 |
|
|
 |
|
Møllevænget 21 Gammelhavehus Smedens Lykke Bistrup maskinstation
Gammelhavehus er Møllevænget 21, i 1789 er det Christen Smed 36 år og hans kone Madsdatter 30 år der har det, han er gårdmand og smed. I 1807 er han død og hun bor der som Christen Smeds enke. Hvem der overtager det, ved jeg ikke, men i 1840-41, 42-43 er det Jacob christensen der har det.
I byen er der em mand ved navn Jens Andersen 34 år han kommer fra Fensmark og er gift med Birthe Andersen født Petersen 36 år, hos sig har de ugifte væver Jens Petersen 23 år, der er konens broder.
På et tidspunkt mellem 1843 og 1851 overtager han Gammelhavehus, for i 1851 er han i gang med at opfører nye bygninger på stedet, han er blevet 44 år og hun 46 år. De er stadig kun mand og kone og ingen tjenstefolk.
Den 3 november 1851 bliver der ført en synsforeretning over stedet, som er for retten 5 november 1851. Dette er fortaget ag sognefoged Niels Hansen fra Fodby og Christen Hansen fra Gumperup, i overværelse af forvalter Bøving og Jens Andersen.
Til stuehus er der 6 fag, opført af egetømmer, med opmuret væge af brænde sten, grundmuret og med lægter af fyrretømmer og med stråtag.
Indrettet således fra agter ende:
2 fag til gang, kammer og stue, 2 fag til dagligstue og sovekammer og 2 fag til køkken, med slagbænk, samt spisekammer, forsynet med loft af fyrrebræder overalt og med lergulve i de 4 forudnævnte fag.
2 fyldningsdører og 5 glatte døre, 2 halvdører, hvorover der er et vindue og 9 fag vinduer. I begge husets, gavle, der er opmuret og forsynet med 1 1/2 fag vinduer og alt under Mangel. Han er ved at bygge det op.
Udhuslængerne består af 5 fag opført af ege under og fyrre overtømmer, lægtet med fyrrelægter, stråtag og væggene dels lerklinet dels undermuret med brænde sten.
Indrettet til slald, lo og fårehus i 4 fag og vognport i 1 fag forsynet med 2 halvdøre, 2 lemme, og et indsat vindue.
Bygningerne er nyopførte og under mangel.
Sønderlænge består af 7 fag og er opført af ege og forskelligt under og over tømmer. Der er stråtag og lerklinet vægge.
Indrettet således:
1 fag til lo og 3 fag til lade, forsynet med 2 halvdøre og 3 heldøre, alt er under mangel.
Dette tyder på at han i slutningen af 1840-erne og begyndelsen af 1850-erne er ved at bygge det op og må bruge alt hvad han kan få fat i og har råd til.
I 1860 har de en plejesøn Jørgen Rasmussen 16 år født Fodby sogn, de er nu blevet 54 og 55 år gamle. Da jørgen rasmussen rejser får de en ny plejesøn der hedder Peter Petersen, født 5 januar 1865, søn af tjenstemand Peder Petersen og Ane Marie jensdatter og de er fra København og er afdøde.
I 1880 ser husstanden således ud:
Jens Andersen 73 år
Birthe Andersen født Petersen 75 år
Peter Petersen 17 år
18 november bliver han gift med Inves Maria Natalie med efternavnet Johansen efter sine plejeforældre. hun blev døbt i Nicolai forsamlingen i Stokholm og har ikke nogen forældre ifølge Stokholms dåbsbog. Men man ved dog at hun er født 16 april 1860. Peter Petersen har sikkert overtaget bedriften efter sit bryllup.
1886 dør Birthe Andersen 82 år gammel.
I 1890 ser husstanden således ud:
Jens Andersen 83 år
Peter Petersen 27 år, Inves Maria Natalie Johansen 28 år.
Bertea Inves Petersen 4 år
Jens Peter Petersen 3 år
Valdemar Christian petersen 1 år
Drengebarn uden navn.
Og så er der en tjenstekarl på 24 år der heder Valdemar Christian Petersen og det er sikkert ham Valdemar er opkaldt efter.
I 1906 er Peter Petersen blevet 41 år og hun er blevet 46 år de har hjemme på dette tidspunkt af børn Aksel Marinus Petersen født 31-5 1890
Svend Georg Petersen født 31-8 1900
Frederik Vilhelm Petersen30-7 1898
Helga Natalie Petersen 5-11 1901
Tolva Mariae petersen 5-6 1905
I 1911 dør Peter Petersen og Valdemar Petersen overtager stedet.
Så i 1916 ser husstanden således ud:
Valdemar Petersen født 3-3 1888
Sofie petersen Født 24-9 1889
Hedvig petersen født 3-8 1914
Valdemar og Sofie er blevet gift året før den 13 juni 1913, Sofie kom fra Snesere Torp, Sneslev sogn og hed Maren Sofie Larsen. Hendes forældre var Maren Kirstine Petersen og Peter Larsen som var husmand.
I 1925 ser husstanden således ud:
Valdemar Kristian Petersen
Maren Sofie Petersen
Peter Viggo petersen
Karl kristian Rafn fra Købemhavn tjenstekarl.
Valdemar dør på rude sygehus 26 september 1961.
Møllevænget 21
Valdemar Christian Petersen er født 3-3 1888 af Inves Maria Natalie, med efternavnet Johansen efter sine plejeforældre. Hun har ikke nogle forældre ifølge Stokholms dåbsbog.
Valdemar er vokset op i Bistrup sammen med 5 andre søskende:
Aksel Marius Petersen født 31-5 1890
Frederik Vilhelm Petersen født 30-7 1898
Svend george Petersen født 31-8 1900
Helga natalie Petersen født 19-5 1901
Tolvha Marie Petersen født 23-1 1905.
Valdemars far var husbestyrer Peter Petersen.
Valdemar bliver gift i 1913 den 13 juni med Maren Sofie Larsen datter af husmand Peter Larsen fra Snesere torp sogn, Hendes moder var Maren Sofie Petersen. Maren Sofie Larsen er født 24 september 1889.
Valdemar havde en vognmandsforretning på Møllevænget, der senere blev udviget til også at omfatter markarbejde. Han var en kraftig mand med en livvide på 1.50- 2.00m.
Han blev kaldt Striboldt, fordi han lignede en skuspiller der på dette tidspunkt hed sådan. Bendt Madsen fortæller at han endnu kan se ham for sig, når han sad for bordenden med sine hunde og kalde på Sofie og bad om at få 2 tynde stykker rugbrød.
Valdemar havde en bænk stående ude ved vejen lige i svinget, så han kunne sidde og se op med Bistrup, når man så kom forbi blev man indfanget af hans stok og blev sat på bænken ved siden af, til en sludder. Han fortalte gerne alle drengene at når de blev store og fik kørekort blev de ansat hos ham og fik så og så meget i løn. Samtidig fik han jo landsbyens nyheder.
Han havde mange ansatte, 16-17 karle og når de fik løn blev der spillet kort, hvorved de ansatte tabte lønden igen, men de fik nu altid deres løn tilbage det sørgede Sofie for, og Valdemar havde haft det dejligt.
De havde nogle slagtegrise til privat brug, og de vejede ca. 200 kg. stykket. Når de blev slagtet, var de meget ondskabsfulde. De slagtere der kom der var meget bange for dem. Desuden blev de altid så fulde når de slagtede ude hos Valdemar, og det syntes deres koner ikke om.
Alle børn elskede at lege hos Valdemar og Sofie for der skete jo altid noget, enten på værkstedt eller i køkkenet. Til tider fik man lov til at kører med i en ladvogn eller på en traktor.
Valdemar og Sofie fik af børn, Hedvig Petersen født 3-8 1914 og Peter Viggo Petersen født 9 marts 1921
Valdemar dør meget syg efter at have været på Rude alderdomshjem på Rude sygehus 26 september 1961.
Ines Maria Natalia
Valdemar Petersen mor.
Møllevænget 21.
Ines Maria Natalia er født den 16 april 1860 og hun døbes den 20 april i Stokholm i Nicolaj menigheden, af en præst der hedder Bollin. Forældrene er ukendte, men i kirkebogen står der at moderen var 25 år.
Fadder ved dåben var Mathilda Carlson og Jordmoderen var en kvinde ved navn Spångberg og havde bopæl i kvarteret Mercurius og Stora Gråmunkegränd, som er en gade der ligger i den gamle del af Stokholm.
Der går nu 4 år hvor man ikke ved hvor hun er, men i 1864 den 20-12 bliver hun indleveret i Allmänna børnehus i Stokholm for 300 rigsdaler. Hun bliver dog straks ført til Prinsesse Lovisas Plejehjem for syge børn.
Lovisas plejehjem var ferniseret af velgørenhed og var for børn af fattige. Hun er her indtil 1865 hvor hun udleveres som plejebarn den 19-5 1865 til kirkevægter Johan Johansson i Räfvelsboda og Björkenäs Urshult sogn Kronobergs len. Han er for øvrigt dømt for at have sex uden for ægteskab. Han er gift med Eva Matthisdotter som er sygelig.
Johan Johansson dør 8 februar 1866, 66 år gammel.
Det liv hun har haft i Sverige har været hårdt og slidsomt, hun han måtte arbejde for sine plejeforældre. Det har ikke været noget let liv. Hun udvandre i 1879, 19 år gammel til Tyskland. Jeg ved ikke om hun når Tyskland, men hun bliver gift den 18 november 1884 med Peter Petersen i Fodby kirke. Peter Petersen er plejebarn hos Jens Andersen Møllevænget 21.
Så er der bare nogle uopklarede spørgsmål, hvem har indbetalt 300 rigsdaler og afleveret hende på et børnehjem. Det er mange penge dengang. Er hun uægte barn af en rig mand? Eller er det moderen der har mange penge og ved et uheld har fået barn. Måske står der i protokollerne for børnehjemmet, hvem der indbetalte pengene, men i Sverige koster alt penge, også hvis der skal forskes i arkiverne i Stokholm, 800 kr. for en time, for dyrt.
Ines Maria flytter efter Peter Petersens død til Næstved og dør på Næstved sygehus den 11 april 1923.
Peter Petersens død i skiftepapirerne.
År 1911 den 21 februar meldte til protokollen den under 9. Do på Præstø Amts sygehus i Næstved ved døden afgangene husmand af Bistrup Peter Petersens enke Ines Marie Nathalie Hansen og forklarede, at den afdøde ikke har været i andet ægteskab end med anmelderen og som sine eneste livsarvinger efterlader sig følgende med ham sammen avlede børn:
1. Bertha Jensine Petersen, fuldmyndig gift med skrædder Salomon Jacobsen (Vordingborg vejen).
2. Tjenestekarl Valdemar Christian Petersen, hos gårdmand Søren Nicolaisen, Fodby Mark.
3. Tjenestekarl Carl Emil Petersen, hos parcellist Lars Nielsen Saltø By, mindreårig.
4. Tjenestekarl Axel Marius Petersen, Saltø By, mindreårig.
5. Jens Peter Petersen, hjemme mindreårig.
6. Tjenestekarl Hjalmer Viggo Petersen, hos gårdmand Christen Jensen Fodby Mark, umyndig.
7. Frederik Vilhelm Petersen, hjemme umyndig.
8. Svend Georg Petersen, hjemme umyndig.
9. Helga Nathalie Petersen, hjemme umyndig.
10. Tolka Marie Petersen, hjemme umyndig.
Det er enkens ønske at forblive hensiddende i uskiftet bo og forpligter til snarest muligt at forelægge skifteretten de beviser heder som ere fornødne for at hun kan erholde samtykke hertil .
Som anmelderinde
Ines Marie Nathalie Petersen
Valdemars søskende.
Bertha Jensine Petersen , født 7 nov 1885, døbt 2 dec. 1885
Jens Peter Petersen født 17 jan. 1887 døbt 16 feb. 1887, død 25 feb. 1892
Valdemar Christian Petersen født 3 mar. 1888
Carl Emil Petersen født 26 okt. 1889 døbt 1 jul. 1890
Axel Marius Petersen født 31 maj 1891 døbt 22 jun. 1891
Jens Peter Petersen født 22 apr. 1892 døbt 24 jul. 1892
Hjalmer Viggo Petersen født 16 okt. 1893 døbt 3 dec. 1893
Frederik Vilhelm Petersen født 12 jul. 1898 døbt 20 nov. 1898
Svend Georg Petersen født 30 aug. 1900 døbt 11 nov. 1900
Helga Nathalie Petersen født 15 dec. 1902 døbt 4 jan. 1903
Tolka Marie Petersen født 14 apr. 1905 døbt 21 nov. 190
Peter Petersen og Ines Marie Nathalie Johansen viet 18 nov. 1884
i Fodby kirke .
Sadelmageren og Væveren på Møllevænget 19
Sadelmageren i Byen.
Sadelmageren i byen boede på Møllevænget 19 i væverens hus. Men dette er lige før væveren overtager det. Christen Larsen hedder han og han overtager stedet i begyndelsen af 1800 tallet. Han er født ca. 1782 på Nyord nede ved Møn, og var gift med Inger Andersdatter som kommer fra Fensmark.
De får 5 børn:
Maren Christendatter
Jens Christensen
Anne Sophia Christendatter
Mette Christensdatter
Stine Christensdatter.
Christen Larsen var husmand og sadelmager. Som sadelmager måtte han arbejde med hvilken som helst opgave, hvad enten det vedrørte hans håndværk eller ej. Det kunne være remme, punge, betrække stole, istandsætte regndækner, sadeltøj, rejsetøj, presenninger, ja selv tapetserer, måtte han gøre ind i mellem.
Christen Larsen havde nogle fremmelige børn, bland andet Maren Christendatter. Hun bliver konfirmeret i 1832, med forud går der diverse skrivelser til den højærværdige kirkelige biskop i Roskilde.
Sagen var nemlig den at Maren ikke var gammel nok til at blive konfirmeret, og skulle have en særlig tilladelse af biskoppen, før hun kunde blive konfirmeret. Hun er nemlig ikke fyldt 14 år, men kun 13 år og 11 måneder da hun bliver konfirmeret. Hun får dog tilladelse af biskoppen da hun er fremmelig og dygtig.
I 1834 er hun rejst hjemmefra for der er nu 3 børn hjemme:
Jens Christensen
Anne Sophia Christensdatter
Mette Christensdatter.
Og så kommer deres datter Stine Christiansdatter hjem, hun er Væver og har formodentlig øget indtægten med at væve.
I 1840 er der 2 børn tilbage:Stine Christensdatter og Mette Christensdatter.
I 1845 har de kun Stine Christensdatter hjemme 33 år.
Sadelmageren Kone Dør 20 Marts 1847 af Alderdom og Sadelmageren dør 30 August 1848 også af alderdom. Kristine kaldet Stine gifter sig lige før faderen dør den 20 August 1848, med en væversvend fra Næstved. Han er væversvend hos Christian Jørgensen i Fodby. De bosætter sig på Møllevænget 19.
1850 har de fået et barn:
Inger Marie Pedersen
1855 Har de 3 børn:
Inge Marie Pedersen
Jens Christian Pedersen
Maren Sophie Pedersen
I 1860 har de samme børn hjemme og et almisselem boende enke Ane Kirstine Thomsen fra Skelby.
1870 har de kun Maren Sophie Pedersen hjemme og Almisselem Ane Kirstine Thomsen i huset.
Peder Jensen dør 24 Juni 1872 af alderdom og Stine Christiansdatter dør 2Juni 1879 af lungesot ( betegnelse for diverse lungesygdomme).
Almisselem Ane Kirstine Thomsen ender på fattighuset i Fodby.
Væveren derefter:
Væveren på Møllevænget hed derefter Hans Larsen. Han er født i Fodby sogn i 1826 og var gift med Sophie hansen født i 1828 hvor vides ikke.
Hans Larsen var væver og husmand og dyrkede sit jordlod som lå bag huset , ned til skoven. Samtidig vævede han byens hør til stofstykker. Dette arbejde gav ikke meget, for hørren kom til at koste for meget i forhold til de priser lærredet kunne sælges for.
Hørren er en af de ældste planter der har været brugt til tekstilfremstilling. Det tog lang tid at fremstille garnet til at væve med, og det var som regel husmoderen og pigens job på gårdene rundt omkring. Så fik væveren garnet, der var bleget i solen, såhan kunne væve et stykke stof på 30 x 40 alen i længden og vel 1 1/2 alen bredt,alt efter hvor stor hørstykke folk havde. Efter at stoffet var vævet skulle det igen ud i solen for at blive bleget. Så ude på Møllevænget har der ligget stof til blegning i lange baner.
Væveren Hans Larsen var også en mand der havde en mænge spøgelses Historier på lager og gik gerne på visit om aftenen og fortalte historier. En gang da han var på visit fortalte han denne historie:
En nat med måneskind var jeg på vej hjem, langs skoven og så at der på vejen lå et stykke lærred på over 100 alen. Men da jeg ville rører det rullede det sig sammen og forsvandt. Men jeg havde set det og det med mine egne øjne.
Han fortalte gerne historier så længe at han ikke turde gå hjem alene og en tjenstekarl måtte følge ham hjem. Ellers var det det sædvanlige nøjsomme liv som en husmand levede i 1860-60-70-80erne.Dette var lidt om livet på Møllevænget 19.
Emamuel Madsen Møllevænget 13
Mads Emanuel Madsen var født 10 maj 1903, hans moder og fader var bosat i Holløse og var husmand Lars Nicolai Marius Madsen og hustru Petrine Emilie Petersen. De blev viet i Vallensved kirke den 2 april 1898.
Lars Marius Madsen var søn af en gårdejer i Lund, Mads Jensen der var sognerådsformand og hans hustru Ane Margrethe Larsdatter.
Emanuels moder var Petrine Emilie Petersen, hun var datter af ugifte Anne Marie Petersen, som senere blev gift med Husmand Kristian Hansen Hyllinge, i Vallensved den 2 april 1889. Hun er født den 1 december 1868 i Fyrendal og konfirmeret i marvede, udlagt barnefader er Hans Nielsen Skafterup.
Emanuel arbejde om sommeren på Ladby teglværk og om vinteren i Saltø Skov. Han boede i mange år i en af de tilhørende huse til skoven på Møllevænget.
Emanuel var gift med Karen Kirstine Johansen, født den 18 oktober 1906. Hendes forældre var Ole Johansen og Hustru Else Marie Nielsen. De blev viet i Vester Egesborg kirke den 3 maj 1898, Ole Johansen var for øvrigt med til at bygge Ladby stubmølle. Else Marie Nielsen blev født 21 december 1869. Hendes far var Hans Nielsen, han var tømmer og levede af dette, hendes moder hed Nicoline Fransine Jensen hun kom fra Ruds Vedby i Holbæk Amt.
Hun havde 5 søskende:
Jens Christian nielsen
Niels Peder Nielsen
Chritiane Vilhelmine Nielsen
Nicoline Nielsine Nielsen
Magdalene Kirstine Nielsen.
Hendes besteforældre var væver Niels Christiansen og Maren Hansdatter alle er fra Vester Egesborg.
Karen Emanuels kone dør i 1939 og Alma flytter ind, i ægteskabet med Karen har han en søn Bent Ove Madsen født 1930 den 25 maj i Bistrupgade 29.
til Husmandsstedet var der 4 tønder land, og de havde køer, heste og grise, som blev passet samtidig med at man gik på arbejde.
Emanuel og Alma.
Møllevængehuset også kaldet Skyttehuset nr. 9
Møllevænget 9, Møllevængehuset har boede jens Madsen fra ca. 1807 til sin død den 29 oktober 1826.Hvorefter Hans kone Margrethe Lisbeth Hansdatter bor der til hun dør 25 August 1832.
Alle husene på Møllevænget ligger på et jordstykke der hedder mølle Lykke. Som igen støder op til Kurvemosen i skoven.
Jens Madsens forældre var Mads Hansen og Ane Larsdatter, Mads hansen var født i Menstrup men død i Bistrup 1805. Så jens Madsen må have levet en del af sin barndom i Bistrup.
Han bliver gift med Margrethe Hansdatter i Fodby kirke den 2 august 1807 og de slår sig formodentlig ned i Møllevængehuset. De får 5 børn:
Ane Dorthe Jensdatter
Karen Jensdatter
Hans Jensen
Mads jensen
Johan Frederik Jensen.
Hvordan så huset så ud dengang, ifølge en synsforretning i 1833 efter at Margrethe Hansdatter er død ser huset således ud.
Stuehuset består af 6 fag, bygget af ege under og fyrre overtømmer. Lægtet med fyrrelægter, klinede vægge og stråtag. Indrettet med 2 fag til stue og 2 fag til køkken med skorsten, bageovn og komfur. Forsynet med loft af fyrrebræder og 2 halve og 2 hel døre, samt 2 1/2 fag vinduer i bly.
Synsforretningen tilføjer at dette hus mangler:
1 lejeindtægt 1 risdaler og 2 skilling
Arbejdsløn 3 skilling.
Den østre længe består af 4 fag bygget af forskellige over og undertømmer lægtet med elle. Klinede vægge og stråtag.
Indrettet således:
1 fag til lade 2 fag til lo 1 til stal. Forsynet med halvdøre med fornødent beslag. Dette hus har ingen mangler.
Efter enkens død er det Jens Sørensen der overtaget det. Han var gift med Anne Nicolisdatter og de har 3 børn.
Anne Margrethe Jensdatter
Anders Jensen
Birthe marie Jensdatter.
Jens Sørensen kommer fra Saltøby, hvor han var husmand, og flytter så til Bistrup som aftægtsmand.
Lars Hansen og Hustru skovarbejder.
Lars Hansen er født i Kyse den 10 Februar 1842, som søn af husmand Hans Christiansen og hustru Lisbeth Hansdatter begge fra Kyse.
Han var gift med Karen Sørensen født i Skraverup den 19 December 1847, datter af indsider Søren Madsen og Maren Hansdatter.
De bliver gift 28 April 1872 og i 1922 fejrede de guldbryllup, dette blev dog hold i stilhed, da de lige havde mistet en svigersøn, nemlig Peter Hansen Fodby mark.
Lars Hansen har i mange år boet i Skyttehuset ude ved Skoven på Møllevænget, han havde været i Saltø skov i 26 år og arbejdet sammen med den samme marker i alle årende. Hans nærmeste arbejdsskiver var Skovridder Hegner.
I 1907 holder han op i skoven og begynder at arbejde for Rasmus Andersen og senere hos hans enke, de havde gården Merritzshøj Bistrupgade 35.
I 1917 holder han op med at gå på arbejde og trækker sig tilbage. Han er nu blevet 75 år gammel. Han er stadig rask og rørig, og gik jævnlig til Næstved en tur på 2 mil.
De havde 2 døtre bosidende her på egnen og en søn bosidende i Sønderjylland.
Lars Hansen dør 5-5 1924 og hans hustru flytter til Fodby hos datteren, og dør her i 1929 den 30 juni.
Hans Nielsen tækkemand og skovarbejder.
Hans Nielsen og hans hustru Stine var gift i mere end 50 år, de blev gift i Vallensved kirke. Hans Nielsen var født i Sneslev og hans hustru i Kyse. De kon tidligt ud at tjene, og da de var af den gamle trofaste type, har de haft et par plasser.
Efter deres giftermål boede de først i Kyse overdrev og senere i Lund. I efteråret 1891 flyttede de så til Bistrup, ind i det gamle hus i udkanten af Saltø akov, med et jordtilliggende på 4 tdr.
Det lå lige over for Bistrup skole. huset var opført af gamle matrialer fra en nedbrænt gård i Saltøby. selv om det havde 130 år på bagen var det velholdt, da Hans NNielsen flittigt vedligeholdt det. Det havde et hyggeligt præg og ved sin idylliske beliggenhed i skovkanten har hundredeårige ege og bøgetræer kastet deres skygge over det. Det har da også været adskillige maleres fortrukne motiv adskillige gange.
I dette hus levede de i mere end 42 år, de var et afholt ægtepar der levede arbejdsomt og lykkeligt. Hans Nielsen lærte ved sin ankomst til Bistrup til tækkemand og arbejdede så om sommeren som tækkemand og om vinteren som skovarbejder, og han var efter sigende lige dygtig til begge dele. Det var hustruen Stine der passede bedriften hjemme.
De var begge raske og rørige i en høj ander, men efter et fald fra toppen af et hus ( han var omkring de 80 år på det tidspinkt) satte en stopper for hans Nielsens tækkearbejde, da han kom ret slemt til skade.
Følgerne af dette fald blev dog bedre med tiden og da parret holt guldbryllup blev der samlet ind bland sognets beboere til en gave, for derved at vise parret ar de gennem deres lange liv har erhvervet sig sognets agtelse og hengivenhed. De fik 5 børn og et utal af børnebørn.
Skolen på Møllevænget nr 20
Den ny skole i Bistrup er bygget i 1838, ifølge papirene, efter at man i 20 år havde skæntes, med Skraverup beboere om hvor den skulle ligge, og først i 1838 blev man enige om hvor den skulle ligge, nemlig midt mellem de to byer.
Skolen mindede om et lille husmandssted, idyllisk beliggende nær skoven. Her var et stort, lavloftet skolelokale, med en forgang til børnenes træsko og overtøj. Gymnastiksal var der ikke, man brugte gårdspladsen om sommeren, det var ud til sognevejen. Gang, løb, og stående øvelser gik udmærket på pladsen, og liggende øvelser der lå man på opskåret gøgningssække, for ikke at snavse tøjet til.
Det var en rummelig lærerbolig med 5 værelser forneden og 2 på loftet, desuden var der en have på over 1 td. land. I 1931 regnede børnene endnu på tavler og skrev med griffel, men til skønskrivning og skriftlig dansk brugte børnene dog skrivebøger, pen og blæk. Det første Johannes Høgsvig fik indført var blyanter og regnehæfter.
Bistrup skole var opdelt i en for -og hovedskole. Der var en skov i mellem og 1 km. afstand imellem dem. Forskolen havde de første 3 klasser i 2 klasser. Her ude ved skoven gik 4-5-6-7 klasse. Børnene gik i skole hver anden dag i 6 timer i alt 18 timer om ugen, det blev til 36 timer for læreren.
Hovedfagende var dansk, regning, skrivning, og foruden var der historie, geografi, naturhistorie, fysik, sang og tegning. Elevtallet var omkring 10-20 stykker i hver klasse.
Marinus Brenhard Frey var den sidste skoleholder i den Plessenske skole og den første i den ny skole. han blev afløst af hans Jocob Albert Schiøtt, som var der fra 1860 til 1868, den næste var Matthias Schøndorph født den 16-08-1842 i Branderup i Hertugdømmet Slesvig, Han blev gift i 1870 med Marie Eleonora Lund fra Fodby, hun var fra ca. 1891 læreinde i fodby.
Schøndorph var lidt upopulær blandt beboerne i Bistrup, fordi han satte slyngesnarer i skolens havehegn og fangede derved rådyr, der kom fra skoven på den modsatte side af vejen. Dette var ikke ulovligt, men det pådrog ham megen uvilje, navnlig fra egnens herregård. Han lå også i strid med sognets præst der ikke mente han egnede sig til lærergerningen. Han fik sin afsked uden ansøgnig, men med pension.
Niels Sørensen kom til Bistrup i 1890 og var gift med Karen Margrethe Kirstine Markussen født i !866 og død i 1920. Niels Sørensen er født 8 febuar 1865 i Hjøring ved Skanderborg og stammer fra en gammel Nørre og sønderjysk bondeslægt.
Han var uddannet på Skaapri seminarium og kom som sagt til Bistrup i 1890 i en fastansættelse. Han udførte sin skolegerning med stor flid og interesse. Han var forregangsmand på mange områder, og havde en bedrift og et jordtilliggende der hørte til skolen og embedet.
Han havde en bestand af jersykvæg og racehøns, han var biavler og havde også frøavl. Han var foregangsmand inden for sognet og havde adskellige poster, så som medlem af sognerådet, formand for Fodby sogns understøttelsesforening og en overgang formand for Fodby mejeri, foruden regnskabsfører i Bistrup brugsforening, endvidere var han formand for Bistrups skoledistrikts læseforening.
Han varen af egnens foregangsmænd inden for jersykvæg. Niels Sørensen sluttede sin gerning i 1930, som Johannes Høgsvig overtog.
Den ny skole
Brandtaksation Lars Poulsen Bistrup
Dette er med stor sandsynlighed Tealyst, da dette blev bygget.
Den 15de juli 1863 er af undertegnede taksationsmænd foretaget en foreløbig forretning i henhold til lov af 4de marts 1857, til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring.
Fodby Sogn, Bistrup Bys Mark
Sorø Amt under Saltø Gods
Hos arvefæster parcellist Lars Poulsen, Bistrup, betegnes med et nyt forsikrings nr. 127, et nyt opført stuehus med tvende udlænger, er bygget på forsikrings nr. 99, arvefæste gårdmand Lars Larsen mark i Bistrup.
A.
Stuehus i nord, 9 fag opført af grundmur af en stens tykkelse i side væggen, 2 gavle ligeledes, fyrre overtømmer og lægtning . Længden 23 ½ alen, dybden er 12 alen 21/24del, højden 3 alen 23/24 del, 14 fag vindueskarme, 2 dørkarme, blottet af tag, af døre, loft, af gulv, ingen afpudsning på væggene, indrettet fra øst, 3 fag til sal, gang, gæstekammer, 3 fag dagligstue, sovekammer, 1 fag skorsten og bageovn, 2 fag pigekammer, spisekammer, bryggers, takseret til
9 fag ad 65 Rd. Faget er 585 Rd.
Heraf falder på grundmuren 235 Rd.
B.
Staldlænge i syd 11 fag, længden 28 alen4/24del, til dybden er 12 ½alen, højden 3 alen 21/24del. Fyrre undertømmer i fyrre fod, og overtømmer af fyr, lægtning og stråtag, blottet af mur og gavle, døre og porte.
Indrettet fra vest 6 fag kostald, lade, karlekammer, 3 fag hestestald, foder lo, 2 fag vognport, takseret til
11 fag ad 36 rd. Faget er 396Rd.
C.
Lade bygning i vest 6 fag længden 15 alen 212/24del, dybden 12½alen, højden 3 alen 21/24del, fyrre undertømmer i fyrre fod, og overtømmer af fyr, lægtning og stråtaget på den ene side blottet af mur og gavle, døre og porte, indrettet fra nord, 3 fag lade, 3 fag lo, takseret til
6 fag ad 26 Rd. faget Er 216Rd.
Hele forsikringen 1197Rd.
Skriver 1 tusinde og 1 hundrede og syv og halvfemsindstyve, rigsdaler afstanden imellem A og B 5 alen 6/24del, Bog C sammenbygget. Nærmeste nabo er forsikrings nr. 99 i 330 alens afstand. Ovenstående forretning har vi foretaget således som vi under vor ed trøste os til at bekræfte sammen.
Fodby den 15de juli 1863
P. Nielsen formand Ludvig Lassen taksationsmand
Betalt til formanden 2 mark
Taksationsmanden 2 mark
Branddirektøren 2 mark.
I alt 1Rd. 2 mark
P. Nielsen
|
|
 |
|
|
|