Møllevænget 21, Gammelhavehus, Smedens Lykke, Bistrup maskinstation
Gammelhavehus er Møllevænget 21, i 1789 er det Christen Smed 36 år og hans kone Madsdatter 30 år der har det, han er gårdmand og smed. I 1807 er han død og hun bor der som Christen Smeds enke. Den 14 november 1813 overtager Jacob Christensen det i fæste. Her er der så et hul, for Jacob Christensen dør i 1819. Og jeg ved ikke hvad hans enke hed. Måske har hun giftet sig igen.
Jens Andersen tjener hos Jørgen Larsen Bistrup, og Birthe Pedersdatter hos Jacob Nielsen Skraverup. De bliver gift 1834 den 31 maj i Fodby.
De bor i et hus i Bistrup men jeg ved ikke hvilket.
I 1840 er deres husstand:
Jens Andersen
Husmand og daglejer.
Birthe Pedersdatter hustru
Jens Pedersen Væver Birthe Pedersdatters broder.
Jens Andersen 34 år han kommer fra Sibberup Fensmark og er gift med Birthe Pedersdatter
kommer fra Karrebækstorp. Hendes forældre er
Peder Andersen og Sidse Hansdatter. Det stykke jord Peder Andersen havde er der hvor Syvhøjgård ligger nu. Birthe Pedersdatters familie kan
føre flere generationer tilbage i Karrebækstorp.
På et tidspunkt mellem 1843 og 1851 overtager Jens Andersen Gammelhavehus, for i 1851 er han i gang med at opfører nye bygninger på stedet, han er blevet 44 år
og hun 46 år. De er stadig kun mand og kone og ingen tjenstefolk.
Den 3 november 1851 bliver der ført en synsforeretning over stedet, som er for retten 5 november 1851. Dette er fortaget ag sognefoged Niels Hansen fra Fodby og Christen
Hansen fra Gumperup, i overværelse af forvalter Bøving og Jens Andersen.
Til stuehus er der 6 fag, opført af egetømmer, med opmuret væge af brænde sten, grundmuret og med lægter af fyrretømmer
og med stråtag.
Indrettet således fra agter ende:
2 fag til gang, kammer og stue, 2 fag til dagligstue og sovekammer og 2 fag til køkken, med slagbænk, samt spisekammer, forsynet med loft af fyrrebræder overalt og
med lergulve i de 4 forudnævnte fag.
2 fyldningsdører og 5 glatte døre, 2 halvdører, hvorover der er et vindue og 9 fag vinduer. I begge husets, gavle, der er opmuret og forsynet med 1 1/2 fag vinduer og alt under Mangel. Han
er ved at bygge det op.
Udhuslængerne består af 5 fag opført af ege under og fyrre overtømmer, lægtet med fyrrelægter, stråtag og væggene dels lerklinet dels undermuret med brænde sten.
Indrettet til slald, lo og fårehus i 4 fag og vognport i 1 fag forsynet med 2 halvdøre, 2 lemme, og et indsat vindue.
Bygningerne er nyopførte og under mangel.
Sønderlænge består af 7 fag og er opført
af ege og forskelligt under og over tømmer. Der er stråtag og lerklinet vægge.
Indrettet således:
1 fag til lo og 3 fag til lade, forsynet med 2 halvdøre og 3 heldøre, alt er under mangel.
Dette tyder på
at han i slutningen af 1840-erne og begyndelsen af 1850-erne er ved at bygge det op og må bruge alt hvad han kan få fat i og har råd til.
I 1860 har de en plejesøn Jørgen Rasmussen 16 år født Fodby sogn, de
er nu blevet 54 og 55 år gamle.
Husstanden i 1870 er:
Jens Andersen Jordbruger
Birthe Pedersen hans kone
Hans Nielsen medhjælp der er 60 år gammel.
Jørgen Rasmussen er rejst og efter 1870 får de en ny plejesøn der hedder Peter Petersen, født 15 januar 1863, søn af tjenstemand Peder Petersen og Ane Marie Jensdatter og de er fra København og er afdøde.
Det vil sige at Peder Pedersen er Birthe Pedersdatter broders som også er født i Karrebækstorp.
I 1880 ser husstanden således ud:
Jens Andersen 73 år
Birthe Andersen født
Petersen 75 år
Peter Petersen 17 år
18 november 1884 bliver han gift med Inves Maria Natalie med efternavnet Johansen efter sine plejeforældre. hun blev døbt i Nicolai forsamlingen i Stokholm og har ikke nogen forældre
ifølge Stokholms dåbsbog. Men man ved dog at hun er født 16 april 1860. Peter Petersen har sikkert overtaget bedriften efter sit bryllup.
Ines Maria Natalia
Valdemar Petersen mor. Møllevænget 21.
Ines Maria Natalia er født den 16 april 1860 og hun døbes den 20 april Stokholm i Nicolaj menigheden, af en præst der hedder Bollin. Forældrene er ukendte, men i kirkebogen står der at moderen var 25 år.
Fadder ved dåben var Mathilda Carlson og Jordmoderen var en kvinde ved navn Spångberg og havde bopæl i kvarteret Mercurius og Stora Gråmunkegränd, som er en gade der ligger i den gamle del af Stokholm.
Der går nu 4 år hvor man ikke ved hvor hun er, men i 1864 den 20-12 bliver hun indleveret i Allmänna børnehus i Stokholm for 300 rigsdaler. Hun bliver dog straks ført til Prinsesse Lovisas Plejehjem for syge børn.
Lovisas plejehjem var finaceret af velgørenhed og var for børn af fattige.
Hun er her indtil 1865 hvor hun udleveres som plejebarn den 19-5 1865 til kirkevægter Johan Johansson i Räfvelsboda og Björkenäs Urshult sogn Kronobergs len. Han er for øvrigt dømt for at have sex uden for ægteskab. Han er gift med Eva Matthisdotter som er sygelig.
Johan Johansson dør 8 februar 1866, 66 år gammel.
Det liv hun har haft i Sverige har været hårdt og slidsomt, hun han måtte arbejde for sine plejeforældre. Det har ikke været noget let liv. Hun udvandre i 1879, 19 år gammel til Tyskland. Jeg ved ikke om hun når Tyskland, men hun bliver gift den 18 november 1884 med Peter Petersen i Fodby kirke. Peter Petersen er plejebarn hos Jens Andersen Møllevænget 21.
Så er der bare nogle uopklarede spørgsmål, hvem har indbetalt 300 rigsdaler og afleveret hende på et børnehjem. Det er mange penge dengang. Er hun uægte barn af en rig mand? Eller er det moderen der har mange penge og ved et uheld har fået barn. Der står ikke noget i protokollerne for børnehjemmet, hvem der indbetalte pengene. Familie ryget går i to retninger. Det ene er at da hun blev gift, kom der en karet fra Rosendal ved Faxe og hentede hende. Hun kom hjem med penge og nyt tøj og blev således gift med Peter Petersen. En anden gren af familien den fynske slægt fortæller at det var Peter Petersen der betalte karet og udstyr, så hun kunne blive stadsmæssig gift.
Ines Maria flytter efter Peter Petersens død til Næstved og dør på Næstved sygehus den 11 april 1923.
Videre med Møllevænget 21
1886 dør Birthe Andersen 82 år gammel, og i skifteprotokollerne
står der:
Anmeldelse Birthe Pedersdatter
År 1886 den 13 juli anmeldes, at Birthe Pedersdatter 82år gl., gift med Jens Andersen af Bidstrup, i dag er afgået ved døden. Et reqismalt testamente af 5 juli 1875 oprettet af afdøde og hendes efterlevende mand, men ikke notaliter attesteret, indleveredes og pålagdes det anmelderen, afdødes plejebarn Peter Petersen af Bidstrup, at pålægge sin plejefar, snarest at drage omsorg for at tingsvidne optages og derefter at indgive anmeldelse m.v.
Skifteanmeldelse Birthe Pedersdatter
År 1886 den 30 september bemærkes til protokollen, at …….arvingerne efter den under 13 juli d. a. afdøde Birthe Pedersdatter gift med husmand Jens Andersen af Bidstrup, ere følgende:
1. Hendes broder husmand Anders Pedersen i Brandholt
2. ““ afd.
Bolsmand i Brorup Hans Pedersens børn:
A. ungkarl Peder Hansen af Brorup
B. Sidse Hansen gift med gårdejer Hans Jørgensen af
Menstrup.
C. Karen Hansen g. m. træskomand Lars Pedersen i
Spjellerup.
D. Marie Hansen g. m. møller Peder Knudsen i Menstrup
E. Stine Hansen g. m. parcellist Ole Hansen af Sandved.
3. ““ afd. Væver
af Aaderup Jens Pedersens børn:
A. drager Peder Jensen, København
B. Marie Hansen gift med Joh. P Olsen af København
4. ““ afd. Arbejdsmand af København Peder Pedersens børn:
A. Peder Pedersen af Bidstrup
B. Valdemar Pedersen af Karrebækstorp
Hvilke alle er myndige.
Der fremlagdes et dokument af 31 juli d. a. hvorved de under 3a og b samt 4b nævnte arvinger have erkendt rets gyldigheden af det af afdøde og hendes efterlevende mand den 5 juli 1875 oprettede gensidige testamente, hvorved de derved indsætte den under 4a nævnte Peder Pedersen til deres universalarving. Ligeledes fremlagdes beskrivelse af et inden Herredets ordinære ret den 22 ds. Optaget tingsvidne hvoraf det fremgår, at de under no. 1 og 2a-e anførte arvinger efter at det ene tingsvidne var afhørt og edfæstet - ligeledes have erkendt det ovennævnte testamente.
Enkemanden Jens Andersen overdrager herefter som eneste og myndige arving boet, og fremlagdes en arveanmeldelse fra ham, hvorefter der ikke bliver at erlægge nogen arveafgift. Af testamentet, der nu indsendes til efter stempling fremlagdes en afgift.
Jacob Møller
I 1890 ser husstanden således ud:
Jens Andersen 83 år
Peter Petersen 27 år, Inves Maria Natalie Johansen 28 år.
Bertea Inves Petersen 4 år
Jens
Peter Petersen 3 år
Valdemar Christian Petersen 1 år
Drengebarn uden navn.
Og så er der en tjenstekarl på 24 år der heder Valdemar Christian Petersen dette er Peter Petersens broder, der har været i pleje
i Karrebækstorp efter forældrenes død i København og det er sikkert ham Valdemar er opkaldt efter.
Jens Andersen dør den 29 marts 1892 og i skifteprotokollerne står der:
Jens Andersen
År 1892 den 30. Marts anmeldtes at husmand Jens Andersen af Bidstrup i går er død 85 år gl.
anmelderen husbestyrer Peder Pedersen af Bidstrup fremviste et testamente af 5 juli 1875, hvorved han er indsat som eneste arving efter afdøde og hans den 1886 afdøde hustru Birthe Pedersdatter hvilket testamente efter hustruens død dels
er anerkendt af hendes ……
arvinger, dels bekræftet ved tingsvidne og … . Af afdøde er natilaseret
for notarius publicus den 22 september 1886.
I henhold til det nævnte testamente overtager anmelderen, der er brodersøn af hustruen, fællesboet efter de ovennævnte afdøde, som eneste og myndige arving og blev det fornødne angående afgivelse af arveanmeldelse og arveafgiftens berigtigelse samt testamentets efterstempling betydet test-
Jacob Møller P. Pedersen
vidner
… Krarup … Hansen
---------------------------------------------------------------------------------
År 1892 den 6 december fremlagdes til protokollen en arveanmeldelse fra husbestyrer
Peder Pedersen af Bidstrup som arving efter husmand Jens Andersen af Bidstrup og hustru. Da arven efter begge ikke andrager 300kr, bliver der ikke at svare arveafgift og det tidligere testamente insideres nu til efterstempling
Jacob Møller
Husstanden i 1901 er:
Peter Petersen husmand
Ines Maria Natalia Petersen hans kone
Jensine Petersen datter tjenestefolk barnepige
Marius Petersen søn
Jens
Petersen søn
Hjalmer Petersen søn
Frederik Petersen søn
Svend Petersen søn
Valdemar Petersen er således ude at tjene.
I 1906 er Peter Petersen blevet 41 år og hun er blevet 46 år de har hjemme på dette tidspunkt af børn Aksel Marinus Petersen født 31-5 1890
Svend Georg Petersen født 31-8 1900
Frederik Vilhelm Petersen30-7
1898
Helga Natalie Petersen 5-11 1901
Tolva Mariae petersen 5-6 1905
Husstanden i 1911:
Her er der kun 3 børn hjemme, Svend George Petersen, helga Natalia Petersen, Tolka Marie Petersen.
Peter Petersen ligger på Præstø amtssygehus, og her opholder Ines Maria Natalia sig også hos sin mand, dog ikke som patient. Jens Peter Petersen er medhjælp hjemme men er midlertidig på Vordingborgvej Næstved. Noget tyder på at han er hos Bertha han ældste søster.
I 1911, 21 februar dør Peter Petersen
Peter Petersens død i skiftepapirerne.
År 1911 den 21 februar meldte til protokollen den under 9. Do på Præstø Amts sygehus i Næstved ved døden afgangene husmand af Bistrup Peter Petersens enke Ines Marie Nathalie Hansen og forklarede, at den afdøde ikke har været i andet ægteskab end med anmelderen og som sine eneste livsarvinger efterlader sig følgende med ham sammen avlede børn:
1. Bertha Jensine Petersen, fuldmyndig gift med skrædder Salomon Jacobsen (Vordingborg vejen).
2. Tjenestekarl Valdemar Christian Petersen, hos gårdmand Søren Nicolaisen, Fodby Mark.
3. Tjenestekarl Carl Emil Petersen, hos parcellist Lars Nielsen Saltø By, mindreårig.
4. Tjenestekarl Axel Marius Petersen, Saltø
By, mindreårig.
5. Jens Peter Petersen, hjemme mindreårig.
6. Tjenestekarl Hjalmer Viggo Petersen, hos gårdmand Christen Jensen Fodby Mark, umyndig.
7. Frederik Vilhelm Petersen, hjemme umyndig.
8. Svend Georg Petersen,
hjemme umyndig.
9. Helga Nathalie Petersen, hjemme umyndig.
10. Tolka Marie Petersen, hjemme umyndig.
Det er enkens ønske at forblive hensiddende i uskiftet bo og forpligter til snarest muligt at forelægge skifteretten de beviser heder som ere fornødne for at hun kan erholde samtykke hertil .
Som anmelderinde
Ines Marie Nathalie Petersen
Peter Petersen og Ines Maria Natalias børn.
De fik 11 børn:
Bertha Jensine Petersen , født 7 nov. 1885, døbt 2 dec. 1885
Jens Peter Petersen født 17 jan. 1887 døbt 16 feb. 1887, død 25 feb. 1892
Valdemar Christian Petersen født 3
mar. 1888 hjemmedøbt døbt 11 marts, dåbspuplikation den 19 oktober.
Carl Emil Petersen født 26 okt. 1889 døbt 1 jul. 1890
Axel Marius Petersen født 31 maj 1891 døbt 22 jun. 1891
Jens Peter Petersen
født 22 apr. 1892 døbt 24 jul. 1892
Hjalmer Viggo Petersen født 16 okt. 1893 døbt 3 dec. 1893
Frederik Vilhelm Petersen født 12 jul. 1898 døbt 20 nov. 1898
Svend Georg Petersen født 30 aug. 1900
døbt 11 nov. 1900
Helga Nathalie Petersen født 15 dec. 1902 døbt 4 jan. 1903
Tolka Marie Petersen født 14 apr. 1905 døbt 21 nov. 1905
Bertha Jensine Petersen
, er i tjeneste på Saltø mølle da hun konfirmeres i Fodby kirke, med et mg, mg. I 1901 er hun hjemme, og står som
Barnepige, til sine mindre søskende. Senere kommer hun til Aaderup i Vejlø sogn. Her møder hun
Peter skrædder Salomon Jacobsen , Forældrene var Peter Jacobsen og Louise Amalie Wulff, de boede Møllegade mat. 163 forhuset og står som detailhandler.
De bliver borgerlig viet af Næstved byfoged, den 17-4 1909. For at de kunne blive viet skulle de stille med:
Dåbsattest for Bertha
Udskrift fra Mosaisk omk. Salomon fødsel
Forlovelsesattest
Deres attest på at deres børn bliver opdraget i folkekirkens lære.
Attest fra fatigsognet om at de ikke modtager hjælp derfra
Berthas konfirmation
Attest fra overlæreren i Næstved omk. Salomons skolegang
Skrivelse fra Berthas forældre ang. Tilladelse til ægteskab med Salomon.
Alt dette skule der til for at få dem borgerlig viet.
De bliver dog skilt igen, og Bertha bliver gift med Michael Thomas Hansen i Køge den 2 april 1927, han er født i Horsens den 17-9 1890. Han forældre var Niels Peter Hansen og Sophie Charlotte Vogelius. Han bor i Malmø hvor han er flyttet til i 1921, da han startede det Baltiske Forlag. Forlaget udgav skønlitteratur og populærvidenskabelige skrifter, der blev solgt direkte til folk uden om boghandlerne.
Bertha og Michael boede i Malmø i Kvarteret Vargen 8 på hjørnet af Fersens vej 6, Storgaten 34. Her bor der Michael Thomas Hansen og Bertha Jensine Jacobsen og en datter fra hans første ægteskab Elly Matgrethe. Dette er fra folketællingerne 1931-1940. Bertha dør af en hjerte infarkten 28 marts 1935. Den kirkelige handling foregår i st. Petri Malmø, men hun bliver jordfæstet på Bispebjerg kirkegård København.
Jens Peter Petersen opnår at blive 5 år og dør så den 25 februar 1892.
Valdemar Christian Petersen
er født 3-3 1888
af Ines Maria Natalie, med efternavnet Johansen efter sine plejeforældre. Hun har ikke nogle forældre ifølge Stokholms dåbsbog.
Valdemar er vokset op i Bistrup sammen med de andre søskende
Valdemars far var husbestyrer
Peter Petersen.
I kirkebogen står der Født 3 marts, hjemmedøbt af lærer Schøendorf den 11 marts.
Dåbspuplikation 19 oktober.
Forældre Peter Petersen og hustru Inves Maria Natalia Johansson, 26 år af Bistrup Møllevænget.
Faddere.
Jomfru Emilie Schøendof, Jomfru Louise Schøendof, gårdbesidder Knud Poulsen, husmand Lars Jacobsen, begge af Bistrup, husmand Hans Madsen af Hyllinge.
Anm.
Ifølge Dåbsatest er moderen navn Inves Maria Natalia uden efternavn. Nikolajs forsamlingens dåbsbog i Stokholm, forældrene ukendte, efternavnet skal stamme fra plejeforældre.
Valdemar bliver gift i 1913 den 13 juni med Maren
Sofie Larsen datter af husmand Peter Larsen fra Snesere torp sogn, Hendes moder var Maren Sofie Petersen. Maren Sofie Larsen er født 24 september 1889.
Valdemar havde en vognmandsforretning på Møllevænget, der senere blev udvidet
til også at omfatter markarbejde. Han var en kraftig mand med en livvidde på 1.50- 2.00m.
Han blev kaldt Striboldt, fordi han lignede en skuespiller der på dette tidspunkt hed sådan.
Bendt Madsen fortæller at han endnu kan se ham for sig, når han sad for bordenden med sine hunde og kalde på Sofie og bad om at få 2 tynde stykker rugbrød.
Valdemar og hans bænk.
Valdemar havde en bænk stående ude ved vejen lige i svinget, så han kunne sidde og se op med Bistrup, når man så kom forbi blev man indfanget af hans stok og blev sat på bænken ved siden af, til en sludder. Han fortalte
gerne alle drengene at når de blev store og fik kørekort blev de ansat hos ham og fik så og så meget i løn. Samtidig fik han jo landsbyens nyheder.
Han havde mange ansatte,
16-17 karle og når de fik løn blev der spillet kort, hvorved de ansatte tabte lønnen igen, men de fik nu altid deres løn tilbage det sørgede Sofie for, og Valdemar havde haft det dejligt.
De havde nogle slagtegrise til
privat brug, og de vejede ca. 200 kg. stykket. Når de blev slagtet, var de meget ondskabsfulde. De slagtere der kom der var meget bange for dem. Desuden blev de altid så fulde når de slagtede ude hos Valdemar, og det syntes deres koner ikke
om.
Alle børn elskede at lege hos Valdemar og Sofie for der skete jo altid noget, enten på værkstedt eller i køkkenet. Til tider fik man lov til at kører med i en ladvogn
eller på en traktor.
Valdemar og Sofie fik af børn, Hedvig Petersen født 3-8 1914 og Peter Viggo Petersen født 9 marts 1921
Valdemar dør meget syg efter at have været på Rude alderdomshjem på Rude
sygehus 26 september 1961.
Valdemar Christian Petersen:
Soldaterbog.
I bogen står der at Valdemar Christian Petersen er af årgang 1907, det vil sige at han var soldat i 1907, født Fodby 3-3 1888, han har en højde på 62 ½ tommer. Han hår er mørkt, hans vækst svær og øjnene er brune. Særlige Kendetegn, et ar på højre langfinger.
Ifølge bogen har han været i 4 bataljon 3 kompagni fra 10-407 til 9-12 10, hvor han er rykket runde i de forskalling kompagnier. Fra den 10-12 10 har han så været i 26 bataljon 3 kompagni, her er han indtil han bliver hjemsendt den 11-9 1912 hvor han bliver erklæret uegnet til alt krigstjeneste. Ifølge bogen er han vendt hjem den 14-9 12. Her har sognefogeden påtegnet at han er kommet hjem.
Carl Emil Petersen
født 26 oktober 1889, og da han bliver konfirmeret i 1903 er han i tjeneste i Karrebæk. Da hans far dør i 1911 er han hos parcellist Lars Nielsen Saltøby. Herefter ved jeg ikke hvad der sker med ham.
Axel Marius Petersen
født 31 maj 1891, ved sin konfirmation, den 10 oktober 1905, er han i Karrebæk. Han ender på Fyn, hvor han bliver gift med Karen Karoline Johanne Nielsen. Datter af arbejdsmand Anders Nielsen og Johanne Dorthea Petersen, er født i Herrested den 6 december 1892.
Jens Peter Petersen
født 22 april 1892. Ved konfirmationen, den 22 april 1906, er han i tjeneste hos Christen Jensen Fodby. Herefter ved jeg ikke hvor han blive af.
Hjalmar Viggo Petersen
født 16 oktober 1893, han er i tjeneste hos Knud Poulsen da han bliver konfirmeret den 6 oktober 1907. Ud over dette ved jeg intet.
Frederik Vilhelm Petersen
født 12 juli 1898, er hjemme da han bliver konfirmeret 6 oktober 1912. Bor en Overgang Bredstræde 7 Næstved og er Papirarbejder.
Svend George Petersen
født 30 august 1900, hjemme da han bliver konfirmeret den 4 oktober 1914. Bor en overgang på Lisbjerbakken og er papirarbejder. Frederik og Svend flytter sammen på Farimagsvej 72, 1 sal hos Portør Andreas Sørensen. (Det hedder Kæhelersbakken i dag) Dette er i 1916. Så forsvinder de også.
Helga Natalie Petersen
født 15 december 1902, bliver efter faderens død i 1911, sat i pleje hos Smed Peder Jensen og hustru Marie Nielsen, i Ørslev. Hun bliver konfirmeret 1917 den 1 april i Øster Egesborg kirke.
Tolka Marie Petersen
født 14 april 1905. Hun bliver efter faderens død sendt til Århus. Har ikke funder
hende der.
Videre med Møllevænget 21
Valdemar Petersen overtager stedet, sandsynligvis efter hans soldatertid.
Valdemar
og Sofie er blevet gift året før den 13 juni 1913, Sofie kom fra Snesere Torp, Sneslev sogn og hed Maren Sofie Larsen. Hendes forældre var Maren Kirstine Petersen og Peter Larsen som var husmand.
Så i 1916 ser husstanden således ud:
Valdemar Petersen født 3-3 1888 husmand, vognmand
maren Sofie Petersen Født 24-9 1889 husmoder
Hedvig Petersen født 3-8 1914 datter
I 1921 er husstanden:
Valdemar Petersen Husmand, vognmand
Maren Sofie Petersen husmoder
Hedvig Marie Petersen datter
Jens Hansen karl fra Ydernes.
I 1925 ser husstanden således
ud:
Valdemar Kristian Petersen
Maren Sofie Petersen
Peter Viggo Petersen
Karl Kristian Rafen fra København tjenestekarl.
Husstanden i 1930 er:
Valdemar
Petersen husmand, vognmand
Maren Sofie Petersen husmoder
Hedvig Marie Petersen datter
Peter Viggo Petersen søn
Svend Røge Christensen karl
Aksel Johannes Olsen Karl
Karl Kristian Rafen chauffør
Peter Viggo Petersen bliver gift med Inge Larsen, født Fodby den 21 december 1924 og er tvilling med Ida Larsen, hun er datter af arbejdsmand og forsamlingshusvært Hans og Marie Larsen den 5 juni 1945
Hedvig bliver gift med Helmut og får 2 børn og levede på Vordingborgvej Næstved.
Valdemar dør på rude sygehus 26 september 1961.
Hvornår Maren Sofie Petersen dør ved jeg ikke, men en gang i 1970 vil jeg tro.
Kirkebøger akavalier online, foletællinger og skifter, Bendt madsen, familien kusine
Annelise, landsarkivet sygensraporter saltø.Kort og matrikel, familisearts kirkebøger skifter fæstprodukolder
Sadelmageren i Byen.
Sadelmageren i byen boede på Møllevænget 19 i væverens hus. Men dette er lige før væveren overtager det. Christen Larsen hedder han og han overtager stedet i begyndelsen af 1800 tallet. Han er født ca. 1782 på Nyord nede ved Møn, og var gift med Inger Andersdatter som kommer fra Fensmark.
De får 5 børn:
Maren Christendatter
Jens Christensen
Anne Sophia Christendatter
Mette Christensdatter
Stine Christensdatter.
Christen Larsen var husmand og sadelmager. Som sadelmager måtte han arbejde med hvilken som helst opgave, hvad enten det vedrørte hans håndværk eller ej. Det kunne være remme, punge, betrække stole, istandsætte regndækner, sadeltøj, rejsetøj, presenninger, ja selv tapetserer, måtte han gøre ind i mellem.
Christen Larsen havde nogle fremmelige børn, bland andet Maren Christendatter. Hun bliver konfirmeret i 1832, med forud går der diverse skrivelser til den højærværdige kirkelige biskop i Roskilde.
Sagen var nemlig den at Maren ikke var gammel nok til at blive konfirmeret, og skulle have en særlig tilladelse af biskoppen, før hun kunde blive konfirmeret. Hun er nemlig ikke fyldt 14 år, men kun 13 år og 11 måneder da hun bliver konfirmeret. Hun får dog tilladelse af biskoppen da hun er fremmelig og dygtig.
I 1834 er hun rejst hjemmefra for der er nu 3 børn hjemme:
Jens Christensen
Anne Sophia Christensdatter
Mette Christensdatter.
Og så
kommer deres datter Stine Christiansdatter hjem, hun er Væver og har formodentlig øget indtægten med at væve.
I 1840 er der 2 børn tilbage:Stine Christensdatter og Mette Christensdatter.
I 1845 har de kun Stine Christensdatter hjemme 33 år.
Sadelmageren Kone Dør 20 Marts 1847 af Alderdom og Sadelmageren dør 30 August 1848 også af alderdom. Kristine kaldet Stine gifter sig lige før faderen dør den 20 August 1848, med en væversvend fra Næstved. Han er væversvend hos Christian Jørgensen i Fodby. De bosætter sig på Møllevænget 19.
1850 har de fået et barn:
Inger Marie Pedersen
1855 Har de 3 børn:
Inge Marie Pedersen
Jens Christian Pedersen
Maren Sophie Pedersen
I 1860 har de samme børn hjemme og et almisselem boende enke Ane Kirstine Thomsen fra Skelby.
1870 har de kun Maren Sophie Pedersen hjemme og Almisselem Ane Kirstine Thomsen i huset.
Peder Jensen dør 24 Juni 1872 af alderdom og Stine Christiansdatter dør 2Juni 1879 af lungesot ( betegnelse for diverse lungesygdomme).
Almisselem Ane Kirstine Thomsen ender på fattighuset i Fodby.
Væveren derefter:
Væveren på Møllevænget hed derefter
Hans Larsen. Han er født i Fodby sogn i 1826 og var gift med Sophie hansen født i 1828 hvor vides ikke.
Hans Larsen var væver og husmand og dyrkede sit jordlod som lå bag huset , ned til skoven. Samtidig vævede han
byens hør til stofstykker. Dette arbejde gav ikke meget, for hørren kom til at koste for meget i forhold til de priser lærredet kunne sælges for.
Hørren er en af de ældste planter der har været brugt
til tekstilfremstilling. Det tog lang tid at fremstille garnet til at væve med, og det var som regel husmoderen og pigens job på gårdene rundt omkring. Så fik væveren garnet, der var bleget i solen, såhan kunne væve
et stykke stof på 30 x 40 alen i længden og vel 1 1/2 alen bredt,alt efter hvor stor hørstykke folk havde. Efter at stoffet var vævet skulle det igen ud i solen for at blive bleget. Så ude på Møllevænget har
der ligget stof til blegning i lange baner.
Væveren Hans Larsen var også en mand der havde en mænge spøgelses Historier på lager og gik gerne på visit om aftenen og fortalte historier. En gang da han var på
visit fortalte han denne historie:
En nat med måneskind var jeg på vej hjem, langs skoven og så at der på vejen lå et stykke lærred på over 100 alen. Men da jeg ville rører det rullede det sig
sammen og forsvandt. Men jeg havde set det og det med mine egne øjne.
Han fortalte gerne historier så længe at han ikke turde gå hjem alene og en tjenstekarl måtte følge ham hjem. Ellers var det det sædvanlige
nøjsomme liv som en husmand levede i 1860-60-70-80erne.Dette var lidt om livet på Møllevænget 19.
Folketællinger kirkebøger, sagn fra min barndom
Mads Emanuel Madsen var født 10 maj 1903, hans moder og fader var bosat i Holløse og var husmand Lars Nicolai Marius Madsen og hustru Petrine Emilie Petersen. De blev viet i Vallensved kirke den 2
april 1898.
Lars Marius Madsen var søn af en gårdejer i Lund, Mads Jensen der var sognerådsformand og hans hustru Ane Margrethe Larsdatter.
Emanuels moder var Petrine Emilie Petersen, hun var datter af ugifte Anne Marie Petersen,
som senere blev gift med Husmand Kristian Hansen Hyllinge, i Vallensved den 2 april 1889. Hun er født den 1 december 1868 i Fyrendal og konfirmeret i marvede, udlagt barnefader er Hans Nielsen Skafterup.
Emanuel arbejde om sommeren på Ladby
teglværk og om vinteren i Saltø Skov. Han boede i mange år i en af de tilhørende huse til skoven på Møllevænget.
Emanuel var gift med Karen Kirstine Johansen, født den 18 oktober 1906. Hendes forældre
var Ole Johansen og Hustru Else Marie Nielsen. De blev viet i Vester Egesborg kirke den 3 maj 1898, Ole Johansen var for øvrigt med til at bygge Ladby stubmølle. Else Marie Nielsen blev født 21 december 1869. Hendes far var Hans Nielsen,
han var tømmer og levede af dette, hendes moder hed Nicoline Fransine Jensen hun kom fra Ruds Vedby i Holbæk Amt.
Hun havde 5 søskende:
Jens Christian nielsen
Niels Peder Nielsen
Chritiane Vilhelmine Nielsen
Nicoline
Nielsine Nielsen
Magdalene Kirstine Nielsen.
Hendes besteforældre var væver Niels Christiansen og Maren Hansdatter alle er fra Vester Egesborg.
Karen Emanuels kone dør i 1939 og Alma flytter ind, i ægteskabet med Karen
har han en søn Bent Ove Madsen født 1930 den 25 maj i Bistrupgade 29.
til Husmandsstedet var der 4 tønder land, og de havde køer, heste og grise, som blev passet samtidig med at man gik på arbejde. folketællinger,
kirkebøger Bendt Madsen
Møllevænget 9, Møllevængehuset har boede jens Madsen fra ca. 1807 til sin død den 29 oktober 1826.Hvorefter Hans kone Margrethe Lisbeth Hansdatter bor der til hun dør 25 August
1832.
Alle husene på Møllevænget ligger på et jordstykke der hedder mølle Lykke. Som igen støder op til Kurvemosen i skoven.
Jens Madsens forældre var Mads Hansen og Ane Larsdatter, Mads hansen
var født i Menstrup men død i Bistrup 1805. Så jens Madsen må have levet en del af sin barndom i Bistrup.
Han bliver gift med Margrethe Hansdatter i Fodby kirke den 2 august 1807 og de slår sig formodentlig ned i
Møllevængehuset. De får 5 børn:
Ane Dorthe Jensdatter
Karen Jensdatter
Hans Jensen
Mads jensen
Johan Frederik Jensen.
Hvordan så huset så ud dengang, ifølge en synsforretning
i 1833 efter at Margrethe Hansdatter er død ser huset således ud.
Stuehuset består af 6 fag, bygget af ege under og fyrre overtømmer. Lægtet med fyrrelægter, klinede vægge og stråtag. Indrettet med
2 fag til stue og 2 fag til køkken med skorsten, bageovn og komfur. Forsynet med loft af fyrrebræder og 2 halve og 2 hel døre, samt 2 1/2 fag vinduer i bly.
Synsforretningen tilføjer at dette hus mangler:
1 lejeindtægt
1 risdaler og 2 skilling
Arbejdsløn 3 skilling.
Den østre længe består af 4 fag bygget af forskellige over og undertømmer lægtet med elle. Klinede vægge og stråtag.
Indrettet således:
1 fag til lade 2 fag til lo 1 til stal. Forsynet med halvdøre med fornødent beslag. Dette hus har ingen mangler.
Efter enkens død er det Jens Sørensen der overtaget det. Han var gift med Anne Nicolisdatter og de har
3 børn.
Anne Margrethe Jensdatter
Anders Jensen
Birthe marie Jensdatter.
Jens Sørensen kommer fra Saltøby, hvor han var husmand, og flytter så til Bistrup som aftægtsmand.
Lars Hansen og Hustru skovarbejder.
Lars Hansen er født i Kyse den 10 Februar 1842, som søn af husmand Hans Christiansen og hustru Lisbeth Hansdatter
begge fra Kyse.
Han var gift med Karen Sørensen født i Skraverup den 19 December 1847, datter af indsider Søren Madsen og Maren Hansdatter.
De bliver gift 28 April 1872 og i 1922 fejrede de guldbryllup, dette blev dog hold
i stilhed, da de lige havde mistet en svigersøn, nemlig Peter Hansen Fodby mark.
Lars Hansen har i mange år boet i Skyttehuset ude ved Skoven på Møllevænget, han havde været i Saltø skov i 26 år
og arbejdet sammen med den samme marker i alle årende. Hans nærmeste arbejdsskiver var Skovridder Hegner.
I 1907 holder han op i skoven og begynder at arbejde for Rasmus Andersen og senere hos hans enke, de havde gården Merritzshøj
Bistrupgade 35.
I 1917 holder han op med at gå på arbejde og trækker sig tilbage. Han er nu blevet 75 år gammel. Han er stadig rask og rørig, og gik jævnlig til Næstved en tur på 2 mil.
De
havde 2 døtre bosidende her på egnen og en søn bosidende i Sønderjylland.
Lars Hansen dør 5-5 1924 og hans hustru flytter til Fodby hos datteren, og dør her i 1929 den 30 juni.
Folketællinger
kirkebøger syensraporter fra landarkivet næstved tidende 1922
Hans Nielsen tækkemand og skovarbejder.
Hans Nielsen og hans hustru Stine var gift i mere end 50 år, de blev gift i Vallensved
kirke. Hans Nielsen var født i Sneslev og hans hustru i Kyse. De kon tidligt ud at tjene, og da de var af den gamle trofaste type, har de haft et par plasser.
Efter deres giftermål boede de først i Kyse overdrev og senere i Lund.
I efteråret 1891 flyttede de så til Bistrup, ind i det gamle hus i udkanten af Saltø akov, med et jordtilliggende på 4 tdr.
Det lå lige over for Bistrup skole. huset var opført af gamle matrialer fra en
nedbrænt gård i Saltøby. selv om det havde 130 år på bagen var det velholdt, da Hans NNielsen flittigt vedligeholdt det. Det havde et hyggeligt præg og ved sin idylliske beliggenhed i skovkanten har hundredeårige
ege og bøgetræer kastet deres skygge over det. Det har da også været adskillige maleres fortrukne motiv adskillige gange.
I dette hus levede de i mere end 42 år, de var et afholt ægtepar der levede arbejdsomt
og lykkeligt. Hans Nielsen lærte ved sin ankomst til Bistrup til tækkemand og arbejdede så om sommeren som tækkemand og om vinteren som skovarbejder, og han var efter sigende lige dygtig til begge dele. Det var hustruen Stine der passede
bedriften hjemme.
De var begge raske og rørige i en høj ander, men efter et fald fra toppen af et hus ( han var omkring de 80 år på det tidspinkt) satte en stopper for hans Nielsens tækkearbejde, da han kom ret slemt
til skade.
Følgerne af dette fald blev dog bedre med tiden og da parret holt guldbryllup blev der samlet ind bland sognets beboere til en gave, for derved at vise parret ar de gennem deres lange liv har erhvervet sig sognets agtelse og hengivenhed.
De fik 5 børn og et utal af børnebørn.
Næstved Tidende 1923
Mathias Schøndorff.
Lærer i Bistrup.
Han var født i Sønderjylland, havde taget eksamen på Tønder Seminarium. Han var en “fordreven” Slesviger. Han var lærer i Bistrup fra 1868 til 1890, han blev gift med Marie Elleonora Lund 11 juni 1870. De fik 11 børn 5 piger og 6 drenge.
Schøndorff var mistroisk og stridbart han havde en ubehagelig personlighed der gav sig udtryk i vold og egenrådighed.
Men han havde den ulyksalige ide at dem der ikke kunne lære, de skulle. Den manglerne evne til at lærer hos en elev, kunne bringe ham til raseri, og så brugte han spanskrøret. Efter en tid kom han på fjendtlig fod med næsten alle i skoledistriktet. Han havde kontroverser med forældrene, og han blev uvenner med skovrideren om jagtretten, fordi han satte slyngesnare op. Desuden lagde han sig ud med den gamle præst Pastor Mackeprang. Præsten var lidt distræt, og begik fejl under gudstjenesten. Han glemte sommetider nogle af bønnerne i Fadervor og lignende.
Der blev lagt sag an mod læreren mange gange og læreren selv lagde også sag an. Man må sige at han var en modig mand. I 1890 blev han afskediget fra sit embede “på grund af ufordragelighed” og med pension. Han lå ikke uvirksom hen fordi han havde fået pension, nej han havde en del penge og købte sig en proprietærgård. Noget tid efter brænde gården. Lille Ladegård ved Sorø, var den gård som Schøndorph købte. Gården brændte i 1891 og han sad 22 måneder i varetægtsfængsel, og fik derefter en dom på 2x5 dage på vand og brød. Tiltalt for brandstiftelse, assurancesvig, og falsk forklaring.
Gården brænder den 22 maj og han bliver arresteret for brandstiftelse og svindel med forsikring. Her sidder han fra maj 1991 til marts 1893. Han beskrives som en høj slank mand, lys, krumbøjet med fuldskæg. Han har stikkende øjne, taler hurtigt og iltert med livligt ansigtsudtryk og ejendommelige gebærder.
Schøndorff selv beskriver hans 22 måneder i Sorø arrest til en jonalist fra Roskilde Dagblad således: Kort før min arrestation døde et af mine børn af difteritis. Jeg måtte ikke se min søn elle besøge ham, jeg måtte heller ikke tale alene med min hustru. På min fødselsdag sende min hustru mig et brev, det fik jeg ikke det blev sendt tilbage til min kone i åbnet tilstand, med besked om at jeg ikke måtte få det. Jeg måtte ikke læse, gik i fangedragt. Maden var elendig, morgenmad var en tyk humpel rugbrød med fedt eller margarine og en kop tynd te, middagsmad var tarvelig med for lidt kød eller flæsk. Til aften igen en humpel rugbrød med fedt eller margarine og vand til, cellen var kold.
Jeg ved ikke hvor meget af dette der er sandt, men hvad mod det gør ved det stridbart sind han havde.
Hustruen og børn levede under kummerlige kår mens Lille Ladegaard blev bygget op igen. Familien der har en far der sider i arresten, der bliver kikket skævt til, hånet, moppet, børnene bliver drillet, hvor kommer det næste måltid fra. Gården brænder igen i 1894 september hvor han igen bliver tiltalt og højsteret sender ham på Oringe Vordingborg til observation for at konstatere om han er sindssyg hvilket han ikke er og han bliver frikendt. Lille Ladegaard bliver sat på tvang i 1894 og solgt for 68100 kr. Han drager til København i 1895 hvor han først for job hos en sagfører, siden bliver pengeudlåner- ågerkarl og bliver arresteret en del gange og omtalt i Landers aviser temmelig tit. Den sidste bopæl er Rygsgade 58 4 sal
Ryesgade opstod i 1870'erne og 1880'erne, Ryesgade er opkaldt efter general Olaf Rye. Kvarteret var, da det blev opført, meget frit, åbent og naturskønt, men spekulationsbyggeri forvandlede på få år de nye kvarter til noget af det værste slum i København. Ryesgade blev en ”arbejdergade” med sine mange korridorlejligheder og 1-2-værelseslejligheder. I en periode var gaden den tættest befolkede gade i hele København. Hele Østerbro er groft sagt fra perioden mellem 1880 og 1910.
Marie Hans kone rejser hjem til Fodby hendes familie tager sig af hende og børnene de har fået nok af hans uforsonlige sjæl
Han dør af cancer i 1921 på Bispebjerg hospital.
Kilder Akavalieronline Medistriem Dødsatester,
Den ny skole i Bistrup er bygget i 1838, ifølge papirene, efter at man i 20 år havde skæntes, med Skraverup beboere om hvor den skulle ligge, og først i 1838 blev man enige
om hvor den skulle ligge, nemlig midt mellem de to byer.
Skolen mindede om et lille husmandssted, idyllisk beliggende nær skoven. Her var et stort, lavloftet skolelokale, med en forgang til børnenes træsko og overtøj. Gymnastiksal
var der ikke, man brugte gårdspladsen om sommeren, det var ud til sognevejen. Gang, løb, og stående øvelser gik udmærket på pladsen, og liggende øvelser der lå man på opskåret gøgningssække,
for ikke at snavse tøjet til.
Det var en rummelig lærerbolig med 5 værelser forneden og 2 på loftet, desuden var der en have på over 1 td. land. I 1931 regnede børnene endnu på tavler og skrev med griffel,
men til skønskrivning og skriftlig dansk brugte børnene dog skrivebøger, pen og blæk. Det første Johannes Høgsvig fik indført var blyanter og regnehæfter.
Bistrup skole var opdelt i en for -og
hovedskole. Der var en skov i mellem og 1 km. afstand imellem dem. Forskolen havde de første 3 klasser i 2 klasser. Her ude ved skoven gik 4-5-6-7 klasse. Børnene gik i skole hver anden dag i 6 timer i alt 18 timer om ugen, det blev til
36 timer for læreren.
Hovedfagende var dansk, regning, skrivning, og foruden var der historie, geografi, naturhistorie, fysik, sang og tegning. Elevtallet var omkring 10-20 stykker i hver klasse.
Marinus Brenhard Frey var den sidste
skoleholder i den Plessenske skole og den første i den ny skole. han blev afløst af hans Jocob Albert Schiøtt, som var der fra 1860 til 1868, den næste var Matthias Schøndorph født den 16-08-1842 i Branderup i
Hertugdømmet Slesvig, Han blev gift i 1870 med Marie Eleonora Lund fra Fodby, hun var fra ca. 1891 læreinde i fodby.
Schøndorph var lidt upopulær blandt beboerne i Bistrup, fordi han satte slyngesnarer i skolens havehegn
og fangede derved rådyr, der kom fra skoven på den modsatte side af vejen. Dette var ikke ulovligt, men det pådrog ham megen uvilje, navnlig fra egnens herregård. Han lå også i strid med sognets præst der ikke mente
han egnede sig til lærergerningen. Han fik sin afsked uden ansøgnig, men med pension.
Niels Sørensen kom til Bistrup i 1890 og var gift med Karen Margrethe Kirstine Markussen født i !866 og død i 1920. Niels Sørensen
er født 8 febuar 1865 i Hjøring ved Skanderborg og stammer fra en gammel Nørre og sønderjysk bondeslægt.
Han var uddannet på Skaapri seminarium og kom som sagt til Bistrup i 1890 i en fastansættelse.
Han udførte sin skolegerning med stor flid og interesse. Han var forregangsmand på mange områder, og havde en bedrift og et jordtilliggende der hørte til skolen og embedet.
Han havde en bestand af jersykvæg og racehøns,
han var biavler og havde også frøavl. Han var foregangsmand inden for sognet og havde adskellige poster, så som medlem af sognerådet, formand for Fodby sogns understøttelsesforening og en overgang formand for Fodby mejeri, foruden
regnskabsfører i Bistrup brugsforening, endvidere var han formand for Bistrups skoledistrikts læseforening.
Han varen af egnens foregangsmænd inden for jersykvæg. Niels Sørensen sluttede sin gerning i 1930, som Johannes
Høgsvig overtog.
østerflakkebjergs skolehistorie, lærer Høgsvigakavalier online
Brandtaksation Lars Poulsen Bistrup
Dette er med stor sandsynlighed Tealyst, da dette blev bygget.
Den 15de juli 1863 er af undertegnede taksationsmænd foretaget en foreløbig forretning i henhold til lov af 4de marts 1857, til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring.
Fodby Sogn, Bistrup Bys Mark
Sorø Amt under Saltø Gods
Hos arvefæster parcellist Lars Poulsen, Bistrup, betegnes med et nyt forsikrings nr. 127, et nyt opført stuehus med tvende udlænger, er bygget på forsikrings nr. 99, arvefæste gårdmand Lars Larsen mark i Bistrup.
A.
Stuehus i nord, 9 fag opført af grundmur af en stens tykkelse i side væggen, 2 gavle ligeledes, fyrre overtømmer og lægtning . Længden 23 ½ alen, dybden er 12 alen 21/24del, højden 3 alen 23/24 del, 14 fag vindueskarme, 2 dørkarme, blottet af tag, af døre, loft, af gulv, ingen afpudsning på væggene, indrettet fra øst, 3 fag til sal, gang, gæstekammer, 3 fag dagligstue, sovekammer, 1 fag skorsten og bageovn, 2 fag pigekammer, spisekammer, bryggers, takseret til
9 fag ad 65 Rd. Faget er 585 Rd.
Heraf falder på grundmuren 235 Rd.
B.
Staldlænge i syd 11 fag, længden 28 alen4/24del, til dybden er 12 ½alen, højden 3 alen 21/24del. Fyrre undertømmer i fyrre fod, og overtømmer af fyr, lægtning og stråtag, blottet af mur og gavle, døre og porte.
Indrettet fra vest 6 fag kostald, lade, karlekammer, 3 fag hestestald, foder lo, 2 fag vognport, takseret til
11 fag ad 36 rd. Faget er 396Rd.
C.
Lade bygning i vest 6 fag længden 15 alen 212/24del, dybden 12½alen, højden 3 alen 21/24del, fyrre undertømmer i fyrre fod, og overtømmer af fyr, lægtning og stråtaget på den ene side blottet af mur og gavle, døre og porte, indrettet fra nord, 3 fag lade, 3 fag lo, takseret til
6 fag ad 26 Rd. faget Er 216Rd.
Hele forsikringen 1197Rd.
Skriver 1 tusinde og 1 hundrede og syv og halvfemsindstyve, rigsdaler afstanden imellem A og B 5 alen 6/24del, Bog C sammenbygget. Nærmeste nabo er forsikrings nr. 99 i 330 alens afstand. Ovenstående forretning har vi foretaget således som vi under vor ed trøste os til at bekræfte sammen.
Fodby den 15de juli 1863
P. Nielsen formand Ludvig Lassen taksationsmand
Betalt til formanden 2 mark
Taksationsmanden 2 mark
Branddirektøren 2 mark.
I alt 1Rd. 2 mark
P. Nielsen
jahn larsen, akavalier online, barndforsikringer
Brandtaksation Lars Larsen Bistrup
Møllevænget 16 Tramsholtegård
År 1863 den 31 oktober om eftermiddagen kl. 3 er af undertegnede taksationsmænd i henhold til lov af 4de Marts 1857 til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring .
Fodby Sogn, Bistrup By og Mark
Sorø amt under Saltø Gods for arvefæster og parcellist Lars Larsen Bistrup, betegnet under forsikrings nr. 126
A.
Stuehus i vest 8 fag, forhen assureret for 600Rdl., som udgår, opført af grundmur af en stens tykkelse, 2 gavle ligeledes, skillerum rå sten, fyrre overtømmer, en skorsten, stråtækt, langt 22 alen 4/24del, dybden 12 alen 1/24del, højden til taget 4 alen 2/24del, 13 fag vinduer, 9 døre, dobbelt gang dør, loft overalt.
Indrettet fra syd, 3 fag sal og gæstekammer og gang med gulv af brædder, 2 fag til dagligstue med bræddegulv, 3 fag sovekammer med bræddegulv, køkken mælkekammer og skorstensgang med flisegulv.
Takseret til 8 fag ad 138Rdl. Faget er 1104Rdl.
Heraf falder på grundmuren 210rdl.
B.
Staldlænge i nord 6 fag, forhen assureret for 300Rdl. Udgår, lang 16 alen dybden 12 alen 19/24del, højden 3 alen 18/24del, fyrre undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmer, murede vægge af brændte sten, 2 gavle af brændte sten, stråtækt, 3½ fag vinduer,5 døre en port.
Indrettet fra vest 1 fag karlekammer, brænde hus, huggehus, 3 fag vognport, tvende foder loer, 2 fag hestestald og kostald.
Takseret til 6 fag ad 71Rdl. Faget er 426Rdl.
C.
Lade bygning 6 fag forhen assureret for 180Rdl. Udgår, lang 16 alen, dybden 11 22/24del, højden 3 alen 18/24 del, fyrre undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmer, murede vægge af brændte sten, 2 gavle af brændte sten, stråtækt, 2 døre en port en lem.
Indrettet fra vest, 2 fag lade, 2 fag lo, 2 fag lade,.
Takseret til 6 fag ad 61Rdl. Faget er 366Rdl
Hele forsikringen 1896Rdl.
Skriver et tusinde otte hundrede seks og halvfemsindstyve rigsdaler.
Afstanden imellem A og B er 4 alen 6/24del, afstanden imellem A og C 4 alen 3/24del, nærmeste nabo er forsikrings nr. 89 i 100 alen afstand.
Ovenstående forsikring har vi foretaget således som vi med vor ed trøste os til at bekræfte sammen.
Fodby den 31 oktober 1863
P. Nielsen formand L. Lassen
Betalt til formanden 2 mark
Taksationsmanden 5 mark
Branddirektøren 4 mark
I alt 1Rdl. 5 mark P. Nielsen
Akavalier online john larsen branforsikringer
Uglebjerghus eller Øverstehavehus, Møllevænget 2, Saltø Skov
Jens Mortensen en af min tip tip Oldefars Børn.
Jorden husmandsstedet ligger på hedder Skovfogeds holm og Uglebjerg Banke. Den ligger lige i Saltøs skovkant og denne del af skoven hedder Øverste have. I ældre tid lå der en mose den blev kaldt ondemosen.
Jens Mortensen født 23 Oktober 1814 Vallensved sogn, min tip tip oldefar var Boelsmand Morten Jensen og hans kone hed Bodil Hansdatter. De havde et boelssted på Vallensved mark, nær Saltøby.
De nuværende bygninger er opført i 1870 og 1930, men Jens Mortensen lejer det fra 11 september 1846, efter sit bryllup i Vallensved, den 24 juli 1846 med Anne Margrethe Andersdatter. Hendes forældre var Anders Hansen og Birthe Jeppesdatter, de havde en gård i Kyse. Født 28 maj 1819. De får en søn den 11 oktober 1846.
I 1850 er husstanden.
Jens Mortensen landbruger
Ane Margrethe Andersdatter hustru
Morten Jensen søn
I løbet af de næste år får de 2 børn mere nemlig Karen Marie Jensen født 11 august 1853 og Hans Jensen født 2 april 1855. Husstanden er således i 1855:
Jens Mortensen husmand
Ane Margrethe Andersdatter hustru
Morten Jensen
Hans Jensen
Karen Marie Jensen.
Ane Margrethe Andersdatter føder et dødfødt pigebarn den 28 april, og dør selv den 29 april af eftervirkninger af fødselen. I skiftet står der følgende:
Andmeldse
År 1855 den 30 april meddelelser gårdmand Jens Mortensen af Bistrup at hans kone Ane Marie Andersdatter lørdag eftermiddag den 28 dens. Har født en dødfødt pigebarn og derefter døde 37 år
gammel i går eftermiddag, 37 år gammel, efterladende sig i ægteskab med ægtemanden
en søn Morten Jensen 9 år en søn Hans Jensen 5 år og en datter Karen Marie Jensdatter 2 år
Jens Mortensen gifter sig igen med Mette Sophie Andersdatter den 31 juli 1855, hun er Anes søster og er født den 31 juli 1828 Vallensved. Karen Marie Jensen dør så som 2 -årig den 30 september 1855 af krampe. Morten Jensen er kommet ud og tjene, ender senere i København og den får 2 børn mere Peder Jensen født 19 juni 1856, og Niels Jensen født 25 marts 1858.
Husstanden i 1860 er således:
Jens Mortensen husmand
Mette Sophie Andersdatter
hans kone
Hans Jensen søn
Peder Jensen søn
Niels Mortensen Jens Mortensens broder, der forsørges af han.
I løbet af de næste 10 år får de yderligere 5 børn, Tvillinger Jørgen og Christian Jensen født 1860 den 10 oktober, Anders Jensen født 22 januar 1863, Lars Jensen født 6 april 1865, og Rasmus Jensen 16 august 1867. Hans og Peter er også flytte. Hans ender også i København, og Peter bliver i Bistrup. Niels Mortensen er også forsvundet.
Husstanden i 1870 er
Jens Mortensen husmand
Mette Sofie Andersdatter kone
Christen Jensen søn
Jørgen Jensen søn
Anders Jensen søn
Lars Jensen søn
Rasmus Jensen søn
I de følgende år er tvillingerne Jørgen og Christian flyttet, samt Anders og Lars Jensen, der også er ude. Anders og Lars kommer dog hjem igen da de er syge og dør hjemme.
Angående Jørgen Jensen:
Jørgen Jensen , 10-10-1860 , Fodby , død 19-9-1923
Stillinger: Bryggeriarbejder
Ægtefælle
Karen Jensine
Marie Jensen , 31-7-1869 , Odense
Barn
Meta Eleonora Jørgine Jensen , 6-10-1890
Barn
Jens Albert Niels Bernhardt Jensen , 8-9-1892
Barn
Adolf Johannes Jensen , 29-7-1904
Barn
Else Elly Jensen , 6-9-1907
Har boet følgende steder:
1-5-1901: Langgade 60 , stuen
1-5-1902: J.P.E. Hartmanns
Allé 1 , 1.
1-5-1910: Absalonsgade 31 , stuen
1-11-1910: Dalgas Allé 13 , 2.
1-11-1911: Absalonsgade 31 , stuen
1-11-1913: Absalonsgade 36 , 1.
København
Så
husstanden er i 1880:
Jens Mortensen husmand
Mette Sophie Andersdatter kone
Peter Jensen søn
Rasmus Jensen søn.
De følgende år dør Rasmus Jensen 1 august 1882, og Anders Jensen 22 juni 1883 af Difteritis. (
meget smitsom halsbetændelse der tidligere optrådte i epidemier med stor dødelighed pga. vaccination nu udryddet i Danmark ) Lars Jensen dør 19 marts 1888. For at gøre alt værre så dør Jens Mortensen den 31 marts 1889 75 år gammel. Så det lille husmandssted unde i skoven har været hårdt ramt i dette årti. Man kan sige at ondemosen har levet op til sit, navn.
I skiftepapirerne står der følgende:
1882 den 2 august anmeldtes at Rasmus Jensen 14 år gammel, søn af gårdmand Jens Mortensen i Bistrup var afgået ved døden i går , ejer intet.
År 1883 23 juni anmelde Jens Mortensen i Bistrup at hans søn Anders Jensen 19 år gl. er afgået ved døden d. 22 de. Dennes , ejede intet.
År 1888 den 20 marts anmeldte Boelsmand af Bistrup Jens Mortensens søn Lars Jensen 19 ds. år død 22 år gammel efterfølgende udlægges faderen for begravelsesomkostningerne.
År 1889 den 1 april anmeldes at husmand jens Mortensen af Bistrup i går er død 74 år gammel. Afdøde der har været gift 2 gange efterlader sig følgende børn af 1 ægteskab:
Morten Jensen Arbejdsmand i København
Hans Jensen Arbejdsmand i København
Af 2 ægteskab:
Peder Jensen træskomand i Bistrup
Niels Jensen arbejdsmand i København
Jørgen Jensen maltgører på Gl. Carlsberg
Christian Jensen Arbejdsmand i Risskov
Enken Mette Sophie Andersen vil forsøge at indhente arvingernes samtykke til at hensidde i uskiftet bo.
1889 2 maj samme dag fremlagdes til produkolden en meddelelse fra enken mette Sophie Mortensen født Andersen af Bistrup om at hun i henhold til det samme påtegnede samtykke fra hendes mands myndige børn forbliver i uskiftet bo efter husmand jens Mortensen af Bistrup død 31 marts d. år.
Så i 1890 er husstanden :
Mette Sophie Andersen enke lever af jordlod
Peder Jensen søn husbestyre
Carl Axel Emil Bøhm barn fra København
Niels Mortensen enkens svoger.
Carl Axel Emil Bøhm kommer fra Rævegade 26 stuen, Nyboder København. Født 18 september 1880. Hans forældre var Christian Carl Bøhm værftarbejdsmand og hustru Cecilie Emilie Christine Født Hansen. Han bliver sat i pleje hos Mette Andersen i 1887.
Peder Jensen bliver i 21 maj 1895 gift med Karen Kirstine Oline Hansen i Marvede kirke. Hun er født i Udby på Møn den 8 juli 1874, hun er datter af Bødker og husmand Jens Hansen og Margrethe Olsen af Menstrup. De flytter ind i Uglebjerghus.
De får en datter i 1896 den 11 marts som får navnet Bente Marie Jensen, og en søn i 1898 den 27 juni, Jens Peder Jensen.
Husstanden i 1901 er således:
Mette Sophie Andersen enke
Peder Jensen søn husbestyrer
Karen Hansine Jensen hans kone
Bente marie Jensen datter
Jens Peder Jensen søn
Karl Bøhm tjenestekarl
I årene der går får de endnu et barn Lars Christian Jensen født 1901 den 29 december.
Husstanden er i 1906 følgende:
Peter Jensen husbestyrer
Karen Hansine Jensen hans kone
Birthe Marie Jensen datter
Jens Peter Jensen søn
Lars Christian
Jensen søn
Mette Sophie Mortensen husejer bedstemoder
Mette Sofie Mortensen dør 10 februar 1909 80 år gammel, og de får endnu et barn Frederik Jensen født 11 april 1907. Datteren Birthe Jensen er også forsvundet fra husstanden.
Husstanden er så i 1911
Peter Jensen landbruger
Karen Hansine Jensen hans kone
Jens Peter Jensen søn
Lars Christian Jensen søn
Frederik
Jensen søn
Birthe Marie Jensen er kommet hjem for en kort bemærkning, Jens Peter er ude og tjene. Husstande i 1916 er så:
Peter Jensen husmand
Karen Hansine Jensen hans kone
Birthe Marie Jensen datter
Lars Christian Jensen søn landmand
Frederik Emil Jensen søn
I årene frem til 1921 er Birthe Marie igen rejst og Lars Christian er også rejst. Jens Peter er kommet hjem igen.
Hustande
er i 1921 så:
Peter Jensen husmand
Karen Hansine Jensen hans kone
Jens Peter Jensen søn landmand
Frederik Emil Jensen søn landmand
Der sker ikke nogen forandringer indtil 1925 så husstanden er den samme i 1925.
Indtil 1930 er Jens Peter Jensen så rejst igen og tilbage er så Frederik Emil der er tjenestekarl hos faderen.
Husstanden i 1930 er:
Peter Jensen husmand
Karen Hansine Jensen hans kone
Frederik Emil Jensen søn tjenestekarl.
Akavalier online folketellinger kirkebøger skiftepapire kort og matrikel styrelsen
Møllevænget nr 1
Mellem Frede Lunds papirer fandt vi et Testamente fra Jacob Lange, skytte i Saltø skov. John Larsen har
lavet det .
Vi Frederik den sjette af guds nåde konge til Danmark de Venders og Goters hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg, Oldenbo rg
Gøre vitterligt at eftersom hos os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begæret vor allerunderdanigst konfirmation på det af skytten ved Saltø, Jacob Lange og hans hustru Anne Andersdatter af Mellemhavehuset i Fodby sogn Sorø amt, i vort land Sjælland under den 22de august 1819, oprettede og herved i original heftede testamente hvoraf der er indleveret en ligelydende verificeret genpart, så ville vi såfremt forudnævnte Jacob Lange og Anne Andersdatter sig børn eller livsarvinger måtte efterlade, dette testamente i alle dets ord, clausuler og p***ter, således som det her findes, allernådigst have konfirmeret og stadfæstet, ligesom vi og hermed konfirmere og stadfæste sammen, dog 6te og 10de penge, samt al anden os tilkommende arvefalds rettighed i alle måder uformkrænket. Forbydende alle og enhver mod det som en rigsbankdaler en skilling have værdi betales med ½del under
Hjort 1819 EbbesenDa vi underskrevne ægtefolk, jeg Jacob Lange, skytte ved Saltø og jeg Anne Andersdatter boende i Mellemhavehuset i Fodby Sogn og Sorø amt, ikke have livsarvinger så har vi med fri vilje, sund fornuft og fuld overlæg i forventning af kongelig allernådigst konfirmation forandret det af os under 10de maj 1782oprettede og den 28de juni samme år allernådigst konfirmerede testamente /: hvori vi havde bestemt, den af os længst levende uden skiftes holdelse bliver i besiddelse af alle fællesboets ejendele, men om den længst levende efter den andens død skulle blive til sinds at indlade sig i nyt ægteskab, da at være forbunden, at give den afdødes arvinger 10Rbd. Såvit om vi begge uden videre ægteskab ved døden skulle afgå, at da vores efterladende og beholdne midler skiftes og deles imellem begge vores arvinger efter loven /: således som herved af os bestemmes.1.
Den af os længst levende skal beholde vores fælles bo og formue i sin levetid, intet i nogen måde undtagen af det os tilhørende i hvad navn det have på, uforseglet, uregistreret, og uvurderet og uden skiftes holdelse bruge og beholde, uden tilhørende af den afdødes arvinger i nogen måde.2.
Efter begge vores død, skal vores befindende fælles ind og udbo, med undtagelse af det som deraf herefter er bestemt for min Jacob Langes broderdatter Ellen Christiansdatter, ved auktion bortsælges og tillige med alt hvad som fællesboet tilhører bringes til ** *** til hvilken ende alt hvad som udestår af penge, så snart *** ** kan opsiges og indkasseres til de deraf herefter bestemmende udbetalinger og øvrige med boets behandling forbundne lovlige udgifter samt det overs blivende deling mellem vore arvinger.3.
Da min Jacob Langes broderdatter Ellen Christiansdatter født i Ascheby på Møn, som i mange år har tjent os uden løn, og stedse med barnlig kærlighed og al den omhu som kunde tænkes og ønskes, har plejet os i de flere sygdomme vores alderdom har medført, samt stedse med nidkærhed har forestået vores hus og søgt vores bedste, samt da hun et aldrende fruentimmer, er halt og ikke vil kunde forsørge sig i sin fremtid, så tillægge vi hende i betragtning heraf som en gave og frem for hendes andre medarvinger: A).
Firetusinde rigsbankdaler sølv skriver 4000Rbd. S. som tages af de os tilhørende, i Fodby Gårds og Gods, imod 2den prioritetspant obligationer af 1st. December 1818 indestående 5500Rbd. Sølv.B).
Udbetale bemeldte Ellen Christiansdatter tilgodehavende tjeneste løn fra 1st. November 1802 årlig 20 Rbd., skriver tyve rigsbankdaler sølv, som bliver at regne til den dag hun enten medens vi lever eller efter vores død forlader vores hus.C).
Tillægge vi hende af vores fælles bo: 1 rød åstrøgen himmelsengmed dertil hørende gl. rødstribet omhæng, 1 gl. overdyne med ternet overtræk, 1 blåstribet bom*** overdyne, 1 blådigtes blåstribet underdyne, 1 ulden gråstribet hovedpude, 3 stribede blå digtes hovedpuder, 1 kobberkedel på
¼ størrelse væg. 15¼ **, 1 damaskes dug med 6 servietter, drejls bygkorns dug, den største kobber potte, 4 sølv spiseskeer og *** af de boet tilhørende køer som hun selv vælger.
Sengeklæderne ere forsynet med mit Jacob Langes segl. Herimod bortfalder de bemeldte Ellen Christiansdatter allernådigst konfirmeret gavebrev af 17. Marts 1805af os tillagte 300Rbd. Hvilken gavebrev hermed tilbagekaldesog hun nu ikke nyder.4
Skal min Anne Andersdatters søsterdatter Anne Elisabeth Hansdatter i ægteskab med Jens Larsen nu boende i Hyllested, have de 300Rbd som vi har skænket hendeefter allernådigst konfirmeret gavebrev af 17. Marts 1805, og udbetales hende som sig bare penge sølvværdi. Og da hun eller hendes mand allerede deraf under 21. Sep. 1817 er udbetalt til hjælp til huskøb 200Rbd. N.V. som afdrages disse ved den fulde gaves afgørelse efter kvartals kurser ved udbetalingstiden.5.
Til Fodby Sogns fattige, skal efter vores død udbetales 200Rbd. S. skriver tohundrede rigsbankdaler sølv, hvilken udbetales til dette sogns fattig kommission, og skal af samme med den sikkerhed som er eller bliver anordnet for umyndiges midler udsætte imod lovlige og førstepanter, som hver 11. Juni og 11. December uddelestil 2 og 4 af de meget trængende i sognet efter kommissionens skønsomhed og bestemmelse, samt anførsel herom i hvert års fattigregnskab og har vores familie fortrinsret til disse panter, om nogen af dem nogen tid måtte opholde sig i sognet og dertil være trængende.6.
Efter at begravelsens omkostninger, al lovlig beviselig gæld/:hvoraf vi ikke er os nogen bevidst /: med alt hvad videre, som er udgivet for boet er erlagt og betalt, skal den overblivende sum deles imellem begge vores arvinger efter lovens 5. Bogs 2 kap. Uden at de foran bestemte gaver kommer i betragtning. 7.
Til at påse denne vores sidste viljes opfyldelse i alle dens ord indsætter vi hermed forvalter Bülov ved Herlufsholm C.L. Klinov i Næstved, som eksekutorer af denne vores testamenteariske dispossion håbende at vi ikke nogen af dem nægter at opfylde dette vores ønske og tillægges enhver af dem når skiftet af dem tilendebragt 80Rbd. Skriver firsindstyve rigsbankdaler sølv.8.
I det tilfælde at min Jacob Langes brordatter Ellen Christiansdatter skulde ved døden afgå uden livsarvinger forinden den af os længst levende da kommer de hende tillagte 4000Rbd.. Til deling efter loven imellem begge vores arvinger.
Til vitterlighed om at vi frivillig og med vor fulde sans og samling have oprettet underskrevet og forseglet dette testamente have vi formået de herrer brændevinsbrænder Hans Frederik Hansen og gartner Thomas Helsen, Christian L. Klüwer, alle af Næstved at overvære denne akt ved deres påtegning at bevidne deres overværelse.
Mellemhavehuset d. 22 august 1819
Jacob Lange Anne A.A.D. Andersdatter
(L.C.) med påholden pen ( L.C.)
Til vitterlighed om det formanførte
H.F. Hansen T.Kelsen C.L. Klüwer
(L.C.) (L.C.) (L,C.)
Ligesom foranstående testamente formeldes at begge ægtefæller have indgået og vedtaget sammen med fri vilje, sund fornuft og fuld overlæg, og sådan under attestationen, af det anførte, dermed er forment at være bekræftet, så attesteres endvidere og ydermere hermed under vore hænder og forseglinger, af såvel manden Jacob Lange, som hustruen Anne Andersdatter den 22 august 1819 da dette testamentes affatning af dem skete med deres fri vilje i vores nærværelse de havde sund sans, fornuft og samling samt at de efter at det alt sammen, ordlydende, lydelig og tydelig for dem herefter var oplæst selv egenhændigt underskrevet og forseglet testamentet således som det befindes. Ligeledes attesteres at ikke nogen af begge nævnet ægtefæller nogen tid have haft eller nu have livsarvinger i deres ægteskab samt at de så vidt det kan bringes til kundskab heller ikke nogen af dem have eller har haft børn uden for deres ægteskab på nogen af siderne eller tilsammen, hvilket jeg Klüwer, der har kendt dem begge i 49 år kan bevidne.
Næstved d. 30 marts 1821
H.F. Hansen T. Kelsen C.L.Klüwer
(L.C.) (L.C.) (L.C.)
Forefunden i boet efter afdøde forhenværende skytte Jacob Lange og fremlagt ved registreringsforretning d. 20. Oktober 1828.
J. Tolderlund
# #
Afskriftens rigtighed bekræftes
J. Tolderlund
Pro vera Copie
Fodby den 1 juni 1830 P. Schmidt
pastor
John larsen frede lunds papire
Skovfogedhuset, Skytten Lykke, Møllevænget 1 matrikel 1c.
Skovfoged Erik Nielsen og familie.
Erik Nielsen født Sandstrædet Herlufholm, på ejendom nr. 8. (Efter byporten i Ringstedgade hed det Sandstræde). Blev skovfoged i Saltø skov et sted mellem 1814 og 1834, for i folketællingen i 1834 er han i Saltø skov med kone og to børn:
Erik Nielsen skovfoged
Kirsten Jacobsdatter han kone
Peter Eriksen søn født 8 marts 1812 Herlufholm Sandstrædet
Anne Eriksdatter datter født 27 december 1814 Herlufholm Sandstrædet.
Erik Nielsen dør 2 maj 1839
Hvorefter sønnen overtager skovfogedjobbet, i 1840 er husstanden således
Peder Eriksen Skovfoged ungkarl
Kirsten Jacobsdatter Enke hans moder forsørges og sønnen
Ane Sophie Eriksdatter hans søster.
Foruden har de 5 børn der er rejst hjemmefra:
Jacob Eriksen, Hans Eriksen og Johanne Eriksdatter, Maren Eriksdatter, Karen Eriksdatter.
Skiftet efter Erik Nielsen er således (Lavet af John Larsen):
Erik Nielsen Skovfoged
År 1839 den 3de maj blev for Skifteforvalteren anmeldt at Skovfoged Erik Nielsen i Saltø Skov i går den 2den dennes ved døden var afgået, hvilken anmeldelse skete af hans efterlevende Enke Kirsten Jacobsdatter, der derfor begærede at hensidde i uskiftet Bo efter bemeldte hendes afdøde mand. Den afdøde efterlader sig følgende, i Ægteskab med bemeldte hans efterlevende Enke, avlede Børn nemlig.
1. Sønnen Jacob Eriksen, Tjenestested i Karrebæk.
2. Sønnen Hans Eriksen, Indsidder i Fodby, myndig
3. Sønnen Peder Eriksen, der har opholdt sig hos den afdøde, Ligeledes myndig
4. Datteren Johanne Eriksdatter, gift med Indsidder Mads Olsen i Fodby
5. Datteren Maren Eriksdatter, gift med Arbejdsmand Bryndal Møller i Næstved
6. Datteren Karen Eriksdatter, gift med Snedker Jens Pedersen, bosat i Skielbye på Falster i nærheden af Nykøbing.
7. Datteren Anne Sophie Eriksdatter, ugift opholder sig i hjemmet.
Af de navngivne Arvinger vare til stede de tre myndige sønner Jacob, Hans, Peder Eriksen, der i anledning af moderens begæring om at blive hensiddende i uskiftet Boe, erklærede på opfordring, at de aldeles intet havde at erindre imod dette Hendes forlangende, ligesom de derfor også forsikrede at det var dem bekendt at deres tre oven **** S***, ej heller havde nogen Indsigelse i denne Anledning, og pålagde dem derfor at indestå for Rigtigheden heraf.- Efter denne erklæring fandt Skifteforvalteren ingen Anledning til at foretage nogen Registrering eller Skifteforretning i Boet, dog *** han de udeblevne og fraværende Arvingers lovlige Ret i enhver mulig henseende.
Datum ut Supra Tolderlund
Jacob I.E.S. Eriksen Hans H.E.S. Eriksen
m. f. p.
Peder Eriksen
Som vidner
Bøving Hans Hansen
Men der er problemer med at får godkendt skiftet for der mangler nogle underskrifter året efter i februar 1840 Skifteforvaren får en skrivelse:
F*** på *** Amtshuus d. 20 feb. 1840 Det Bemærkes
1. Da den efter den under 3 Mai 1839 afdøde Skovfoged Erik Nielsen af Saltø Skov var herværende Arvinger som ikke havde bemyndiget deres medarvinger til at samtykke, at Enken forblev hensiddende i uskiftet Bo, så var Skifteforvalteren ikke beføjet til at bevilge Enken S*** *** På grund heraf ville hr Skifteforvalteren behage at foromtalte nedhentet vedkommende Arvingers Erklæring og ** denne meddelte Bemærkning i Skifteprotocollen.
2. Skifteforvalterens Underskrift mangler ved Forhandlingen den 18 januar måtte tilføre
3. Det samme er tilfældet ved Forhandlingen d. 27 juni.
Ulæselig underskrift
Så i maj 1840 ser det endelig ud til at det går igennem:
År 1840 den 9de maj blev på Saltø Skriverstue foretaget følgende i Forhandling i *antinuation af hvad der under 3de Maj S.A. f.ade fol. 298 i denne Protocol passerede med hensyn til Anmeldelsen af Skovfoged ved Saltø Skov Erik Nielsens Boe og hans Enke Kirsten Jacobsdatters forlangende at hensidde i uskiftet Boe alt i anledning af agt det ved Amtets Revisions bemærkning af 20de Februar d.a. / indført i denne Protocol fol. 321/ er pålagt Skifteforvalteren at indhente de fraværende Arvingers Erklæring i denne Anledning –
Ved bemeldte Forhandling den 3die Maj f.a. har den afdødes 3 myndige Sønner Jacob, Hans og Peder Eriksen indrømmet deres moder fornævnte Kirsten Jacobsdatter at forblive hensiddende i uskiftet Boe efter hendes afdøde Mand, hvori med en lignende erklæring ej da blev modtaget af den afdødes andre Arvinger navnlig Johanne Eriksdatter gift med Arbejdsmand Bryndal Møller i Næstved, Karen Eriksdatter gift med Snedker Jens Pedersen bosat i Skielbye på Falster og af Værgen for den ugifte Datter Anne Sophie Eriksdatter, på grund af at disse ej vare nærværende og de tilstedeværende Arvinger erklærede på det bestemteste at deres Medarvinger også vare enige i at Boet forblev uskiftet.-
I denne Anledning havde Skifteforvalteten erhvervet en skriftlig Erklæring af bemeldte Snedker Jens Pedersen af Skielbye på Falster, dateret 31de Martz d.a., underskreven af ham i 2de Vitterligheds vidners Overværelse, hvori han erklærer at han for sit vedkommende aldeles intet har at erindre imod at den Afdødes Enke forbliver hensiddende i uskiftet Boe efter hendes Mand, hvorfor Skifteforvalteren at han først i disse dage havde modtaget denne Erklæring, og at nærværende Forhandling ej derfor før har kunnet Foretages.-
Bemeldte erklæring er jaal.# De andre Pågældende nemlig Arbejdsmand Bryndal Møller i Næstved og Indsidder Anders Olsen af Fodby på deres hustruers vegne og sidstnævnte tillige som værge for den afdødes umyndige Datter Anne Sophie vare efter tilkaldelse tilstede, og afgav på opfordring en lignende Erklæring som deres Svoger Snedker Jens Pedersen om at de ganske bifaldt at merbemeldte Erik Nielsens Enke Kirsten Jacobsdatter forbliver hensiddende i uskiftet Boe efter hendes afdøde mand.
Hvor næst det passerede blev bekræftet med de Tilstedeværendes Underskrifter og denne Forhandling således til ende bragt.
Datum ut Supra Tolderlund
Bryndal Møller Mads Olsen
Som vidner
Hammer Boring
Hvad der blev af han børn født i Herlufholm.
Hans Eriksen født 1810 Indsidder og daglejer i Fodby, gift med Frederikke Thommesen.
Johanne Eriksdatter født 1800, gift med Mads Olsen indsidder og daglejer i Fodby
Jacob Eriksen født 1808, gift med Anemarie Nicolaisdatter fra Tøløse, husmand på Møllevænget i Bistrup
Maren Eriksdatter født 1802, gift med rebslager og arbejdsmand Bryndel Møller bor Ramsherred Næstved.
Karen Eriksdatter født 1806, gift med tømmer Jens Pedersen, bor Skielbye på Falster.
Anne Sophie Eriksdatter født 1814, gift med Hans Sørensen, bor i Appenæs, de rejser senere til Engelstofte i et hus under Næsbyholms gård. Han er Fisker i 1860.
Peder Eriksen er født i Skovhuse, Sandstrædet i Herlufholm, den 8 marts 1812. Søn af Erik Nielsen og Kirsten Jacobsdatter. Han bliver gift, den 30 september 1842, med Maren Hansdatter fra Stenbæksholm, født 17 april 1813, hendes forældre var gårdmand Hans Larsen og Anne Hansdatter. Han bliver skovfoged i Saltø Skov efter sin far Erik Nielsen, Kirsten Jacobsdatter hans moder er flyttet til Bistrup og bor hos sin anden søn Jacob Eriksen der blev gift med Ane Marie Nielsdatter fra Tølløse den 3 december 1841 i Fodby, han er husmand på møllevænget i Bistrup, som han har lejet fra november 1842. Så i Folketællingerne 1845 ser husstanden således ud:
Peder Eriksen skovfoged
Maren Hansdatter hans kone
Erick Pedersen søn født 22 december 1843 tvilling
Ane Kirstine Pedersen datter født 22 december 1843 tvilling
Sophie Hansdatter tjenestepige.
Der står i hans lægrulle at han er 68½ tomme høj.
I marts 1848 da Danmark rykkede den Danske hær ind i Slesvig, rygtedes det at kongen havde omgivet sig med nye ministre og selv ville gå i spidsen for folket i frihedskampen. Dette medførte at folk i alle samfundsklasser, som hidtil var gået fri af værnepligt, tilbød hæren deres tjeneste. Etatråd Carl de Neergaard til Gunderslevholm var den der tog det første initiativ. Han satte sig i forbindelse med andre store godsejere, og dannede en komite til at udruste et beredent jægerkops. Dette skulle bestå af landejendomsbesiddere, fostmænd og herregårdsskytter alle fra øerne.
Så fra den 8 april 1848 blev Peder Eriksen en del af det beredne jægerkops. I 2. Eskadron Nr. 50 menig.
Betingelserne for at blive optaget i korpset, var færdighed i riffelskydning og ridning.
Af udrustning skulle han have med følgende:
Grå jægerhat med fjer.
Grøn våbenjakke med opstående krave og sorte knapper, grå benklæder, med skritbesætning, høje ridestøvler, med spændesporer, sort kappe, der til hest spændtes foran på sadlen og til fods bares en bandouliere.
Brødpose og feltflaske i lang rem, livrem med tasker til Hirchfänger (svær sabel) og pistoler, samt kugle og fænghættetasker, kruthorn i lang rem.
Riffel, pistoler og Hirschfänger.
Riffelbæreremmen, der hang over venstre skulder, endte forneden i en karabinhage, der blev hugget i en øsken under kolben, medens en sløjfe på remmen fastholdt riflen ved at holde om kolbehalsen.
En mulepose med 1 foder spændtes foran på sadlen, bag på denne en mantelsæk (vadsæk), mellem sadlen og mantelsækken en foderpose af lærred.
Den 22 april 1848 drog Peder Eriksen Skovfoged i Saltø skov, afsted med korpset fra Næstved. Det var en smuk udrustet afdeling, af udvalgte folk der red fra Næstved by. Mange Næstved borgere, var mødt op for at ønske dem held og lykke. Første holdt blev gjort på Førslev hvor der blev holdt et længere hvil. Etatsråd Peter de Neegaard havde indbudt korpset til frokost. Der blev holdt taler, sunget og 5 jægere kvitterede for frokosten ved at glemme deres rifler disse blev dog hurtigt eftersend.
Peder Eriksen og 2. eskadron blev indkvarteret i Boeslunde, den 23 april var de ikke nået længere end til Korsør, der havde borgerne dækket så smukt op på torvet. De nåede ikke Odense før kl. 12 aften og blev modtaget med blændende fakler.
Man tog ikke videre før den 25 april hvor man tog til Middelfart og Hindsgavl. Her fik man efterretninger om slaget ved Slesvig. Den Danske hær var i opløsning og fjenden allerede ved Christiansfeld. De blev fragte over kl. 4 morgen og tog til Kolding. Så er de nået frem og deltager herefter i krigen.
En Jæger skriver hjem. Ja nu ved vi jo hvad det vil sige at spille terninger om liv og død, som man jo på en måde gør det i kampen. Interessant er det at have været med til dette, når man slipper helskindet fra det. Men derfor er det dog lige rædselsfuld og tillige vandærende, for menneskeslægten, at den ene således praler af, og glæder sig over, at have massakreret og lemlæster andre mennesker. Forunderligt er det, at det der, når man står uden for det hele, forekommer en gyselig, i kampens øjeblik ikke rører en det mindste. Man ser med den største ligegyldighed, på at en kanonkule lemlæster 7- 8 mand, og høre uden at ynkes
derover, de såredes jammeren. Det er til at blive gal over, er at menneskene, er sådanne uhyre.
Livet som jæger var anstrængende det var trættende, vejret var regnfuldt og koldt. Hestene stod opsadlede om natten, og den halve styrke på forpost eller ude at patrouiller. De var aldrig af de våde klæde som altid var gemmen blødte af det lunefulde vejr. Nattelejet var lidt halm i en lade eller en bunke hø. De fleste foretrak at stå yderst mod fjenden, så glemte man lusene og de våde klæder.
Den 1 august 1848 tager han hjem, ved ikke hvorfor, i hans ansøgningen til erindringsmedaljen står der at han ikke har været såret men har været på lazaret i Odense.
Således hjemkommet er husstanden i 1850:
Peder Eriksen skovfoged
Maren Hansdatter hans kone
Erik Pedersen søn
Ane Kirstine Pedersen datter.
I 1853 den 23 maj dør Kirsten Jacobsdatter af alderdom, hun er stadig hos sønnen Jacob Eriksen i Bistrup, skiftet siger:
Anmeldelse år 1853 den 24 maj, blev der anmeldt at enken Kirsten Jacobsdatter af Bistrup i går er død 73 år gammel efterlader sig i ægteskab med hendes afdøde ægtemand Erik Nielsen.
En søn Jacob Eriksen
En søn Hans Eriksen
En søn Peder Eriksen
En datter Maren Eriksdatter Enke
En datter Karen Eriksdatter gift med tømmer Jens Pedersen i Skielbye på Falster.
En datter Ane Eriksdatter gift med Hans Sørensen Appenæs.
De har fået endnu en datter født 10 februar 1850
Husstanden i er således 1855:
Peder Eriksen skovfoged
Maren Hansdatter hans kone
Erik Pedersen søn
Ane Kirstine Pedersen datter
Karen Sophia Pedersen
Husstanden i 1860 er således:
Peder Eriksen skovfoged
Maren Hansdatter hans kone
Ane Kirstine Pedersen datter
Karen Sophia Pedersen datter
Erik Pedersen er rejst til Engelstofte, hos sin faster Ane Sofie Eriksdatter og hendes mand Hans Sørensen hvor han er tjenestekarl.
1870 er husstanden stadig:
Peder Eriksen skovfoged
Maren Hansdatter hans kone
Erik Pedersen søn
Ane Kirstine Pedersen datter
Karen Sophie Pedersen datter
Hvordan så Skovfoged boligen ud i 1870- 1880, Johan Miskov der i 1872 kom på ferie på Saltø Skovridergår, fortæller til Dans Folkemindesamling følgende:
Skovfogedhuset lå i den østre side af skoven, Det bestod af en temmelig lang, stråtækt bygning med stuer, køkken, bryggers og brændehus alt i et. Så var der to længer, men ikke bygget sammen med stuehuset. Gårdspladsen var helt overgroet med pileurt. Der var en brønd i gården med en meget høj vippe. I udkanten af skoven husker jeg nogle meget smukke store egetræer. Her var malkepladsen om somrene for de 5-6 kør de havde. (Det er der hvor danseegen står i dag).
Jeg husker de to gamle skovfogedfolk med deres ikke helt unge børn Ane Erik og Sophie. Når man gik fra den mørke forstue kom man ind i den forreste stue med stengulv af mursten og tydeligt kan jeg erindre det mørke bjælkeloft, bjælken under de lave vinduer ud til gården og et langt bord med krysben. Der var en bilæggerovn, og ved den havde den gamle kone sin plads i en bred stol. Der sad hun og spandt, eller hun kartede. Hun var meget svær, og hun var ikke helt rask. Når jeg kom derop med jomfruerne, fra skovridergården blev vi altid bedt ind i stuen mod haven.
Der var bræddegulv bestrøet med sand, og der var en meget bred alkove med blåstribet forhæng. Der var også en kommode med forgyldte knopper og mærkelige glas, og på vægen hængte der nogle farvede billeder fra bibelhistorien. I vinduerne var der blomsterpotter. På bordet var der en dyb tallerken med afskårne, kortstilkede blomster, stukket ned i fugtigt sand og ordnet i mønster. Der var lidt indelukket, men rent og ganske hyggeligt. Her blev vi trakteret.
De gamle levede imidlertid ikke så længe og sønnen (Erik Pedersen) fulgte efter som skovfoged og den yngre søster styrede huset (Karen Sofie Pedersen). Den ældste søster giftede sig (Anne Kirstine Pedersen og Peder Gabrielsen træskomand Skraverup) hendes søn blev senere skovfoged. Assistent Galschødt fra skovrider boglien og jeg holdt af at komme derhen og få en snak med skovfogeden. Der blev vardet op med nogle værre krøniker, som fik os til at le. Enten var det pigehistorier eller det værste jægerlatin. Han fortalte således om en gammel kone, der kunne forvandle sig til en hare og føre jægeren vild i skoven. Pludselig var hun igen en gammel kone, der samlede brænde og slæbte sig møjsommelig ad Stenbæksholm til. Han havde en stor fantasi og fremstillingsevne. Han kunne også fortælle om grævlingen, som han mødte en vinterdag, da den var vågnet op og trængte til at tømme sig, og den ark gengav han meget komisk.
Husstanden i 1880
Peder Eriksen skovfoged
Maren Hansdatter hans kone
Erik Pedersen søn husbestyrer
Ane Kirstine Pedersen datter sypige
Karen Sophie Pedersen datter sypige
I 1881 dør Maren Hansdatter den 19 juni af et hjertetilfælde. I skiftet efter hende står der således:
År 1881 den 20 juni blev anmeldt at skovfoged i Saltø Skov Peter Eriksen hustru Maren Hansdatter 68 år gammel er afgået ved døden i går. Enkemanden hensidder i uskiftet bo med fællesbørn.
1882 den 16 juni bliver Anne Kirstine Petersen gift med Peder Gabrielsen født 7 januar 1845 Skraverup de bosætter sig i Skraverup.
1886 dør så Peder Eriksen 17 februar af en lungekollaps og i skiftet efter han står der:
År 1886 d. 18 februar anmeldes til protokollen at skovfoged Peter Eriksen 75 år gammel i går er afgået ved døden. Afdøde der hensad i uskiftet bo efter hans d. 19 juni 1881 afdøde hustru Maren Hansdatter efterlader sig 3 myndige børn nemlig:
Skovfoged Erik Petersen Saltø Skov
Anne Kirstine Petersen gift med husmand Peter Gabrielsen Skraverup
Karen Sofie Petersen ugift i Saltø skovfogedbolig, der overtager boet til indbyrdes skifte og deling uden skifterettens mellemkomst og blev det fornødne dem …. M.H.L. afgivelse af arve anmeldesen M.V.
6 april
Fremlagdes til protokollen arveanmeldelse fra de myndige arvinger efter skovfoged Peder Eriksen af Saltø skov og tidligere afdøde hustru Maren Hansdatter og indbetaler samtidig arveafgift med 13 kr. 50 øre Jacob Møller.
Husstanden i 1890 er således:
Erik Pedersen skovfoged
Karen Sofie Pedersen bestyrerinde (de er broder og søster)
Maren Sofie Oline Olsen tjenestepige
Husstanden i 1901 er:
Erik Pedersen skovfoged
Karen Sofie Pedersen søster husbestyrer
Marie Nielsen tjenestepige
Johanne Gudmandsen tjenestepige
Kristian Olsen Forst elev
Ane Kirstine Pedersen gifte med Gabrielsen dør 9 april 1895, De har fået 2 børn i Skraverup Maren Petrine Gabrielsen født 7 januar 1886 og Hans Peter Gabrielsen, født 29 februar 1884. Peter Gabrielsen dør 19 januar 1903(selvmord). Begge børn bliver sat i pleje hos Erik Pedersen. Hans Peter Gabrielsen er i 1903 til 1904 elev på godset Store Frederiksund, som elev i skoven. I 1905 aftjener han sin værnepligt ved infanteriet og er elev på Saltø i 1906 til 1909. Derefter er han assistent i Saltø fra 1909 til 1912. I 1912 den 5 maj bliver han gift med Kamilla Jensen der var tjenestepige i Skovfogedboligen, i Maria kirken København og den 1 maj 1912 er han blevet skovfoged i Saltø skov.
Jeg ved ikke hvad der bliver af Maren Petrine Gabrielsen.
Husstanden i 1911:
Erik Pedersen skovfoged
Karen Sofie Pedersen husbestyrerinde
Hans Peter Gabrielsen skovfogedassistent
Kamilla Jensen tjenestepige
Peder Pedersen tjenestekarl
Erik Pedersen
Erik Pedersen dør 70 år gammel 24 august 1914 i hans skifte står der følgende:
År 1914 4 september fremstod på kontoret, ugifte Karen Sofie Pedersen af Saltø Skov fremlagde genpart af den 28 august 1897 naturalier oprettet testamente hvorefter hun er enearving efter sin den 24 august afdøde broder tidligere skovfoged Erik Pedersen. Hvilken hun foreviste det originale testamente i overensstemmelse af testamentet overtager boet efter afdøde der var ugift og ikke efterlader sig livsarvinger, til privat skifte. Boet vil herefter ikke blive taget under den offentlige skifte behandling
Sofie Pedersen
Blanket til anmeldelse udleveret.
År 1914 den 16 oktober fremlagedes til skifteprodukolden en sålydende arveanmeldelse.
En formular 1
Undertegnede, der til privat skifte har overtaget boet efter fhv. skovfoged Erik Pedersen Saltø Skov har overtaget boet efter skovfoged Erik Pedersen Saltø Skov død den 24 august 1914 afgiver hermed følgende:
Arveanmeldse
1) den efterladte formue:
1-3 vide folie ……….
4 vide folie 4340 kr.
5 vide folie …
6 vide folie 150 kr.
i alt 4490 kr.
Fradraget:
Heri efterladt
a. Vide folie 370 kr.
b. Vide folie --------
c. Vide folie 1000kr. 1370 kr.
Tilsammen arvebeholdning 3120 kr.
2) arveafgift betalt
3) Arvens fordeling
Afdødes søster Karen Sofie Petersen Saltø Skov som enearving i henhold til den 28 august 1897 notarielles oprettet testamente 3120 kr.
På tro og love tilsendt pt. Førslev den 4 september 1914.
Som eneste arving underskrift Sofie Pedersen. Med påtegning af udfyldt af skifteretten. Afdøde søster Karen Sofie Pedersen arv 3120 kr. Øster Flakkebjerg herred den 11 september 1914
Schiodle
Husstanden i 1916:
Hans Peter Gabrielsen skovfoged
Kamilla Gabrielsen hans kone
Ane Jenny Gabrielsen datter
Karen Valborg Gabrielsen datter
Thorval Laurits Larsen tjenestekarl
Ella Martine Henriksen tjenestepige
Karen Sofie Petersen tidligere skovfogeds søster privat understøttelse.
De har således fået 2 børn
Ane Jenny Gabrielsen født 27 januar 1913 og Karen Valborg Gabrielsen født 25 maj 1915 begge i Fodby Sogn.
Husstanden i 1921:
Hans Peter Gabrielsen skov foged
Kamilla Gabrielsen hustru
Ane Jenny Gabrielsen datter
Karen Valborg gabrielsen datter
Signe Kristensen slægtning syerske
Karen Sofie Pedersen slægtning pension efter skovfoged
Åge Nielsen tjenestekarl
Johanne Jørgensen tjenestepige
Husstanden 1925:
Hans Peter Gabrielsen skovfoged
Kamilla Gabrielsen hustru
Ane Jenny Gabrielsen datter
Karen Valborg Gabrielsen datter
Karen Sofie Pedersen slægtning
Einer Viggo Hausum medhjælp
Karen Sofie Pedersen dør 3 december 1927 77 år gammel.
Husstanden 1930 er således:
Hans Peter Gabrielsen skovfoged
Kamilla Gabrielsen hustru
Ane Jenny Gabrielsen datter
Karen Valborg Gabrielsen datter
Svend Laurits Hansen tjenestekar
Den 1 november 1950 overtager Olaf fris Christensen Jobbet som Skovfoged efter Gabrielsen og en families æra er slut.
Thorbjörn Petersen
09.05.2014 00:18
Et fantastiskt dejligt stykke arbejde.
Her fandt jeg noget mere slægt og fik en masse gode historier.
Mere af den slags!
Seneste kommentarer
07.11 | 12:33
Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem
07.11 | 08:47
Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.
på forhånd tak
25.10 | 08:17
Det er matrikel nr. 2 i Bistrup
25.10 | 07:28
Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny