Magleby Fattighus

Magleby Fattighus

Lidt om fatige i almindelighed.



For at forstå oldemor og oldefars liv, har jeg stykket noget sammen om de fatige i Danmark og om deres vilkår.

De fatige på landet kom især fra husmands og daglejer gruppen og de kan inddeles i 3 grupper:

1. De bofaste der mere eller mindre måtte leve af hjælp fra sognets fatigvæsen og som boede til leje eller havde egen hytte.

2. De der boede i hospitaler eller fatighuse eller fatiggård.

3. De der gik fra sted til sted.

Begrebet almiselem var en almindelig betegnelse for folk  der mere eller mindre var nød til at leve af fatighjælp fra sognet. Fattiglemmer eller lemmer dækker det samme.

Det var præsten - Godsejeren - og 3-4 "såkaldte" bedste bønder og deres normer og syn på de fatige der var afgørende for hvordan hjælpen blev uddelt.

Fatigdom arves , for man arver sit miljø og for fatighusbarnet var dette en umulig udgangsposition, for at ændre sin sociale placering. Mange måtte alerede i skolealderen op kl 4 for at gøre (det jeg vil kalde slavearbejde) for bønderne. Dette er før skoledagen begynder, det betyder mange tabte skoledage, foruden trætheden i skolestuen- og så lærerens og kameraternes foragt. Så var det en umulighed efter skoletid at læse lektier. Børnene kom ikke videre i tilværelsen.

De velbjergede har altid forklaret fattigdom med manglene evner- mangel på intelligents- fattige var dovne osv. Man kan sige at fattigdom var undertrykkelse i samfundet. Hvor nogle havde priviliegier og mugligheder mens andre ikke havde så mange mugligheder.

Blandt de fattige var der også nogle der gik omkuld i druk, sygdom, utøj og håbløshed. Men der var også nogen der holdt skindet på næsen. Oldefars og oldemors liv har ikke været en dans på roser, men de holdt skindet på næsen. Selv om de boede det meste af deres liv i fatighuset i Magleby.

Oldefars og oldemors liv.



Rasmus hansen er født den 2 August 1849 og hans far var Hans Hansen, det er firlingernes far dog er det ikke den samme moder de har, da Rasmus Hansens moder Ane Kirstine Jeppesen dør i 1857, gifter hans far sig igen med Karen Christensen som får firlinger.

Han er vokset op med 12 søskende på et lille sted i Holden, som hans fader havde. Han bliver konfirmeret i 1863 med et mg. Og kommer formodentlig ud at tjene.

Karen Marie Hansen født i Vedskølle i Tjæreby sogn. hendes forældre var Indsidder Hans Olsen og Ane Cathrine Larsdatter. Hans Olsen var i kongens tjenset og har formodentlig været med i 3 års krigen i Sønderjylland.

Karen Marie Hansen bliver konfirmeret i 1862, og er så rejst hjemme fra. I 1873 møder hun Hendrik Thorvald Malm og hun bliver gravid. Derefter bliver hun sendt på "Diskret ophold" i Havdrup hvor hun får sin ældste barn Sofie Marie Frederikke Hansen. Barnet bliver indskrevet i Magleby. Hendrik Malm er kun en ung knægt på 17 så han kan ikke tage ansvaret for et barn, så det må hun klare selv, da hun er 25 år gammmel. Senere i livet er Hendrik Malm blevet fisker i Skælskør.

Da Sofie er 3 år møder hun Rasmus Hansen og gifter sig med ham. De slår sig ned i Øster Hoved, som Indsiddere og hvor han ernærer sig som daglejer i agerbrug. Ind i mellem er det nødvendig at få fattighjælp, da der ikke er meget arbejde at få om vinteren.

De få deres første barn sammen i 1877 Hans Christian Martin Hansen, født 21 december. Livet går videre med kampen om at få det daglige brød. De er stadig ind i mellem nød til at få fattighjælp, og det er især om vinteren.

I 1879 bliver Frederik Vilhelm Hansen født den 21 saptember, han er evnesvag og kræver ekstra meget. Kort tid efter ryger de på fatiggården i Magleby det sker ca. 1881. De fattigregnskaber vi har kikket i, er der to personer der hedder Rasmus Hansen, så vi har kun lavet optegnelser fra 1887 der er vi sikre på at det er den rigtige vi har fat i.


Deres liv i fattighuset- hospitalet.


Det gamle hospital, som det bliver kaldt, var fri bolig for 12 fattige, fra sognet, hvoraf Rasmus Hansen var en af dem. Det er bygget på den tidligere kirkelades grund af den daværende ejer af Borreby gehejmeråd Willum bjerregård i 1758. Det er nu restaureret og tilhører kirken og bruges til undervisning og mødelokale.

Om selve huset ved man ikke meget, men der har helt sikkert været lerklinede væge og lerstampet gulve og et komfur eller ildsted må der have været, brugt til opvarmning og madlavning. Rasmus Hansen fik ifølge fattigprotokolden 1 læs brænde og 5 tønder kul hver vinter og ind i foråret anvist 1 eller 2 tønder kul hos Meding i Skælskør. 

Han må også have haft et bord, for i protokolden står der at han har afrenset 2 borde for N. Hansen og Poul Andersens kone. Fordet får han anvist et bord. De har også haft nogle senge da de ind imellem har fået anvist dynevår og lagner.

Livet i et fattighus var ikke let, begrebet privatliv eksisterede ikke altid. Det var reguleret af regler og en fattigforstander som skulle sørge for at de blev overholdt. Deres kærlighedsliv har formodentlig været mere eller mindre åbenlyst, da de sikkert har sovet i samme rum alle sammen.

Da vores oldeforældre kommer på fattighus får de vores mormor, Ane Kirstine Hansen født 22 november 1881, hvor efter Hans Christian Martin Hansen dør 16 december 1881. I fattighuset får de resten af deres børn Hans Christian Martin Hansen født 3 april 1883, og Lars Peter Hansen28 februar 1886.
 
Oldemor og Oldefar var heldige de boede sammen, mange steder var ægtepar skilt ad, og de havde deres børn omkring dem, det var heller ikke en selvfølge. De rejste først da de var konfirmeret.

Standarten for renlighed var heller ikke det samme som iden er i dag, de vaskede sig ikke hver dag, så kampen mod utøj har været en lang sej kamp. Det gav også sygdom især blandt børnene og for oldefar. Han fik 2 kr hver kvartal for at tømme og rense latrinen og for at rense slamkisten 1,25 kr. ( det er en trækasse med huler der er sat forenden af rendestenen eller ved tagrenden) og her trivedes mange bakterier. Af fattigregnskaberne kan mean se han jævnlig har fået 1 kr. til læge og til ophold som de kalder det.

I vinterhalvåret fik han jævntlig 1 kr. til underhold og fødemidler. De er sikkert blevet brugt til at købe gryn, mælk, kål og andet for. Fordi han fik nemlig jævntlig i vinterens løb anvist flæsk, brød og fedt. Jeg ved ikke hvad de har fået at spise med ud af det de fik, kunne det vær således:

Morgenmaden bestod af øllebrød. Middagsmaden bestod af et varmt måltid bestående af flæsk kombiniret med enten grød, ærter eller bollemælk. hvis det var rigtig dårlige vikkår kunne de få brødskorper kogt i vand, kål uden sul. Grønsagssuppe kogt på et par kartofler og en klat salt eller kartofler med vandsovs. Aftensmad var brød med fedt på.

Børnene gik i skole, hvor de lærte kristendom og her fik de også lært at der var forskel på gårdmændenes børn og børnene fra fatighuset. Skolen lærte fattighusbørnene at indordne sig og ikke glemme at de var fattiglemmer, som var dumme, grimme og tyvagtige og frem for alt de var en byrde for samfundet. De skulle vise respekt for autoriteterne som de skulle adlyde, kort sagt de skulle kende deres plads.

Frederik Vilhelm Hansen var evnesvag og boede i fattighuset indtil juni 1889 hvorefter han bliver sat i pleje hos Hans Hansen i Østerhoved. Det var sådan dengang at disse børn blev udlisiteret på offentlig auktion, hvor de kunne beses og man kunne byde på barnet afhængig ag alder og sundhed. Sognerådet valgte som regel det laveste bud for at spare og så fulgte barnet med sine "såkalde plejeforældre" de var kun interseret i arbejdskraft. Denne "slavehandel" blev forbudt i 1891.

Det har da også kostet sognerådet en del at have dette barn i pleje. I 1889 kostede det dem 60 kr. og i 1890 kostede det 164.11 kr. I 1891 er han forsvundet og vi har kikket i dødslister og forketællinger men han er der ikke mere. Han er ude af deres system.


Hvad der angår de andre børn har de jævnlig fået anvist træsko og klæder hos Niels Thomsen i Skælskør. De har også fået konfirmationsklæder til alle børnene. Da Mormor  Ane Kerstine Hansen i 1895, skal til at konfirmeres får hun træsko hos N. Thomsen og tøj til en kjole og et skørt hos H. Hansen, desuden får de syløn for selv at sy tøjet.

Desuden bliver mormor i Februar måned plejemor til Line Jensen, mormor overtager dette efter hendes moder. Måske er det hende aligevel der sørger for barnet, og så kan hun jo lige så godt overtage dette hverv. Da det kniber for hendes moder at klare dette job. men dette er kun fri fantasi, da man ikke ved noget om det.

Derimod ved jeg at, for fattige var det svært at få en plads hvis man havde et barn med sig så dette barn blev som rfegel sat i pleje til lavest bydende. Mormor bliver konfirmeret den 6 oktober 1895 med et g - mg. fattigregnskaberne siger ikke mere noget om dette barn i pleje. Mormor kommer ud at tjene på glænø.

Livet går videre i fatighuset, med fattighjælp og diverse arbejde hos landmænd. I 1897 får de igen konfirmationstøj til sønnen, denne gang er det Christian der skal konfirmeres. Tøjet får han hos Ankær og sko hos skomager jørgensen i Skælskør. Desuden får han strømper og en kasket hos herreekviperingen Petersen Skælskør. han får også et kropsstykke til sønnen.

De får til stadighed flæsk og fedt eller margarine og brænde men antallet går ned efterhånden som børnene rejser hjemefra. I år 1900 rejser det sidste barn hjemmefra det er Lars Peter han får ligeledes konfirmationstøj med alt tilbehør, han skal konfirmeres i Påsken. sognerådet overlader dette til fattigforstanderen at ordne dette.

Fra 1903 bliver regnskaberne ikke så detaljeret der står bare nogle beløb og nogle enkelte punkter. Dette er fra 1903 til 1929 hvor hun dør. Han dør i 1916 og dette år har de fået 118 kr. i understøttelse.

Dette var lidt af livet i fattighuset, det var et svært liv med snavs, utøj og sult. De var ofte syge og livet var besværligt men de har holdt skinnet på næsen og send deres børn godt i vej , ud at tjene. Dette frengår også når man læser  om mormor kamp for livet, hendes børn skulle i hvert tilfælde ikke lide på samme måde som hun gjorde.


Velkommen til vores hjemmeside

Frederik Vilhelm Hansen Mormors broder.

Frederik Vilhelm Hansen er født 21 September 1879. Hans forældre var Rasmus Hansen og Karen Marie Hansen vores oldeforældre. Han er evnesvag og vokser de første år op i under fattig forsørgelse i Magleby, sammen med sine forældre, og søskende.

Da han er 10 år i 1889 Bliver han sat i pleje hos Hans Hansen i Østerhoved. Det var sådan at dengang at disse børn, blev udliciteret på en offentlig auktion, hvor de kunne beses og man kunne byde på barnet afhængig af alder og sundhed.

Sognerådet valgte altid det laveste bud for at spare penge og så fulgte barnet med sin såkaldte “plejeforældre”. Som regel var disse kun interesseret i billig arbejdskraft. Denne “slavehandel” blev forbudt i 1891.

I 1889 kostede det sognerådet 60 kr. og i 1890 kostede det dem 164,11 kr. at have Frederik Vilhelm i pleje. Gad vide hvad oldemor har sagt til dette, eller havde hun nok i sit ejet. I folketællingen i 1890 er han hos sin hans farfar Hans Hansen og Karen Christiansen, det er dem med firlingerne. De har et lille sted på Stignæs matrikel 19, Fornetoftevej. På gården bor også deres Søn Christian Hansen som er Skomager.

Men hjælp fra min fætter Erland, som har fundet han i 1901- 1906- og 1911, da jeg selv var kørt fast. Han er nu ansat hos Hans Petersen, (dagligt kaldet Hans Pæsen) på Askegård Matrikel 2a, Nordet Magleby.

Husstanden ser således ud i 1901.
Hans Petersen Gårdmand
Johanne Marie Petersen født Nielsen Skov Hustru
Karen Petersen født Nielsen Bedstemoder
Anna Marie Hansen Tyende
Frederik Hansen Tyende
Frederik Vilhelm Hansen Tyende

Hans Petersen og hans kone har tilsyneladende ikke nogle børn, i årene efter er der i 1906, 2 tjenestefolk Frederik Vilhelm Hansen og Anne Marie Hansen. I 1911 er husstanden blevet udvidet til 3 tjenestefolk, Gårdmanden er blevet ældre og kan måske ikke så meget mere. De 3 tjeneste folk er Frederik Vilhelm Hansen, Anne Marie Hansen og Mary Meline Hansen. Hans Petersen sælger gården i 1912 og Frederik Vilhelm Hansen flytter til Kroggaard Stignæs.

Den ejes af Morten Nielsen som havde købt den af Borreby gods i 1912. Her er Frederik i mange år, alt tyder på at han har haft det godt her

Husstanden i 1916 er:
Morten Nielsen Gårdejer
Karen Marie Nielsen hans kone
Frederik Vilhelm Hansen Står som slægtning Tjenestefolk
Peder Andersen Tjenestefolk

I 1921 er husstanden Morten og Karen og Karla Petersen og Frederik.

Husstanden i 1925 er udvidet med et barn Poul Egon Kroggaard Nielsen, og Karen Andersen medhjælp, og en husassistent Andrea Johanne Kirstine Hansen, samt Karen Marie ???? Og så naturligvis Frederik der er medhjælp.

I 1930 er Husstanden således:
Morten Nielsen Gårdmand
Karen Marie Nielsen Kone
Alma Louise Larsen Husassistent
Kaj Hartvig Nielsen Tjenestekarl
Poul Egon Krogsgaard barn
Frederik Vilhelm Hansen Karl

Deres plejesøn overtager gården og solgte den i 1945 til Julius og Ruth Jensen der senere sælger til Gulf raffinaderiet. Frederik flytter til Højbo hvor Morten og Karen er flyttet til, og ender formodentlig sine dage der.

Marie Hansen oldemor.

Marie Hansen er født i Marvede den 31 maj 1867, som nummer 5 ud af en børneflok på 5, der var 3 drenge og 2 piger. Hendes forældre var Hans Rasmussen og Ane Margrethe Fransdatter.
Marie hansen kom ud at tjene, Og møder Hans Peter Hansen, der er født 13 december 1864, Hans forældre var Hans Hansen og Maren kirstine Rasmussen, de kom fra Stenbæksholm. De har for øvrigt heddet Hans Hansen i Mange generationer bagud.
Marie Hansen bliver gravid og udlagt barnefader er Hans Peter Hansen.
De bliver gift samme dag som min farmor bliver døbt den 17 december 1887.
Marie Hansen var et stærkt troende meneske, der var overbevist om, at kristendommen var størst af alt. den overbevisning havde hun fået i sin tidlige ungdom.
Til tider kunne hun virke noget streng, men set i lyset af hendes stærke kristne overbevisning, var det en naturlig ting.
Hun var et hjælpsomt og imødekommende menneske, der var fuld af liv.


Hun dør 27 marst 1951, 84 år gammel.


Hans Peder Hansen vores oldefar i Skraverup.

Hans Peder Hansen er født i Stenbæksholm den 13 dec. 1864. Hans far og mor var Hans Hansen og Karen Marie Pedersdatter. Hans Hansen født i Lille Næstved og Karen Marie Pedersdatter i Karrebæk. Hans Peder Hansen bliver gift med Karen Marie Hansen født i Marvede, som nr. 5 i en børnefolk på 6. De bliver gift i 17 december 1887 i Fodby. Samtidigt bliver deres ældste datter døbt, vores farmor, mormor.

De får 10 børn sammen mellem 1887 og 1908 født i henholdsvis Stenbæksholm og Skraverup.

Børn:

Maren Kirstine Marie Hansen.
Carl Marius Hansen.
Olga Margrethe Hansine Hansen.
Olga Margrethe Jensine Hansen.
Vilhelmine Kirstine Hansen.
Ernst Robert Hansen:
Mary Margrethe Hansen.
Svend Ove Hansen.
Vagner Osvald Hansen.
Arnold Evald Hansen.

Vores oldefar køber ejendommen i Skraverup i 1892 hvor han og hans kone bor i sammenlagt 59 år ind til Karens død i 1951. Han køber ejendommen for 1450 kr. Han har betalt 1150 kr. i udbetaling, så han har altså fåret samlet en del penge sammen til at købe huset.

Hans Peder Hansen er ved folketællingerne i 1901 arbejdsmand ved vejvæsnet, og i 1906 og 1911 daglejer ved agerbrug. Men i 1916 er han jordarbejdsmand med en kronisk lidelse og uden beskæftigelse. Mit gæt er at han har fået stenlunger af vejarbejdet. Da man ofte slog sten i mindre stykker, og derved har han fået stenlunger.

Han dør 9 August 1920 55 år gammel formodentlig slidt op.

Desværre ejer jeg ikke et billede af min oldefar, så jeg ved ikke hvordan han så ud.


lansarkivets fatigprodukolder for magleby kirkebøger folketælinger  skælskør arkiv




Kommentarer

John Schneider

01.07.2013 21:17

Hej. Jeg er i besiddelse af billeder af Arnold Evald Hansen fader og moder. Højst sandsynlig fra deres sølvbryllup 1912.

conny

02.07.2013 05:53

det ville da være dejligt at have dette kontakt mig via kontakten

Solveig Dalholm

09.04.2012 21:01

Kamma har fortalt mig at kvinderne ved den lille sø er Kirsten Karoline Hansen til venstre, og hendes mor eller søster ved siden af

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden