Gustaf Magnusson Dahlström Djärv vores tipoldefar.

En hel del af vores svenske familie var Sømænd, og den første jeg vil berette om er Gustaf Magnusson Dahlström Djärv.
Gustaf er født i Forkäla Blekinge i Sverige den 5 juli 1796, hans far hed Magnus Dahlström, og han moder hed Dorotea Maria Höling.
Han var bådsmand i Juvansmålå Karlskrona og søkorporal.
Han var gift med Lena Jönsdotter født 12 juni 1799 i Alnatamåla, Fidlevstad Blikinge. Hun var den yngste af 4 børn og blev gift med Gustaf den 12-1 1819, de fik 11 børn, hvoraf den yngste er vores oldemor Helena Gustafdotter født 1 december 1842 i Sillhovda Blikinge.
Han blev antaget til søværnet 9 april 1816, som en ung mand på 20 år, han var uerfaren, det var mere eller mindre frivilligt (tvungen) og havde en barsk tid på søen. Han møder Lena Jönsdaotter, de bliver gift 1819 og 27 oktober samme år får de deres første barn Mons Gustafsson.
I 1826 er han så blevet søvant rusthåller, men er ikke på søen, hvad er en rusthåller så:
En rusthåller er en eller flere personer der betaler løn, udgifter, og alt fornødent til familien hjemme medens han er på søen. Til gengæld skal han arbejde for de personer der betaler ham løn og deslige når han er ikke er på søen. De personer i landsbyen der betaler for sømanden er til gengæld skattefrie og betaler ikke skat.
Det vil alså sige at Gustaf var en sømand, som en eller flere personer i byen, hvor han boede i, betalte for at han var sømand. Til gengæld skulle han arbejde for dem, når han var hjemme fra søen.
Livet går videre, i det lille sogn og lige til 1851 er han med jævne mellemrum på søen.
I 1831 er han så blevet bådsmand og søkorporal, det er en matros der leder det prasktiske arbejde på dækket og som samarbejder direkte med overstyrmande
1836 bliver han kaldt erfaren, det samme sker i 1841.
I 1846 er han så blevet søvant, han er blevet ældre og kan ikke arbejde så hårdt mere, så i 1851 fratræder han og er nu 55 år gammel, udslidt efter et langt og hårdt liv på søen, han er nu rusthåller absint. Det vil sige at han er hjemme og arbejder for dem der har betalt for at han har været på søen.
Han dør den 20 august 1853 som 57 år gammel, som en udslidt gammel mand.

Tre andresømænd i familien.



Gustaf Magnusson Djärv fik som sagt
11 børn, 3 af disse blev sømænd.
Jôns Gustafsson Liv født 17 juni 1821 Blikinge, Fridelvstad, Juvansmåla.
Han blev antaget som bådsmand den 30 oktober 1840, er ca. 19 år gammel og var ude at sejle i 1841 betegnet som uerfaren.
1846 er han så blevet søvant, og han bliver viet til Elsa Petersdotter den 14 marts 1846. hun er født 11 december 1822 i Rødeby Blikinge.
Så i 1851- 1853 kommer han med på fregatten Eugenies verdensomsejling som artilleribådsmand, kanonkomendør.
1861 og 1866 er han erfaren sømand.
1871 er han blevet søvandt klasse 1.
Så i 1881 er han så blevet 60 år og får sin afsked på grund af alder, og dør 3 januar i 1900.

Johannes guatafsson Husberg født 1 febuar 1824 samme sted som sin broder.
Blev antaget som bådsmand 8 september 1846 er 22 år, er uerfaren og bliver i 1847 viet til Cecilia Johansdotter i Sillhövda født9 juni i Fridlevstad Blikinge.
1851 og 1856 er han søvant. Han er ikke med på verdensomsejlingen.
1861 tager han sin afsked med råstholdernes samtykke og bliver skomanger.

Peter Gustafsson Borgen født 2 december 1829 også samme sted.
Blev antaget den 19 januar 1849, og er ude at sejle som 20 årig i 1851 med Eugenies verdensomsejling, som artilleribådsmand, kanonkomendør er urefaren.
Da han kommer hjem bliver han gift med Kerstin Isrelsdotter den 21 april 1855, født 12 april 1824 Rødeby blikinge.
i 1856 er han erfaren.
1871 er han blevet erfaren klasse 1.
1881 er han så blevet sømandsklasse 1 og er kommet i tjänstbarhetsklass 1 opmundringsklasse, det vil sige at han er yderst velejnet til tjeneste i søværnet.
1892 er han i det samme, men er afskediget på grund af alder. Desuden står der at han har opført sig godt og er skikkelig og har kunne bidrage til sit livsophold.
dør 5 juni 1898 Fridlevstad Kvarnagårtden blikinge.

Lidt om fregatten Eugenies sejlas jorden rundt:

Fregaten blev bygget i 1844 med 40 kanoner, men så mange var ikke nødvendig på turen rundt.
den havde 349 mand ombord, og formålet med sejlasen var at fremme handel og at udfører videnskabelig arbejde i Charles Darwins fodspor. Der blev indsamlet ca. 10000 forskellige objekter til senere studier.
Man sejlede i 1851 fra Karlskrona og kom hjem midsommer 1853.
Livet ombord var koldt og varmt og barsk, det kom an på hvor man sejlede.
Maden var tørret eller frisk kød og fisk, samt øl, tillavet af skibskokken med et par assistenter.
besætningen bestod af officerer daglejere, sømænd og soldater, samt diverse videnskabsfolk. Kaptejnen var chef, og havde det overordnede ansvar for besætningen og var også præst og dommer.
Arbejdet ved kanonerne var noget af det hårdeste man kom ud for på skibet. Der var mange ubehagelige følgevirkninger ved dette arbejde, der var meget varmt, da kanonerne blev varmeere og varmere for hver gang de blev skudt af og man kølede den med vand og røgen lugtede nærmest som råddent æg og svider i øjnene og så gør det ondt at trække vejert. Det var mennesker af en bestemt støbvning der kunne holde til dette.

Svensk husmandssted i Bekinge

Barnemord i familien.



Nu må man forstå, at før man læser denne historie, at denne kvinde som har begået dette mord, har været en dybt ulykkelig kvinde, som har levet i et samfund hvor dødsstraffen først blev afskaffet i 1921. Måske har hun haft en depression, eller et ulykkeligt ægteskab vi ved det ikke. Men samfundet hun levede i var kristen og det var ikke tilladt at bedrive hor.
Der blev henrettet for ikke mindre end 68 forskellige gerninger den gang, og flere tusinde blev henrettet for ting vil ryste på hovedet af i dag.

Bengata Andersdotter.

Bengata Anersdotter er født Holmemåla i 1733, hendes fader var Anders Anderson og hendes moder var Agda Svensdotter. For at forstå hvem vi taler om så er det vores tip-tip-tip oldemor vi taler om.
Hun bliver gift med Måns Jönsson født 1731, han er bonde i Mumaluycke Feidlevstad, de fik en søn den 30 marts 1757  navn efter hendes mand Jöns Månsson.
I 1768 møder hun bonden Åke Gummasson som også bor i Mummalycke de syntes om hinanden og så sker der det, at de hygger sig lidt for meget med hinanden, og hun bliver gravid. Dette er i sig selv en stor forbrydelse dengang, fordi de var gifte hver for sig, dette hedder at bedrive dobbelt hor.
Hun føder sit barn i begyndelsen af 1769, en lille pige som bliver kaldt Måns Jöns datter. Hvad der så sker ved jeg ikke, men hun slår sit 14 uger gammel pige ihjel med en gammel le, på bededag den 26 maj.
Måsk har hendes mand anet uråd, og hun har i desperation myrtet sit barn, i håb om ikke at blive angivet. Eller hvorfor har hun ikke bare sagt, at det var Måns Jönssons datter, mange kvaler må hun have haft.
Der bliver fældet dom den 19 juni hun skal miste højre hånd og derefter halshugges og brændes.Hun sidder i fængsel lige til den dag hun bliver henrettet og hvor må hun dog have lidt mange kvaler og sikkert været på grænsen til sindsyge.
Hun bliver henrettet den 28 febuar 1770 på Listerby avretningsplads.
Hvad angår Åke Gummasson bliver han i første omgang frikendt, men senere bliver han dømt den 26 oktober 1769, men til hvad ved jeg ikke.


Fortsætelse af historien, Svensk forviring.

Anno 1770 d. 28 februar, led Måns Jönssons hustru Bengta Andersdotter fra Friedlevstadt sogn og Mommelycke sin dødsstraf ifølge hans kongelige Majestæt og riges høje Götha hofrets dom af d. 19 december 1769, for mord på sit eget barn, dømt til at miste højre hånd, halshugges og brændes på bålet.

Bengta Andersdotters henrettelse førte øjensynligt til forvirring ved forskellige sogne og stifts myndigheder, ad det gjaldt hvilken præst som egentlig skulle berede hende til døden. Da hun indså at hun kunde vælge hvad præst hun ville, insisterede hum på at få kappelanen Andreas Elfving fra Fagerhult sogn i Kalmar stift og det kom så vidt at da kappelan Paul Qviding havde besøgt Bengta i fængslet havde hun kun talt om forskellige præster og hvad der egentlig var forskellen på kappelan Elfving og andre præster, i stedet for at tænke over sin synd og de midler hun burde benytte for at få en salig død.(fra Consistorii ecselessiastici protokol 31 jan. 1770 §5 domkapitlets arkiv i Lund, vol. A1:S 60-65).

Herreds provsten Mag:r Salomon Henschen at da han har fået kongens øverstbefalende i Karlskronas håndslag på kongens hofrets dom af 19 december seneste, hvorved hustru Bengta Andersdotter fra Fridelevstadt sogn er blevet dømt til døden for begået barnemord, og begæret at vedkommende gejstlige måtte anmodes om at besøge bemeldte Bengta flittigt og forberede hende til døden, tilskrives prædikanten Johan Stare i Friedlevstadt, at med begæring om at han som hustru Bengtas rette skriftefader, ville indfinde sig og tage sig af hendes sjælefred, hvilket samme nådes prædikant behørigt skolet har efterkommet.

Men under det bemeldte nådes prædikant har været i fængslet skal kappelanen Andreas Elfving fra Fagerhult sogn i Kalmar stift være ankommet til bemeldte herreds provst, med en beretning om da han netop var ved at afrejse fra Karlskrona, havde fået et brev af en karl ved navn Anders Olsson i Larum og Friedlevstadt sogn hvor det blev begæret at denne kappelan skulde besøge hustru Bengta og følge hende til døden, han har spurgt samme herreds provst om råd om han skulde indlade sig med hustru Bengta eller ikke og fået til svar, at det havde været bedre om han først skriftlig havde spurgt sig for i denne sag.

Da kirkehyrde embedets Konsistorium i Friedlevstadt ikke mente at barnemordersken ikke havde ret til at opgive den sjælesørger som de havde bestemt. Kappelan Elfving mente derimod at det ikke var hustru Bengta beskåret at kalde hvilken son helst præst til sin bistand, som hun ville, men at der ikke var noget til hindring hvis provsten ville give sin skriftlige tilladelse, hvilket han i højeste grad havde forlangt, men fået til svar, at han ikke fandt, at omtalte provst ikke gav nogen grund, kunne han forholde sig som den kristelige forsigtighed bød.

 

Alt tyder på at de gejstlige har været noget uenige om hvordan og i hvilke omfang hun skulle have sjælesorg.

Stadsarkivet i Lund, min svenske familie 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


listerby afretningsplads.