Fodby By love fra 1650.

Hvornår denne lov er skrevet ved jeg ikke, men i en landsby hvor man var fælles om mark arbejdet og mange andre ting var det nødvendig af have visse love at rette sig efter. 75% af befolkningen arbejde ved landbruget. Folk blev ikke så gamle, da der ikke fandtes medicin, og man var ikke klar over at det var vigtig at vaske sig og at gøre rent, for at undgå smittefare. Mange blev kun 30-35 år gamle, man giftede sig ikke af kærlighed, men af nødvendighed.

I landsbylovene var der meddelelser om hvordan man skulle opfører sig og hvornår man skulle istandsætte gære for at kreaturerne ikke skulle bryde i gennem. De fleste poster i lovene angår markfreden, det hænde at en nabo stjal fra en anden. Uoverensstemmelser mand og mand imellem var almindelig i landsbyerne. Leddene skulle også være lukket, til bestemte tider, ellers skulle man betale bøder. De gjorde man hver gang man overtrådte nogle af lovene.

Når fattige døde skulle alle bymændene hjælpe dem i jorden eller fik man også en bøde. En anden bestemmelse var at men en gang om året skulle går rundt og tjekke hvert hus ildsted for at godkende det. Var det ikke godt nok faldt en bøde.

I byen var også en bestemmelse om at hvis en mand var syg, skulle man i fællesskab uføret det mangle arbejde.

Alt dette og meget mere skulle oldermanden og hans hjælpere, (granerne) holde rede i. De holdt bystævner vedtog og gav besked om angående fællesarbejder, landsbyen love og hvor stor bøde man skulle betale for overtrædelse.

Fodbys lov og vedtægter, som samtlige bymænd skal efterkomme og hvis nogen herefter ikke efterlever nedenstående, skal de af oldermanden og hans folk straffes og pantes.

Gud og æren.

Om gudsfrygt, sværgen, banden og gudsbespottelse
.
Først og fremmest for at alting kan begynde lykkeligt og fuldendes, skal alle søge guds hus eller kirken. Både husbonden, hustruen, deres børn og tjenestefolk, så vi flittigt af guds ord kan lærer hvorledes vi i liv og levned kristeligt bedst skal forholde os. Hvis nogen ikke har søgt sin rette sognekirke i 3 søndage uden af have været forhindret af sygdom, eller at have været i sin husbondens ærinde. Ej heller må der være unødigt sværgen og banden iblandt os selv eller vores børn og tyende. Ikke af helidagens gerning, ikke af modvillighed imod øvrigheden eller ander der haver at befale over os. Hvis dette ikke overholdes, gives bøde her for 1 rdr., 3 mark til de fattige og andre 3 mark til byen, desuden tiltales de efter hvad de har gjort.

Fodby Sogn havde 4 byer og en hovedgård.

Det samlede Arial er 3945 tdr. Land.

Antal mennesker 747.

Der var 357 tdr. land skov.

Der var 1 præstegård, skolerne, hovedgården, 1 ejendomsgård, 1 ejendomsboelsted, 17 arvefæstegårde, 19 fæstegårde, 1 fæsteboelsted, 65 fæstehuse med jordlod, og 16 fæstehuse uden jordlod.

Sognets beliggenhed var lavt og dets jorde jævne, for det meste leret og vandholdige. Mod syd grænser jorden op til stranden, så klimaet var fugtigt og tåget. Jorden var dog mere sandede i byerne Skraverup og Stenbæksholm.

Hestenes antal var 250, heraf 38 plage og føl og blandt føllene 4 forædlede med engelsk blod.

Kvægets antal 809 heraf 69 tyre og stude og 221 unghøveder.

Fårenes antal 646, med får, lam, vædre og beder.

Svinenes antal 217 med store svin og grise.

Bistader 59 og optaget i 1837 28 stader.

Sommer staldfodring var ikke indført, gærde og hegn blev ikke vedligeholdt. Haverne blev ikke dyrket. Hvorimod husflid ikke blev forsømt. Sognet havde tørveskær og brænde kunde købes i de nærliggende skove. Sognet havde enkelte kilder, dog blev de ikke vedligeholdt. En bibeskæftigelse var fiskeri. Der er mindre end i Karrebæk sogn. Kornvarene afsatte man i Karrebæksminde.

I sognet ligger Fodbygård 159 tdr. land, der var indrettet i 9 marker. Svingploven benyttes, ingen staldfodring, der er 70 køer og nogle unghøvedere og får. På gårdens marker er 3 gode kilder.

Fodby pastorat havde 2 landskoler, hvori tilsammen årligt undervises 116 skolebørn. Skolevæsnet havde en årlig indtægt fra det Plessentske legat i alt 132 rigsdaler. Skolernes gæld var 250 rigsdaler. Desuden var der lånt til skolens ombygning 1000 rigsdaler. Skoledistriktets årlige udgift i Penge og naturalier anslået til penge er 471 rigsdaler.

Fattigvæsnet ejede et legat på 300 rigsdaler, Jacob Hansen der var fiskemester for Geheimnråd Plessen og havde sin bopæl i Borgnakke, have givet 100 rigsdaler, til de fattige i Fodby sogn, uden dog at oprette et gavebrev, men har indleveret denne sum i Geheimrådens kasse. Hvorefter renten årligt af geheimråden blev udelt. Summen er derefter af en anden blevet forøget til 300 rigsdaler og en fundats er blevet oprettet.

Fattigvæsnet havde et fattighus, hvori der var indlagt 10 fattige almisselemmer . Desuden forsørges 20 andre fattige uden for fattighuset og 6 trængende får midlertidig understøttelse. De fattiges årlige antal er 36.

Kommunen havde årligt udgivet i penge og naturalier for 455 rigsdaler.