Velkommen til vores hjemmeside

Bistrupvej 4 Tømreren.



I 1906 er det Tømrer Hans Nicolai Jensen der bor og virker der han er født i 1850 den 25-10 i Vallensved sogn. Han er gift med Ane Kirstine Jensen, født Jensdatter hun kommer fra Holløse, men er født i Næsby. De bliver gift 5 December 1979i Gunderslev kirke.

I en lang årrække er de Insidere og han ernærer sig ved at være tømrer, indtil han får lejlighed til at erhverve sig Bistrupvej 4, tømmerværkstedet. De har i mellemtiden fået en datter Jensine Petrine Jensen født 6-12 1893.

Et sted imellem 1906 og 1916 forsvinder de fra Bistrup og Lars Peter Jacobsen overtager stedet. Han er født i Skraverup den 4 februar 1873, og var søn af Husmand Niels Jacobsen og Ane Kirstine Larsen.

Han var gift med Caroline Marie Jensen af Skraverup. Datter af Parcelist Anders Jensen og Maren Kirstine Jensen af Brandelev Næstelsø sogn. De bliver gift i Fodby den 15 juli 1910. De er formodentlig i 1910 han overtager stedet. De får 2 børn Rigmor Kirstine Jacobsen 10-4 1911 og Gudrun Marie Jacobsen 8-5 1915.

Livet går videre indtil han død 49 år gammel på Præstø amts sygehus i Næstved, den 17 maj 1922. Der går nu et halvt år så sælger Marie Jacobsen stedet til Otto Georg Julius Petersen, det sker den 1 december 1922.

Det er Forvalter Clasen på Saltø der har fået fuldmagt til at skrive skødet.


Skøde.


For enke Marie Jakobsen af Bistrup, der hensidder i uskiftet bo efter sin afdøde mand Tømmer Lars Peter Jakobsen sælger, skøde og endelig overdrager jeg Godsforvalter C. Clasen af Saltø, i henhold til vedhæftede fuldmagt til tømmer Otto George Julius Petersen ejendommen mat. Nr. 12 c af Bistrup By, Fodby sogn, med alt dertil hørende areal der er skyldsat for hartkorn 2 alb med derpåværende bygninger med jord. ???? Og nagelfast tilbehør, desuden kakkelovn, komfur og indmuret kedel, faststående køkken og spisekammer. Inventar, elektriske ledninger, og dertil hørende lamper og pærer. Det i værkstedet værende forråd af værktøj og redskaber undtagen Slibestenen med, samt hegn og plantning.

På ejendommen er læst servitut om hegnsplantning ind mod Mat. Nr. 12a af Bistrup og brønden ejes i fælles med ejeren af mat. Nr. 12b af Bistrup.

Sælgeren frigør ejendommen for skatter til i dag, således at hun betaler kommuneskat pr. oktober termin1922 og Amtsskatter pr april 1922. Medens fremtidige skatter betales af køberen, alle med overdragelsen forbundne udgifter af køberen.

Købesummen er beregnet til 5300 kroner skriver fem tusinde tre hundrede kroner, der er afgjort derved at køberen overtager eller indfrier Som han med kunden han enedes og forrente fra 11 december termin 1922 at regne den i ejendommens indestående prionet til Næstved Diskontobank til højen rente ved 4 pct. mindeligt 2000 kr. nu ved utinggælte afdraget nedbragt til 1900 kr. menes forrentet 3400 kr. af køberen er stillet behørig sikkerhed.

Og da der således er redegjort for købesummen og køberen ved sin underskrift herpå modtager ejendommen og forpligter sig efter overstående så skal den omhandlede ejendom mat. 12c af Bistrup tilhører Otto Georg Julius Petersen under samme vilkår som det har været ejet af sælgerinden og hendes afdøde mand og inden hendes hjemmels var.

Skrevet Saltø Godsforvaltningsgård den 1 December 1922.

FV. Sælgeren efter fuldmagt      Som køber

          C. Clasen                                O. Petersen.

Til vitterlighed H.P. Gabrielsen, M. Clausen



Jordemoderen i Byen.
matrikel 13 nedrevet.

Jordemoderen i byen var fra begyndelsen af 18-tallet til 1850 var Christiane Nielsdatter. Hun kommer fra Rappenborg, hvor hendes fader var skovfoged Niels Andersen der var gift for anden gang med hendes moder Martha Jørgensdatter. Hun var gift med Niels Christensen fra Hyllinge. Han var husmand og var i fæste fra 31 august 1817 under Saltø gods. De bliver gift i Karrebæk 2 oktober 1801.

De har sandsynligvis mødt hinanden på Saltø gods da Niels Christensen var ansat der og Christiane var i Rappenborg. De bosætter sig i matrikel 13 der blev revet ned da vejen blev ændret i 1950erne.

Jordemoderen var gifte kvinder eller enker, der selv havde født. Men allerede i 1700-tallet bliver de første eksamener afholdt for jordemødre. Om Christiane var uddannet eller ikke ved jeg ikke, men hun står som jordemoder lige til sin død.

Hvornår de helt nøjagtig slår sig ned i byen ved jeg ikke, men i folketællingerne 1834 er de i byen og i husstanden er der følgende personer:

Niels Christensen 66 år Husmand
Christiane Nielsdatter 53 år hans Kone Jordemoder
Maren Hansdatter 14 år tjenestepige
Morten Rasmussen 39 år Indsidder og daglejer
Frederikke Andersdatter 31 år hans kone
Jens Mortensen 9 år deres barn
Christian Rasmussen 3 år deres barn
Karen Mortensdatter 1 år deres barn
Martha Jørgensdatter 75 år enke Aftægtskone moder til Jordemoderen.

I 1840 ser husstanden lidt anderledes ud:

Niels Kristensen 74 år husmand lever af sit jordlod
Christiane Nierlsdatter 60 år hans kone jordemoder.
Jens Christian Nielsen 31 år enkemand deres søn
Hans Jensen 6 år sønnens barn
Jens Jensen 3 år sønnens barn
Sophie Jacobsdatter 19 år tjenestepige

I 1845 ser husstanden således ud:
Niels Kristensen 79 år Husmand
Christiane Nielsdatter 65 år hans kone jordmoder
Maren jensdatter 40 år enke Indsidder
Hans Jensen 11 år hendes barn
Niels Jensen 8 år hendes barn
Jens Jensen 7 år hendes barn
Maren Jensdatter 10 år hendes barn.
Nu dør Niels Kristensen 7 august 1846 af alderdom.

I 1850 ser husstanden således ud.

Christiane Nielsdatter 71 år husmandsenke, jordemoder og husmoder
Maren Jensdatter 45 år Indsidder
Maren jensdatter 15 år Maren Jensdatters barn
Jens Jensen 13 år Marens Jensdatters barn
Niels Jensen 12 år maren Jensdatters barn.
Christiane Nielsdatter Hun dør 18 Februar 1850.

næstved arkiv folketællinger kirkebøger susanne møller

Bistrupvej  4 og 8

SAVVÆRKET.

Det ny savværk matrikel 7f, blev bygget i løbet af 1930erne og begyndelsen af 40erne. Jorden i alt 3 tdr. blev købt af Otto Julius Pedersen for 6000 kr. af Enkefrue Marie Jacobsen, Hun boede på matrikel 7a, Bistrupgade 9. Det er hendes søn Emil Jacobsen der har fået fuldmagt af sin moder, til at sælge jorden fra.

Otto Pedersen boede ellers på Bistrupvej 4 og havde sit virke der, og i løbet af 30erne bygger han så savværket op lidt efter lidt. Det sidste han bygger er det ny stuehus, de havde jo et sted at bo, så det var ikke så vigtig at få bygget. Jorden bliver brugt til at opbevare træstammer og tømmer i en del år. Savværket står helt færdig i 1943, hvor Gerner køber tømmerværkstedet og Otto med familie flytter ind i det nye stuehus. Hos sig bor Otto Pedersens moder Karen Marie Nielsen. Hun dør 1941. Detter er noget Erna Pedersen fortæller, datter på savværket

Otto Pedersen dør 1946, og når kun kort tid at bo i det nye stuehus.


Otto Pedersen er født i Rejnstrup Ølsmose, Gunderslev sogn, den 24 Juli 1895. Hans forældre var Husmand Niels Pedersen og Karsen Marie Nielsen Rejnstrup.

Han bliver gift den 10 december 1922, med Elna Marie Pedersen, fra Vallensved Sogn, født 15 august 1899. Hendes forældre var husejer Niels Jakob Pedersen og Bothilde Kristensen.

I Elnas skudsmålsbog står der at hun blev konfirmeret i Førslev den 5 Oktober 1913. Kort tid efter i November måned og til Maj 1915 er hun på Højbjerg hos Peter Hansen Førslev Sogn. Derefter rejser hun til Gunderslev sogn, til Jens Frederik Jensen Rejnstrup i Maj 1915. Hun møder Otto Pedersen i forsamlingshuset.

Efter at de er blevet gift, slår de sig formodentlig ned, i Bistrup på Bistrupvej 4, Tømeren.

Her bor og arbejder de indtil de køber og bygger Savværket fra 1932 til 1943. i 1924 får de sønnen Kaj Pedersen og i 1926 får de Erna pedersen, begge født i Bistrup.

Bileder af Otto Pedersen og Hustru Elna Pedersen ses under huse og menesker 
 

Konflikt på Bistrup savværk.

Denne konflikt på savværket i Bistrup, er formodentlig fra 1930 eller i begyndelsen af 1940, da Otto Pedersen dør i 1946.

Det foregår i april måned, og det er Træindustriarbejderforbundet der så sig nødsaget til at erklærer strejke og blokade overfor Tømmermester Otto Pedersen. Han havde nægtet enhver forhandling med forbundet om overenskomstmæssige forhold for arbejderne på savværket.

Forbundet grunde til at skride ind over for Tømmermesteren var at arbejdstiden var 1 ½ til 2 timer længere end andre steder, og Pedersen betalte kun ca. det halve i dagløn. Det var 5 kr. for 9 ½ times arbejde.

Otto Pedersen forsatte dog arbejdet ved hjælp af 4-5 mand der trådte til som strejkebrydere. Træet blev sendt til Næstved og brugt til en udstilling. Omegnens savværker havde derved mistet en del indtjening på grund af Bistrup savværk.

Hvad det ender med ved jeg ikke for min artikel slutter her.

næstved arkiv susanne møller bendt madsen akavalier online

Bryllingsgård mat. 5a Bistrupvej 13.

Gården har navn efter den jord den ligger på, der hedder Bryllngs agre.

Lars Olsen overtog gården efter Hans Hansen, som havde gården indtil han døde 97 år gammel 25 Januar 1811. Lars Olsen bliver gift med Anne Hansdatter Februar1811 og får gården i fæste 20 februar 1811. Jeg ved ikke om de får nogle børn, men omkring 1822 brænder gården og Saltø skriver i deres papirer.

Stedet er brændt og udflyttet, alt er ødelagt af ildebrand tillige med alt hans indbo. Der er 4 længer 46 fag nybygget. Han har 4 heste, 3 køer, 2 kvier, 2 kalve, 2 søer, 4 grise og 5 får.

Jorden er høstet mådeligt, sået i brak 3 t. rug og 3 td halm, 3 1/2 t. alt er mådeligt behandlet, hans byggeri har tæret alt hans tid har ikke haft tid til jordbehandling.


Han har desuden sået lidt kløver, på marken er der lidt søer og eng.
Der er ingen arbejdsredskaber, har en vogn tilhørende Buckholz, da hans egen er brændt, foruden en jernplov, 2 jernharver, og en træharve.
Saltø skriver at det hele er drevet mådeligt og meget mere i uorden nu end før branden, haven er ikke udnyttet.

Lars Olsen bygger gården op igen under Svære forhold og meget kamp. Gården er tilsyneladende udflyttet til der hvor den ligger nu.

I 1829 dør hans kone 42 år gammel, han gifter sig igen , med Mette Hansdatter i 1830 i Vejlø kirke. Hun er 37 og han 57 år med i giftermålet er en søn af Mette Hansdatter Hans Olsen. Hun var tidligere var gift med Ole Nielsen Apernæs.

Husstanden i 1840 er Således:

Lars Olsen 67 gårdmand
Mette Hansdatter 46 hans kone
Inger Hendriksdatter 77 Enke, husmoderens moder der forsørges af Husfaderen.
Hans Olsen 12 barn
Jørgen Hendriksen 25 Tjenestekarl
Niels Nielsen 18 Tjenstedreng
Johanne Christiansdatter 29 Tjenstepige
Marie Hansdatter 15 tjenestepige.


Lars Olsen dør 21 maj 1844 af brystsyge (tuberkulose) og Enken Mette Hansdatter står som fæster, eller rettere hun står som Lars Olsens enke, lige til Sønnen overtager det. Hun dør i 1858 den 28 September af Brystsyge.

Hans Olsen overtager fæstet.


Hans Olsen


Hans Olsen var stedsøn af gårdmand Lars Olsen Bistrup, hans forældre var Ole Nielsen og Mette Hansdatter fra Appenæs. Han er født den 28 september 1828
Hans Olsen gik i Bistrup Skole og den 29 marts 1843 blev han udskrevet og antaget til konfirmation. han var en dygtig, flittig og opmærkson elev står der i hans skudsmålsbog.
Han blev udskrevet med følgende karektere:
Religion godt
Bibelhistorie godt
Salmer godt
Boglæsning godt
Skriftlæsning godt
Tavleregning godt
Hovedregning godt +
Skrivning godt
Opførsel godt
Hans Olsen bliver gift med Birthe Marie Hansdatter den 24 November 1858. Hun er fra Jenstrup og datter af gårdmand Hans Jensen. De får en dreng Lars Olsen født 22 december 1859 og en pige Mette Kirstine Olsen født 12 august 1867.

Husstanden i 1860 er således:
Hans Olsen 32 gårdmand
Birthe Marie Hansen 27 hans kone
Lars Olsen 1 deres søn
Christian Pedersen 24 tjenestefolk
Hans Poulsen 19 tjenestefolk
Stine Hansdatter 22 Tjenestefolk
Stine Hansdatter 18 Tjenestefolk og det er rigtigt der er to Stine.

I 1870 ser husstanden således ud:

Hans Olsen 41 Husfader
Birthe Marie Hansen 36 Husmoder
Lars Olsen 10 barn
Mette Kirstine Olsen 1 barn
Kirsten Hansen 23 slægtning
Hans Christian Hansen 21 slægtning
Niels Christian Høg 21 tjenstetyende
Karen Sofie Pedersen 18 Tjenstetyende.

I 1878 den 31 maj dør Birthe Marie Hansen, i kirkebogen står der følgende under Anmærkninger:

Førslev den 1 juni.

Aflivet sig i vanvid

Dødsattesten fra distriktslægen med påtegning af 2 juni fra politiet.

Hun har altså været meget syg og helt ude af sig selv, på vanviddets ran.

I 1880 er husstanden således:
Hans Olsen 51 husfader gårdmand enkemand
Lars Olsen 20 barn
Mette Kirstine Olsen 12 Barn
Christiane Marie Olsen 26 tjenestepige
Ludvig August Hansen 15 Tjenestedreng
Hans Sørensen 26 Tjenestekarl.

Hans Olsen kan ikke klare konens død, så han dør 52 år gammel af sygdom den 26 april 1880.

Lars Olsen født 22 december 1859 og hjemmedøbt den 4 januar 1860. Konfirmeret Fodby 12 April 1874 med meget gode kundskaber. Han er altså søn af Hans Olsen og Birthe Marie Hansen.

Han bliver gift med Margrethe Elisabeth Christine Bylow. Hun er født i Alsted den 19 juni 1860. Hendes forældre var panelist Frederik Vilhelm Bylow og Kirsten Olsen. Hun bliver konfirmeret i 1874 , søndag efter påske.

I hendes skudsmålsbog er hun meldt afgang fra Alsted sogn til Herlufmagle 1880. Herfra er hun rejst videre i 1881 til Fodby sogn hvor hun bliver gift med Lars Olsen den 30 juni 1882.

Han overtager gården i fæste i Slutningen af 1880, Han er bare 20 år.

Men inden da er gården blevet Synet og taxtaseret, og der foregår noget skriveri mellem Godsforvalteren Sebelov og herredsfogeden i Førslev inden selve syns og taxtationsreporten kan gå i gang:

Peter Krag Meyer Arnesen justitsråd Herredsfoged og skriver i Øster flakkebjerg herred. Rider af dannebrog og dannebrogsmand.

Gør vitterligt:

År 1880d. 8 December formiddag kl. 10 blev Øster Flakkebjerg herreds ret sat på tinghuset i Førslev og ?????? af den overnævnte dommer og skriver i overværelse af undertegnede retsvidner hvad der blev foretaget 19/1880

I retten blev fremlagt en skrivelse af den 2 December fra Saltø godsforvalteren, hvilken er taget til indberetning som lydende:

Efter den af Hans Olsen hidtil i fæste besiddende gård mat. 5a af Bistrup by under Saltø gods, efter nævnte fæsters død er overdraget i forpagtning til Lars Olsen, tillader jeg mig herved på Saltøs gods vegne at udbede at den værende rets, behagelige udmelde tvende kyndige og uvillige mænd, der ville have at overlevere forpagterens opførte gårds jorde, dens bygninger, besætning og invetarium, så og fødesæd m.m. at forfaldende som da til Inden retten endelig affinde denne forfatning.

Fortaget den 2 december 1880

Erbødigt Sebelov.

Til Øster Flakkebjerg herredsret den 8 December 1880

Arnesen.

I henhold til denne Skrivelse indmeldte retten sognefoged Jens Pedersen Fodby og Hans Hansen i Tåstrup til efter forangående skrivelse til vedkommende, som kyndige og uvilige mænd at foretage denne i skrivelsen anmelde forretning efter samviterlighed og beste evne og forlader sig til samme inden retten endelig er afgjordt.

Retten hævet                                  Retsvidne

Arnesen                                 Christian Albrehtsen.
                                          

Der er et Juridisk og snørklet sprog, men efter dette følger Syns og taxtasionen.

Afholdt syns- og taxtation forretning over gården matrikel 5a Bistrup i anledning af samme overdrages i forpagtning.

Forlydende:

År 1880 d. 20 December indfandt undertegnede sig, sognefoged Jens Pedersen af Fodby og Hans Hansen af Tåstrup, op i den gård, af Bistrup by, under Saltø fidikomis gods der hidtil har været overdraget i fæste til Hans Olsen. For ifølge Øster Falkkebjerg Herreds ret udmeldte af 8 December at fortage en lovlig syn- og taxtations forretning af benævnte gårds bygninger, besætning og invetarium m.m. overtageren nævnte fæsters søn Lars Olsen til hvem gården er overdraget til i forpagtning i samviterlig ansvar og vedligeholdelse. I overværelse af godsforvalter Sebelov på Saltø gods vegne, samt forpagter Lars Olsen og denes hustru, gårdejer Hans Christensen af Fodby ??? forretningen som følger.

1 fag er 1,5 m (5 fod) så kan i selv regne ud hvor lang huset har været.



1. Stuehuset eller den første længe består af 12 fag og ført af fyrrebindingsværk i fod dels murede dels klinede vægge, fyrreovertømmer og lægter og forsynet med stråtag. Længen er fra østerende indrettet med 4 fag til køkken med skorsten og skorstensrum samt pigekammer, 3 fag til dagligstue,1 fag til gang og spisekammer, 3 fag til øverstestue, 1 fag til ølkammer. Hele bygningen er forsynet med bræddeloft og i øverstestuen findes bræddegulve og for længen 2 enkelte og 1 dobbelt udvendig dør, 6 indvendige døre og 10 fag og 2 enkelte vinduer samt i vestre gavl 2 lemme, alt med beslag og lukke. Til huset søndre side findes opført en udbygning på 2 fag indfettet til sovekammer med brædeloft og bræddegulv og forsynet med 3 fag vinduer og en fylningsdør med indståket lås og messinghåndstag.

2.

Den vestre længe består af 8 fag og opført af egebindingsværk i fod med dels muret dels klinede væge, fyrreovertømmer og lægter forsynet med stråtag. Den er fra søndre ende indrettet med 1 fag til vognport, 1 fag til tørvehus, 2 fag til fårehus, 2 fag til svinehus, 2 fag til lo og forsynet med en dobbelt port alt med beslag og lukker. På taget findes en kvist.

3. Den nordre længe består af 17 fag opført af samme matrialer som forudnævnte og indrettet fra vestre ende med 9 fag til lade, 3 fag til lo, 3 fag til lade, 2 fag til kostald. På længen findes 2 dobbelte porte, 1 dør, 1 enkelt vindu og på taget 2 kviste, alt med beslag og lukker.

4.

Den østre længe består af 12 fag bygget af samme matrialer som forudgående. Den er fra den nordre ende indrettet med 4 fag til kostald, 6 fag til hestestald og foderlo, 1 fag til karlekammer, 1 fag til hukkehus og længen har 6 dører og 6 enkelte vinduer og en kvist på taget. Over karlekamret findes brædeloft og i stalden findes brostensgulv, samt fyrrestaldsindretning og krybber. Samtlige bygninger fantes i vel vedligeholdt stand uden mangler.

Gårdrummet findes brolagt og i mellem stuehuset østre længe forefindes en dobbelt indkørselsport med beslag og lukker og imellem stuehuset og den vestre længe et plankeværk, hvori en dør med beslag.

Uden for gårdens have findes en stenbrøn med brøndværk og vippe.

Haven er forsynet med en tjørnehæk og på den anden side et risgære. Gårdens marker er mod syd og for en del mod vest forsynet med jordvold, af brandredskaber findes en brandstie og en vandtønde.

1. Skøn og taxtation af besætning og inventar

1 Rød hoppe alder ubestemmelig  100 kr.
1 Brun vallak ligeledes ubestemmelig  100 kr.
1 Mørkebrun hoppe 12 år gammel  200 kr.
1 Rød hoppe 3 år  300 kr.
1 rejsevogn med fjerding og tilbehør 120 kr.
1 arbejdsvogn med tilbehør   100 kr.
1 do - do - do --   50 kr.
2 Svingplove af 16 kr. ialt   32 kr.
2 Jernharver af 12 kr.  ialt   24 kr.
1 Tromle    20 kr.
1 Bedste seletøj      30 kr.
2 Arbejdes seler 30 kr.
1 par høstvanger med vognbund og høst reb 20 kr.
Summa     1176 kr.

Denne besætning skønner vi at være tilstrækkelig til gårdens drift og til offentlige rejser og arbejdes forrettelser.

2. Skøn over sæde og fødekorn samt foderhavre .

Til udsæd behøves:

2 tønder hvede
3 tønder rug,
10 tønder byg,
2 ½ tønder kløver,
6 ½ tønder havre.

Til fødesæd udfordres:

1 tønde og 2 skæbber rug, 1 tønde og 2 skæbber byg måndelig indtil næste høst.

Til foderhavre ansættes:

6 tønder til hver af de 4 besætnings heste, således at 2 tønder beregnes til forårs pløgetiden, og resten for vinteren. ( det vil sige at de skal have mere når de arbejder) Bemelte sædevare forefandes på gården. Vintersæden udlagt i jorden i efteråret,

Således haver vi foretaget denne forretning efter samviterlighed og bedste skøn og således som vi tviste os til inden retten endelig at affinden sammen.

D.U. S.

Jens Pedersen Hans Hansen

Med nærværende forretning og den have vi intet at indvende.

På saltøs gods vejne Samt forpagter

Sebelov Lars Olsen

Som kurentor

Hans Christensen.

Fremlagt i Øster Flakkebjerg Herreds Ret 22 december 1880.

Arenesen

Efter at forretningen var oplagt formendede bekræftede de efter foregående lovlig omgang med lovens ed af de havde afholdt sammen efter samviterlighed og bedste skøn.

Retten Retsvidne

Arenesen Christian Albriksen.

Til bekræftelse under hånd og sejl.

I 1908 blev der foretaget følgende ændringer af gården.

Indrettet med 4 ½ fag til Køkken og Spisekammer, 2 ½ til dagligstue, 2 fag til gang og stue, ølkammer slettet. 4 fag til svinehus, fårehuset slettet

Til foranstående tilføger vi at der i sommeren 1908 er blevet foretaget forandringer ved gårdens bygninger. I den nordre længe og 4 fag af den østre længe er nedrevet og i stedet opført en nordlig længe 55 alen lang 14 alen dyb, opført af grundmur med overdel af grantønner tækket med strå, gavle af brædder. Længen er forsynet med 13 styk jernstalvinduer og 3 styk rygvinduer, forsynet med glas.

Udvendig findes 6 døre alle med forsynet med beslag og lukketøj, 2 dobbelte og 2 enkelte lemme indvendig, alt indvendig træværk er overstrøgen med med en rød kompositions farve.

Længen er fra øst indrettet med 6 fag til kostald, ajlebeholder, 1 fag til stalgang, 3 fag til svinehus og ????? Hus, 5 fag til lo, 7 fag til lade. I hele længden er betongulv og over stal og svinehus er brædeloft.

Kostalden er indrettet til 22 stk kreaturer med cementkryber. Svinestalden der med muret skillerum indrettet til 3 svinestier, der er forsynet med glaserede krybber. Den således renoverede bygning, der er opført således at godset har ydet alle materialer, medens forpagteren har bekostet opførelsen.

Overlever herved til forpaget Lars Olsen stedet, for de oven for nævnte udvidelser, bygninger til brug i forpagtningstiden og til kontrakten ærlig afhendes i sin tid.

Bistrup den 7 de. ??????

Saltø Godsbesidder Forpagter

Clasen Lars Olsen.


Bistrupvej 12 mat 7c .

Bygningerne består af Stuehus, Svinestald og maskinhus opført i 1910. Manden der med stor sandsynlighed opførte det var Peter Martin Hansen han står i Folketællingerne som Statshusmand. Det vil sige at han har lånt de særlige lån der blev udleveret siden 1899, det var lån der blev givet til landarbejdere der havde arbejdet ved landbruget i mindst 5 år.. Disse lån udgjorde 9/10af ejendommens låneværdi, med tillæg til udgifter til opførelse af de fornødne bygninger.

Peter Martin Hansen født i Jenstrup, hvor hans forældre var husmænd hans moder var Dorthe Kirstine Wick født i Jenstrup og hans fader var Jens Hansen født i Bistrup. Jens Hansen arbejde som tjenestekarl i Tåstrup, og har sandsynligvis mødt sin kone der i området. De bliver gift 30 april 1875, og får Jørgen Hansen i 76 og Peter Martin Hansen i 1877.

Peter Martin Hansen bliver gift med Karen Sophie Jacobsen fra Bistrup Hendes forældre var Rasmus Jacobsen og Marie Hansen de boede i mat. 13 Bistrup, det er det hus der er revet ned, da vejen oppe på bakken, blev rette ud. Peter og Karen bor her de første år medes de bygger deres statsbrug på matriklen 7c Bistrupvej 12.

Det helle passer sammen, da Bistrupvej 12 er bygget i 1910, de er sandsynligvis flyttet ind en gang i 1912 for i folketællingerne i 1911 står de opført i matrikel 13. Peter Martin Hansen, Karen Sofie Hansen, og Hans Jacob Hansen.

Husstanden i 1916 er således flyttet ind på Bistrupvej 12:
Peter Martin Hansen Statshusmand
Karen Sophie Hansen Hans Kone
Hans Jacob Hansen Barn født 13-2 1910
Knud Hansen Barn født 2-10 1911

I 1916 får de et barn til en pige ved navn marie Kirstine Hansen født

30-3. Karen Sophie Hansen (Jacobsen) dør 11 december 1918 31 år gammel. Husstanden er således i 1921:
Peter Martin Hansen Statshusmand Enke
Hans Jacob Hansen Barn
Knud Hansen Barn
Marie Kirstine Hansen. Barn

Husstanden i 1925, Hans Jacob Hansen er rejst hjemme fra.
Peter Martin Hansen Statahusmand
Knud Hansen Barn
Marie Kirstine Hansen. Barn

Hustanden i 1930:
Peter Martin Hansen Statshusmand
Knud Hansen barn
Marie Kirstine Hansen. barn

 Peter Martin Hansen dør i 1966 og derefter overtager Karl Erik Jensen gården den. Han var født 8-1-1938. På Bistrupvej 13, gården over for. Marie dør 1971.


Brandtaksation Christen Nielsen Bistrup
Lavet af John larsen  efter akvalier online.

Den 16 januar 1860 er af undertegnede taksationsmænd foretaget følgende taksation ved P. Nielsen af Fodby og Poul Larsen af Bistrup, under Saltø gods, Sorø Amt og Fodby Sogn, matrikel nr. 5 er under forsikrings nr. 91, assureret for 1740Rdl.

A.

Stuehus i nord 12 fag, langt 32 alen 6/24 del, dybt 7 alen 22/24del, høj 3½ alen, ege undertømmer og forskellig overtømmer, og 5 fag i fyrre fod, klinede vægge, stråtækt, en brædde gavl i vest og en i øst, 110 fag vinduer, 10 døre, loft overalt udi 12 fag, gulv i 4½ fag.

Indrettet fra vest, 3 fag til køkken og pigekammer, 1 fag skorsten og bageovn og gang, 3 fag stue og sovekammer, 2 fag mellem stue og spisekammer, 3 fag øverste stue, denne bygning er vel vedligeholdt og forsvarlig mod ilds fare. Takseret til;

5 fag ad 55Rdl. Faget er 275Rdl.

7 fag ad 45Rdl. Faget er 315Rdl.

Tilsammen 590Rdl.

B.

Staldlænge i øst 15 fag, langt 37 alen 2/24del tomme, 9½ alen dybt, 3½ alen højt, ege undertømmer og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtækt, en brædde gavl i nord og en i syd.

Indrettet fra nord, 4 fag lade, 3 fag lo, 2 fag karlekammer og stald, 1 fag foder lo, 3 fag stald, 2 fag kostald, 7 døre, takseret til;

15 fag ad 40Rdl. Faget er 600Rdl.

Denne bygning er af nyt opført og forsvarlig mod ildfare.

C.

Søndre længe 12 fag, langt 31 alen, 9½ alen dybt, 3½ alen højt, eg og fyrre undretømmer og fyrre overtømmer, murede vægge med brændte sten stråtækt, 2 porte 3 døre.

Indrettet fra øst, 2 fag stald og gang, 4 fag hø lade, 3 fag lo, 3 fag lade, takseret til ; 12 fag ad 50Rdl. Faget er 600Rdl.

Denne bygning er af nyt opført og forsvarlig mod ild fare.

D.

Vestre længe 16 fag, 40½ alen 1/24 tomme, 9½ alen dybt, 3½ alen højt, eg og fyrre undertømmer, fyrre overtømmer, murede vægge med lerede sten, stråtækt, en gavl i syd muret med lerede sten og en bræddegavl i nord, 2 porte 4 døre.

Indrettet fra sønden, 4 fag lade 2 fag port, 2 fag tørvehus, 1 fag vognremisse, 2 fag fårehus, 2 fag svinehus, 3 fag huggehus og brænde hus. Takseret til; 16 fag ad 50Rdl. Faget er 800Rdl.

Denne bygning er af nyt opført og forsvarlig mod ild fare.

E.

En port imellem A og B i øst med låge 5 alen 1/24tomme langt 3 alen 18/24tomme højt takseret til; 9Rdl.

F.

Et brøndværk takseret til 7Rdl.

Til sammen 2606Rdl.

Skriver seks og tyve hundrede og seks rigsdaler.

Nærmeste nabo er forsik. Nr. 92 i 39 alen afstand. Ovenstående forretning har vi foretaget således som vi med vor ed trøste os til at bekræfte sammen.

Brandredskaber forefandtes.

Fodby den 16 januar 1860

P. Nielsen P. Larsen C. Nielsen

Formand Taksationsmand Rekvirent

akavalier online kirkebøger folketællinger brandtaxtationer syensraporter næstved arkiv næstved tidende john larsen fameli seats


Bistrupvej 16 Majgården.

Gården er bygget af Jens Maurus Petersen omkring 1910, fordi da købte han det, stykke jord gården ligger på. Han kommer fra Holme Olstrup sogn, hvor hans forældre var gårdejer Niels Rasmus Petersen og Mette Kirstine Hendriksen.

Han er født den 15-1 1884 i Kalby og bliver gift den 19 August 1910 med Ane Cathrine Frederiksen, datter af Smed Hans Frederik Frederiksen og Hustru Bodil Margrethe Johansen Tåstrup.

De flytter formodentlig ind på gården på dette tidspunkt, for i 1911 får de deres første barn, Ejner M. Petersen født 15-8 1911 født i Fodby sogn. De får i løbet af årene 7 børn:

Ejner Petersen født 15-8 1911
Erna Petersen født 16-8 1912
Gerda Petersen født 21- 12 1913
Jens Aksel Petersen født 21-12 1913 (tvillinger)
Frede Petersen født 12-3 1915
Helge Petersen født11-5 1922.
Barn nr. ????

Maurus Petersen drev landejendommen indtil sin død i maj 1949. Han blev 65 år gammel og havde et veldrevet landbrug, sammen med sin hustru, som døde 1 ½ år før Maurus. I det offentlige liv, var han medlem af Fodby Sogneråd og i nogle år, Sognerådskasserer ligesom han i en lang årrække var regnskabsfører i Bistrup Brugsforening.

Gården blev overtaget af Sønnen Jens Aksel Petersen, der indtil sin død drev gården. Gården er stadig i familiens eje.

Næstved tidende 1949 kikrebøger næstved arkiv