fodby by

Om Fodby bys Lov og vedtægter fra ca. 1650.

 

Hvornår denne lov er skrevet ved jeg ikke, men i en landsby hvor man var fælles om mark arbejdet og mange andre ting var det nødvendig af have visse love at rette sig efter. 75% af befolkningen arbejde ved landbruget. Folk blev ikke så gamle, da der ikke fandtes medicin, og man var ikke klar over at det var vigtig at vaske sig og at gøre rent, for at undgå smittefare. Mange blev kun 30-35 år gamle, man giftede sig ikke af kærlighed, men af nødvendighed.

I landsbylovene var der meddelelser om hvordan man skulle opfører sig og hvornår man skulle istandsætte gære for at kreaturerne ikke skulle bryde i gennem. De fleste poster i lovene angår markfreden, det hænde at en nabo stjal fra en anden. Uoverensstemmelser mand og mand imellem var almindelig i landsbyerne. Leddene skulle også være lukket, til bestemte tider, ellers skulle man betale bøder. De gjorde man hver gang man overtrådte nogle af lovene.

Når fattige døde skulle alle bymændene hjælpe dem i jorden eller fik man også en bøde. En anden bestemmelse var at men en gang om året skulle går rundt og tjekke hvert hus ildsted for at godkende det. Var det ikke godt nok faldt en bøde.

I byen var også en bestemmelse om at hvis en mand var syg, skulle man i fællesskab uføret det mangle arbejde.

Alt dette og meget mere skulle oldermanden og hans hjælpere, (granerne) holde rede i. De holdt bystævner vedtog og gav besked om angående fællesarbejder, landsbyen love og hvor stor bøde man skulle betale for overtrædelse.

Det vil være for omfattende at omsætte hele loven til nudansk, men her er første afsnit.

Fodbys lov og vedtægter, som samtlige bymænd skal efterkomme og hvis nogen herefter ikke efterlever nedenstående, skal de af oldermanden og hans folk straffes og pantes.

Gud og æren.

Om gudsfrygt, sværgen, banden og gudsbespottelse
.
Først og fremmest for at alting kan begynde lykkeligt og fuldendes, skal alle søge guds hus eller kirken. Både husbonden, hustruen, deres børn og tjenestefolk, så vi flittigt af guds ord kan lærer hvorledes vi i liv og levned kristeligt bedst skal forholde os. Hvis nogen ikke har søgt sin rette sognekirke i 3 søndage uden af have været forhindret af sygdom, eller at have været i sin husbondens ærinde. Ej heller må der være unødigt sværgen og banden iblandt os selv eller vores børn og tyende. Ikke af helidagens gerning, ikke af modvillighed imod øvrigheden eller ander der haver at befale over os. Hvis dette ikke overholdes, gives bøde her for 1 rdr., 3 mark til de fattige og andre 3 mark til byen, desuden tiltales de efter hvad de har gjort.

 

 

 

 

Næstved Arkiv

 

Fodby Pastorat 1838.

 

Fodby Sogn havde 4 byer og en hovedgård.

Det samlede Arial er 3945 tdr. Land.

Antal mennesker 747.

Der var 357 tdr. land skov.

Der var 1 præstegård, skolerne, hovedgården, 1 ejendomsgård, 1 ejendomsboelsted, 17 arvefæstegårde, 19 fæstegårde, 1 fæsteboelsted, 65 fæstehuse med jordlod, og 16 fæstehuse uden jordlod.

Sognets beliggenhed var lavt og dets jorde jævne, for det meste leret og vandholdige. Mod syd grænser jorden op til stranden, så klimaet var fugtigt og tåget. Jorden var dog mere sandede i byerne Skraverup og Stenbæksholm.

Hestenes antal var 250, heraf 38 plage og føl og blandt føllene 4 forædlede med engelsk blod.

Kvægets antal 809 heraf 69 tyre og stude og 221 unghøveder.

Fårenes antal 646, med får, lam, vædre og beder.

Svinenes antal 217 med store svin og grise.

Bistader 59 og optaget i 1837 28 stader.

Sommer staldfodring var ikke indført, gærde og hegn blev ikke vedligeholdt. Haverne blev ikke dyrket. Hvorimod husflid ikke blev forsømt. Sognet havde tørveskær og brænde kunde købes i de nærliggende skove. Sognet havde enkelte kilder, dog blev de ikke vedligeholdt. En bibeskæftigelse var fiskeri. Der er mindre end i Karrebæk sogn. Kornvarene afsatte man i Karrebæksminde.

I sognet ligger Fodbygård 159 tdr. land, der var indrettet i 9 marker. Svingploven benyttes, ingen staldfodring, der er 70 køer og nogle unghøvedere og får. På gårdens marker er 3 gode kilder.

Fodby pastorat havde 2 landskoler, hvori tilsammen årligt undervises 116 skolebørn. Skolevæsnet havde en årlig indtægt fra det Plessentske legat i alt 132 rigsdaler. Skolernes gæld var 250 rigsdaler. Desuden var der lånt til skolens ombygning 1000 rigsdaler. Skoledistriktets årlige udgift i Penge og naturalier anslået til penge er 471 rigsdaler.

Fattigvæsnet ejede et legat på 300 rigsdaler, Jacob Hansen der var fiskemester for Geheimnråd Plessen og havde sin bopæl i Borgnakke, have givet 100 rigsdaler, til de fattige i Fodby sogn, uden dog at oprette et gavebrev, men har indleveret denne sum i Geheimrådens kasse. Hvorefter renten årligt af geheimråden blev udelt. Summen er derefter af en anden blevet forøget til 300 rigsdaler og en fundats er blevet oprettet.

Fattigvæsnet havde et fattighus, hvori der var indlagt 10 fattige almisselemmer . Desuden forsørges 20 andre fattige uden for fattighuset og 6 trængende får midlertidig understøttelse. De fattiges årlige antal er 36.

Kommunen havde årligt udgivet i penge og naturalier for 455 rigsdaler.

Næstved Tidende 1938

 

Velkommen til vores hjemmeside

Den varme kartoffel Skolebyggeriet i Fodby sogn

Næstved Avis maj 1941

Det store skolemøde i Fodby, ende i kaos, i Forsamlingshuset. Man har i sognet i årevis været uenige om skolespørgsmålet. Beboerne i nedensognet følte at sognerådet bare trak sagen om fornyelse og ombygning af Bistrup skole i langdrag.

Sognerådsformanden Hans lund siger: Sognerådet havde henvendt sig til arkitekt Tidemann Dal havde fået udarbejdet et projekt til bygning af en ny skole med gymnastiksal og sløjdlokale ved Fodby skole. Men på grund af krigen var sagen henlagt.

 Skovridder Wieland siger: Vi er mange der i det nedre sogn, som syntes at der kunne være et større initiativ i skolesagen. Skovridderen nævnte betydningen af fornyelsen på skoleområdet. Han mindede om et møde, da man troede sagen skulle tages op. Men først et år senere havde sognerådet henvendt sig til en arkitekt, nu var der gået 3 år siden dette møde.  Først 7 uger efter Næstved avis første omtale af sagen havde man taget sagen op. Sognerådet havde brugt 4 uger på at indkalde til mødet her.

Det er nødvendig at finde en erstatning for den hundrede årig skole i Bistrup, der har lerklinede væge som rotterne løber lige igennem. Vi ved intet om fremtiden men vi ved at manglerne ved skolen i Bistrup ikke er blevet mindre med årene.

H. C. Hansen Skraverup siger: Hvad har vi gjort for ungdommen? Hvordan ser kommenenes økonomi ud? Hvor mange penge har kommunen sparet sammen til løsning af skolesagen? Skal vi se kredsen rundt, er der ikke en kommune der ikke for længst har ofret 100000 kr. til 150000 kr. disse kommuner er dårligere stillet end Fodby. Hvad har vi gjort for ungdommen her, ikke en smule. Da projektet blev udarbejdet var prisen 115000 kr. nu ligget det på 180000 kr.

Gdr. Jens Frederiksen efterlyste en plan fra sognerådet og Lærer Høgsvig fremkom med den oplysning at sognerådsformanden flere gange havde lovet, Bistrup skole er fuldkommet forældet. Jeg er hold hen med snak i henved 10 år. Hvad er sandheden? Der er arbejdet umådeligt langsomt.

Hans lund siger: der er lavet et udkast hvor der var tænkt at lave en skolebygning med særskilt lærerboglig. Det ville koste 125000kr. dertil var ikke beregnet spildevand og udgifter til gymnastiksal og sløjt lokale, det ville koste 55000 kr. oveni.

Bang Petersen erklærede at nutidens unge var forvænnet de havde ikke brug for badning. Hertil svarede amtskonsulenten for skoler at det tros alt var billigere at forbygge en at helbrede for i kristid for tuberkulose.

H.c. Hansen efterlyste kraftig en diagent og mente at sognerådet budte have udarbejdet en nøjagtigt overslag over hvorledes skolebyggeriet ville inkludere på kommunens økonomi. Hvis det bliver ved på denne måde ender det med at vi ikke får nogen ny skole i hvor tid. Det er meget forkert at henstillingen for år tilbage blev siddet overhørig. Hvorfor gjorde i ikke noget Hans Lund. I har måske bare lavet tegningerne for at have dem som beredskab, hvis der skulle stilles spørgsmål. Forholdende er sådan i Bistrup skole at jeg ikke en gang ville byde mine høns at opholde sig på skolen.

Arbejdsmand Vilhelm Andersen udtalte: at der ikke kunne være tale om at børnene blev forvænnet i det skoledistrikt. Der skulle være blevet gjort noget for længst.

Hans Lund svare: kommunen har haft gæld da skolespørgsmålet sidst var taget op og at udgifterne ville blive 8000 9000 kr. det vil betyde en skattestigning.

Grd. Knud Jensen Skraverup: mente det var uforsigtig at bygge nu. Tiden var forpasset. Som formand for Venstreforeningen kom han med forskelige personlige udfald mod H.C. Hansen.

Grd. Thøger Fridrichsen: var ikke tilfreds med at skolesagen var blevet syltet, og han håbede at sognerådsformanden blev den lille i denne sag.

H.c. Hansen: beklagede Knud Jensens udtalelser, der ikke kom skolespørgsmålet ved, og udtalte at Knud Jensen ikke skulle skyde på nogen, da han vist nok havde svinget mellem flere partier.

Skovridder Wieland: beklagede at man ikke hold sig til skolespørgsmålet, og at det var sognerådsformanden der selv havde givet bolden op.

Knud Jensen: redegjorde for sin politiske fortid som han mente havde bevæget sig inden for venstre.

Sådan bølgede mødet frem og tilbage med udslag for og imod, og med angreb på de politiske meninger i henved 3 timer. Til sidst gik mødet i opløsning og enten gik man hjem eller man begynde at diskutere i grupper og sognerådsformanden erklærede at sognerådet nu var frit stillet med hensyn til skolespørgsmålet.

Den ny Centralskole Magretheskolen åbnede først en gang i 1960- erne

 

 

Velkommen til vores hjemmeside

Ulykker i Fodby sogn fra 1855 til 1862

Næstved avis fra 1855 til 1860

 

Peder Pedersen 48 år børstenbinder i Fodby, boede hos forældrene husmand Peder Christiansen og Mette Pedersdatter.  Han havde i december måned, været en tur i Næstved. Hen på eftermiddagen forlod han byen og gik hjemad i beruset tilstand. Det var begynde at sne, og han har formodentlig taget fejl af vejen, og er kommet ud på marken og faldet i et vandhul. Her er han dog kommet op igen. Og ud på aftenen er han kommet til sine forældres have, hvor man fandt ham ganske våd og forkommen. Man braget han ind, men han døde 1 time efter.

Nytårs morgen 1857, var der klokken 4.30 nedbrændt et hus i Bistrup, der tilhørte en enke der måtte flygte nøgen ud af huset, for at redde livet. I huset boede spækhøker og skrædder Lars Jensender mistede alt, hvad han ejede. Dette var assureret for 627 rigsdaler. Enken derimod havde derimod fået en del indbo ud. Lars Jensen blev mistænkt for at have påsat branden.

Juni måned 1857 var der lynbrand i Fodby på Petersens gård. Hvor stuehuset tag blev antændt og brændte. Men den voldsomme regn, der faldt forhindrede ilden i at brede sig. En stor del af ejerens indbo blev redet ud men blev ødelagt af regnen.

I 1858 var spækhøker og væver Lars Jensen igen på spil han havde det uheld at skyde sin kone i ryggen, så hun døde.

Juni 1859 arresteres Lars Jensen for mistanke for at lave en falsk fempundsseddel.

1860 april har Lars Jensen siddet 1 måned i Førslev arrest mistænkt for at købe sig falske vidner.

Juli 1862 Indtraf i Fodby en uheldig episode med en jagtbøsse, der var anbragt i smedjen som ikke ladt. Et ungt menneske lod en gloende jernladestok løbe ned i løbet, men det viste sig desværre at bøssen var lad. Jernstokken for i igennem hånden på det unge menneske, han måtte på sygehuset i Næstved.