Velkommen til vores hjemmeside

Tjenestepige i Fodby og barnemorder

Barnet i vadsækken.

Engang blev børn, kaldt uægte, når deres forældre ikke var gift. Det var slemt og vanærende for kvinder, at føde sådan et barn. Så hårdt kunne det være, at kvinderne slog deres barn ihjel. Mange gjorde det. Langt de fleste barnemordere var tjenestepiger, der ikke kunne se sig ud af situationen, når de var blevet gravide. De fleste boede på landet. Nogle skjulte graviditeten, og når barnet kom, følte nogle sig nødt til at slå det ihjel, for det havde jo været skjult. 

Tragedien i Herlufsholm skov

Hun hed Gerda Björkmann og var fra Sverige, men hun var tjenestepige hos gårdejer er Andersen Gammel Fodbygård i Fodby og dybt ulykkelig, i 1899 indtil 1 november hvor hun rejser derfra. Hun rejser til Hald ved Viborg. Men forinden har hun født et barn og puttet det i en stribet vadsæk og lagde det i Herlufsholm skov.  Barnet var stadig levende, da hun puttede det i sækken.

Her bliver det fundet dødt, og overbragt til politiet. Det bliver omtalt i avisen og en arbejdsmand og hans kæreste fra Næstved, genkender vadsækken da hans kæreste har stoppet sækken med rødt uldgarn. Han solgte sækken til den pågældende pige i Fodby.

En dybt ulykkelig kvinde

Politiet taget til Fodby kun for at finde ud af at hun er rejst, fra pladsen, men at hendes husbond, havde set i skudsmålsbogen, at hun havde fået tjeneste i Hald, ved Viborg. Næstved politi beder, herreders kontoret i Viborg om at finde pigen. Hvis hun blev fundet og nægtede, skulle hun undersøges om hun for nylig havde fået et barn.

Hun var rejst fra Hald til Randers fik man at vide, da de kom for at hente hende. I Randers blev hun, pågrebet og hun blev, anholdt og havde tilstået. Hun bliver hentet at en betjent fra Næstved og bragt for Tybjerg herredsting. Hun skal 3 år i forbedringshus på Christianshavns straffeanstalt, samt udrede sagens omkostninger. Men hun bukker under for presset og kommer på kommunehospitalet i København på en afdeling af sindsyge. Men Sant. Hans hospital havenægtet at modtage hende da hun var svensk, hun bliver derfor indlagt på Risskov sindssygeanstalt, hvor hun er indtil hun bliver sendt hjem i 1902.

Lidt Historie

Da skudsmålsbogen blev indført ved lov i 1854, kom en kvart million menneskers bevægelser under opsyn. Sognepræsten skulle påtegne ankomst til og fra sognet, og husbonden skulle anføre i hvilken periode tyendet gjorde tjeneste hos ham.

Uægte børn var ikke anset for at være i familie med faderen, selv om han skulle betale til deres opvækst. Barnet havde hverken arveretligheder eller ret til at bruge hans navn. Moderen havde forældremyndigheden og barnet arvede hende og hendes familie.

Mange kvinder fik plads i huset, men det var købers marked fordi der var mange om buddet, Til gengæld var det et job, med visse fremtidsperspektiver, fordi kvindehænder var så nødvendige på landet, blev de ofte gift med husbonden.

Hvem var Gerda Björkmann

Hun var født den 13 januar 1876 Gråmanstorp, Kristianstad, Skåne, Sverige. Faderen var Mineralvandsarbejder. Hun havde 6 søskende og ingen i familien var drikfældige eller sindssyge. Efter konfirmationen var hun hjemme i en årrække på grund af en Kirtelsygdom (sygdom i (lymfe)kirtlerne) der kan æde knogler og ben, i hendes tilfælde næsen. Hun var hjemme til hun blev 21 år og rejste herefter til Danmark hvor hun var tjenestepige.

Hun var lille af vækst og med en uformelig næse, der skamferede hendes ansigt en person der altid sad over ved offentlige baller

Barnet blev født den 22 oktober 1899 om aftenen efter hun var gået i seng mærkede hun fødselsveerne og født hurtigt en levende pige. Da hun mente at hun ikke kunde forsørge et barnet, hvis det blev kendt at hun havde født et barn ville hun miste pladsen, og fra faderen hvis opholdssted hun ikke kende, kunne hun ikke forvente noget underhold besluttede hun at det skulle dø.

Hun stod derfor op og puttede det i vadsækken sammen med efterbyrden og gik i Herlufsholm skov til et afsides sted. Så gik hun hjem og tænkte at det snart ville dø.

Stakkels kvinde livet og angeren var blevet for stor. Håber hun fik et nogenlunde liv derefter.

Kilder Christianshavns straffeanstalt generalieprotokold opslag 91

Næstved Tidende 1899 22 november.

Lidt om Gammel Fodbygård

Lavet af John Larsen og conny larsen efter Frede Lund papirer.

Oluf Lunge nævnes som stamfader for slægten lunge, han nævnes første gang 1267, samt 1268 og 71 han menes død 1302. Sønnen Oluf Lunge var også lensmand på Fodbygård, død 1322. Han efterlod sig sønnerne Oluf Olufsen Lunge og Jacob Olufsen Lunge.

J.O.L. arvede Fodbygård, han var en af landets mægtigste mænd, han var Rigsråd for Valdemar Atterdag, Lehnsmand på Kalundborg. Disse embeder blev i midlertid frataget ham da han menes at konspirere med Kong Valdemar.

Senere blev han rigsråd for dronning Margrethe. Han menes at være død August 1384. Hans arvinger var Folmer og Anders, tillige med broderen Niels som var biskop i Stangnæs, Ove som var umyndig, samt døtrene Sofie og Regitse.

Anders Jacob Lunge blev arvingen der fik næsten alt faderens gods, da Fodbygård var et arveligt Len under Bisbesædet i Roskilde. Broderen ove Jacobsen Lunge nævnes i 1442 som broderens arving.

I 1370 nævnes under Fodbygård antal gårde:
20 gårde og 3 gårdstæder i Fodby
Bistrup 14 gårde
Skraverup 5 gårde
Ydernes 2 gårde
Holløse 3 gårde samt Holløse mølle
Herlufsholm sogn 3 gårde Ebbe mølle
Guderup 8 gårde
Kyse 5 gårde
Ebbegård (450 tdr. htk)

Fra ca. 1440 og til reformationen har man ingen oplysninger angående gården, men den tilfalder Kronen som i 1546 indsætter lars rud, også kaldet Laurents van Mølle.

Gården lå oprindelig på matr. 14 Fodby , på en mark nord for den nuværende Gammel Fodbygård. Skoven ved siden af “Bøssevænget” blev solgt fra i 1910 til Neergaard Gunderslevholm.

Voldstedet blev ifølge tap bd. 2 s. 748 endeligt strøget i årende 1867-68 og materialerne blev brugt til udlængerne på gl. Fodbygård. Den brændte i 1954 og blev derfor nedrevet.

Den sidste borg på stedet antages at have været en ringborg, oprindeligt af kvadersten (Natursten groft tillukket) og munkesten, en arkæologisk gravning fastslog, at der var en voldgrav oppe på siden af borgbakken, voldgraven var fyldt op, og ringe mængder af keramik, og også våben samt en mønt, adskillige jernnagler var der også.

I april 1956 blev en prøvegravning påbegyndt af magister Olaf Olsen nationalmuseet, med en styrke på 8 mand. Ved en samtale med ejeren af gl. Fodbygård den 30-3- 1955 oplyste denne at hans morfar i 1866 havde bygget en 3 længet gård (Udlængerne) af de tilhugne kampesten, de var taget fra voldstedet.

Derpå var kælderen kastet til, men ifølge Løflers (Julius Bently Løfler arkitekt, arkæolog, professor) rapport var murene på denne bygning 3 ½ alen tyk, og ifølge Tarps Danmark 1921 borgens mål 140 X 140 m. Ejeren sagde endvidere at der havde været dobbelte voldgrave om voldstedet.

Efter freden var sluttet i 1660 kom Svenskerne til Fodbygård, Lensmanden Poul Christensen som var hans Ahlefeldts foged, gik ud på vindebroen for at parlamentere og blev skudt der. Da porten så blev lukket blev huset skudt i brand, og det stadig i ruiner i 1669 da Otto Pogewits købte gården, i det der i skødet står at hovedhuset er i ruiner. Det anses så for at være at den så blev flyttet til det nuværende sted, idet der er fundet askillige munkesten.

I efteråret 1957 påbegyndte Nationalmuseet endeligt gravningen den 1 oktober med en arbejdsstyrke på 18 mand, samt arkitekt Brahde og museumsinspektør Olaf Olsen. Senere blev arbejdsstyrken sat op til24 mand, og man blev på voldstedet indtil 1 December.

Steder gav mange nydelige fund, blandt andet resterne af den 4 lænede gård der brændte i 1769. I et snit mod skoven stødte man på brede fundamentgrøfter der var over 3 meter brede, og ved at følge fundamenterne fandt man en kælder. Som var fra 1100 tallet og var meget relevant, den var af kampesten og med et lag pus, der var også en åbning fra en indgang og stenlagt gulv. På gulvet lå der en del skår.

Man fandt ca. 15000 skår, og en brønd som lå ved husets gavl, det så ud som om brønden lå i voldgraven.

Gammel Fodbygård mat. 3 nyt nr. 14.

Gammel Fodbygård ligger bekvemt midt på sine jorde. Gården blev købt til arvefæste i 1795 af Jens Nielsen. Han var gift med Cathrine Pedersdatter, hun havde dog været gift før og tog 2 børn med i det nye ægteskab. Nemlig Peder Jensen og Karen Marie Jensdatter. I folketællingen 1787 er der desuden 4 Tjenestefolk: Jens Henningsen (Landsoldat), Dorthe Friderichsdatter, Povel Hansen og Jens Hansen.

Fæstebrevet lyder således

Jeg Carl Adolph von Plessen herre til Gunderslevholm, Førslev, Fodby, Fuglebjerg, Castrup det nye gods i Sjælland, Wahlsdorf i Holsten ridder af Dannebrogsordenen, deres kongelige majestæts bestaltede Kammerherre.

Gøre vitterligt : at jeg fra mig og efterkommende ejere af Fodby gård og gods har overdraget og hermed overdrager i arvefæste til Jens Nielsen og hans arvinger den bondegård i Fodby by i Fodby sogn Corsør amt som af fællesskabet er udskiftet der under no. 3 efter byens ligning står for hartkorn ager og eng 7 tdr. 2 skp. 3fkr. 1/18 alb. Med bygninger og besætning, som nu ved gården forefindes og som han hidtil har haft i fæste samt alle dens tilliggender og af fællesskabets jorder uden nogen undtagelse og uden nogen restance til dato på efterskrevne vilkår.

1.

Arvefæsteren skulle stedse holde gårdens bygninger besætning og avling redskaber i forsvarlig og vedbørlig stand og hvis han lader det forfalde således at tab kan befrygtes for husbonden, bliver han berettiget til at få eftersyn og påtale. Besætning til denne gård bestemmes i forhold til hartkorn således 2 vovgn bæster 6 plovbæster, en beslagen vogn en trækvogn, en plov med tilbehør, en jernharve, en træharve.

2.

arvefæsteren skulle stedse i den asattes rette tider og terminerrigtigt svare og erlægge alle af gården, hartkornet og jordenes gående skatter, afgifter og pålæg som nu er eller herefter påbuden vorde aldeles ingen undtagen.

3.

Arvefæsteren betaler årlig bestemt afgift isteden for landgilde, små rædsel hoveri og Fodby sogns kirketiendes anpart af hver tønde hartkorn 5 rdlr 3 m skriver fem rigsdaler tre mark og desuden for arvefæste rettigheder a tønde hartkorn 2 rigsdaler skriver to rigsdaler der i alt bliver ager og eng 7 rigsdaler 3m som årlig erlægges og betales i fire terminer, nemlig den 1ste aug. Den 1ste okt. Den 1ste dec. Den 1ste febr.

Hver termin lige meget, så og i rette tid at lukke sin anpart af de udvendige grøfter og gjærder om Fodby hovedgårds marker imod at han gives de fornødne staver og gjærdsel men dersom arvefæsteren i stedet for denne hegns årlige vedligeholdelse efter Førslev forpagtnings udløb hellere vil betale årlig af af td. Hartkorn 2 m da bliver han for samme hegns vedligeholdelse fritagen dog dersom arvefæsteren for hegnets vedligeholdelse imod de ommeldte 2m a td.

Hartkorn efter fornævnte 10år forløb, da bliver han forbunden til at aflevere grøfter og gjærder med sådan antageligt egn som hegnsforordningen bestemme, som forstås ved dens tunk af levende gjærder.

4.

På lige måde betales og enhver nye arvefæster en gang for alle når gården tiltrædes en recognition af 40 rdlr. Firgeti rigsdaler hvorimod nyt arvefæsteskøde hannem straks aldeles konform med dette bliver meddelt, dog at nærværende arvefæste beboere ikke betaler nogen recognition.

5.

For afgiftens, samt for bygninger, besætning og avlings redskaber behørige vedligeholdelse skal hosbonden og herligheds ejernefor evighed være første prioriteret i gården dens bygninger og avlings redskaber samt at dens tilliggende såvel som afgrøder på marken eller i husene næst efter kongelige skatter og contributionerfrem for alle andre panthavere og kreditorer af hvad beskaffenhed deres fordringer og pante forskrivninger end være måtte.

Af denne årsag skal dette arvefæste skøde og andre i dets sted kommende arvefæste skøder til alles efterretning ved første eller andet ting efter at det er arvefæsteren meddelt læses og i pantebogen inføres. Denne tinglysning sker på arvefæsterens bekostning og skal han straks efter tinglysningen forevise hosbonden den i retten skete påtegning, betales afbiften ikke til bestemte tider eller i det fremefter 6 uger derefter er dette arvefæste herved forbudt og hosbonden berettiget til afgiftens erholdelse at lade arvefæster rettigheden på lovlig måde til anden lysthavende bortsælges.

6.

Arvefæsteren eller besidderen af denne gård skulde stedse iagttage og efterleve alt hvad hidtil allernådigst er befalet eller herefter befales at skulde udredes og forrettes af landets og amtets bønder, alt sådan havde de at udrede og forrette af denne gårds hartkorn brugere uden mindste ansvar eller afgang for hosbonden.

7.

Ligesom arvefæsteren altid må på lovlig måde til eget gavn og efter eget godtbefindende benytte sig gården, dens tilhørende og underliggende som ejendom, så står det ham og altid frit at afhænde sælge og bortskøde samme når og til hvem ville med den ham overdragne arvefæster rettighed dog at besætning og avlings redskaber stedse følger med gården.

8.

Intet må nogen tid særskilt sælges eller bortstykkes fra gården, men bygninger, jord, besætning og avlings redskaber skal i almindelighed følge samme som en uadskillelig ejendom.

9.

Inge ved salg fratrædende arvefæster må forbeholdesiog enkelt del af gårdens jorder eller dens brug og heller nogen aftægt eller årlig afgift af stedet; men han skal lade sig nøje med den en gang for alle købe summa.

10.

gården må ingen tid afhændes til eller henlægges under en anden hovedgård men skal stedse blive en fri gård som ikke med noget hoveri må bebyrdes.

11.

Arvefæsteren kunne pantsætte gården og den ham her meddelte arvefæste rettighed, dog under den udtrykkelige betingelse, hosbonden efter 5te post bliver prioriteret næst efter ed kongelige skatter .

12.

Ingen slage hoveri eller videre end her bestemt skal nogensinde arvefæsteren pålægges eller affordres.

13.

på det denne bonde som første arvefæster destovissere l--- opnå den tilsigtede bedre forfatning og ikke i begyndelsen være for hårdt betyngede, eftergives i de første 2 år fra 1ste maj 1795at nogen den afgift han for arvefæste rettigheder skal svare efter den 3die post med 2 rdlr. Pr td. Hartkorn men efter den tids forløb og om en anden imidlertid får gårdens arvefæste svares det hele uden nogen afkortning.

14.

Ingen sigt og sagefald, skifte rettighed, jagtrettighed birkerettighed eller nogen anden sådan herskabelig rettighed er herved overdraget arvefæsteren eller vedkommer ham i mindste måde.

15.

Arvefæsteren skal forpligtes at lade gården assurere i den almindelige brandkasse i det seneste år efter at dette arvefæste skøde er bleven udstædt og ham meddelt og skal han bevise for herligheds ejeren at sådant af ham er efterkommet.

16.

Det hus med tilliggende jordlod som ved udskiftningen er henlagt til denne gård skal tilhøre arvefæsteren med samme ret og rettighed som gården imod at svare årlig i afgift 6rdlr., derimod kan arvefæsteren overdrage huset til hvem han vil, når nærværende husmand samt fæster fratræder.

17.

arvefæsteren tilkommer ellers i øvrigt at efterleve hans kongelige majestæts allernådigste love og anordninger som allerede er givne eller herefter udgives så vidt han kan vedkomme.

Således bliverdette arvefæste skøde til bekræftelse under min hånd og segl udstæt.

Gunderslevholm den 30te april 1795

C.A. Plessen

Ligeledes original arvefæste skøde haver jeg som arvefæster af gården no. 3 i Fodby sogn indtaget til min efterretning og efterlevelse, ligesom jeg og herved forbinder og tilforpligter mig skyldigst at opfylde og tilsvare i henseende de mig derved pålagte byrder og ejendommens skatter og afgifter i alle dets ord punkter og clausuler som er foreskrevet under arvefæstets fortalelse og lovens videre tvang.

Fodby den 30te april 1795 Jens Nielsen

Til vitterlighed

C. Hiort C. Ebbesen

Fremlagt og læst samt af fæsteren modtaget i retten på Førslev Birketing mandagen den 3die oktober 1796hvor fæsteren inden Førslev Birketnigs ret afgav sin erklæring dette arvefæste beskaffende og er samme efter begæring derefter indført i pante protokollen .Folio 149.

C.Hiort

I 1801 har han stadig gården, dog har han kun en tjenestedreng Jacob Hansen. Der er nu 3 børn: Peder Jensen Karen Jensdatter og Niels Jensen.

Frederik Larsen overtager gården, han blev gift med Anne Sørensdatter datter af Søren Rasmussen Enø. Frederik Larsen kommer fra Hellerup husene, Førslev sogn og er søn af Peder Larsen. De bliver gift 5 juli 1816.

Frederik og Anne får 4 børn, Karen Sophie Larsdatter, Ludvig Frederiksen, ( Senere Lassen), han er født i Fjenneslev sogn og er senere ejer af Meritzhøj Bistrup. Christian Larsen og Frederikke Lovise Larsen. Frederik Larsen dør 44 år gammel 1 august 1827. Hvorefter enken gifter sig med, Niels Hansen 7 december 1827. Han bliver senere Sognefoged i Fodby.

Således er husstanden i 1834:
Niels Hansen gårdmand 42 år
Ane Sørensdatter hans kone 39 år
Karen Sophie Larsdatter barn 17 år
Ludvig Larsen barn ( Frederiksen eller Lassen) 16 år
Christian Larsen barn 12 år
Frederikke Lovise Larsen barn 8 år
Johan Frederik Hansen barn 4 år
Birthe Kirstine Hansen barn 3år
Lars Jensen tjenestefolk 25 år
Margrethe Morgensdatter 23 år.

I 1840 er husstanden den samme men Christian Larsen mangler, der er også andre tjenestefolk, nemlig Hans Andersen 19 år tjenestekarl og Maren Kirstine larsdatter 25 år Tjenestepige.

I 1845 er der 2 nye tjenestefolk, Jens Pedersen 22 år Tjenestefolk og Ane Pouldatter 23 år Tjenestefolk. Husstanden er den samme bortset fra at datteren Karen Sophie Larsdatter, er blevet gift i 1842 med skytten på Førslev Hovedgård, Hans Christian Iversen født i Kirkerup. De bosætter sig i Højbjerg og han fortsætter som Skytte og gårdfæster.

1850 er husstanden svundet noget ind. Ludvig Lassen er rejst over til sin søster i Førslev, for at være gårdbestyrer der. Fordi skytte Hans Christian Iversen er død 24 august 1847 af Lungebetændelse 42 år gammel.

Deres søn Frederik Geert Iversen bliver sat i pleje hos bedsteforældrene på Gl. Fodbygård.

Frederikke Lovise Larsen bliver gift den 28 september 1849 med Hans Christian Jørgensen Kyse. Han er født Guderup døbt 1818.

Husstanden i 1855 er således:
Niels Hansen gårdmand 63 år
Ana Sørensdatter hans kone 60 år
Frederik Hansen deres søn 26 år
Birthe Kirstine Hansen deres datter 24 år
Frederik Gert Iversen plejesøn Karen Sofies søn.

Tjenestefolk:
Anders Olsen
Jens Hansen
Karen Kirstine Henriksen
Birthe Kirstine Henriksen

Frederikkke dør 18 oktober 1859,i barselsseng, da hun føder tvillingerne Hansine Marie Jørgensen og Martine Jørgensen. Men har forinden fået en datter Ane Kirstine Jørgensen. Hun bliver sat i pleje hos Ludvig Lassen, der i mellemtiden har giftet sig med Karen Marie Nielsdatter, født Lille Næstved 1810, de har Meritzhøj i Bistrup. Han bliver gift 21 april 1852 i Fodby.

Husstanden i 1860:
Niels Hansen gårdmand 68 år
Ane Sørensdatter hans kone 65 år
Frederik Hansen 30 deres søn 30 år
Birthe Kirstine Hansen deres datter 29 år.

Hansine Marie Jørgensen 1 år datter og tvilling af Frederikke Hansen. Den anden tvilling bliver hjemmer hos Faderen i Kyse og hedder Martine Sophie Jørgensen.

Tjenestefolk:
Jens Hansen
Hans Frederik Paulsen
Sidse Pedersen
Ane Lisbeth Pedersen
Ane Lisbeth Frederiksen.

Niels Hansen dør 17 januar 1863 af et hjertetilfælde 70 år gammel.

Anne Sørensdatter dør 26 november 1868 73 år gammel af alderdom.

Hansine Marie Jørgensen er kommet tilbage til faderen og hans nye kone, Maren Jensen. Hansine dør dog i 1865 den 22 maj 5 ½ år gammel, begravet i Vallensved.

Gården overtages af sønnen, Frederik Hansen i 1860, født den 26 marts 1830. Han bliver gift 1 år før faderens død, i 1862 den 12 april i Førslev. Hans hustru hedder maren Kirstine Nielsdatter og kommer fra Sneslev. Hun er datter af gårdmand Niels Pedersen og Secilie Hansdatter.

I 1863 den 18 marts får de en datter, som de kalder Betzu Frederine Dagmar Hansen. Til daglig kaldet Betty. De får yderligere 3 børn, Annette Kirstine Cisiline Hansen født 1865, Niels Peder Hansen, bliver kun få måneder født 1867, og så Thora Marie Emilie Hansen født i 1869.

Husstanden er således i 1870:
Frederik Hansen gårdmand
Maren Kirstine Nielsdatter hans kone
Anette Kirstine Cisiline Hansen datter
Thora Marie Emilie Hansen datter

Tjenestefolk. Sedomie Oberton
Marie Ane ?????
Jacob Henriksen
Christen Pedersen
Hans Jensen

Betzu Frederine Dagmar Hansen (Betty) er sat i pleje hos bedsteforældrene i Førslev sogn Sneslev Niels Pedersen og Secilie Hansen. Niels Pedersen dør i 1871 74 år gammel den 17 marts. Betty forbliver hos bedstemoderen og vokser op der.

Husstanden i 1880 er således:
Frederik Hansen gårdejer
Maren Kirstine Nielsdatter hans kone
Anette Kirstine Cecilie Hansen datter
Thora Marie Emilie Hansen datter

Tjenestefolk:
Carl Christian Pedersen
Hans Peter Jørgensen
Sofie Magdalene Vestergaard
Anna Margrethe Hansen.

Thora Marie Emilie Hansen dør 3 december 1880 af Difteritis som er ægte strubehoste.

Den 2 maj 1888 gifter Betty Hansen, (datteren der er vokset op hos bedstemoderen i Sneslev), sig med August Andersen som har købt gården Evensgård. Bedstemoderen flytter derefter til Gammel Fodby gård på aftægt hos svigersønnen og datteren (Frederik Hansen og Maren).

Husstanden i 1890 er således:
Johan Frederik Hansen gårdejer
Maren Kirstine Nielsen Hans kone
Anette Kirstine Cecilie Hansen datter
Secilie Hansen Bedstemoder på aftægt

Tjenestefolk
Johanne Marie Hansen
Herman Alfred Hansen
Vilhelm ????

Anette Kirstine Cisilie Hansen bliver gift i 1892 Hans Niels Nicolajsen gårdejer på Stengården i Sneslev. Født 26 November i Stenbæksholm, blev også sognefoged. Bedstemoderen dør 17 juni 1894, 87 år gammel og bliver begravet i Førslev.

Husstanden er således i 1901:
Frederik Hansen gårdejer
Søren Knud Nicolajsen bestyrer

Tjenestefolk:
Laura Amalie Petronella Andersen
Martha Kirstine Andersen
Niels Kristian Nielsen
Rasmus Kristian Jensen.

Frederik Hansen dør 30 december 1902, i Førslev hos datteren Anette og svigersønnen, her har han opholdt sig de sidste måneder. Han blev 72 år gammel.

August Andersen og Betty der ellers havde Evensgård, overtager gammel Fodbygård. Søren Nicolajsen bestyrer på Gammel Fodbygård overtager Evensgård. De har således byttet opholdssteder.

August Andersen født på Havegård i Borsholm, dette var hans fars slægtsgård. Hans far hed Anders Pedersen født 5-1 1819 og hans moder hed Maren Pedersen født på Torshøjgård i Villingerød. Anders og Maren blev gift 29-1 1847. Anders var oprindelig uddannet karetmager, men drev slægtsgården.

Anders kom ud for et ride uheld, dette bevirkede at det ene ben måtte sættes af, derfor besluttede de at sælge gården og købet Esrum kro. Den drev de i mange år, og de fik 6 børn:
Petronelle født 25-6 1849
Bertha Marie født 17-12 1851
Juliane født 26-12 1854
Jens Peter født 8-7 1857
August Peter født 1-10 1859
Søren Emil født 10-10 1861

August Andersen blev uddannet landmand og kom til Fodbygård i sine unge dage som mejeribestyrer, senere blev han forvalter på Fodbygård. Men da han bliver gift, den 2 maj 1888, med Sognefogedens datter Betty Frederikke Hansen, født 18 marts 1863, overtager han Evensgård.

Han driver denne gård indtil 1 november 1905 hvor han overtager Gammel Fodbygård. Her er hans kone født, han køber dog først gården til ren ejendom i 1912.

På gården holdes der 25 malkekøer, 17 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race. 8 heste samt 3 plage og føl. Der var ca. 80 svedesvin.

August Andersen var medlem af Fodby sogneråd og i en periode dens formand. Han var også i mange år revisor i Landboforeningen for Næstved og omegn. Han var også medlem af bestyrelsen for Sorø Amts landøkonomiske selskab.

De fik 6 børn 5 sønner og en datter.
Niels Emil landmand
Aksel Frederik lektor i matematik
Charles Otto død på Amagergården Tåstrup 1920
Olga Marie gift med ejer på gammel Fodbygård Chr. Olsen
Holger Ludvig lærer
Karl Johanses landmand Vallensved

Husstanden i 1906 er således:
August Peder Andersen gårdmand
Niels Emil Andersen søn
Aksel Frederik Andersen søn
Charles Otto Andersen søn
Olga Marie Andersen datter
Ludvig Holger Andersen søn
Karl Holger Andersen søn.

Martha Kristine Andersen slægtning, det er August Andersens broders, Niels Peter Andersens datter, hun bliver for øvrigt gift med Søren Nicolajsen på Evensgård i 1908. Niels Andersen er gårdmand og bliver senere kvaseskipper i Tikøb hvor familien kommer fra.

Betty Dagmar Andersen er midlertidigt på ophold i København, hvor står der ikke noget om.

Tjenestefolk:
Kirstine Lourine Jørgensen husholdningselev
Jensine Petra Kirstine Brodhagen Stuepige
Henri Thorkild Jeppesen forkarl
Laurits Nicolaj Nielsen tjenestekarl
Sofus Johannes Mortensen Tjenestekarl

Husstanden i 1911 er således:
August Peder Andersen gårdmand
Betty Andersen Hans kone
Niels Emil Andersen søn medhjælper på gården.
Charles Otto Andersen søn
Olga Marie Andersen datter
Holger Ludvig Andersen søn
Karl Johannes Andersen søn

Tjenestefolk:
Karen Marie Geert Jørgensen ung pige
Valborg Sofie Bertha Kristoffersen ung pige
Ejner Sofus Petersen Landvæsenselev.

Aksen Frederik Andersen, født 10 februar 1891, er sendt på Sorø Akademi, hvor han er startet i 1907. På 2 år har han så taget studentereksamen, og går så ud i 1909. Han starter så på universitetet, og bliver lærer ved Sct. Jørgens gymnasium i 1912, og får så universitetets guldmedalje i 1913. Bliver kan mag. i 1915. Han er også assistent ved Polyteknink læreanstalt i 1916. Herefter rejser til Paris i 1921, på studietur. Bliver så Dr. Phil. I 1922 og bliver så lektor i Matematik, på Polyteknisk læreranstalt i 1923. I 1925 er han Docent i matematik ved Landbohøjskolen, professor i matematik ved Polyteknisk læreranstalt i 1930. Desuden var han medlem af matematisk forening fra 1917 til 1930. Censor ved seminarierne i 1938. Har skrevet studier over Cesaros summabilitetsmetoden, hvor han skrev Disputas i 1922.

Var gift med Poula Olivia Christensen den 31 juni 1928 i Herlufsholm kirke. Hendes forældre var sporvejsfunktionær Poul Christensen og Olivia Elisabeth Abelone Madsen, fra København.

Husstanden i 1916 var:
August Andersen gårdejer, han har købt gården til ren ejendom i 1912.
Emil Andersen søn landmand
Johannes Andersen søn landmand

Tjenestefolk:
Emilie Jensen ung pige
Gudrun Hansen ung pige
Georg Petersen landmand
Hans Hansen landmand
Betty Andersen og Marie Andersen er begge i København.

Charles og Holger er rejst hjemme fra. Sandsynligvis soldater og Niels Emil Andersen bliver gift i Vallensved kirke 10-2 1918 med, møller Villum Frederiksen og hustru Maren Sofie Olsens datter, Thora Marie Andersen. De ender i Valsømagle på gården Skaaninggården. I 1930 er de hjemme på besøg og står som gæster i Vallensved mølle. Som nu drives af Thoval Frederiksen og hustru Asta Frederiksen. Niels og Thors har af børn i 1930 Inge Sigrid Andersen, Otto Richard Andersen, Elna Tove Andersen.

Charles Otto Andersen ender sine dage på Amagergården i Høje Tåstrup, dette er et forsøgs - center for planteforædling. Her dør han i 1920 den 25 februar.

Otto Andersens begravelse

Følgende avisartikel er fra 1920 fra en ukendt avis.

Begravelse.

Under stor deltagelse fra nær og fjern begravedes løjtnant Otto Andersen Gl. Fodbygård, tirsdag eftermiddag fra Fodby kirke. Kirken kunne kanp rumme det store følge, i hvilket bl.a. 4. Dragonregiment, hvor Otto Andersen for få år siden gjorde tjeneste som løjtnant, var repræsenteret ved regimentschefen, oberstløjtnant Rørdam, chefen for 2 eskadron, ritmester Hauzild, og stabssergent Poulsen, 2 eskadron.

Ligeledes var Trifoliums forsøgsgård, ved Tåstrup, hvor afdøde havde sin virksomhed i de sidste år af sit liv, repræsenteret ved forsøgsleder Knud Larsen.

Ved den blomstre smykkede kiste talte pastor Fjor Christensen ud fra de ord i den hellige skrift, der siger at liget er som en damp, der en stor tid er til syne og derefter forsvinder, idet han fremhævede, at et dødsfald som dette, hvor et ungt lovende menneske rives bort just som han står foran sin manddomsgerning, måtte syntes så meningsløs, hvis man betragter dødens som den store afslutning.

Efter præstens tale udtalte afdødes næstældste broder, can. Mag. Aksel Andersen, nogle smukke og gribende mindeord om den gode broder, som nu var faldet bort.

Ved graven takkede can. Aksel Andersen på forældres, Otto Andersen kæreste og søsterens vegne for den store deltagelse.

PS: Otto Andersen blev syg af en virus, og døde efter 2 dage.

Datteren Olga Marie Andersen bliver gift med Anders Christian Olsen fra Øllerup, den 8 juli 1919. Hans forældre var Hans peter olsen og Karen Marie Andersen Øllerup.

Således er husstanden i 1921:
August Andersen gårdejer
Betty Andersen hans kone
Johannes Andersen medhjælp søn
Elise Lund, Hans lund og Jensine Jensen Fuglebjergs (sener Fodby) datter. Hun står som Sælgtning.

Tjenestefolk:
Dagmar Jensen
Svend Møller
Viktor Larsen

Husstanden i 1925:
August Andersen Gårdejer
Betty Andersen Hustru
Johannes Andersen Gårdbestyrer søn

Tjenestefolk:
Anna Nielsen husassistent
Sofie Petersen husassistent
Jens Jørgensen karl
Alfred Christensen karl

August Andersen dør13 januar 1928 af åreforkalkning.

Betty dør 24 september 1929, begge dør på Gammel Fodbygård.

Johannes Andersen bliver gift ved ikke med hvem men han bliver gårdejer i Vallensved og er landmand der.

Gammel Fodbygård er nu overtaget af Christen Olsen og Hustru Olga Marie Andersen Hus er født på Evensgården den 8 juli 1893, han er født 23 september 1892. Det er således datteren af August Andersen der overtager gården. De opholder sig i Vallensved.

Husstanden i 1930:
Anders Christian Olsen gårdejer
Olga Marie Olsen hans kone
Frede Otto Olsen søn
Inge Marie Olsen datter

Tjenestefolk:
Oluf Peter Jensen karl
Kirstine Margrethe Krogh Pige

Christian Olsen dør 2 september 1958
Olga Marie Olsen dør 13 april 1972.

Gården overtages herefter af sønnen Frede Olsen født i Vallensved 5 juni 1920. Bliver gift med Vibeke Hjort Olsen, som er født Møller den 19 februar 1926, hun er født på Homannegaard i Ibsker på Bornholm

Fik 3 børn Keld Anker, Bente Anette og Preben Christian.

informationer af Birthe Westergård, slægtning til August andersen, foto peter Jensen, samt aonline, samt Frede Lund.

Et eksempel på et fæste skøde på et hus i Fodby.

1734

På Hans Excellence

Høj og Velbårne Herre Hr. Carl Adolf von Plessen Herre Til Førslev, Saltø, Herrested, Fodby, Gunderslevholm, Castrup, Fuglebjerg, Dronning Lund Gård og Hals Gården, Ridder af Elefanten Hans Kongelige Majestæts Højt betroede Geheimeråd og Over Kammer Herre.

Min høj Nådigste herres vegne og på høj bemeldte Hans Excellence Nådigste behag og nærmere approbation Stæder og Fæster såsom jeg og hermed hendstæder og bortfæster til Mads Hansen det hus i Fodby sogn og by som Christen Nielsen Bruun sidst beboede og sig frasagde.

Hvilken hus, med vedhørende haveplads, bemeldte Mads Hansen, for sin livstid man nyde, bruge og bebo på lovlig og forsvarlig måde. Så længe han ej alene, holder husets bygning i forsvarlig stand og det forbedre, samt holder vedhørende have altid vel indhegnet og årligt svare den deraf efter jordebogen gående afgift og gøre Københavns rejse lige med de andre husmænd , ej indlader sig med nogen utilbørlig handling med bondens såsom ager eng gjessel-hug eller tørveskærs lægning, eller befatter sig med nogen slags krohold men i alle måder retter og forholder sig efter Hans Kongelige Majestæts vedtagne, allerede udgangene eller herefter udgående lov og forandringer.

I øvrigt er sit herskab og beskikkede Fuldmægtig i alle måder hørig og lydig, og ellers anstille sig som det, en fæste husmand egner og anstår alt under sit fæste fortabelse og anden vilkårlig straf.

Til indfæstningen af dette hus betaler han to rigsdaler

Bekræftes Gunderslevholm den 9 juli 1732.

Birthe Westergaard, kirkebøger folketællinger frede lunds papire akavalier online næstved arkiv famieli seats

Kommentarer

niels

14.10.2013 15:58

hun er født 6/9-1881 i Herlufmagle og konfirmeret 6. oktober 1895 i Tybjerg kirke. Første opslag er svært at se, men tybjerg kirkebog er helt tydelig

niels drøschler

kan ikke finde det nogen steder. Er du ikke enig i at det må være ham

conny

14.10.2013 16:24

14.10.2013 16:16

i mange tak jeg syntes jeg har set sophies navn før har hun arbejdet på ny fodby gård

niels

tak for hjælpen

mvh Niels

conny

13.10.2013 21:59

14.10.2013 06:15

det var da så lidt fortæl mig datoerne for hulda andersen

niels drøschler

13.10.2013 20:48

i øvrigt står der at Anders Pedersen køber Esrum kro? Den kan jeg ikke finde? har den et andet navn også?
Ved du noget om det?

conny

13.10.2013 21:01

den ligger i nordsjæland der er skrevet en del hæfter om Græsted det Lokalhistoriske arkiv på Græsted Stationsvej 1C

Niels Drøschler

13.10.2013 20:00

Fedt! Jeg har nemlig fundet ud af at August Andersen er udlagt barnefader for min oldemor Hulda Marie Andersen (jeg slægtsforsker).

conny

13.10.2013 13:01

ja måske om 14 dage 3 uger kan jeg hjælpe. conny

Niels Drøschler

13.10.2013 12:30

Mit navn er Niels Drøschler

Først og fremmest en rigtig flot side. Jeg søger et billede af August Andersen?
Nogen der kan hjælpe mig.

mvh
Niels Drøschler

conny

13.10.2013 13:02

ja om 14 dage 3 uger hvis det kommer frem og tingene går som de skal. hilsen conny

conny

13.01.2011 19:04

Kære Aksel Anna luise er Hans Jensen datter født 10-2 1926 bliver gift med Drost de havde også Ellen margrethe født 21-10 1929 bliver gift med sognefogeden.

Aksel Frederiksen

13.01.2011 16:46

Vedr. Kirkebjerggård i Fodby: Jeg mener, at Hans og Karen Jensens datter hed Ellen Margrethe (og ikke Anna Luise, som skrevet står). Vi gik i skole sammen.

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden