Præster og Kapellaner i Fodby.
Fodby kirke er fra slutningen af 1100-tallet, og begyndelsen af 1200-tallet. Den havde sin egen præst indtil 1555, hvor den i et klemmebrev blev anneks til St. Peders Sognekirke i Næstved. Det passede dog ikke sognets beboere så de gjorde så mange indsigelser at det lykkedes i 1583 at få sognekapellanen ved St. Peders kirke skulle bo i sognet.
Men det præstetiende sognet betalte var imidlertid blevet tillagt St. Peders kirke, så der var ikke nogen indtægt derfra. Det vil sige at kapellanen havde forfalden gård, hvor der ikke havde boet nogen i lang tid, og et jordtilliggende som var lejet ud til en bonde. Ja så var det forståeligt at det undertiden var meget knappe kår i præstegården. I hen ved 200 år var sognet anneks til Næstved, og betjentes af sognekapellaner.
Midt imellem Fodby og Skraverup viste bønderne et sted kaldet Teglovneagerne dette skete i 1755. Her skulde grundstenen til den første kirke være lagt, her oppløjede man munkesten. Men hvad man havde bygget om dagen faldt ned om natten og man rejste bygningen på sin nuværende plads. Man antager nu at de oppløjede sten er fra en gammel teglovn, der af teglovnsagre.
Lidt øst for Fodby hvor vejen til Fodbygård går over i Kildebakken har ligget en hellig kilde. Hellig Daas eller Hellig Kors Kilde, den blev fyldt i 1820-erne, men gravet op i 1863. Kildeblokken flyttede man til Fodby gadekær. Hvordan kilden har det i dag ved jeg ikke, og kildeblokken ja den står i hvert tilfælde ikke mere ved Fodby gadekær. Kildeblokken var den man lagde penge på.
1610 hed præsten Christen Jensen andet ved jeg ikke om han.
En anden var Hans Christopher Falstring, var her fra 1622 til 1635, som siden blev præst i Fensmark i 1635.
I 1635 var det Christen Mickelsen han kom fra Ålborg, han døde i 1653 og den efterfølgende kapellan Mogens Nielsen giftede sig med Enken Inger Hendrichsdattet. Hun bliver igen enke i 1663, for anden gang, men får lov til at blive i præstegården, fordi hendes datter Jytte Christensdatter bliver gift med den nye sognekapellan Morten Nielsen Brysting. Han var kapellan i Fodby i 45 år indtil han død 25 september 1708.
Morten Brystning lå i evig strid med Ydernæs gårdens forpagter, for gården hørte under Fodby kirke sogn, og beboerne skulle således have kirkegang i Fodby, og betale kirke tiende til Fodby kirke. Manden på gården hed Hans Brunsvig og var ikke begejstret for at søge Fodby kirke. Der blev lagt proces mod han, som fastslog at han skule søge Fodby kirke og give præsten offer. Da gården kommer i Knud Thotts besiddelse og præsten må undvære sit tiende her fra.
Den næste sognekapellan var Rasmus Nielsen Christensen Perlestikker som blev kapellan efter Morten Brysting i 1708.
Næste i rækken er Peder Christensen Aggerup kom her til i 1739,.
Så i 1748 blev Jacob Hvid kaldet til Fodby af C.A. Plessen hvor fra han forflyttes til Kvislemark i 1756 Født i Gimlinge i 1713 ved Slagelse. Han far var sognepræst i Gimlinge og hed Jens Pedersen moderen var født Smidt og hed Margrethe. Kom som 12 årig på Herlufsholm Kostskole, hvor fra han dimitteredes i 1729. Efter at have levet i mange år i København som manuduktør, kom han til Fodby. Han var gift med Maren Wulff.
1756 kom Frans Brysting til Fodby, men om han var i familie med Morten Brysting ved jeg ikke. Han var der kun et par år.
1758 var det Laurits Nielsen Blicher og ja han var i familie med den berømte Blicher, men var nogle generationer ældre end den berømte Blicher.
Carl Frederik Andersen Barfoed kom i 1759, og blev kaldt her til af Elisabeth von Thiesen, der var enke efter Mogens Scheel Von Plessen. Han var gift i 1760 med Charlotte Bang. I 1762 flyttes han til Vallensved og er der i 13 år de fik 5 døtre.
1762 Christen Højstrup blev siden flyttet til Førslev i 1766.
Johan Christoffer Kaulved 1766 denne er usikker.
1775 Henrik Frederiksen Hobroe kom fra Lundforlund, var skoleholder i Arløse Førslev sogn. Bliver i en alder af 54 år gift med Ukendt kvinde på 49 år. Det er begges første ægteskab. Dør i Fodby i 1780.
Præstens ældste datter bliver gift med efterfølgeren Federich Henrich Larsen Martner. Han bliver præst her i 1780.