Bistrup

Alle brandforsikringer er lavet af John Larsen efter akavalier online.

Bistrupgade 52 matrikel 23.

 

Brandforsikring hos lejer Dines Nielsen.

 

År 1865n den 8 september kl. 9 om formiddagen, er undertegnede taksationsmænd i henhold til lov af 4 Marts 1857 foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring i Fodby Sogn Bistrup By.

Lejer Dines Nielsen bosiddende i hus under Saltø Gods, er under forsikring nr. 111.

Stuehus i øst og vest 7 fag er opført af nyt, på samme sted på grund af ildebrand, langt 18 alen 21/24del, dybden 9 alen 15/24del, højden 3 alen 17/24del, ege undertømmer i egen fod, fyrreovertømmer, muredevæge af lersten og gavle ligeledes, en skorsten af rå sten, og stråtag, 5 ½ fag vinduer, 6 døre, de 6 østre fag med bræddeloft,

Indrettet fra øst således, 2 fag til skorsten gang og køkken, 2 fag stue med bræddegulv, 2 fag til skorsten gang og køkken, 2 fag stue med bræddegulv, 1 fag brændehus. Takseret således:

7 fag 80 rigsdaler faget er 560 rigsdaler

Nærmeste nabo er forsikring 119 i 50 alens afstand. Ildstederne er forsvarlige. Denne forretning har vi foretaget således som vi med vor ed ???? Os til at bekræfte samme.

P. Nielsen                           Ludvig Lassen
P.T. Formand                    Taksationsmand

Betalt til formanden                         # rd. 2 mark skilling

Betalt til taksationsmanden              # rd. 3 mark skilling

Branddirektøren                                # rd. 3 mark skilling

Stempelafgift                                     8   mark skilling                                    
                                               1 rigsdaler 2 mark skilling  

                               P. Nielsen.

 

Bistrupgade 35 Merrizhøj

Merritzhøj-Rødagergård
Matrikel 9a.

Ludvig Lassen født Frederiksen, købte det til selveje i 1840, det var ellers fæste under Saltø. Han er født Fjenneslevmagle den 18 januar 1819. hans forældre var gårdmand Frederik Lassen og hustru Ane Sørensdatter af Fjenneslevmagle. den firlængede Gård lå helt nede ved gæret ud til matrikel 8a
Ludvig Lassen var gift med Karen Marie Nielsdatter. Der døde 21 juni 1877. i 1860 havde de en plejedatter Ane Kirstine Jørgensdatter fra Kyse født 9 febuar 1857.
Desuden havde de 5 tjenestefolk:
Johannes 22 år fra marvede
Lars hansen 27 år fra Fodby sogn
Søren Hans Adoldsen 15 år Fodby Sogn
Kirstine Christiansen 24 år Hyllinge sog
Laurine Marie Hansen 16 år Gunderslev sogn.
Ane kirstine Jørgensen bliver gift med Mads Rasmus Andersen født vallensved den 24 oktober 1859, som overtaget gården den 23 marts 1889, hvor efter Ludvig Lassen lever på aftægt til han dør.
Mads Rasmus Andersen er søn af gårdmand Anders Rasmussen og hustru Mette Andersdatter af Vallensved.
i 1906 har de 3 børn:
Karen Marie Andersen født 14-3 1889
Hans Kristian Andersen født 19-8 1890
Frederik Andersen født 1-6 1893
Desuden er der 4 tjenstefolk:
Karen Laurine Nielsen født 1-1 1888
M.L.K. Hansine Petersen født 4-5 1888
Lars Peter Jørgensen født 4-5 1883
Peter Jacob Nielsen født 23-8 1891
og så bor der en pensionær Karen Sofie Andersen født 24-4 1877.
Mads Rasmus Andersen dør31 december 1914, hvor efter Ane Kirstine Jørgensen driver gården nogle år indtil Sønnen Fredrik Andersen overtager gården i 1921. Derefter er det Niels Kristoffersen der køber gården, det gør han i 1929-30.
Den 28 marts 1934 brænder gården den er bortforpagtet til Valdemar Nielsen, alt hvad der blev tilbage var et udhus. forpagter Nielsens folk havde tærsketni laden, og var så gået ud i marken. da fra Kristoffersen lidt over 9 kiggede ud i gården, så hun et ildskær tegne sig i ruderne i ladebygningen.
Hun slog arlam, men da folkene kom hjem var ladebygningen et flammende bål. De løb derfor over i stalden, men her var ilden også godt på vej så man måtte opgive, at få dyrene ud 10-11 kreaturer indebrænte, og man skød dyrene for at forkorte deres lidelser.
På mindre end et kvarter var hele gården omspændt, og Falk og tilildene naboer nåede at redde forpagter nielsens indbo hvorinmod kristoffersens brændte. ilden var opstået i tærskeværket, i de elektrisske dele.
Kristofersen bygger en ny går, det er den der står  der i nu, der var bare 2 tårne på og bygherren sidder øverst på det tilbageværende tårn i spidseen
På gårdens jord har møllen ligget ude ved skolelodet, og på dens jord over for Bistrupgade 27 har der ligget en mindre gård eller husmandsstedi 1700 tallet.


Brandforsikring matrikel nr. 6 Ludvig Lassen Bistrup

 

Hvorfor der står mat. 6 ved jeg ikke, det er nr. 9.

 

Året 1867 den 4de december kl. 1 om eftermiddagen er af undertegnede sognetaksationsmænd i henhold til lov af 4de marts 1857foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring .

Fodby Sogn , Bistrup By

Ludvig Lassens arvefæstegård under Saltø Gods, matrikel nr. 6 og forsikring nr. 94.

 

A.

Stuehus i syd var forhen assureret for                 1320Rd.
So nu udgår, formedelst en omtaksation, længden 28 alen 13/24del, dybden 12al. 2/24del, højden 4 alen, grundmuren af en stens tykkelse, fyrreovertømmer, 2 gavle ligeledes af en sten, skorsten af brændte sten og stråtækt, 16 fag vinduer, 14 døre, en kælder lem, indrettet fra øst, 4 fag sal, og 2 stue, 2 fag køkken og sovekammer, 2 fag mælkestue, pulterkammer, pigekammer med kælder under, lofter overalt, bræddegulv overalt undtagen gang, køkken , mælkestue, flisegulv takseret således

11 fag ad 150 Rd. Faget er                                   1650Rd.

Heraf falder på grundmuren 250Rd.

B.

Bygning i vest, 15 fag var forhen assureret for 600 rd., som nu udgår, en tilbygning på 2 fag som nu er 17 fag, længden 40 alen 8/24del, dybden 10 alen 22/24del, højden 3 alen 18/24del, ege undertømmer i ege fod, fyrreovertømmer murede vægge af brændte sten, stråtag, 12 døre, 2 lemme, 6 fag vinduer, 1 port, indrettet fra syd, 2 fag port, 2 fag huggehus, brænde hus, 4 fag hestestald, karlekammer, 2 fag foder lo, 5 fag kostald, 2 fag fåre hus, 6 fag med fast loft, 9 fag med løst loft,

Takseret således 17 fag ad 60 rd. Faget er          1020Rd.

D.

Bygning i nord 10 fag er ved denne lejlighed ikke omtakseret, så afbenyttes den således, fra øst lade, lo, tærske lo, fåre hus.

??? Assureret                                                         600Rd.

E.

Bygning i øst, 17 fag var forhen assureret i 1110Rd. Som nu udgår, en tilbygning på 5 fag, som nu er 22 fag, længden 48 alen 13/24del, dybden 11 alen 21 tommer, højden 3 alen 17/24del, ege undertømmer i ege fod, fyrre overtømmer, murede vægge af brændte sten, stråtag, 2 døre, 2 lemme, 5 porte, indrettet fra nord, 3 fag gennemkørsels lo, 8 fag lade, 3 fag lo, 6 fag lade og hønsehus, 2 fag port,

Takseret således 22 fag ad 60 Rd. Er                  1320 Rd.

En skråkværn med hesteomgang forefindes i bygningen i vest takseret til                                                  130Rd.

 

F.

Brøndværk indgår en post.                                   10 Rd.

 

G.

Et hus vest for gården, bryggers, bageri, taget brun

Gl. assureret                                                        160Rd.

H.

Hus vest, svine hus, vognremise. Gl. assureret 100Rd.

Hele forsikringen                                                 4990Rd.

Nærmeste nabo er forsikrings nr. 124 i 61 alen afstand, afstanden imellem A og B 1 alen 14/24del, B og D sammenbygget, E og A er 1 alen 14/24del. Ovenstående forretning har vi foretaget således som vi med vor ed trøst os til at bekræfte sammen.

Peder Nielsen                                 N. Hansen Formand                                      Taksationsmand

Formanden #Rd. 2mark
Taksationsmand #Rd. 5 mark
Brandtaksation #Rd. 4 mark
Stempelafgift #Rd. 1 mark

                        i alt 2Rd. Betalt P. Nielsen

Efterset 7/2 68

Protokol og fortegnelse indsendes herefter således at disse sager kunne være her den 22 december hvert år.

E.E. Fronier

Akavalier online kirkebøger folketællinger brabdforsikninger  john larsen


Bistrupgade 38

Saltø gods har ejet den i mange år og gården har været forpagtet ud i en lang årrække. I 1901 var det Knud Poulsen, født 14-11 1849 der havde gården, han var gift med Bodil Kirstine Poulsen, født 12-9 1857, de havde 5 børn:
Hans Poulsen født 29-4 1888
Holger Poulsen født 23-3 1890
Marie Poulsen født 2-6 1892
Sofie Poulsen 13-4 1896
Karen Poulsen 2-10 1893
desuden havde de 3 tjenstefolk:
Hjalmar Petersen født 16-10 1893
Vilhelmine matilde Petersen 21-7 1889
Mary Kirstine larsen 1-9 1880
Den 8 oktober 1901 brænder gården og 2 huse der lå tæt på. I husene boede, 1 hus: Niels Ole Jørgensen
2 hus:
Skrædder hans Peter Petersens Enke.
Mellem kl. 3 og 4 opstod der ild i en del kornstakke vest for gården, fra stakkene forplantede ilden sig til gården der brænte ned i løbet af en time. da der den dag var en stærk vestenstorm førtes ilden videre til de to huse øst for gården.
Der indebrændte et par plage samt en del svin og alt korn og høhøsten. Man nåede ikke at redde noget af Holger Poulsens indbo. 
I de to huse nåede man at redde det meste indbo ud.  Alle bygningerne var gamle og med stråtag.






I 1864 er der fortaget en landlig synsforretning af skrædder Hans Henrik Peter Petersens hus. Dette forgik i overværrelse af fuldmægtig Sebbelov på Saltø Gods vegne. Den landlige synsforretning blev foretaget af skolelærer Schjøtt og husmand Hans Jørgen Ottsen begge fra Bistrup.

Huset lå øst -vest, bestod af 8 fag, 20 1/2 alen langt, 12 alen dyb. Består af egelunder og fyrreovertømmer med murede væge og gavle, samt stråtag.

Fra den øster-ende ligger køkkenet der består af 2 fag, med ildsted og skorsten, spisekammer og forstue.
Dagligstuen og sovekammer var 2 fag, desuden var der 2 fag til lo og stal, samt 2 fag til lade.

Over de første fag var der bræddeloft og i dagligstuen og soveværelse var der brædegulve.

Huset havde 5 udvendige døre, hvoraf en var en dobbeltdør og en en havldør. Der var 4 invendige heldøre og 2 halvdøre. Desuden har der været en lem i den venstre gavl, samt 4 flagdobbelte vinduer og 3 enkelte vinduer. Alt har det fornødne beslag og lukke.

Alt er opført i god stand.

Her boede Skræderen Huset brændt nedrevet.

WaouSkræderens hus lå oppe ved Bistrupgade 38, der lå der 2 huse de brænte i 1901, sammen med Holger Poulsens gård. der var gået ild i nogle kornstakke. Mere om ilden senere.Waou
Skræderen han kom fra Veilø, Præstø amt og var gift med Anne Sofie Petersen før Petersen, de havde et barn Bodil Frederikke Marie Krestine Petersen. Desuden var der en skræddersvend Hans Albrechen han kom fra Kildebrønde, Københavns amt.
Foruden skræderen boede der, 3 andre familier i huset, nemlig 2 tømmere med hustruer og en husmands familie med 5 børn .

Hans Nicolai Jensen tømer fra Vallensved Sorø amt
Hustru Ane kejerstine Jensen født Jensen  fra Næsby Præstø amt
Johannes Ingversen Tømmer Marvede Sorø amt
Hustru Nicoline Ingversen født Kortsen fra Sørbymagle Sorøamt.
Deres barn Frederik Ingversen
Jens Nielsen Husmand fra Holme-Olstrup Præstø amt
Hans hustru Ane Sofie Nielsen født Hansen fra Fodby Sorø amt
Deres børn
Ane Kirstine Dorte Nielsen
Hanne Kirstine Nielsen
Niels Peter Jacob Nielsen
Hans Christian Nielsen
og så et Plejebarn Birthe Nikoline Christensen fra Karrebæk.


Brandtaksation husmand Peder Pedersen Bistrup

 

Skræderens hus matrikel 21-22 nu nedrevet.

 

Den 13de november 1862 er af undertegnede taksationsmænd i henhold til lov af 4de marts 1857 foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring ved P. Nielsen af Fodby og L. Lassen af Bistrup.

Hos husmand og lejer Peder Pedersen i Bistrup By, Fodby Sogn, Sorø Amt under Saltø Gods. Under forsikrings nr. 112. Stuehus i øst og vest, 8 fag er opført af nyt på samme sted igen på grund af ildsvåde opført igen. Længden er 20 alen 14/24del, dybden er 11 alen 16/24del, højden er 3 alen 16/24del, ege undertømmer i ege fod, fyrre overtømmer, murede vægge af lerede sten, en skorsten af rå og brændte sten, stråtækt, 2 murede gavle en i vest og en i øst, 5½ fag vinduer, 9 enkelt døre, en dobbelt gang dør med vindue over, 1 lem, loft over 4 fag fra øst, indrettet fra øst, 2 fag køkken gang , spisekammer og skorsten, 2 fag dagligstue lerede gulv, sovekammer med lerede gulv, 2 fag lo, 2 fag lade og brænde hus, takseret til 75Rd.

Faget er 600Rd.

Skriver sekshundrede rigsdaler.

Denne bygning er forsvarlig mod ildfare, brandredskaber forefandtes. Nærmeste nabo er forsikrings nr. 123 i over 54 alen afstand. Over stående forretning har vi foretaget således som vi under vor ed trøste os til at bekræfte sammen.

Fodby den 13de november 1862

 

P. Nielsen Formand           Ludvig Lassen Taksationsmand

Til formanden          2 mark
Taksationsmanden   2 mark
Branddirektøren      2 mark

I alt                      1 Rd.2 mark        P. Nielsen


folketællinger kirkebøger brandforsikringer Akavalier online

Bistrupgade 34.

 

Lille Jens Pedersen blev han kald, for oppe i byen boede der en anden Jens Pedersen. Han blev kaldt store Jens Pedersen, han boede i Bistrupvej 5. Lille Jens Pedersen blev gift med Karen Pedersdatter, De bosætter sig formodentlig i Bistrupgade 34, allerede den gang. De bor der i hver tilfælde i 1823. Han har på dette tidspunkt 3.290 alen jord. Dette er Bistrupgade 34 og så har han matrikel 6e, et husmandslod på søndervej 40. Før ham er det Hans Pedersen, formodentlig hans far, der har det, det er omkring år 1780. Hans Pedersen dør 6 juni 1831.

Lille Jens Pedersen har haft fæstekontrakt med Saltø fra 26 oktober 1826. Hvor mange børn de får ved jeg ikke, med de får Jørgen Pedersen som er født i 1813. Han kommer ud at tjene efter sin konfirmation og i 1836 er han hos Hans Jensen i Stenbæksholm, og tager videre til Grimstrup allerede samme år, 1837 kommer han til Saltø hos forvalter Hans Vandal Buchholtz som tjenestekarl. Han bliver gift med Mette Pedersdatter fra Bøgesø, den 27/12 1838. Hendes forældre er Jacob Christensen og Inger Pedersdatter Bøgesø.

De kommer til Bistrup i 1839 fra Everdrup sogn for de er blevet gift der nede, og rejser så hjem til Bistrup. De bor hos hans forældre i 1840, sammen med deres første barn Maren Jørgensdatter 2 år. Hun er født den 9 november 1838 i Bøgesø og han står stadig under betegnelsen tjenestekarl hos Buchholtz.

I 1850 får Jørgen Pedersen og hustru, Ane Margrethe Jørgensen født 1 oktober 1850. Jørgen Pedersens forældre er blevet 60 og 64 år i 1840 så han overtager jorden og huset. Jens Pedersen dør 13 juni 1855 af alderdom , som fattiglem 75 år gammel. Jørgen Pedersens moder bor der stadig og det gør hun også i 1860 under betegnelsen enke. Men hun dør så 30 Januar 1860 af alderdom som fattiglem 86 år gammel.

Der har ikke været meget at leve af ovre i Bistrupgade 34, men alligevel har de et plejebarn i 1870 Niels Christiansen 3 år. Datteren Ane Margrethe Jørgensen bor der stadig 19 år gammel . Den anden datter er i tjeneste hos Christian Nielsen Bistrupgade 9 indtil 1858, hvor hun tager til Menstrup.

4 år senere er Jørgen Pedersen og Mette Pedersdatter begge syge. De har brystsyge (tuberkulose). Datter passer den, huset har helt sikker været fugtigt og usundt at leve i, det er jo fra begyndelsen af 18-tallet. De dør begge i Marts 1874 hun den 7 Marts og han den 14 Marts.

Derefter køber Ane Margrethe Jørgensen stedet af Saltø for 825 rigsdaler. Hun skal betale kontant 300 rigsdaler 11 december 1874. Resten af købesummen udstedes i obligationer.

Maren Jørgensdatter er i mellemtiden blevet gift med Jens Kristiansen fra Haarslev. Søn af skrædder Christian Olsen og Ellen Mortensdatter. Hun og hendes mand og 3 børn (Hans, Oline og Mette) er i 1880 flyttet ind hos Ane Margrethe Jørgensen som nu betegner sig som sypige. I huset bor der også Anne Marie Andersen født Christensen 57 år og enke og hendes søn Anders Nielsen der er træskomand.

Den 7 maj 1880 bliver Ane Margrethe Jørgensen gift med Lars Christensen fra Fodby han er 30 år født 1850. Hun flytter til Fodby og Hendes søster og mand overtager stedet. I 1890 er der kun Maren og Jens Peder Christiansen tilbage de har dog fået et barn mere Anne Kristiansen 6 år.

 

1906 er der kun Jens Peder Kristiansen og han kone Maren Jørgensdatter, Børnene er flyttet hjemmefra. Han arbejder nu ved landbruget, og på et tidspunkt mellem 1906 og 1916 et han kommet på Sorø sindssygeanstalt. I 1916 bor hun alene i huset. Hun dør i 1917 den 3 februar 79 år gammel og har levet af alderdomsunderstøttelse i sine sidste år. Han dør på Sorø sindssygeanstalt 20 Oktober 1919

Hvem der bor der i 1920-erne ved jeg ikke med Rasmine og Frederik Christiansen bygger det nuværende hun midt i 1930-erne, mens de selv bor i et gammelt udhus indtil det andet er færdigt.

Rasmine og Frederik bor der i mere end 46 år hvor Frederik har været jord og betonarbejder, skovarbejder i Saltø skov, og har også arbejder i brunkulslejerne i Jylland under krigen. Rasmine arbejdede som malkekone på Vadestedsgården i mere end 22 år. Foruden hun var rengøringshjælp og hun har også vasket for folk. De fik 5 børn og en del børnebørn og de nåede at holde guldbryllup sammen.

kirkebøger folketællinger kort og matrikel akavalier online næstved tidende

 

Bistrupgade 29

Bøvingslyst lå her som en firlænget gård, hvor Niels Larsen havde gården i fæste fra omkring år 1800. Han var gift med Anne Larsdatter Efter ham kom Peder Mikkelsen som har gården i fæste, og han har giftet sig med enken efter Niels Larsen. I 1833 han kaster sig selv i brønden. Forløbet er således:

“Død 9 Marts, begravet 15 marts 1833 Peder Mikkelsen gårdmand i Bistrup.

I Anledning af dennes dødsfald modtages gennem herredsfogedens fra Karrebæk følgende skrivelse:

Sorø Amtmandskab har den 11 d.m. tilskrevet mig således:

På grund af de oplysninger som indeholdes i det med hr. herredsfogeds behagelige skrivelse af den 11 d.m. fulgte forhør som er optaget i anledning af gårdmand Peder Mikkelsen af Bistrup natten mellem den 9 og 10 d.m. i et anfald af raseri har kastet sig selv i en brønd hvorved han er druknet, tilmeldt tjenstligt til fornøden efterretning og vidner bekendtgørelse for rekommanderet at det afsjælede legeme efter de oplyste omstændigheder kan begraves med de sædvanlige ceremonier. Hvilke herved kommunikeres sognefoged Ole Paulsen i Fodby til snarst muligt bekendtgørelse for vedkommende.

Førslev den 11 marts 1833
Leuning
Under Anmærkninger
Har i raseri kastet sig i en brønd, hvorved han er druknede.”

Efter ægteskabet med disse to mænd har hun Lars Nielsen fra ægteskabet med Niels Larsen og fra ægteskabet med Peder Mikkelsen har hun Ane Kirstine Pedersdatter og Niels Pedersen. Der går nu 3 år så gifter enken Anne Larsdatter gifter sig med Peder Pedersen. De får ikke nogen børn.

Da gården Bøvingslyst midt i 1840 blev flyttet ud på marken efter dem oprindelig lå her nede ved gadekæret flyttede Hans Jørgen Ottosen ind, der er nu kun stuehuset tilbage. Han er født i Roholte Præstø Amt i Januar måned. Han er hjemmedøbt den 3 Januar. Han har i 1834, 4 andre søskende. Hans forældre var Otto Christensen og Sara Andersdatter.

Hans Jørgen Ottosen kommer fra København i 1844 som 31-årig til Hans Jacobsen i Bistrup. Hans Jacobsen og hans kone kom begge fra Roholte, Hans Jacobsen og hans kone Laurentze Ottosdatter havde Vadestedsgården. De har sikkert været i familie med ham.

Han gifter sig med Peder Mikkelsens og Anne Larsdatters datter, Anne Christine Pedersdatter, (ham der kaster sig i brønden). Hun har inden de bliver gift fået Karen Hansdatter og udlagt barnefader er Hans Jørgen Ottosen. De bliver gift 25 september 1846, og får matrikel 8b i fæste 13 september 1847.

I 1850 har de 3 børn:
Karsen Hansdatter 5 år født 20 marts 1845
Mette Kirstine Hansdatter 3 år født 27 september 1846
Otto Hansen under 1 år født 2 januar 1850.

I 1850 står han som husmand og daglejer, så foruden de 2 ½ album dette hus har han sikkert haft et jordlod ude i husmandslodderne ude bag Bøvingslysts jorde.

Så i 1855 står han som daglejer, nu med 2 børn hjemme, Karen Hansdatter er forsvundet. De får en dødfødt pige i 1858. Et sted mellem 1855 og 1860 nedsætter han sig som høker. Han solgte levnedsmidler og andre vare under beskedne former. Her er tale om en omvandrende høker, der solgte spæk, smør og andet, fra sin lille høker vogn. Han har stadig 2 hjemmeboende børn.

 

1870 bor de her stadig, med 2 hjemmeboende børn Otto Hansen og Mette Kirstine Hansen der er blevet sypige, faderen er stadig høker.

1880 bor de her stadig han er blevet 67 og hun 57, men han er stadig høker de to børn bor stadig hjemme 33 og 25 år. I 1881 bliver Otto Hansen så gift med Maren Sofie Hansdatter af Fodby, den 12 November. De bosætter sig i Bistrup, men hun dør så 15 september 1885, efter at have fået 3 børn. Otto Hansen flytter ind hos faderen og moderen og bliver høker , sandsynligvis son medhjælp hos hans fader.

1890 Hans Jørgen Ottesen er blevet 77 og hun 67 stadig høker. Mette Kirstine Ottosen bor her stadig nu 43 og ugift. Og Otto Hansen med sine 3 børn, Niels Peter Otto Hansen 7 år, hans Christian Hansen 5 år, Kresten Otto Hansen 3 år. Han er nu Høker som sin fader.

 

Så sker det at Anne Kirstine dør den 7 Juni 1893, og Hans Jørgen Ottosen bor her sammen med sin Datter indtil han død den 30 September 1899. Sønnen flytter med sine børn en gang i 1890-erne, han er sikkert blevet gift igen.

Datteren Mette Kirstine Hansen forsætter med at bo her og har forskelligt dagleje - arbejde, vi er nu nået til 1901. Ejeren af huset er Baron Scheel Plessen og var det lige indtil mor og far købte det.

Mette Kirstine Hansen bor her lige indtil hun dør og i 1925 er hun blevet 75 år men bor her stadig. Omkring 1930 flytter Emanuel Madsen og hans kone Karen ind og de får Bendt Madsen her. De bor i den ene ender og Mette Hansen i den nederste ende, der var nemlig 2 skorstene på.

Emanuel flytter så over i nr. 19 og efter Mette Hansens dør bor her forskellige bland andet en af familien Fyr, der bygger huset om. Mor og far lejer huset i 1948 og flytter ind med 3 børn de køber dog først huset 1 august 1960 for 17.500 kr. Huset har været i familiens eje i 61 år.

 

 

Se under Familien Larsen og undersiden mor og far. 

 

 

Kirkebøger folketællinger bendt madsen akavalier online familien

 

Bent Pedersen fortæller om sin familie i Bistrupgade 27.

Bent Petersen fortæller:

Min far er født i Bistrup den 23 september 1904, han var yngste søn af Andreas Pedersen og Kirsten Pedersen født Jensen, som flyttede ind i huset efter deres vielse i Vallensved Kirke den 24 Maj 1890.

Min farfar Andreas har dog boet der længere, idet han kom i pleje hos Hans Johansen kaldet Lund og Ane Margrethe Johansen født Nielsdatter allerede som helt spæd.

Han blev født den 20 juni 1855 i Vetterslev ved Ringsted af - som der står i kirkebogen fruentimmer Gjertrud Pedersdatter fæstet hos husmand Hans Jensen (Skraverup?) 29 år. Som barnefader blev udlagt Morten Jørgensen Hyllinge. De havde Begge tjent indtil 1 november 1854 på Saltøgård.

Hans Johansen, der stammede fra Vallensved døde i 1888 og hans enke Ane, der stammede fra Karrebæk, blev boende i huset sammen med min farfar og fra 1890 min farmor, der var født i Kyse i 1863. Ane døde i 1907.

Min farfar og farmor fik 4 børn - Hans i 1892, Jens i 1888, Kristian i 1898 og endelig min far i 1904.Af folketællingerne i henholdsvis 1906 og 1911 fremgård det at mat. Nr. 12b tilsyneladende bestod af flere huse Det vil sige at mat. 12b er udmatrikuleret i 3 nye matrikler nemlig 17, 18 og 27 og det var i nr 27 min farfar og farmor boede.

Min farfar arbejde som daglejer på Saltø til han kunne få Alderdomsunderstøttelse og døde i 1935. Min farmor blev boende alene i huset til hun fik ophold på alderdomshjemmet i Fensmark - vistnok omkring 1941-42, hun havde i de senere år stor hjælp af søskendeparret Frederik og Karen Hansen der boede på Vadestedsgården Bistrupgade 20. Hun døde i Fensmark i Januar 1943 og blev begravet på Fodby kirkegård.

Omkring deres 4 sønner kan jeg oplyse, at alle ret tidligt rejste fra Bistrup.

Den ældste, Hans Havnede på Fyn, hvor han blev gift, han arbejde på flere gårde i nærheden af Kerteminde og døde i Vester Kærby i 1967.

Nummer 2 Jens rejste ligeledes til Fyn og blev gift, her ernærede han sig som fisker i Kærteminde.

Nummer 3 Kristian, blev uddannet kok og sejlede som hovmester på flere skibe i international sejlads - Han stoppede med det omkring 1950 og købte en stenfiskerbåd, som blev anvendt til at sejle sten til bl.a. de nye færgehavne i Halsskov og Knudshoved han boede sine sidste år ligeledes i Kerteminde, hvor han døde i 1974- han forblev ugift.

Nummer 4 Frederik - min far- rejste fra Bistrup umiddelbart efter konfirmationen i oktober 1918 og i 1920 kom han til Holmegårds Glasværk i Fensmark, hvor han arbejde som glasmager indtil pensionen i 1971- dvs. han var ansat på glasværket i mere end 50 år. Han fik dog ikke lov til at nyde sit otium ret længe, idet han døde i november 1971.

Fortalt af Bent Pedersen

den 6 december 2010.

Se desuden foto af familien under Bileder Bistrup og et enkelt nyt skolebilled under Skolebillede Bistrup 

 

Bistrupgade 27

Anders og Ingeborg

Anders og Ingeborg var vores naboer da jeg var barn i en hel del år, de boede i Bistrupgade 27. Anders var gammel naver og Ingeborg var hans Husbestyrerinde. Anders var en lidt svær Mand, der altid gik rundt med en gammel murerkasket og seler. Hvor de kom fra ved jeg ikke, men Anders havde altid et væld af historier på lager når vi børn blev passet der ovre. Vi blev altid sendt der over når mor eller far skulle til lægen eller sygehus med et af de andre børn.
Han elskede at fortælle historier og i særdeleshed skræmme os lidt. Vi elskede det, og var samtidig skrækslagne, en gang fortalte han at der hang en død mand ude i skoven og hver gang han blev skåret ned, hang han der næste morgen. Dette resuterede i at mine brødre cyklede over Fodby for at komme om til forskolen i Saltø Skovvænge i et par dage.
En anden gang fortalte han at der var en løve ude i skoven, senere viste det sig at det var en papkasse der var smit der ude.
Hans historier var ellers om elverpiger, mosens ånder, trolde og hekse og deslige.
En af de historier han kunne fortælle var om trolfolkets oprindelse.
En dag ville Eva vaske sine børn ved en kilde. Da klade vorherre på hende hun blev forskrækket og skjulte de børn som endnu ikke var vasket. Vorherre spurgte om alle hendes børn var tilstede, og Eva svarede ja fordi alle ikke var vaskede og for at undgå hans vrede. Men vorherre sagde at alt hvad hun skjulte for ham også skulle være skjult for menneskerne- og i samme stund forsvandt de urene børn og skjultes af bjergene og fra dem nedstammeer alle de underjordiske.
En anden historie var om varulve:
Det er jo en kendt sag at varulvens kendetegn er at øjenbrynene er sammenvokste, over næsen. (vi børn så efter øjenbryn der var vokset sammen) I gamle dage var der en varulv i Skoven, Han huggede tænderne i pigernes forklæde og slæbte af sted med dem. Det var en nat, at der kom nogle piger på vej hjem efter at have været til gilde. De mødte varulven, men den forreste pige havde løst sit forklæde op, for hun viste hvor at varulven vilde angribe dem. Varulven huggede tænderne i forklædet, men da forklædet var løst, løb han med forklædet og ikke pigen. Pigerne gik hjem og i seng. Da pigen med forklædet om morgenen skulle ind til davre, kom karlen også ind og spiste, da så hun hvem der var varulv for resterne af forklædet hang i hans tænder.
Vi holdt meget af Anders og Ingeborg og det var dem der fik mig til at holde op med at bruge sut, for Anders sagde at jeg var alt for stor til at bruge sut, og det så grimt ud at sådan en stor pige brugte sut.

Bistrupgade 29.

Se under familien larsen.

Erendinger fra barndomen

 

Bistrupgade 26

Den 26 februar 1947 brændte Bistrupgade 26. Den opstod ved 20.30 tiden, i det lille stråsækte hus, der tilhørte Christian Nielsen han var savskærer.

Christian Nielsen var ungkarl, og stod og skulle til folkedans i Fodby. Han var lige gået ud af døren da han lugtede røg. Han tog huset nærmere i øjesyn og så at det røg fra stråtaget i nærheden af den ene skorsten.

Han løb derefter over i brugsen for at ringe efter brasndvæsnet fra Næstved.Ilden havde allerede fået godt fat  i det gamle hus, da brandvæsnet kom. Det meste af taget var styrtet ned og kort efter var huset brændt ned. Det lykkedes dag med hjælp fra naboer at redde det meste indbo.

Under redningsarbejdet skete der en alvorlig ulykke, hvorved 3 brandmænd kom til skade. De 3 brandmænd havde stillet en stige op for at komme op på loftet og for at bekæmpe ilden herfra. Medens de stod og gjorde slangen klar, væltede den ene skorsten til den forkerte side nemlig der hvor de stod.

Metalstøber Aage Petersen40 år fik det meste at skorstenspiben ned over sig. Han blev slået bevistlæøs og kammen på hans hjelm var trykket helt flad. Han fik hjernerystelse og et brækket kraveben.

De to andre blev ramt af murbrokker, Aage Sørensen fik beskadiget det ene ben, og kom under lægebehandling. Frede Knudsen slap billigst han fik kun overfladiske skrammer.

Ilden opstod formodentlig i skorstenen siger kriminalpolitiet. Det er af dette Emil Munk bygger sit hus op.
 

Emil og johanne Munk

Emil Frederik Andreas Munk er Født i Verstermarie sogn Åkirkeby komune den 13 oktober 1899, som søn af Husmand Peter Andreas Munk og hustru Frida Christine Annemine Olsen. Hans far havde selvejergård 61.
Johanne Sofie Lilli Hansen, født Pedersen er født i Naarby, Skelby sogn, den 16 januar 1903 datter af Hans Peder Pedersen og Hustru Lavia Marie Nielsen.
Johanne og Munk boede Bistrupgade 26 i et gammelt  gult hus med fladt tag, som Munk havde bygget op af en gammel ruin der lå på grunden. Det var et hus der var brændt , som skovarbejder Christian Hansen boede i, de flyttede efter branden og Munk byggede sit hus op af dette i Bornholms stil som han altid sagde.
Munk tjente penge ved at arbejde lidt her og der, han arbejdede hos Bernhard Nielsen Bistrupgade 23. Det var markarbejde og deslige, siden hen var han på udderstøttelse og hentede sine penge på cykel i Næstved. Når han kom hjem var han gerne lidt beruset og kunne ikke komme af cyklen og havnede gerne i syrenhæken, hvor Johanne var ude og fiske ham op.
Han havde en meget stor urtehave og i sine yngre dage meget velholdt, den gav fine grønsager. De hentede gerne vand fra det nærligende gadekær, til at vande urterne med, 2 spande og en vandkande af metal brugte de.
Munk havde en stor sort gedebuk som gik og græssede her ved gadekæret, vi var lidt bange for den var lidt ondskabsfuld. Han havde også kaniner , en ellet to grise.
Han holdt meget af sine kaniner, så da de fik kaninsye og far måtte aflive dem græd han.
Munk gik altid og samlede brænde i skoven, alt nedfalden og det der var til overs samlede han. Han fik det meste gratis, og de penge var sparet.
Munk havde tapeseret væggene i stuen med billeder fra diverse ugeblade, blomster menesker, piger med mere eller mindre tøj på. Der var ikke elektricitet hos dem, de havde petroliumslamper over alt, samt et komfur i køkkenet, hvor Johanne lavede mad. 
De havde store mørkegrønne gardiner med blomster på i stuen og kong Christian den 10-ende og hustru
 hang på vægen, sammen med billeder af nogle slægtninge. Når Johanne skulle lave mad foregik det ved en lille petroliumslampe, hun havde stående ved komfuret.
Munk og Johanne elske gammeldags dansemusik, helst spillet af Teddy Petersen. De havde en lille transistor radio som altid stod det samme sted, så de kunne hører Teddy Petersens orkester og tit tog de også en svingom i stuen.
Jeg ved ikke om de nogensinde blev gift, men de holdt sølvbryllup alligevel, hvor de dansede brudevals ude på vejen, for der var ikke plads inde i stuen.
Der gik mange rygter om Johanne, at hun var i lag med tyskerne, at hun kørte rundt og hyggede sig med diverse mænd. Men helt ærlig, så tror jeg det meste var sladder og uvidenhed , om et par der ikke fulde normerne i dagens Danmark.
Johanne og Munk kunne ikke undvære hinanden de havde levet sammen i så mange år fyldt med sorger og glæder at da Johanne døde 23 september 1977, ja så døde Munk den 19 november 1977.

Mere om Emil Munk.

 

Som ovenfor skrevet er Emil Munk født i Vestermarie på Bornholm. Stedet hed Tingstedgård, som hans far Peter Andreas Munk havde et lille jordlod af, han var husmand, sammen med sin hustru Frida Kristine Anine Olsen.

Emil Munk vokser op på der, den lå lige uden for Almindingen. Hans far Peter Andreas Munk er født i Nylars, men er vokset op i Vestermarie, hvor hans far var husmand og havde et jordlod i Myreby, på en gård der hed Snøvteregård senere hedder den Snederegård.

Emil Munks mor hed jo Frida Kristine Anine Olsen, hendes forældre var Frits Kristian Olsen og Andrea Karoline Rask. De havde et jordlod på den gård der hed Kæmpegård. Altså de boede ligger i nærheden af hvor Emil Munk er vokset op.

 

I 1911 er de stadig på Tingstedgård, og Emil Munk er deres eneste barn.

I 1913 bliver han konfirmeret den 5 oktober.

1916 er de flyttet til lille Pilegård som de et lille jordlod af. Emile Munk er ca. 17 og arbejder som skovbruger.

Emil Munk bliver gift med Johanne Margrethe Mogensen i Vestermarie

5 Juni 1930. Hun er født 4 August 1911 Aakirkeby Landsogn hendes forældre var Karl Frederik Månsson og Alma Aurelia Christiansen. Der er foreløbig fundet 2 børn.

Elly Birgit Mogensen Munk født 11-4 1932 og en dødfødt datter 12-12 1833. I 1932 og 1933 bor de på fattiggården i Vestermarie.

Herfra er der ikke fundet nogle data- Munk dukker op her i byen omkring 1946-47 hvor han genopbygger Bistrupgade 26 efter branden. Han bor de første år alene og Johanne Sofie Lilli Pedersen dukker op¨senere. Det er ikke den samme Johanne som han var gift med på Bornholm, hvad der er sket på Bornholm og hvorfor han rejser ved jeg ikke.

munks mor under huse og mennesker og biledet her er Johanne margrethe Mogensen og Emil Munk.

 

Erendinger fra barndomen kikrebøger folketælinger Næstved tidende 1947, hans familie på Bornholm

 

 

 

 

 

 

 

Bistrupgade 23

Bøvingslyst mat 8 a

 

Gården har lå oprindelig nede ved gadekæret, matrikel 8b er er det gamle stuehus til gården, dog er huset meget renoveret siden. Så der er ikke meget tilbage af de lerklinede væge. Det var også en firlænget gård dengang. Hvornår den er flyttet op på marken ved jeg ikke, men det er en gang i 1840-50erne. Det er forvalter Bøving er har opført gården deraf navnet.

Det var i sin tid fæstegård under Saltø og det er sandsynligvis dengang den lå hernede.

I 1819-20 er det Niels Larsen der har gården her nede ved gadekæret, og alt tyder på at han havde den i 1806 også, men jeg er ikke sikker, han dør 9 december 1820. Han var gift med Anne Larsdatter, hans enke gifter sig med Peder Mikkelsen,  den 29 Juni 1821, et halvt år efter dens førstes mands død og han fører gården videre.

Af børn er der i 1834 dette efter Peder Mikkelsens død:
- Lars Nielsen 16 år, fra ægteskabet med Niels Larsen
- Anne Kirstine Pedersdatter 12 år født 16 Maj 1822
- Niels Pedersen 11 år

De har 4 tjenestefolk:
- Hans Michalsen 29 år
- Søren Kristoffersen 28 år
- Sophia Jonsdatter 18 år
- Ingeborg Hansdatter 19 år

I 1822 har Saltø følgende beskrivelse af gård og marker:

  • Bygningens tilstand: 4 længer, 49 fag, er gamle, holdt godt mådelige med nyt tag.
  • Kreaturerne deres slags og antal: 6 heste, 7 køer, 2 kvier, 2 stude, 2 kalve, 5 svin, 13 får, 1 væder, 1 buk.
  • Jorderne og deres drift: Høstet mådelig, sået i brak 3t. Hvede og 3 ½ t rug, temmelig godt behandlet.
  • Kløver sæd og staldfodring: Sået kløver i det samme udlægges stalfodring, 4 heste til skt. Hansdag.
  • Tørvemoser og deres behandling: Ingen tørveskær.
  • Gårdens og avlsredskaber: 3 beslagene vogne, 1 jern plov, 1 jern harve, 1 træ harve, 1 tromle.
  • Anmærkninger om haverne og markernes behandling: Begynder at behandle marken godt har temmelig gode urter i haven.

I 1833 indtræffer der en begivenhed i Bistrup der påkræver herredsfogedens opmærksomhed.

Dette er beskrevet således i kirkebogen: Død 9 marts, begravet 15 marts 1933 Peder Mikkelsen gårdmand i Bistrup. I anledning af dennes dødsfald modtages gennem herredsfogedens fra Karrebæk følgende skrivelse:

Sorø Amtmandskab har den 11 d.m. tilskrevet mig således: På grund af de oplysninger som indeholdes i det med H(R) herredsfogeds behagelige skrivelse af 11 dm fulgte forhør som er optaget i anledning af gårdmand Peder Mikkelsen af Bistrup natten mellem den 9 og 10. dm. I et anfald raseri har kastet sig selv i en brønd hvorved han er druknet, tilmeldt tjenstligt til fornøden efterretning og vidner bekendtgørelse for rekommanderet at det afsjælede legeme efter de oplyste omstændigheder kan begraves med de sædvanlige ceremonier. Hvilket herved kommunikeres sognefoged Ole Paulsen i Fodby til snarst muligt videre bekendtgørelse for vedkomende
Førslev den 11 marts 1833
Leuning
Under anmærkninger: Har i raseri kastet sig i en brønd, hvorved han druknede.

Dette er hvad der står i kirkebogen. Alt tyder på at han i et anfald af et eller andet er havnet i en brønd og druknet.

Der går nu ca. 3 år så gifter hun sig den 25 marts 1836, med Peder Pedersen, født i Fodby den 6 juni 1809, dette er hendes 3 mand. Hun er i 1840, 54 år og han er 31 år.

Af hjemmeboende børn har de:
- Ane Kirstine Pedersdatter 18 år
- Niels Pedersen 17 år

Tjenestefolk på gården:
- Søren Jensen 24 år
- Maren Hansdatter 21 år
- Christoffer Hansen 16 år.

De har tilsyneladende ikke flere børn hjemmeboende i 1845 men har 4 tjenestefolk:
- Poul Sørensen 29 år
- Kristoffer Hansen 21 år
- Karen Hansdatter 25 år
- Peder Mathisen 11 år

1850 har de stadig ingen hjemmeboende børn, men 4 tjenestefolk:
- Jens Jensen 19 år
- Anders Hansen 30 år
- Ane Pedersdatter 25 år
- Stine Henningsdatter 23 år.

I 1855 har de udvidet forholdende, med en plejedatter og 5 tjenestefolk:
- Plejedatter Karen Hansen 10 år

Tjenestefolk:
- Ole Jensen 18 år
- Peder Ottesen 36 år
- Peder Mathiasen 21 år
- Karen Marie Rasmusdatter 26 år
- Ane Rasmusdatter 15 år

I 1860 har de stadig plejedatteren og 4 tjenestefolk:
- Hanne Rasmussen 22 år
- Ole Nielsen 21 år
- M. Jensen 24 år
- Karen Nielsen 16 år

Så sker det at Ane Larsdatter dør, den 6 maj 1864.

Anmeldelse
andmeldese og skifte lavet af John Larsen

År 1864 den 7 maj blev det anmeldt at gårdmand Peder Pedersens kone Ane Larsen af Bistrup i går er død 78 år gl. efterladende sig af et tidligere ægteskab med Ole Larsen
En søn Lars Nielsen der har efterladt sig 5 umyndige børn
Med Peder Mikkelsen en søn Niels Pedersen værtshusholder i Næstved .
En datter Ane Kirstine Pedersen, gift med Hans Jørgen Ottesen i Bistrup

 

Skifte Ane Larsdatter Bistrup

 

År 1864 den 22de oktober blev Østre Flakkebjerg Herred skifteret sat på herreds retten i Førslev formiddag kl. 9 og administreret af den ordførende skifteforvalter og skifteskriver i overværelse af vidnerne exmit. Juris. Qvordrup og arrestforvarer Michelsen hvor der blev foretaget

Skifte

Efter gårdmand Peder Pedersens afdøde hustru Ane Larsdatter af Bistrup død den 6te maj c.u. enkemanden Peder Pedersen mødte og opgav hans afdøde hustrus arvinger at være *** den ham selv fandtes i et tidligere ægteskab avlede børn og børnebørn for så vidt nogle af børnene er døde. ***.

1. En datter Ane Kirstine gift med høker Hans Jørgen Ottosen af Hyllinge Bistrup.

2. en søn værtshusholder i Næstved Niels Pedersen

3. En afdød søn Jens Hansen der efterlader sig følgende børn , navnlig:

a, Ole Jensen, 24 år gammel

b, Karen Marie Jensdatter, 27år

4. Ligeledes en afdød søn Lars Nielsen, der efterlader sig følgende børn, navnlig:

a, Hans Larsen, 18 år

b, Niels Larsen, 16 år

c, Christian Larsen, 9 år

d, Karen Sophie Larsen, 13 år

e, Ane Larsdatter, 5 år

Af den afdødes arvinger var mødt høker Jørgen Ottosen af Hyllinge på sin hustrus vegne, værtshusholder Niels Pedersen, den afdøde søn Jens Hansens 2de børn Ole Jensen og Karen Marie Jensdatter og den afdøde søn Lars Nielsens barn Hans Larsen, som værge for de 4 umyndige og fraværende arvinger, Niels Larsen, Christian Larsen, Karen Sophie Larsdatter og Ane Larsdatter blev beskikket høker Jørgen Ottosen af Hyllinge der påtager sig værgemålet og lovede at forestå dette i overensstemmende med loven og arvingerne.

Enkemanden fremlagde en af ham og hans afdøde hustrus bo den 20 dennes foretagen registreringsforretning og vurderings forretning ifølge hvilken samtlige boets effekter af alle slags er vurderet til i alt 1323rbd. Og erklærede han at han hverken *** rede penge eller værdipapirer. Han opgav den på boet hvilende gæld af 250rbd. Og fordrer han foruden arv efter hans hustru tillige sig udlagt omkostningerne til sin begravelse i lighed med hvad hans afdøde hustrus har kostet nemlig 60rbd. Samtlige tilstedeværende arvinger samt værgen for de umyndige og fraværende arvinger erkendte rigtigheden af enkemandens opgivelse såvel af boets a*** som passende og da skifteretten ej heller havde nogen grund til at påtvivle sammes rigtighed blev boet opgivet således .

Indtægt.

Alene vurderingssummen for boets løsøre af alle slags 1323rbd.

Udgivet

a,

Skifteomkostninger

Skiftehodere                                       13rbd. 3 mark 0sk.

1/3pct. Til **** ***                                4rbd. 3 mark 0sk.

20pct. Af samme til ***                        0 5 mark 5¼ sk.

Skiftebrevets beskrivelse             2 ark 1rbd. 0 mark 4sk.

Dets bekræftelse                                   0rbd. 5 mark 0

Justitshanden                                    3rbd. 11 mark 7sk.

Vurderingen                                      4rbd. 0 0

Tilsammen                                        27rbd. 5 mark 1 sk.

B, den boet påhvilende gæld              250rbd. 0 0

c, begravelsesomkostningerne            60rbd. 0 0

Summa udgivet                                  337rbd. 5 mark 1sk.

Når udgiften drages fra indtægten til rest 985rbd. 3 mark 7½sk

Heraf tager enkemanden som sin lod af boet 492rbd. 3 mark 7½sk.

Og så den anden halvdel         492rbd. 3 mark7½sk.

Drages 1 pct. I arveafgift          4rbd. 5 mark 8sk.

Stempel*** til skiftebrevet        3rbd. 3 mark 4sk.

Tilsammen                                 8rbd 3 mark 4sk.

**** til deling 484rbd. 0 mark 3½sk.

Hvilket beløb bliver at dele i 5 lige store dele mellem enkemanden og den afdødes 4 børn så at hver lod altså bliver 96rbd. 4 mark 15sk.Enkemanden erkender derefter at han agter at forøge sin afdøde hustrus arvelodder således at:

a, Ane Kirstine gift med høker Hans Jørgen Ottosen anfalder 100rbd.

b, værtshusholder Niels Pedersen               100rbd.

Den afdøde søn Jens Hansens børn :

c, Ole Jensen                                                  50rbd.

d, Karen Marie Jensen                                    50rbd.

Den afdøde søn Lars Nielsens børn :

e, Hans Larsen                                                20rbd.

f, Niels Larsen                                                 20rbd.

g, Christian Larsen                                        20rbd.

h, Karen Sophie Larsdatter                            20rbd.

i, Ane Larsdatter                                           20rbd.

Den de 4 sidstnævnte umyndige arvinger, navnlig, Hans Larsen, Niels Larsen, Christian Larsen, Karen Sophie Larsen, Ane Larsdatter tilfaldne arv hver 20rbd. Bliver at inddrage under Østre Flakkebjerg Herred arveformyndere under hvilkes de alt have at henstående arv, men erklærede enkemanden at han for tiden rj ser sig i stand til i arveformyndendet kontant at indbetale bemeldte arvelodder hvormed han ønske for disse at give de umyndige pant ved tinglæst udlæg i samtlige hans ejendeleog da såvel de umyndiges værge som skifteforvalteren måtte rekende at at enkemanden ej er i stand til at give de umyndige anden eller bunden sikkerhed for deres arvelodder af i alt 80rbd. For hvilket beløb enkemanden af værgen og skifteforvalteren anses for vederheftig og pålidelig, og bliver altså en ekstrakt af dette skifte at tinglæse som pantedokument for bemeldet arvebeløb i det enkemanden for dette beløb giver de umyndige pantret i samtlige hans ejendele intet undtaget. Enkemanden lovede at udbetale de de myndige og mand***** arvinger under dette skifte tillagte arvelodder efter hans afdøde hustru senest 11te juni *** *** år og imidlertid så længe de hos han bliver udestående at forrente dem med 4 pct.

Enkemanden betalte betalte derefter skifteomkostningerne arveafgifter og for det stemplede papir til skiftebrevet han erklærede derfor at holde skifteforvalteren anger og k**** i enhver henseende for den boet påhvilende og ej anmeldte gæld og efter at alle vedkommende havde erklæret sig tilfredse med skiftebehandlingen det hele blev boet sluttet og ekstraderet enkemanden til hans rådighed.

Peder Perersen   H.J.Ottosen      Niels Pedersen

M.f.p.

Ole Jensen      Karen Marie Jensdatter      Hans Larsen

M.f.p. m. f . p.

          Anders Pedersen af Menstrup

M. f. p.

Vidner

                     Qrove ***** Michelsen

Peder Petersen er nu 55 år og gifter sig igen et ½ år efter at hans første kone er død, den 25 november 1864. Han gifter sig med Maren Jensen fra Stenbæksholm født 28 september 1835, og er på daværende tidspunkt 28 år. Hendes forældre er Jens Christian Nielsen og hustru Maren Jensdatter. I 1867 får de en datter Anna Jensine Christiane Petersen  født 16 november, dette er Peder Pedersens anden barn. Han har i 1865 fået et dødfødt drengebarn. I 1868 får han Hansine Kirstine Petersen den 20 december 1868. Så i 1876 dør Peder Pedersen 67 år gammel, og hun får en bestyrer der hedder Niels Jensen fra Fodby sogn.

I 1880 er husstanden således:
- Maren Pedersen 44 år, enke
- Anna Petersen 13 år
- Hansine Kirstine Petersen 11 år
- Hendes Moder, Maren Jensdatter 74 år, enke
- Niels Jensen 41 år gårdbestyrer
- Jens Bertelsen 21 år fra Vallensved, tjenestekarl.

Så i 1886 bliver hendes datter gift med Christian Peder Larsen, han er født i Gunderslev sogn og han er gårdbestyrer hos svigermoderen på dette tidspunkt. 7 juli 1886 får de en søn Peder Sigfred Larsen, året efter får de endnu en dreng født 16 november 1887 Marinus Christian Larsen.

Så i 1890 ser deres husstand således ud:
- Maren Jensen 53 år, enke, gårdejer
- Christian Peter Larsen 29 år, gårdbestyrer
- Anna Jensine Christiane Petersen 22 år, hans kone
- Peter Sigfred Larsen 3 år, deres barn
- Marinus Christian Larsen  2 år, deres barn
- En nyfødt pige ikke døbt endnu.

De har 3 tjenestefolk:
- Anders Peter Larsen 24 år
- Anders Christian Larsen 18 år
- Jensine Rasmine Henriette 25 år

Til gården var der en hel del mose og en høj som hedder Rævehøj, oppe ved rævehøj lå rævemosen, Længere ude lå rævehøjsmosen. Midt på stykket nede ved gæret, hvor der altid er så fugtig lå Eskemosen. I 1896 køber Rasmus Rasmussen den, født 15-1 1872, han er gift med Ane Kirstine Rasmussen født 19-10 1872.

De har 3 børn:
- H. P. Valdemar Rasmussen født 23-6 1897
- Enborg Marie Rasmussen født 26-5 1900
- Karl Rasmussen født 31-3 1901

De har også 2 tjenestefolk:
- Frands Themsen født 31-3 1885
- Nora Kristoffersen født 2-3 1885

Den 1 juni 1906 overtager sognerådsformand Jens Hansen den, født i Øverup den 20 oktober 1880 og er gift med Magdalene Regitze Rasmussen født i Skamby på Fyn den 6 september 1886.

De har 4 børn:
- Knud Hansen født 5-5 1907
- Erik Hansen født 18-11 1908
- Edith Hansen født 5-4 1910
- Karen Margrethe Hansen født 14-1 1912

De har også 4 tjenestefolk:
- Hans Petersen født 4-12 1892
- Kurt Olsen født 8-5 1900
- Valdemar Rasnussen født 4-3 1887
- Margrethe Olsen født 28 11 1900

Derefter er det formodentlig Bernhard Nielsen der overtager gården.

Brandforsikring for Bøvingslyst matrikel 8 lavet af John og Conny Larsen.

Fodby sogn Bistrup By

 

Under fors. No. 95 matrikel 8.

For arvefæster Gårdmand Peder Pedersen af Bistrup By, under Saltø Gods.

A.

: Stue findes i syd, 12 fag, var forhen assureret for 1320 Rdl., som nu udgår, grundet på en for lav taksation,

Grundmuret af en stens længde i sidvangen, 2 under og overgavle, af en stens længde, 30 13/24 alen, højden 3 22/24 alen, dybden 12 14/24 alen, fyr overtømmer, førreskyelrim (ved absolut ikke hvad de mener med det), tager er af strå. Der er to skorstene af brænde sten, 17 fag vinduer, 14 indvendige døre, og 6 udvendige døre.

Indrettet fra vest, 4 fag til sal,(Festsal) gæstekammer med bræddegulv, spisekammer, gang med murstens gulv. 3 fag dagligstue og sovekammer med bræddegulv, 1 fag til kammer med bræddegulv, skorstens rum, forkøkken med murstensgulv, 2 fag til bag køkken, 2 fag til pigekammer, mælkekammer med murstensgulv, og øl kammer.

Gården er opført i året 1846, og da den på grund den uden ???????? (sandsynligvis står der på den udmærkede måde) Hvor gården er vedligeholdt, må anses for lige så god som ny. Bygningen ansættes således til forsikring!

12 fag ad 160 Rdl faget er 1920Rd

Heraf falder på grundmuren 400 Rdl.

B.

Staldlængen øst, 13 fag, var forhen assureret for 845 Rdl. som nu udgår grundet en for lav taksation, ege - bindingsværk i egefod, fyrreovertømmer, muret med brændte sten, 2 gavle af ege - bindingsværk, med egefod muret af brændte sten, taget er af strå, længden 32 14/24del alen, dybden 12 14/24 alen, højden 3 18/24 alen, 3 lemme, 8 døre, 8 fag vinduer, 1 port.

Indrettet fra syd, 2 fag port, 4 fag hestestald med karlekammer med bræddeloft, 2 fag foder lo, 5 fag kostald med loft,; da den på en udmærkede måde er vedligeholdt, må det anføreres at den er lige så god som ny bygning, den ansættes således til forsikring!

13 fag ad 90 Rdl. Faget er 1170 Rdl.

C.

Ladelængen i nord, 11 fag, var forhen assureret for 605 Rdl. Som nu udgår, grundet en for lav taksation, Ege - bindingsværk i Egefod, fyrreovertømmer, ingen gavle, muret med brændte sten, taget af strå, længden 27 14/24 alen, dybten 11 20/24 alen, højden 3 18/24 alen, 2 døre, 4 porte.

Indrettet fra øst, 4 fag lade, 3 fag lo, 4 fag lade, ligeledes er denne bygning udmærket holdt ved lige, og må ansættes at den er lige så god som en ny bygning. Den ansættes således til forsikring!

11 fag ad 75 Rdl. Faget er 825 Rdl.

D.

længen i vest, 13 fag var forhen assureret for 715 Rdl., som nu udgår, ligeledes grundet en for lav taksation, ege - bindingsværk i egefod, muret af bændte sten, taget af strå, længden 32 14724 alen ,højden 3 18/24 alen, 5 lemme, 5 døre.

Indrettet fra nord,3 fag lo, 3 fag lade, 2 fag fårehus og tørvehus, ligeledes er denne bygning udmærket holdt ved lige og må ansetes som ny, ansættes således til forsikring!

13 fag ad 80 Rdl faget er 1040 Rdl.

G. F.

Brøndværket nedbrudt, der er en vandpost i stedet, til plankeværk med 2 porte og låger, imellem do og begge længerne B og C.

E.

Svinehus er 5 fag, ligger i øst for stallængen b, var forhen assureret for 100 Rdl., som nu udgår, grundet nogle forandringer og 1 fag er bygget til latrin i syd. Ege - bindingsværk og 2 undergavle, med murede væge af rå og brændte, overgavle tækket af strå, taget er af strå, længden 12 14/24 alen, højden 3 1/24 alen, indrettet fra syd, 1 fag til latrin, 4 fag svinehus, og ansættes således til forsikring!

5 fag ad 30 Rdl faget er 10 Rdl.

Forsikringen udgør i alt 5185 Rdl.

Afstanden mellem sidelængerne B og D og stuehus A er 8 alen ud for hver, C tværlængden sammenbygget med C og D, afstanden til nærmeste nabo er flere hundrede alen. Denne forretning er foretaget efter samviterlighed og således anførte retskafne mænd?? Bekræfter sammen med vor ed.

Bistrup den 22 november 1873

 

P. Nielsen        N. Hansen
Formand         Tastationsmand

Modtaget for forretningen        2 Rdl.
Modtaget for beskrivelsen               3#
Og til branddirektøren              1 Rdl.
Og til stempelafgift                   ____2#
                              
ialt              3 Rdl.5#

 

                                         P. Nielsen.

 

O.B.S. Måleeangivelser:
1 alen= 62,77 cm.
1 tomme= 2,62 cm.
Når der står 32 14/24 alen er det 32 alen og 14 tommer= 20,45M
1 fag er nomalt 1,5 m.

Gården brænder den 25 oktober 1945

Brandtaksation Peder Pedersen

År 1845 d. 26 oktober foretog undertegnede Brandderecteur med Brandfoged Gårdmand Hans Jacobsen og Gårdmand Niels Olsen begge af Bidstrup, Taxationsforretning over den Brandskade som ved Ildebrand om aftenen før var forårsaget på en Gård beliggende i Bistrup By Fodby Sogn, der fandtes i fæste under Saltø Gods af Peder Pedersen – Bemeldte Gård var efter Taxationsforretning af 22 Januar 1807 under hoved W129 BW No9 og benævnelse No 7 af 13 Marts 1813 udtaget til forsikring for 1200Rd. Dk, der ifølge prokoi. Af 13 marts anslås til 1930 Rd. Sølv, af hvilke Indtegning angår fremdeles h*** var foregået:

                                                         N u Befandtes:

Samtlige Gårdens forsikrede Bygninger, med Undersøgelse på Brandtomten oplystes at have bestået af de Taxerede fag og ligeledes i Indretningen i det væsentlige at have været overensstemmende med denne Taxationsberetning Indholt bestemmelse aldeles afbrændte, nemlig:

a. Stuehus til Nord 11 fag forsikret for                                                  530 Rd. Sølv

b. østen Længde      13 fag       do          do                                                 370 Rd.

c. Sønder    do          15 fag        do          do                                                590 Rd.

d. vester     do          13 fag        do         do                                                 420 Rd.

e. Brøndværket forsikret for 20 Rd. Havde ikke lidt nogen skade under Ildebranden, derimod var Brøndstøtter og Ballonier brækkede og taxeres til Erstatning med 5 Rd.

Summa                                                                                                           1915 Rd. Sølv

Fra Ilden var bedaget

Omtrent 3 læs forbrændt Tømmer, kun til Brændsel, der tillige med levninger af mursten og Beslag vurderes for                                3 Rd.     

Den under Ah indbefattede Bryggerkedel og en bilæggerovn,

begge lidt beskadiget                                                                           16 Rd.

                                                                                                       ÷        19 Rd.

Det beskadiet Tømmer medtog forvalter Bøving efter vurderingen

Skaden                                                                                                              1896 Rd. Sølv

H. W. Videbech                                     H. Jacobsen               Niels Olsen

                                                                                m.   f.      p.     

Gården under opbygning igen:             

Brandtaksation Peder Pedersen 19 mar. 1846

Fodby sogn – Bidstrup By Mark – En Gård – fæster Peder Pedersen – Ejer Saltø

Denne Gård som under hoved W129 BW9, efter forsikret for 1930 Rd, men Afbrændte d. 25 oktober 1845 findes nu igen under opførelse og bebudet således forandret.

a. Stuehus i Syd – 303/4 alen lang, 12 fag, 12½ alen bred – Grundmur af Steen i Kalk, 35/8 alen høj fra sokkelens som er anlagt på en Kampestens Grund af 1 alens Middel højde over Jorden, til G*** ***, som er med 3 udlodninger, Fyrreovertømmer og for tiden uden Tag – med halve Strågavle og derunder Grundmur med karme til 1 fag Vinduer, i hver – afdelt med fyrreskillerums tømmer fra østen ende 2 fag til en fordybet Mellemstue og 2de kamre, 3 fag køkken og Bryggers, 3 fag Dagligstue og Sovekammer, 4 fag Øverstestue og 2de kamre – for tiden uden skorstene og indvendige Vægge samt Døre og Vinduer må til de udvendige er 4 karme for og 13 for vinduer ind***de af 4 T. Planker—

Taxeres i denne tilstand à fag 70 Rd er for 13 fag                                         840 Rd.

b. Vestre længde – 32 alen lang, 13 fag, 12 alen bred – Egekæmningeværk i do fod, med Stormstivere i Gavlene, brændte Murstens Vægge, fyrreovertømmer og stråtag, med halve strågavle og derunder egebindingsværk med Brændte Sten og i hver en Lem, samt en Tagkvist til østen side – afdelt med fyrreskillerum med *** Stue, til følgende Indretning:

2 fag Tørve og huggehus, 2 fag fåre og hønsehus, 3 fag Lade, 3 fag Lo, 3 fag Lade – med et enkelt Vindue, 6 Døre og 2 Lemme – I Laderne og Loen er Beil*** Afvekslede –

À fag 40 Rd. er for 13 fag                                                                                   520 Rd.   

c. nordre længde – samme Bygningsmåde men uden gavle, der tilstøder de andre Længder – 4 fag Lade, 3 fag Lo, 4 fag Lade – med 4 Gavlporte 2 Døre, samt en Opstander i hver Lade ej ligeledes afvekslet – Længden er 28 alen lang, 11 fag 12 alen bred –

Taxeres à fag 35 Rd. er for 11 fag                                                                   390 Rd. 

d. østre længde – i fag antal og Bygningsmåde aldeles overensstemmende med vestre, *** i at bredden er 12½ alen – Indrettet således: 5 ag til Kostal med fodergang i vester, 2 fag Foder lo, 4 fag Hestestald og karlekammer, 2 fag Vognport – med Indretning i Stalden af fyrre og fyrre krybber med bræddebeklædning foran hestene, 2 fag Vinduer 6 staldvinduer og 2 halvporte – med loft over kammeret –

Taxeres à fag 50 Rd. er for 13 fag                                                                  630 Rd.  

Summa                                                                                                             2400 Rd. 

 

 

kirkebøger folketællinger brandforsikringer synsraporter akavalier online john larsen

Bistrupgade 19

Hendrik Hansen boede i Bistrupgade 19 mat. 11, han var træskomand og husmand, han kommer fra København. Årstallet er 1840 og alle på landet gik i træsko, man var selvforsynede. Det betød at man ikke havde mange penge mellem hænderne, og man var nød til at frembringe det man skulle bruge på sine egne jorde.
Det var en god ekstra indtægt, for Hendrik Hansen der ikke havde meget jord. Alle træsko var håndlavet og blev lavet i bøgetræ, når træet var vådt. For at de våde træsko ikke skulle revne når de tørrede, blev de sat til rygning i ovnskorstenen.
Handrik Hansen var gift med Ane Olsdatter og de har et enkelt barn Jens Christiansen på 14 år.
Foruden træskomanden bor der en indsidder og daglejer og hans kone samt 3 børn.
Christian Hendriksen 43 år
Marie Hansdatter 38 år
Johanne Christiansdatter 14 år
Hans Christansen 4 år
Marie Christiabsdatter 2 år.

Ane Olsdatter dør 12 august 1844, under trakiske omstændifheder, og er jordsat med jordpåkastelse af præsten uden ligfølge.
Hendriks Hansen gifter sig igen med Ane Catrine Didriksdatter  på 25 år og han er 45 år.

I 1850 bor han der stadig med sin ny kone, han er 50 og hun 30 år og de har 3 børn.
Mette Kirstine Henriksen 5 år
Johanne Marie Henriksen 3 år
Peter Didrik Henriksen 1 år.

1855 er de blevet 55 og 35 år og har nu 5 børn.
Mette Kirstine Henriksen 10 år
Johanne Marie henriksen 8 år
Peter Henriksen 6 år
Mette Marie Henriksen 4 år
Ane Sofie Hensiksen 2 år.

I 1860 er de blevet henholdsvis 60 og 44 år, og der er 7 hjemmeboende børn.
Mette Kirstine Henriksen 15 år
Ane Marie Henriksen 13 år
C????????? 5 år
Karen Henriksen 2 år

1880 er han så blevet en gammel mand på 80 år og hun er 59 år og de har et plejebarn Carl Jensen 13 år.
Hendrik Hansen dør 17 september 1882 83 år gammel af alderdom. Hvorefter hun flytter og der flytter nye ind.
Nemlig Lars Jørgensen og Mette Marie Jørgensen, de har ikke nogel børn og de bor der lige til 1925 hvor hun er borte og kun han bor tilbage.
Derefer er det formodentlig Holger og Oline der overtager det, men der har formodentlig boet nogle få personer i en kortere tid så som Emanuel Madsen.

Oline og Holger.

 

I min barndom boede Holger og Oline Jensen i Bistrupgade 19. Jens Holger Jensen kommer fra Solrød hvor hans far var Jens Peter Jensen der var arbejdsmand. Hans moder hed Ane Margrethe Kirstine Larsen. Han er født i 1903 den 28-12, han bliver gift med Oline Dorthea Jørgensen fra Halling ved Randers. Hendes fader er bolsmand Kristen Jørgensen og Moderen heder Ane Margrethe Jørgensen født Hansen.

I 1925 er han fodermester i Klippinge Magleby på Stevns og de har to piger på dette tidspunkt Dagny Jensen født Århus 288 1923 og Ellen Marie Jensen født Klippinge 28-6 1925.

 

Hvornår de flytter til Bistrup ved jeg ikke, men de boede der lige til Holger døde og Oline flytter, en gang i 1970-erne. De havde grise, høns et par køer som stod nede på jordstykker, der hvor Bistrupgade 56 og 58 ligger nu. Der gik Holger hver dag ned for at vande og flytte sine køer.

Holger solgte æg og grise der kom en grossist en gang om ugen og hentede æggene. Han havde også mange grønsager på sine marker som han solgte. Men ud over jordstykket på Bistrupgade 19 så havde han ikke andet.

Jeg husker Olines blå kittel som hun næsten altid havde på. Når der var middages gæster stod Oline i køkkenet, og kom sjældent ind til bordet og spiste med, hun havde det bedre uden i køkkenet sagde hun. Desuden måtte ingen begynde at spise før værten havde fået mad.

Det var her mine brødre sprøjtede Holgers fine roser, så de gik ud. Haven var ellers meget velholdt, og der var absolut ikke noget ukrudt i den. Oline havde i en del år været med i husmoderforeningen i sognet, og også som formand.

Næstved arkiv akavalier online kort og matrikel kirkebøger folketællinger Næstved Tidende

 

Bistrupgade 20

Hans Hansen mat. 3a Bistrupgade 20

Hans Hansen er født og opvokset i Bistrup og i sine unge dage arbejde han der også, indtil en gammel handelsmand kom til Bistrup og måtte indstille forretningen- en høger og hønsekræmmer forretning.

Hans Hansen overtog den for små midler, men da det i begyndelsen kneb med driftkapitalen, gik han til købmand Niels Hansen i Næstved, der havde tillid til den unge mand og han blev da heller ikke skuffet.

Hjemme havde han god hjælp af hustruen til at styre sagerne, når han var ude og opkøbe smør, flæsk og æg eller når han var inde og torvede på københavns gammeltorv.

Efter 15 år forløb købte han en gård i Bistrup, Vadestedsgården. den blev genopbygget efter en brand i 1804, den var meget veldreven og velholt i Hans Hansens tid.

I 1904 indstillede han sin opkøberforretning og afstod sin småhandel i Bistrup,(brugsforeningen blev bygget på den tid) for at kaste sig over sit landbrug og samtidig bestkæftige sig mere med sognerådet, skolekommissionen, dommer ved dyrskuer og meget mere.

Hans Hansen havde en klar mening om enhvert foreliggende sag og var heller ikke bang for at have den. Han var foregangsmand i mange tilfælde og har ydet en stor indsats i sognt.

Han fik 6 børn, en overtog gården, en anden var mejeribestyrer i Fodby, og alle hans børn var velsete og dygtige.

Brandtaksation Peder Kjeldsen Bistrup
Lavet af John larsen efter Akavalier online

 

Vi undertegnede sognevurderingsmænd har i dag foretaget følgende beskrivelse og vurdering til indtegning i den almindelige brandforsikring for landbygninger.

Fodby Sogn, Bistrup By

 

Forsikring nr. 88 matrikel nr. 3 tilhørende arvefæster Peder Kjeldsen, Bistrup

D.

Længe i øst 12 fag var forhen assureret for 408Rdl. Som nu udgår, som nu er nedbrændt, opført ny staldbygning på samme sted som den gamle stod, 15 fag, langt 39 alen 8/24del, dybden 12 alen, højden 3 alen 16/24del, den indvendige side væg af ege fod og ege tømmer som er nyt, blottet af mur, den udvendige side væg af kampesten, tykkelsen 20 tommer, fundamenterne i grunden er 1 alen tyk, 1 gavl i nord ligeledes af kampesten helt op igennem er 20 tommer, fundamenterne i grunden er 1 alen tyk, 1 i syd af kampesten til bjælkelaget, overtømmer af fyr, skyelvinns tømmer af fyr, blottet af mur og tag og døre, indrettet fra syd 3 fag mælkekælder og øl kælder, 4 fag til hestestald, foder lo, og karlekammer, blottet af mur 1 fag til gang, 4 fag kostald, 3 fag svine hus og kvægfoder lo, blottet af mur, loft gulv og døre over det hele, 10 fag jernvinduer, 6 styk ege planke karme, denne bygning blev som nybygning vurderet således til forsikring

15 fag ad 70Rdl. Er 1050Rdl.

Heraf falder på kampestens muren og fundamenterne 350Rdl.

C.

Længe i nord 16 fag var forhen assureret for 880Rdl. Som nu udgår på grund af den er nedbrændt, 4 fag som er den ny staldlænge, løber ud for og murer 12 fag, længden 32 alen, dybden 9alen 15/24del, højden 3alen 8/24del, ege undertømmer uden fod, fyrre overtømmer, klinede vægge, stråtækt, bræddegavl i vester, den østre er med brændt, 1 vindue, 6 døre, 1 port, indrettet fra vest, 3 fag lade 2 fag lo, 2 fag karlekammer, med loft af brædder, lade, 2 fag port, 1 fag foder lo, 2 fag stald. Længens alder vides ikke, den er godt holdt ved lige, denne bygning blev som nybygning vurderet til forsikring således,12 fag ad 55Rdl. Faget 560Rdl. Vi skønner ikke at der kan fratrækkes noget for brug og ælde efter materialiseres stigen ???

B.

Bygning i vest ved denne lejlighed ikke omtakseret, afbenyttes således fra syd, port, lade, lo, lade gammel assurering 600Rdl.

A.

Stuehus i syd er ved denne lejlighed ikke omtakseret, den afbenyttes således fra vester, overstue, mellemstue, spisekammer, dagligstue, sovekammer køkken, aktorsten, gang, mælkekammer, pigekammer.

Gammelt assureret 1130Rdl.

Brøndværk. 10Rdl.

Forsikringen udgør 3350Rdl.

Afstanden imellem A og D 2 alen 12 tommer, de øvrige længer sammenbygget, afstanden imellem nærmeste nabo er forsikrings nr. 93 i 44 alen afstand.

Denne forretning har vi foretaget efter samvittighed og således at vi som retskafne mænd tør bekræfte sammen med vor ed.

 

Bistrup den 20de juni 1873

Optaget for forretningen 1Rdl 2 mark

Beskrivelsen                             3 mark

Og til branddirektøren            4 mark

Stempelafgift                         1 mark

I alt                                       2Rdl. 4 mark

Peder Nielsen                        Niels Hansen

Formand                                 Taksationsmand

 

Vadestedsgården brændt.

 

Næstved Tidende 1904, 30 januar.

 

Hans Hansen havde i nogle år ejer gården, men boede ikke på gården, men i et hus øst for gården. Dette skyldes at stuehuset var solgt til nedbrydning og at han ville bygge et nyt stuehus. Den eneste der boede på gården var en karl af hensyn til kreaturerne.

Hans Hansen var som sædvanlig oppe, for at vække sine piger kl. 6 om morgnen. De gik over for at malke køerne på gården. Hans Hansen og børnene blev hjemme. Karlen lå endnu i sin seng og sov.

Begge pigerne havde begyndt malkningen kl. halv syv, da det forekom den ene, at der lugtede en mærkelig svedent lugt. De besluttede sig at se efter, og de så at det brændte i den tilstødende stald.

De fik hurtigt vækket karlen og Hans Hansen, hvorefter de i forening begyndte at få de 14 kreaturerne og 3 heste ud, foruden nogle svin. Men fjerkræet kunne ikke rede, det indebrændte.

Da ilden i løbet af et øjeblik havde omspændt samtlige bygninger, blev der ikke tale om at redde gårdens inventar. Der brændte derfor 4 vogne et nyt tærskemaskine og en hakkelsemaskine og meget andet. Stuehuset stod tomt så der brændte ikke noget. Derimod brændte 30-40 tdr. foder.

Sprøjterne kom forholdsvis hurtigt en 5-6 stykker fra de nærmeste byer, men de kunne ikke udrette noget. Ved ti-tiden stod der kun de nøgne mure tilbage, indimellem ulmede gløderne og nu og da en flammede stod til vejrs. Røgen derv i det fugtige vejr hen over markerne mod Fodby.

Tilbage står så spørgsmålet om ildens opnåelse, man ved ikke noget ud over det at den er opstået i laden i nattens løb og antagelig omkring ved sekstiden. Ingen der til daglig færdes på gården, kan have noget lod eller del i branden.

Man antog at det var en husvild strejfer der havde søgt husly på den ubeboede gård og der var blevet vækket af pigernes ankomst og ved et uheld var afstedkommet branden.

 



Bistrupgade 16 matrikel 3b.

 

Det nuværende Stuehus blev bygget i 1845 og restaureret i 1988. Men der har været en gård fra ca. 1865-70, her er de først optegnelser i Saltø fæstebøger, med matrikelnumre på og på mit gamle kort er der ikke noget gård eller hus, på dette sted før langt senere.

Den første jeg har kunne finde på matrikel 3b er: Hans Christensen født i Menstrup og Sara Marie Christensen født Rasmussen født Karebækstorp hans hustru. De bliver gift den 15 Juli 1869 i Karrebæk. De slår sig formodentlig ned i Bistrup efter brylupet, da de for deres første barn her i 1872.

Af børn er der:

Ane Margrethe Christensen
Lars Christensen
Jens Christensen
Hans Christensen
Alle børn er født i Bistrup.

De driver gården som står under Avefæstegods, i en del år lige til han dør i 1888 den 5 Oktober. Hun driver den videre nogle år alene med hjælp af sine store børn. Så forsvinder hun ud af billedet og der er et spring indtil 1904, hvor jeg igen finder ejere af gården.

Peter Jørgensen kom fra Næstved i 1904 til Bistrup, men er født i Snesere 1855. Han var gift med Karen Jørgensen fra marvede. De har to børn med fra Næstved, Hans Peter Jørgensen og Anne Charlotte Jørgensen.

De har gården lige indtil 1916 hvor Hans Peter Olsen og Fanny Olsen overtager dem.

Hans Peter Olsen kom fra Gumperup hans forældre var gårdbestyrer Peder Olsen og Ane Marie Andersen og Fanny fra Damsholte, med til byen har i to børn født i Kongsted. Det er Åge og Peter Grothe Olsen. De får yderligere et barn her i byen Ragnhild Grothe Olsen.

Navnet Grothe stammer fra hendes far som var gårdforpagter og hed Peter Nielsen Grothe, moderen var Karen Kirstine Hemmingsen i Damsholte.

Hans og Fanny bor her i mange år til langt op i 30-erne. Helt præcis hvornår Erna og Herman Andersen overtog gården ved jeg ikke.

Det er sansynligvis Lars Larsen gårdmanden der ellers havde Rødagergård- Meritzhøj der har bygget gården - husmandsstedet.

Akavalier online kirkebøger folketællinger barndtaxtationer næstved tidende næstved arkiv
tage la cour danske gårde fameli seats

 

Bistrupgade 16, matrikel 3b

Brandtaksation arvefæster Lars Larsen Bistrup

 

Denne forsikring er for Bistrupgade nr 16 matrikel 3b.

 

Lars Larsen havde ellers Bistrupgade 35, Rødagergård eller også kaldet Meritzhøj. Men da Ludvig Lassen overtog gården, bygger han på Hans Jakobsens jord, (Vadestedsgården). I forsikringen står der ikke noget matrikelnummer, dette er hvad jeg har regnet mig frem til.

Den 15de juli 1863 er af undertegnede taksationsmænd foretaget en foreløbig forretning i henhold til lov af 4de marts 1857, til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring.

Fodby Sogn , Bistrup Bys Mark

Sorø Amt under Saltø Gods

 

Hos arvefæster og parselist Lars Larsen Bistrup, betegnes med et nyt forsikrings nr. 126, et nyt opført stuehus med tvende udlænger er bygget på forsikrings nr. 88, arvefæster gårdmand Hans Jacobsens mark i Bistrup.

A.

Stuehus i vest , 8 fag opført af grundmur af en stens tykkelse i side væggen, og 2 gavle ligeledes, indvendig skillerum af rå sten uden tømmer, og fyrreovertømmer. Længden er 22 alen 4/24del, dybden 12 alen1/24del, højden op til stråtaget 4alen2/24del, 13 fag vinduer uden beslag, ingen loft, ingen gulv, ingen afpudsning på væggene, indrettet fra syd, 3 fag til sal, gæstekammer og gang, 2 fag til tvende dagligstuer, 3 fag til sovekammer, køkken mælkestue og skorsten.

Takseret til 8 fag ad 75 Rd. Faget er 600 Rd.

B.

Staldlænge i nord 6 fag, længden 16 alen, dybden 12 alen19/24del, højden 3 alen18/24del, fyrre undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmer, murede vægge af lerede sten og stråtækt, 3½ fag vinduer, ingen døre eller porte, indrettet fra vest, 1 fag karlekammer, brænde hus, huggehus, 3 fag vognport, 2 foder lo, 2 fag hestestald og kostald.

Takseret til 8 fag ad 55 Rd. Faget er 330Rd.

C.

Lad bygning i syd 6 fag, længden 16 alen, dybden 11 alen22/24del, højden 3alen18/24del, fyrre undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmer blottet af tag og mur, lægtning og gavle, døre og porte, 2 fag lade 2 fag lo, 2 fag lade.

Takseret yin 6 fag ad 30Rd. Er 180Rd.

Hele forsikringen 1110Rd.

 

Skriver 1 tusinde 1 hundrede og ti Rigesadel.

Afstanden imellem A og B er 4alen 6/24del, afstanden imellem A og C er 4 alen 3/24del, nærmeste nabo er forsikring nr. 89 i 100 alen afstand. Over stående forretning har vi foretaget således, som vi med vor ed trøste os til at bekræfte sammen.

Fodby den 15de. juli 1863

P. Nielsen formand                    Ludvig Lassen

 

Betalt til formanden 2 mark

Taksationsmanden    5 mark

Branddirektøren       4 mark

i alt                    1Rd. 5 mark

 

P. Nielsen

akavalier online john larsen

 

Bistrupgade 9

Christen Nielsen Mat. 7a.

Christen Nielsen overtager Mat. 7a. i fæste 13 december 1852. Han er da 22 år. Han er født i Jenstrup 9 april 1830. Hans forældre var gårdmand Niels Olsen og Hustru Karen Jørgensdatter. De flytter senere til Bistrup hvor Christen Nielsen vokser op. Hans kone var Ane Margrethe Poulsen født i Karrebæk sogn i 1836, datter af gårdmand Poul Larsen og Hustru Anne Marie Knudsdatter, de flytter også til Bistrup, hvor hun vokser op. I 1860 har de to børn og et plejebarn:
Karen Nielsine Christensen
Niels Knud Christensen
Hans Julius Haupt, plejebarn fra Marvede sogn.
De har 3 tjenstefolk:
Lars Hansen kom fra Vallensved Sogn
Ane kirstine fra Fodby sogn
Marie Sørensdatter fra Hyllinge Sogn
I 1906 laver han en aftægtsaftale med Saltø gods, han er på dette tidspunkt 76 år gammel og havde således tjent godset i 54 år.
Aftægtsaftalen er indgået mellem forvalter Classen og Christen Nielsen og underskrevet den 18 juni 1906.
Han fratrader samme dag fæstet af gården med tilbehør, det vil sige med jord, bygninger, besætning og indventar, samt så og fødesæd, alt i den tilstand det hele er på dette tidspunkt. han og hans hustru har altså ingen rettigheder over gården med tilbehør, men godset skal til gengæld udøve en livrentesum. Godset overtog fæstet i den tilstand den forfindes og frasagde sig en hver ret til at kræve nogen erstatning på noget, til gengæld kunne Chrisen Nielsen heller ikke kræve nogen erstatning, hvis det modsatte skulle være tilfældet.
De får fri boglig på fæstegården, der vil blive anvist dem en stue og køkken eller adgang til et. Til gengæld skulle aftægtsfolkene rette sig efter de kommende forhold.
De får ret til at benytte et stykke jord som er dem anvist til have, og fra Saltø skov får de 2 rummeter tørt brænde. Så længe de lever får de 300 kr. årligt udbetalt hver med 1 -12del hver måned. Hvis en af dem dør får den længst levende han eller hun 200 kr. årligt.
Hvis Christen Nielsen og hustru skulle bortflytte udbetales der kun den kontante pengesum og ydelsen bortfalder ved deres død. Sammen med fæsteforholdet overdrager han rettighederne som andelshaver i Fodby Mejeri, men får dog beløbet af den leverede mælk og overskuddet. Han blev fritaget for at svare nogen afgift eller anden ydelse af gården og blev eftergivet en restante på 5 kr. samt skat på 67 kr.
Hvis han på nogen måde fortrød aftalen kunne han forsætte med fæsteforholdet som hidtil.
Christen Nielsen dør den 20 juni 1908, begravet på Fodby Kirkegård. Ane margrethe Poulsen dør 20 maj 1910 også begravet på Fodby kirkegård.


Niels K. Kristensen forfatter og lærer

Niels K. Kristensen var gårdmandssøn fra Bistrup, hvor han er født 3 juni 1859. Hans forældre var Christen Nielsen og Ane Margrethe Poulsen. De boede i Bistrupgade 9, dette hjem havde ikke så meget selskabelig forbindelse med byens folk, men deres børn havde et udbredt bekendtskab udadtil. De kom på højskole og seminarium, der var derfor et livligt rykind af unge mennesker på gården.

Tonen var munter og fri og Christen Nielsen og hans kone var gæstfrie, ud over alle grænser. Der var læsning og debat, hvor de unge mennesker diskuterede, dette foregik mest om formiddagen og aftnerne. Om eftermiddagen gik man i skoven, ud til Borgnakke skov helt til stranden hvor man badede.

Niels K. Kristensen kom først på Jonstrup seminarium hvor han ikke kunne forlige sig med de gammeldags metoder de brugte og tog så i stedet på Gjedved til Peter Bojsen. Herfra tog han lærereksamen i 1880, hvor efter han en tid var huslærer på en gård ved Horsens.

Han havde sin debut i 1885 i Århus Folkeblad, hvorefter han fik ansættelse ved Københavns skolevæsen, hvor han virkede til sin død. Hans debut i bogform var “En dreng fra 64“. den var en skildring af krigen 1864 set i børnehøjde.

Derefter kom der en række børnebøger, han sagde selv at det var hans mål at skrive for unge og jævne folk. Han var i besiddelse af en sund virkelighedssands. Nogle år redigerede han også Børnevernnen og Børnenes avis. Udgav en dansk lærebog i danmarkshistorie. Han var og så anmelder, han var den der i det første årtier af 1900-tallet havde størst indflydelse. Han anmeldte fra 1897 til sin død i 1924.

De bøger han skrev havde, især den første han skrev, rod i Bistrups drenge og bønder. Lars Peter Poulsen (ham på Tealyst) skriver om han at han var frisk og munter mand med et venligt sind og et varmt hjerte.

Han dør på Frederiksberg hospital efter en operation, den 23 Marts 1924.

Peter Madsen tidligere Tealyst fortæller:

 

Børnebogsforfatteren Niels K. Kristensen, Bistrups Berømte Søn.

 

Kontrolassistenten som i tiden omkring 1947 besøgte landmændene i Bistrup og omegn, for at kontrollere fedtprocenten og mælkeydelsen i kvægbesætningerne. Han fortæller om folk, som han finder er markante personer. En af dem er Frederik Jensen, kaldet Pære Frederik, fordi hans far hed Per. Frederik Jensen var Konservativt sognerådsmedlem og forpagterhusmand, af et mindre landbrug bag ved Saltø Skov, som senere blev skiftet ud med en forpagtergård i Bistrup by, som også var ejet af Saltø. Kontrolassistenten fortæller at Frederik Jensen yndlingslitteratur var drengebogen “Rasmus fra Rodskov”, men han glemmer at fortælle at forfatteren er Niels K. Kristensen, og er Bistrups Berømte søn.

Niels Knud Christensen bliver født i Bistrup 3 juni 1859 og han bliver dagen efter 4. Juni hjemmedøbt, Præsten skriver også i kirkebogen, at han dør inden han for dåben bekræftelse, bliver fremstillet i kirken, senere er det dog streget ud. Niels K. Christensen nåede da også at blive 65 år gammel. Han fik en spændende karriere som folkeskolelærer, forfatter og skolebiblioteksmand. Niels K. Christensen er søn af gmd. Christen Jensen og hustru Ane Margrethe Poulsen, de ejede den gård i Bistrup som senere har været ejet af Emil Jakobsen, Hans Mortensen og Jørgen Mortensen. Ved konfirmationen i 1873 giver præsten ham karakteren ug i kundskaber og mag i opførsel. Niels K. Kristensen vælger efter sin uddannelse som lærer at stave sit navn med K.

Niels K. Kristensen bliver også viet i Fodby kirke, og det er den 30. December 1890. På dette tidspunkt er han ansat på Skt. Mathæus Skolen i København. Den unge pige han bliver viet til er jomfru Emma Hermanna Kristiane Andrea Aamot, som er født 1865, og er datter af overretssagfører Hans Nobel Coucheron Aamot og hustru Jacobine Gerhardine Hansen i Stavanger, Norge.

Niels K. Kristensen starter en læreruddannelse på Jonstrup Seminarium, men flytter senere til Gedved Friseminarium, hvorfra han dimitterer i 1880. Niels K. Kristensen får ansættelse ved en privatskole i Esbjerg, men bliver i 1890 ansat ved Københavns Skolevæsen hvor han virkede til sin død.

Under sit arbejde med fattige og understimulerede børn, fandt k. at man kunne forbedre disse børns udvikling, ved at give dem egnet læsestof til fritidslæsning. Han begynder derfor at interessere sig for børnelitteratur og for børns læsning, og fra 1897 til 1921 skrev han fast i tidsskriftet “Vor ungdom” om disse emner.

Det går igennem hele hans kritiske virksomhed, at børnelitteratur skal være “sund og nærende”. Han fandt at en bogs indhold og dens moralske tendens var vigtigere end dens kunstneriske værdi. Han skrev selv en række børnebøger ud fra denne overbevisning.

Den første var En dreng fra 64 som udkom i 1899. Indtil sin død skrev han en bog hvert andet år. Meget populære blev de tre sammenhørende romaner: Rasmus fra Rodskov, 1911, Rasmus og spionen,1912, og Rasmus Spejder, 1913, som handler om treårskrigen 1848-50, hvori der slås kraftigt på de nationale strenge; vi hører i disse bøger om en 14 åring dreng der bliver kurer og spion for general Rye og hans folk. Bøgerne blev genudsendt så sent som i 1970erne.

Niels K. Kristensen gjorde et stort arbejde for oprettelse af skolebiblioteker. Han holdt således i 1902 et foredrag med titlen Morskabslæsning som opdragelsesmiddel for børn, og han var første -kraft i et udvalg som fik til opgave at udarbejde et katalog, over bøger egnet til skolebiblioteksbrug; Katalogen blev udsendt til alle landets skoler i 1905. K. indtager både gennem sit kritiske og skønlitterære forfatterskab og sin aktive indsats for bibliotekssagen en central plads i dansk børnelitteraturs historie.

Niels K. Kristensen døde som 65 åring den 23.3. 1924 i Lynæs v. Hundested, hans kone Emma Aamot efterlever ham og døde først som 82 åring i 1947 også i Lynæs.

Brandtaksation Christian Nielsen Bistrup
Brantakstation lavet af John Larsen.

 

År 1869 den 24 december om formiddagen kl. 9 er af undertegnede sognetaksationsmænd i henhold til lov af 4de marts 1857 foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring.

Fodby Sogn , Bistrup By

Gdm. Christian Nielsens fæstegård under Saltø Gods under forsikring nr. 91 matrikel nr. 7

A.

Stuehus i nord 12 fag var forhen assureret for 1065Rdl., som nu udgår, formedelst en ombygning af de 3 gamle fag og lidt forandringer på de 9 nye, den hele længde er 31 alen 18/24del, 3½ alen høj, dybden 12 alen 4/24del, fyrre og ege undertømmer i fyrre fod og fyrre overtømmer, murede vægge med brændte sten, og stråtækt 2 skorstene af rå og brændte sten, muret gavl i vest en muret gavl i øst, 20 fag vinduer, 10 fyldnings døre, 4 glatte døre, en dobbelt gang dør. Brædde loft overalt, 8 fag med bræddegulv, indrettet fra vest 1 fag mælkekammer med brændte sten og pigekammer med ler gulv, 2 fag køkken med brosten, et barnekammer med bræddegulv, 1 fag til skorsten, spisekammer brændte sten og gang brændte sten til gulv, 5 fag til 2 dagligstue, sovekammer, gang, 3 fag til sal og gæstekammer alt af nyt og forsvarlig mod ilds fare, takseret således 12 fag ad 110Rdl. Faget 1320Rdl.

B.

Staldlænge i øst er ved denne lejlighed ikke omassureret, så afbenyttes den således fra nord, lade, lo, karlekammer, hestestald, foder lo, hastestald og kostald.

Gl. assurering 600Rdl.

C.

Længe i vest er ved denne lejlighed ikke omassureret så afbenyttes den således fra øst, stald og gang, hø lade, lade, lo.

Gl. assurering 600Rdl.

D.

Længe i vest er ved denne lejlighed ikke omassureret så afbenyttes den således fra syd, lade port, tørve hus, vognremisse, fårehus, svinehus, huggehus, brændehus.

Gl. assurering 800Rdl.

E.

En port imellem A og B, som forhen var assureret for 9Rdl. Som nu udgår på grund af at det er nedbrændt, igen opført en ny port imellem A og D, 4 alen 3/24del høj, 4½alen bred takseret til 19Rdl.

Brøndværk gl. assurering 7Rdl.

Hele forsikringen udgør 3346Rdl.

Nærmeste nabo er forsikrings nr. 92 i 39 alen afstand,

Ovenstående forretning har vi foretaget således som vi med vor ed trøste os til at bekræfte sammen.

Imellem A og B er en afstand af 5 alen 1/24del, imellem A, D en afstand af 4½ alen bredt.

 

Peder Nielsen                             Ludvig Lassen Formand                                    taksationsmand

Formanden              2 mark
Taksationsmanden   5 mark
Branddirektøren      4 mark
Stempelafgift          1 mark

                        i alt 2Rdl.             P. Nielsen


Peter madsen john larsen susanne møller næstved arkiv akavalier omline kirkebøger folketællinger brandtaxtationer bibloteket landsarkivet i københavn næstved tidende

 

Bistrupgade 8

Ulrik og Karen Larsen Mat. 4a Langhøjgård.

Ulrik Larsen er født i Fodby sogn i 1837 og hans hustru er født i Karrebæk sogn den 20-1 1834.
Ulrik larsen overtager Mat. 4a december 1866 i en 50-års forpagtningsaftale, der udløber 1 maj 1916, men som 60 årig i 1877 laver han en aftægtsaftale med Hans Peter Jensen, fra Gumperup. han er på daværende tidspunkt ungkarl.
Aftægtsaftalen er indgået med godsforvalterens samtykke og er på den resterende tid der er tilbage af forpagtningen.

Aftægtsaftalen i store træk.

Fri bolig med kakkelovn, i en anvist stue i gårdens bygninger, det fornødne brændsel, samt frit underhold, vaks og rengøring, lægehjælp og medicin i sygdomstilfælde, samt årligt 50 kr., der ved den enes død bliver til 25 kr.
Hvis aftægtsfolkene ønsker at aftalen ophører, da erstattes de 50 kr. med 300 kr., der betales med halvdelen 1 maj og 1 november hvert år. Hvis den ene dør udbetales 150 kr. årligt.
ved dette mener man at medens man var fult forsørget med alt, går over til at blive selforsynende for man 300 kr. i stedet for 50 kr. Desuden får de et stykke havejord og de øvrige ydelser af brændsel, vask, medicin, lægehjælp, bibeholdes.
H. P. Jensen overtager alle forpligtelser og alt gæld, samt forpagtningsafgiften på 400 kr., samt lønnen til gårdens folk 200 kr. Til gerngæld overdrager Ulrik Larsen til Hans Peter jensen gården med alr tilhørende, besætning, udlægsæd, redskaber, ud og indbo, foder og gødning. Kun møbler til en stue, senge, klæder, samt personlige gangklæder, der efter deres død tilfalder H. P. Jensen.
H. P. Jensen forpligter sig ved aftægtsfolkenes  død at begrave dem på passende måde.


landsarkivet i københavn