre sogn, som syntes at der kunne være et større initiativ i skolesagen. Skovridderen nævnte betydningen af fornyelsen på skoleområdet. Han mindede om et møde, da man troede sagen skulle tages op. Men først et år senere havde sognerådet henvendt sig til en arkitekt, nu var der gået 3 år siden dette møde.  Først 7 uger efter Næstved avis første omtale af sagen havde man taget sagen op. Sognerådet havde brugt 4 uger på at indkalde til mødet her.

Det er nødvendig at finde en erstatning for den hundrede årig skole i Bistrup, der har lerklinede væge som rotterne løber lige igennem. Vi ved intet om fremtiden men vi ved at manglerne ved skolen i Bistrup ikke er blevet mindre med årene.

H. C. Hansen Skraverup siger: Hvad har vi gjort for ungdommen? Hvordan ser kommenenes økonomi ud? Hvor mange penge har kommunen sparet sammen til løsning af skolesagen? Skal vi se kredsen rundt, er der ikke en kommune der ikke for længst har ofret 100000 kr. til 150000 kr. disse kommuner er dårligere stillet end Fodby. Hvad har vi gjort for ungdommen her, ikke en smule. Da projektet blev udarbejdet var prisen 115000 kr. nu ligget det på 180000 kr.

Gdr. Jens Frederiksen efterlyste en plan fra sognerådet og Lærer Høgsvig fremkom med den oplysning at sognerådsformanden flere gange havde lovet, Bistrup skole er fuldkommet forældet. Jeg er hold hen med snak i henved 10 år. Hvad er sandheden? Der er arbejdet umådeligt langsomt.

Hans lund siger: der er lavet et udkast hvor der var tænkt at lave en skolebygning med særskilt lærerboglig. Det ville koste 125000kr. dertil var ikke beregnet spildevand og udgifter til gymnastiksal og sløjt lokale, det ville koste 55000 kr. oveni.

Bang Petersen erklærede at nutidens unge var forvænnet de havde ikke brug for badning. Hertil svarede amtskonsulenten for skoler at det tros alt var billigere at forbygge en at helbrede for i kristid for tuberkulose.

H.c. Hansen efterlyste kraftig en diagent og mente at sognerådet budte have udarbejdet en nøjagtigt overslag over hvorledes skolebyggeriet ville inkludere på kommunens økonomi. Hvis det bliver ved på denne måde ender det med at vi ikke får nogen ny skole i hvor tid. Det er meget forkert at henstillingen for år tilbage blev siddet overhørig. Hvorfor gjorde i ikke noget Hans Lund. I har måske bare lavet tegningerne for at have dem som beredskab, hvis der skulle stilles spørgsmål. Forholdende er sådan i Bistrup skole at jeg ikke en gang ville byde mine høns at opholde sig på skolen.

Arbejdsmand Vilhelm Andersen udtalte: at der ikke kunne være tale om at børnene blev forvænnet i det skoledistrikt. Der skulle være blevet gjort noget for længst.

Hans Lund svare: kommunen har haft gæld da skolespørgsmålet sidst var taget op og at udgifterne ville blive 8000 9000 kr. det vil betyde en skattestigning.

Grd. Knud Jensen Skraverup: mente det var uforsigtig at bygge nu. Tiden var forpasset. Som formand for Venstreforeningen kom han med forskelige personlige udfald mod H.C. Hansen.

Grd. Thøger Fridrichsen: var ikke tilfreds med at skolesagen var blevet syltet, og han håbede at sognerådsformanden blev den lille i denne sag.

H.c. Hansen: beklagede Knud Jensens udtalelser, der ikke kom skolespørgsmålet ved, og udtalte at Knud Jensen ikke skulle skyde på nogen, da han vist nok havde svinget mellem flere partier.

Skovridder Wieland: beklagede at man ikke hold sig til skolespørgsmålet, og at det var sognerådsformanden der selv havde givet bolden op.

Knud Jensen: redegjorde for sin politiske fortid som han mente havde bevæget sig inden for venstre.

Sådan bølgede mødet frem og tilbage med udslag for og imod, og med angreb på de politiske meninger i henved 3 timer. Til sidst gik mødet i opløsning og enten gik man hjem eller man begynde at diskutere i grupper og sognerådsformanden erklærede at sognerådet nu var frit stillet med hensyn til skolespørgsmålet.

Den ny Centralskole Magretheskolen åbnede først en gang i 1960- erne

skolehistorie

Ulykker i Fodby sogn fra 1855 til 1862

Næstved avis fra 1855 til 1860

Peder Pedersen 48 år børstenbinder i Fodby, boede hos forældrene husmand Peder Christiansen og Mette Pedersdatter.  Han havde i december måned, været en tur i Næstved. Hen på eftermiddagen forlod han byen og gik hjemad i beruset tilstand. Det var begynde at sne, og han har formodentlig taget fejl af vejen, og er kommet ud på marken og faldet i et vandhul. Her er han dog kommet op igen. Og ud på aftenen er han kommet til sine forældres have, hvor man fandt ham ganske våd og forkommen. Man braget han ind, men han døde 1 time efter.

Nytårs morgen 1857, var der klokken 4.30 nedbrændt et hus i Bistrup, der tilhørte en enke der måtte flygte nøgen ud af huset, for at redde livet. I huset boede spækhøker og skrædder Lars Jensender mistede alt, hvad han ejede. Dette var assureret for 627 rigsdaler. Enken derimod havde derimod fået en del indbo ud. Lars Jensen blev mistænkt for at have påsat branden.

Juni måned 1857 var der lynbrand i Fodby på Petersens gård. Hvor stuehuset tag blev antændt og brændte. Men den voldsomme regn, der faldt forhindrede ilden i at brede sig. En stor del af ejerens indbo blev redet ud men blev ødelagt af regnen.

I 1858 var spækhøker og væver Lars Jensen igen på spil han havde det uheld at skyde sin kone i ryggen, så hun døde.

Juni 1859 arresteres Lars Jensen for mistanke for at lave en falsk fempundsseddel.

1860 april har Lars Jensen siddet 1 måned i Førslev arrest mistænkt for at købe sig falske vidner.

Juli 1862 Indtraf i Fodby en uheldig episode med en jagtbøsse, der var anbragt i smedjen som ikke ladt. Et ungt menneske lod en gloende jernladestok løbe ned i løbet, men det viste sig desværre at bøssen var lad. Jernstokken for i igennem hånden på det unge menneske, han måtte på sygehuset i Næstved.

Ulykker i Fodby sogn fra 1855 til 1862

Næstved avis fra 1855 til 1860

Peder Pedersen 48 år børstenbinder i Fodby, boede hos forældrene husmand Peder Christiansen og Mette Pedersdatter.  Han havde i december måned, været en tur i Næstved. Hen på eftermiddagen forlod han byen og gik hjemad i beruset tilstand. Det var begynde at sne, og han har formodentlig taget fejl af vejen, og er kommet ud på marken og faldet i et vandhul. Her er han dog kommet op igen. Og ud på aftenen er han kommet til sine forældres have, hvor man fandt ham ganske våd og forkommen. Man braget han ind, men han døde 1 time efter.

Nytårs morgen 1857, var der klokken 4.30 nedbrændt et hus i Bistrup, der tilhørte en enke der måtte flygte nøgen ud af huset, for at redde livet. I huset boede spækhøker og skrædder Lars Jensender mistede alt, hvad han ejede. Dette var assureret for 627 rigsdaler. Enken derimod havde derimod fået en del indbo ud. Lars Jensen blev mistænkt for at have påsat branden.

Juni måned 1857 var der lynbrand i Fodby på Petersens gård. Hvor stuehuset tag blev antændt og brændte. Men den voldsomme regn, der faldt forhindrede ilden i at brede sig. En stor del af ejerens indbo blev redet ud men blev ødelagt af regnen.

I 1858 var spækhøker og væver Lars Jensen igen på spil han havde det uheld at skyde sin kone i ryggen, så hun døde.

Juni 1859 arresteres Lars Jensen for mistanke for at lave en falsk fempundsseddel.

1860 april har Lars Jensen siddet 1 måned i Førslev arrest mistænkt for at købe sig falske vidner.

Juli 1862 Indtraf i Fodby en uheldig episode med en jagtbøsse, der var anbragt i smedjen som ikke ladt. Et ungt menneske lod en gloende jernladestok løbe ned i løbet, men det viste sig desværre at bøssen var lad. Jernstokken for i igennem hånden på det unge menneske, han måtte på sygehuset i Næstved.

Kommentarer

Henriette

11.06.2021 08:16

Det vil jeg da rigtig gerne kan det lade sig gøre i weekenden ?
Du kan få mit tlf nr så kan vi skrive eller ringe sammen om det 29212826

conny larsen

09.06.2021 13:20

Jeg har ikke tjekket beboere i nr 5 men gør det gerne angående nr 4 så var det der Dyremosegård lå inden den blev flyttet og nr 3 var der hvor Katrineholm lå inden den brænde og blev bygget andet sted

Conny Larsen

10.06.2021 08:45

Ok vi har et lille lokalarkiv i sognegården men det er aflåses vi kan aftale en tid så du kan se det

Henriette Munkholm de place

08.06.2021 10:03

Hej Conny
Kender du til hvem der har boet i huset på Fodbygade 5 og til hvorfor der ikke eksister en nr 3og4 ?
vi er lige flyttet her til fodbygade nr 5 og jeg er meget interesseret i Historien

Henriette

09.06.2021 18:28

Det må du meget gerne er der evt et lokal arkiv for fodby eller hvor man kan se noget for byen ?
tak :) Henriette

Karen Ibsen

01.12.2015 09:04

Bent, hvor hyggeligt, kan ligefrem registrere duften af skolen, Erik var en god pedel, der var orden og rent rent

conny larsen

09.06.2021 13:15

Jeg har ikke tjekket beboere i nr 5 men gør det gerne angående nr 4 så var det der Dyremosegård lå inden den blev flyttet og nr 3 var der hvor Katrineholm lå inden den brænde og blev bygget andet sted

Karen Ibsen

01.12.2015 08:47

Ja Kjeld, det var argumentet for plaseringen. Det undre mig ikke destro mindre, at der blev fyldt jord i en fordybning på sognerådsformandens mark, kun en kunne ha glæde af den plasering!

Bent Pultz Larsen

07.10.2015 11:50

Herlig læsning. Min far Erik Larsen var første pedel på Margretheskolen, vi boede som nabo til Karen Ibsen i øvrigt.
Min far blev født i Stenbæksholm, blev gift med Oda, byggede hus.. i Stenbæksholm

conny larsen

07.10.2015 13:20

tak for oplysningerne og jeg gik i klasse med din søster anne

Karen Ibsen

29.01.2015 17:43

Rigtig sjov at læse. Margretheskolen blev indviet 1962 og vi boede der. Jeg har aldrig forstået den placering, på en mark 1 km fra byen og anden bebyggelse.

Kjeld Hansen

28.11.2015 22:52

Med den placering lå skolen nogenlunde midt mellem de to skoler i Fodby og de to skoler i Bistrup - som den nye skole afløste.

conny

07.07.2014 09:14

tak for det jeg sidder jo med Frede Lunds pairer og prøver at sætte det sammen conny

Elsebeth Lund Nielsen

06.07.2014 22:27

spændende at finde disse billeder, min mor hed Agnes Lund og var født på Sand-
agergård. Hendes forældre var Jensigne og Hans Lund.

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden