Mads Emanuel Madaen skovarbejder og teglværksarbejder.




Mads Emanuel Madsen var født 10 maj 1903, hans moder og fader var bosat i Holløse og var husmand Lars Nicolai Marius Madsen og hustru Petrine Emilie Petersen. De blev viet i Vallensved kirke den 2 april 1898.
Lars Marius Madsen var søn af en gårdejer i Lund, Mads Jensen der var sognerådsformand og hans hustru Ane Margrethe Larsdatter.
Emanuels moder var Petrine Emilie Petersen, hun var datter af ugifte Anne Marie Petersen, som senere blev gift med Husmand Kristian Hansen Hyllinge, i Vallensved den 2 april 1889. Hun er født den 1 december 1868 i Fyrendal og konfirmeret i marvede, udlagt barnefader er Hans Nielsen Skafterup.
Emanuel arbejde om sommeren på Ladby teglværk og om vinteren i Saltø Skov. Han boede i mange år i en af de tilhørende huse til skoven på Møllevænget.
Emanuel var gift med Karen Kirstine Johansen, født den 18 oktober 1906. Hendes forældre var Ole Johansen og Hustru Else Marie Nielsen. De blev viet i Vester Egesborg kirke den 3 maj 1898, Ole Johansen var for øvrigt med til at bygge Ladby stubmølle. Else Marie Nielsen blev født 21 december 1869. Hendes far var Hans Nielsen, han var tømmer og levede af dette, hendes moder hed Nicoline Fransine Jensen hun kom fra Ruds Vedby i Holbæk Amt.
Hun havde 5 søskende:
Jens Christian nielsen
Niels Peder Nielsen
Chritiane Vilhelmine Nielsen
Nicoline Nielsine Nielsen
Magdalene Kirstine Nielsen.
Hendes besteforældre var væver Niels Christiansen og Maren Hansdatter alle er fra Vester Egesborg.
Karen Emanuels kone dør i 1939 og Alma flytter ind, i ægteskabet med Karen har han en søn Bent Ove Madsen født 1930 den 25 maj i Bistrupgade 29.
til Husmandsstedet var der 4 tønder land, og de havde køer, heste og grise, som blev passet samtidig med at man gik på arbejde.


bent madsen irene larsen kirkebøger folketællinger

  Alma og Emanuel

Alma og Emanuel

Mads Jensen Emanuels farfar.

Mads Jensen var sognerådsformand og gårdforpagter i Vallensved sogn. Hans moder og fader var, Gårdmand Jens Andersen født 19 maj 1795 og Ane Rasmusdatter født 1811.
I 1840 så deres familie således ud:
Jens Andersen 45 år
Ane Rasmusdatter 29 år
Rasmus Jensen 9 år
Anders Jensen 6 år
Mads Jensen 3 år Emanuels farfar.
De havde 1 tjenestekarl Jacob Jørgensen 25 år
1 tjenestedreng 19 år Jørgen Mortensen.
2 tjenestepiger Frederikke madsdatter 18 år og Ane Margrethe Eriksdatter 16 år.
Da Mads Jensen er 3 år dør hans fader, den 25 Juni 1840, og han bliver sat i pleje hos Niels Rasmussen i Lund og der er han lige til han bliver gift i 1866. Samme sted bliver der ansat en tjenstepige ved navn Ane Margrethe Larsdatter, født 17 marts 1842 og det er hende han bliver gift med, den 23 marts 1866.
Hun kommer fra Holme Olstrup hvor hendes fader var gårdejer, og hed Lars Hansen og moderen hed Margrethe Rasmusdatter. Lars Hansen havde været gift før så da Margrethe Rasmusdatter bliver gift med ham er han 53 og hun 24 år.
Mads Jensen har i 1880 5 børn, der alle er født i Vallensved sogn.
Nielsine Sofie Kirstine madsen 9 år
Jens Peter Madsen ) år
Lars Nicolaj Marinus Madsen 4 år, Emanuels far
Anne Karoline Madsen 2 år
Niels Kristian Madsen 1 år
De har 1 tjenstekarl Jens Jacobsen 18 år fra Gunderslev.
1 tjenstedreng Jens Mortensen 16 år fra Vallensved sogn.
2 tjenstepiger Inger Sofie Jakobsen 18 år Vallensved sogn, Ellen sofie Madsen 14 år Gunderslev sogn.
Desuden har de en tjenestedreng 10 år Mads Petersen fra Vallensved sogn.
Mads Jensens moder bliver gift igen med Nicolai Pedersen gårdmand i Vallensved sogn, og med ham får hun tvillinger, Jens Nicolaisen og Ane Margrethe Nicolaisdatter.

Bent Madsen

Bent Madsen

Barndomsglimt fra Bent Madsen.

Bendt Ove Madsen er født i Bistrup i 1930 den 25 maj, i Bistrupgade 29. Hans forældre var Emanuel Madsen og Karen Madsen født Johansen. De flyttede senere til Bistrupgade 19 og derfra til Møllevænget 13, hvor de boede det meste af hans barndom.

Både Emanul og Karen kom fra Holløse, hvor Emanuels forældre var Nikolaj Madsen og Petrine Emilie Madsen.
Karen Madsen født Johansen's forældre var Ole Johansen og Marie Johansen. Ole Johansen var med til at bygge Ladby Stubmølle.

Emanuel arbejdede på Ladby Teglværk om sommeren og i skoven om vinteren. Han var i skoven i 40 år.
Bent mistede sin mor i 1939, hvorefter Alma flytter ind.

Han gik i skolen ude ved skoven, og havde Høgsvig som lærer. Bent husker skolen som en tid med mange øretæve og eftersidninger. De gik ofte i skoven i frikvartererne og kom for sent til timerne, hvor efter de fik ørefigen, og en eftersidning.
 
En gang han sad efter og skrev- jeg må ikke- så og så mange gange, kom Rasmine. Hun gjorde rent i skolen og spurgte om han ikke skulle hjem. " Nej jeg sider efter og skal skrive dette her" svarede han. Efter et stykke tid siger Rasmine, "Nu kommer Emanuel og han ser meget vred ud". Bent skulle nemlig møde sin far ude i skoven for at klippe gran til sin mors grav. 

Den dag fik Høgsvig læst tæksten, for han havde nemlig glemt drengen. Ellers blev frikvarterene brugt til at besøge hans tante og farbroder der boede lige overfor skolen. Desuden husker Bendt, at når de kom med hue på bad Høgsvig dem altid om at tage den af, og viste dem hvordan man tager en hat af og bukker.

Fritiden blev brugt ovre hos Valdemar og Sofie, der skete nemlig altid noget. Valdemar havde mange lastbiler som kørte diverse ting, så som træ og kævler fra skoven. Desuden havde han flere tærskeværker, og der skulle altid to mand til at betjene disse.

Sofie og Valdemar havde omkring 16-17 karle, sådan husker Bent det og de fleste på kost. De boede på loftet der var et stort rum med køjesenge, og der sad et rør ud gennem loftet ned til tagrenden- det blev brugt til at tisse ud så var man fri for at gå ned.

Bent fortæller videre, at han syntes det var noget af et gedemarked når Sofie skulle lave mad til alle de menesker, Valdemar selv, sad i sofaen og skulle bare have et par stykke tynde rugbrød.

Videre husker Bent at de fik lov til at kører traktorerne når Viggo havde været ude aftenen før. For så kunne han side og sove på den ene skærn med fødderne oppe i kassen på den anden skærm. De var også altid med når Valdemar havde været hos Christian Nyhavn. De sad på forsædet derop og på ladet hjem, for Valdemar skulle jo sidde i førerhuset.
Det var mange gange meget koldt, men med ville de.

Foruden Valdemar husker Bent svinemanden, som boede i Rytterskolen. Han blev kaldt svinemanden fordi han passede grisene på Saltø Gods. Oppe bag svinemanden boede Jens Nielsen. Han var kusk på Saltø, og flyttede op på gården Bistrupgade 8.

Desuden husker han at vejen oppe på bakken blev rette ud. Der lå ellers et lille husmandssted, der havde køer, men ikke nogen jord til. De havde nogle små lodder ude på den anden side af Saltø å og trak hver dag køerne der ud for at græsse.

De var søskende og hed Kristine og Karl det var mellem Bistrupvej 4 og 5. Førhen boede en møllersvend som arbejde i Bistrup Mølle, ude på Møllevænget.


Bendt Fortæller videre.

Bent fortæller at han kan huske Marius og Line, han var vejmand og de havde en søn der hed Arne boede oppe i Bistrupgade 4, Line havde en mor der hed Stine. Hun boede lige ved siden af i Bistrupgade 5, som dengang var et dobbelthus. I den anden ende boede Peter Olsen, og for øvrigt købte Otto Pedersen huset en gang i 40erne.

Overfor boede i Bistrupvej 2 boede Jutta, hendes mand var uddeler i brugsen, og hed Hans Peter Olsen. Han var ellers ølkusk og mødte sin kone i Karebæk, hvor hendes far var fisker. Hun havde en søn, Lars Valentin Villy Olsen, der senere blev gift med Anna og de boede ude på Bistrupvej 20. Han var uddeler i Spjellerup brugs.

Ved siden af boede Otto Pedersen med sit Tømmerværksted, Bistrupvej 4, indtil han flyttede ned i savværket. 

Bent fortæller at i Bistrupgade 9 boede Emil Jakobsen, han var sygekasseformand en lang årrække, man skulle dengang have nogle sygesedler når man skulle til lægen. Men at de flyttede, da Karen Margrethe deres datter var lige omkring 6 år, hun har aldrig gået i Bistrup skole, hun kom til at gå i Hyllinge skole.

I Bistrupgade 16 boede et ældre ægtepar, Hans Peter Olsen og Fanny M. Olsen og fortæller at han lige så tydelig kan se dem for sig.

På Vadestedsgården boede Hansen og husker at det var han der lærte ham at sige "Kunstgødning".

Nede i den anden ende boede Anna Øksnebjerg og hendes mand, de boede i det hus, man senere kalde Martasminde eller Gavehuset, Bistrupgade 60.

Bent fortæller at til nytår gik de altid der op, for Anna gav sodavand til alle børnene og fortæller videre at hr. Øksnebjerg var skovarbejde i Saltø skov og at de havde skovelever på kost. Når så slagteren kom købte Anna et helt kohoved og så lavede hun frikasse' af det til eleverne.

Længere hænde boede den gnavne Julius, han var altid sjov at drille for børnene. Dette er i Bistrupgade 54, det hørte til Merritzhøj, Bistrupgade 35. På Merritzhøj boede Niels Christoffersen. Hans kone cyklede meget, dengang var en bil ikke hver mands eje.

Bent husker at når Fru Christoffersen kom cyklene så det lidt pusigt ud. Hun trådte en hel masse gange og så rejste hun sig og så tråte hun igen og rejste sig. Årsagen var at sadlen sad skråt nedad så hun gled ned hele tiden. Han fortæller videre at Niels Christoffersen var meget syg til sidst og kunne næsten ikke tale. Han havde et eller andet med halsen.

I nr. 52 boede Sofie "Hans Lauesen" Idas bestemoder.

Så falder talen igen på Viggo Petersen og hans skoletid, og Bent undre sig over et det er Lærer Høgsvig der er på Billedet, for Viggo har fortalt at han havde Niels Sørensen som lærer. Men vi bliver enige om at skolen må have skiftet lærer midt i Viggos skoletid.

Bent fortæller at Viggo har fortalt, at skolelæren selv drev jorden og han havde køer. Viggo spiste frokost hjemme, og når der var et eller andet de skulle have efter frokost, som han ikke havde læst på, trak han pælene op på køerne og sagde til Niels Sørensen at hans køer gik løse. Så blev de sendt ud for at fange køer og så gik den tid jo.

 Det Bent Madsen fortæller om er i 1930erne.









Huset i Højelse hvor Familien boede.

Huset i Højelse hvor Familien boede.

Georg Holger Johansen og hans familie.

En pokkers god historie.

Bent Madsen blev gift med Eva Johansen født i Havdrup, døbt i Fodby kirke. Hendes far var George Holger Johansen sandsynligvis født i Ørsted, Jersie eller Højelse sogne. Vi ved det ikke for kirkebøgerne er ikke tilgængelige i nu.

Hans far hed Frederik Johansen og er født i Højelse 23 juli 1878. Hans moder hed Karen Sofie Petersen født i Jersie den 26 juli 1879. Hendes familie kom ellers fra Frederiksborg amt. De bliver gift i Ørsted den 23 juni 1898.

Georges forældre flytter rundt mellem Ørlsev sogn, Jersie sogn og Højelse sogn, sansynligvis til hver skiftedag. Den 1-10 1910 flytter familien fra Øested sogn til Højelse. På Højelsevej 3 i Højelse lå Kommunehuset (Fattighuset) bag ved dette, lå et lille hus som brændte ned i 1969, da ilden fra Ottegård på den anden side af vejen, sprang over vejen til huset. Det er her Holgers familie flytter ind og bor i en del år.

Hans far Frederik Johansen, pralede altid med, at han var far til 21 børn. Familien siger 23 børn. Der er foreløbig fundet 20 børn i Ørsted og Højelse:

George Holger Johansen 2-10 1897 Jetsie
Barn uden navn født 29 oktober 1898 dødfødt i Ørsted
Hans Henrik Johansen 15 december 1899 Ørsted
Jens Peder Johansen?????????
Niels Johansen??????????
Maren Kirstine Johansen 11 september 1904 Havdrup
Følgende er født i Højelse.
Hans Henrik Johansen 29-7 1907
Kirsten Kirstine Johansen 25-10 1908
Jens Aage Johansen 9-12 1911
Thorkild Kristian Johansen 17-11 1912
Frederik Ejnar 9-10 1913
Viggo Emanuel Johansen 2-5 1915
Inger Marie Johansen 23-8 1916
Marie Henriette 23-8 1817
Herluf Folmer Johansen 12-10 1918
Villy Martinus 8-11 1919
Villy Jens Johansen 10-1 1921
Mathilde Andrea Johansen17-6 1923
Alfred Emil Johansen 2-3 1925

Da familien har mange børn, må de alle tidligt hjemme fra, alle inden deres konfirmation. For der er ikke fundet nogen konfirmationer i Kirkebøgerne i Højelse sogn. Georg rejser også tidligt hjemme fra og kommer sandsynligvis ud at tjene som alle andre dengang. Men den unge mand må videre på sin færd frem i tilværelsen, og ender på et tidspunkt af sit liv i Klaundborg.

Her møder han Augusta Madsine Eleonora Madsen som er stuepige et sted i Kalundborg. Hun er født i Ringkøbing amt Vesterkær Humlum sogn den 16 August 1908. Hendes forældre var Ugifte Dagmar Louise Karoline Sørensen og Udlagt barnefader var Anton Nikolaj Theodor Madsen fra Spidsborg. Hun vokser dog op i Vordingborg på Københavnsvej lige ved Gåsetårnet, hendes far er fodermester her.

George og Augusta prøver at bygge en tilværelse op, og får Eva i Havdrup, men som er døbt i Fodby, da de på dette tidspunkt boede i Enggårdens tilhørende hus. Han passede køerne og hun malkede dem. Men de må videre frem i tilværelsen og på et tidspunkt skilles deres veje, og George Holger må videre, han rejste med et lille tovili hvor han stod i tombolaen.

Dette liv har sikkert passet han godt, nye steder, nye mennesker. Uroen i han krop har været stor, for han var også Gårdsanger på et tidspunkt. Hvor han spillede Banjo, det gjorde han langt op i årene også da han havde fået taget benene af. det siges han var ret god til det.

Han har på et senere tidspunkt af sit liv skrevet sangen "Rendestenens lilje" der omhandler hans liv og hans livs “Amanda”. Melodien er "De tre musikanter"

Rendestenens Lilje

Hun blev til verden båren i Adelgade ni,
på kvisten over

gården hun var vist nummer ti.

Hun levede sin barndom i gyde og i gård
og rendestenens lilje

hun blev med hud og hår.

Da hun blev konfirmeret på en fabrik hun kom ,
men

det var ikke noget den lille syntes om.
Hun havde smag

på livet, hun elskede sang og spil,
hvad rager det de andre

det gik ad helvede til.

En mund foruden tremmer et tjavset snavset hår,

to falske sorte øjne i skæve sko hun går.
En snavset laset kjole

jo den er tydelig nok
hun blev en sikken type

i Nyhavns faste stok.

Hun kommer der, hver aften

når midnatsklokken slår

på en af Nyhavns knejper jo hendes aften går.

Men af og til på Sundholm der får hun sin bekomst
og rendestenens lilje er nu en knækket blomst.

 Dorthe Madsen skriver til mig at sidste vers i
"Rendestenes lilje" lyder sådan:

Nu er hun blevet gammel og hun kan slet ikke mere
håret er lidt grånet men hvad øjet ikke ser
et rigtigt godt slag firkort man aldrig mere får
det har Holger dreng ikke fået i mange mange år.

Sådan sang morfar når han sang den for os.

Han har også skrevet en der hedder
Oddens pris eller
Odden valsen.


Han har også været indlagt på sikringen, da hans liv på et tidspunkt gik i stykker, og han ikke kunne klare tilværelsen mere. Han ende sine dage i en plejeboglig i Havdrup, han havde mistet begge sine ben på grund af koldbrand. Her skar han smykkeskrin, som han enten solgte eller gav væk. Til sine nærmeste som han lavede smykkeskrin til, indlagde han en hemmelig besked et sted i skrinet, der er endnu ingen der har fundet den hemelige besked. Det var også her han elskede sit livs ”Amanda” (Overført betydning). Roen er endelig kommer til ham.

Som John fra Køge arkiv, der har hjulpet mig med at finde lidt om familien siger ”Der har du en pokkers god historie om den familie”

Og hvem ved, måske kommer der mere om ham og hans familie, for det er en spændene familie.

Hans liv på landevejen.

Hvornår George Holger Johansen har fået sin gårdsangerbog vides ikke med det første der står i den er fra Roskilde politi 1932, hvor han får tilladelse til at spille i 8 dage i landdistrikterne fra den 21-6 underskrevet Willumsen.

I 1930`erne var der stor arbejdsløshed, så der var mange gårdmusikanter på dette tidspunkt. Jeg er nu sikke på at Holger på dette tidspunkt kun har været gårdsanger i en kort periode. Han og Augusta rejser nemlig til Fodby sogn efter at Eva er født og hun er født i 1932. Her arbejder de på Enggården et stykke tid.

Hvornår deres veje skilles ved jeg ikke. Men den næste begivenhed der står i gårdsangerbogen er fra 1956 i Bogense fra Fyn. Her må han spille 7-9 fra klokken 15til 18, og den 8-7 fra klokken 9 til 12. Men jeg er nu ret sikker på at kort tid efter perioden i Fodby går han på landevejen for i 1958 holder han jubilæum. Hvis man regner bagud bliver det 25 år i 1933. Han har sikkert rejst de første år uden at få stempel i sin gårdsangerbog.

Han spillede på Banjo, og hans repertoirer har ikke nødvendigvis været så stort, publikum skiftedes hurtigt ud, så man kunne spille de samme sange og melodier mange gange.

Tilhørerne har mest været hjemmegående husmødre og deres børn. De sikkert syntes at det var et festlig indslag i hverdagens daglige gøremål, fædrene gik jo på arbejde.

For at kunne rejse rundt på markederne og som Gårdsanger skulle man have en Markedsbog og den er udstedt 28 Marts 1950, af Nakskov politikreds. Denne bog skal fornyes hver år, og skulle sikkert vises til politiets sammen med gårdsangerbogen. Her kan man følge med i hvor han boet i en periode fra 1950 til 64. Da bogen skal fornyes det sted hvor han er tilmeldt folkeregistret.

1950 Nakskov Kattesundet 18
1951 Tjørneby ved Nakskov
1953 Vognparken Blushøjvej vogn nr. 53
1954 Tjørneby ved Nakskov
1955 Vognparken Blushøjvej vogn nr. 45
1957 Nakskov
1958 Korsør
1959 Sakskøbing
1960 Nykøbing sjælland
1962 Roskilde
1963 Roskilde
1964 Nykøbing Sjælland

Jeg tror at i 1950 bliver han tilknyttet et Tovili, for hans Markedsbog er udstedtpå dette tidspunkt og dette tivoli er sikkert Carl Lehds Tivoli. Jeg er dog ikke sikke på dette, men han er i Næstved i 1957 og på dette tidspunkt lå det pågældende tivoli på dyrskuepladsen.

Festen på dyrskuepladsen var en folkefest, som landboorganisationerne og turistforeningen i Næstved stod for. Den var et stort tilløbsstykke, med Asfaltbal for de unge, med Otto Frankers orkester. Af solister var der Gustav Wincler og Gitte Henning med faderen Otto. Desuden var der en konkurrence om byens kvikkeste pige og den flotteste soldat.

Gårdsangerbogen er Stemplet i følgende byer hos politiet.

Roskilde 21- 6 1932 må spille i landjusidktionen i 8 dage
Bogense 7-9 og 8-9 1956 må spille fra 15-18 og 9-12.
Sakskøbing 15-5 og 16-5 1957
Nysted 18-5 1957 må spille i Nysted
Vordingborg 31-5 1957 spilletilladelse
Masnedsund 8-6 1957 må spille i dag
Herlufholm 16-6 1957
Præstø 16-6 1957 må spille i Præstø
Næstved 18-6 1957 må spille i Næstved købstad i dag.
Korsør 21-6 og 22-6 1957 må spille i Korsør
Korsør landdistrikter 24-6 og 25-6 1957
Nyborg 5-7 og 6-7 1957 må spille i nyborg købstad.
Kerteminde 8-7 og 9-7 1957 må spille i Kerteminde
Jyderup 20-8 1957
Nykøbing Sjælland 31-8 1957
Dragsholm 31- til 8-9 1957
Frederikssund 25-10 1957
Frederikssund 26-10 1957 må spille til kl. 14
Korsør 30-5 eftermiddag og 31-5 formiddag 1958
Vordingborg 14-6 1958 må spille ved Gåsetårnet.
Maribo 27-6 og 28-6 1958 Den jubilerende gårdsanger må spille på dyrskuepladsen ( 25 år på landevejen.)
Sakskøbing 25-7 1958
Frejlev fra den 22-5 til den 26- 1959 tilladelse til at opstille tivoli.
Sakskøbing fra den 28-5 til den 31-5 1959 tilladelse til at opstille tivoli.
Nykøbing Sjælland 12-2 1960 må opstille indtil solens nedgang.
Nykøbing Sjælland 19-2 1960 må spille indtil solens nedgang
Nykøbing Sjælland 3 6 til den 9 -6 1960 må opstille tivoli
Næstved 29-6 30-6 og 1-7 og 2-7 1960 må opstille tivoli på Åderupvej
Nysted 8-7 til den 14-7 1960 tilladelse til at opstille luftgynger.
Nysted 15-7 til den 18-7 1960 tilladelse til at opstille luftgynger
Kalundborg 18-6 1962 må spille på banjo
Stege og 22-6 1962 tilladelse til musesering.
Præstø 29-6 1962 må spille
Hundested 16-7 1962 spilletilladelse
Nykøbing Sjælland 18-6 1964 spilletilladelse.

Bag i gårdsangerbogen sår der nogle adresser jeg regner med det er steder hvor han kunne overnatte, eller bo for en tid.

bent madsen irene larsen kirkebøger folketællinge gorges gårdsangerbog

Ole Johansen.

Denne Johansen har ikke noget med George Holger Johansen at gøre, det er en anden gren af denne familie. Det er nemlig Bents Mors far, Karen Kirstine Johansens far.

Ole Johansen er født i Sallerup by, Køng den 19-9 1872. Hans far var på dette tidspunkt Indsidder og daglejer i Agerbrug, og hed Rasmus Johansen. Hans moder hed Ellen Kirstine Olsen.

De flytter dog videre til Kostræde Banker hvor han bliver Husmand. Her konfirmeres Ole Johansen i påsken 1887. Hvor efter han kommer ud at tjene, og på et tidspunkt møder han Else Marie Nielsen som er født i Vester Egesborg. Hendes forældre var Tømmer Hans Nielsen og Hustru Fransine Nicoline Jensen Fra Ruds Vedby.

Ole Johansen og Else Bliver gift i Vester Egesborg 3-5 1898. De flytter til Holløse mark 1905, men forinden har de været en tur rund om Næstved. For Ole Johansen har været med til at bygge Ladby Overdrevs Andels Mølle.

Den ligger placeret midt i en mark vest for Næstved lidt uden for Ladby. Sidst i 1800-tallet var forbruget af malet korn til dyrehold steget kraftigt. Efter en del Møder og tilsagn fra Herlufsholm gods om et lån, sætter husmændene sig til at opfører møllen. I foråret 1898 bygger man fundamentet. Samme sommer blev møllekropen rejst, og sidst på efteråret kom hat, tandhjul og akslen på plads. Vingerne blev sat på plads Januar 1899. Møllen ejes i dag af Ladby Møllelaug. (Kan beses ved Henvendelse).

Ole Johansens far Rasmus Johansen er født på Apperneshoved Gavnø, som uægte barn af fruentimmer Karen Madsdatter, som præsten skriver

Rasmus Johansen.

Ole Johansens far Rasmus Johansen er født den 4 december 1838 på Abbednæs hoved Gavnø, som uægte barn af fruentimmer Karen Madsdatter, som præsten skriver.

Karen Madsdatter er født i Køng ca. 1803. Hans fader er Johan Conradsen født 1811 den 31 oktober i Snertinge Sværdborg sogn. Karen Madsedatter og Johan Conradsen møder hinanden i Køng hvor han arbejder på Kønggården. Hun tager til Abbednæs hoved hvor hun føder sit barn og præsten skriver:

Frugentimmer Karen Madsdatter fra Køng nedkom med et Uægte søn på Abbednæshoved. Som udlagt barnefader Johan Conradsen, arbejder hos ledende forpagter Sørensen på Gavnø.

Efter tiden på Kønggården tager han nemlig til Gavnø, Karen Madsdatter rejser hjem med sit barn til Køng, hvor hun ernærer sig af spind, indtil hun bliver gift med Ole Ernstsen i Køng den 1 Februar 1844. De rejser til Blangsted Hammer sogn hvor Rasmus Johansen vokser op og bliver konfirmeret i 1852 14 ½ år gammel. Hvor efter han kommer ud at tjene,

På et tidspunkt møder han Ellen Kirstine Olsen og de bliver gift, (ved ikke hvornår,) Hun er født i Sallerup, hvor hendes forældre var Peder Olsen født Knudsby Vordingborg sogn og Ane Kirstine Pedersdatter født Studby Kastrup sogn. De Slår sig ned i Sallerup, men flytter videre til Kostræde Bakker.

Af børn har de Hanne Johansen, Ole Johansen, Ene Marie Johansen.

Her lever de i mange år og på deres ældre dage får han alderdomsunderstøttelse og slår sten til skærver.

bent madsen irene larsen kirkebøger folketællinger

Ole Johansen

Ole Johansen

Johan Conradsens familie.

Johan Conradsen er født 31 Oktober 1811 i Snertinge Sværdborg sogn.

Han forældre var Ane Catrine Johansdatter fra 1780 hun kom fra Neble Sværborg og Johan Conrad Beetsch Ørslev født 1781. Johan Conrad Beetsch vokser op i omkring Ørslev -Kalvehave -Snertinge, han var arbejdsmand, daglejer og arbejdede en overgang på Snertingegård hvor Johan Conrad er født. Hans fader var Johan Conrad Beetsches født 1725 København døbt i Garnisonskirken og han moder var Maren Nielsdatter født i Ørslev 1729.

Johan Conrad Beetsches vokser op i København og hans far var sandsynligvis soldat ved garnisonen. Det bliver Johan Conrad Beetsches i hver tilfælde, han bliver Sergent i Prins Bevern Grenaderkorps.

Hvad er en grenader så:

I 1701 under Kong Frederik d. 4. oprettede man et Grenaderkorps udvalgt af hvervede folk, der havde fornødent mod til at gå meget tæt på fjendens forskansninger, for at kaste håndgranater. Det skulle være modige folk, da grenaderen inden han kastede , måtte hænge musketten over skulderen, tage håndgranaten fra tasken og tænde dens lunte med gløden fra den lunte, han bar i sit luntebæger (et metalhylster). At det måtte foregå med stor hast og nøje bedømmelse siger sig selv.

De udvalgte folk havde en anselige højde og man lagde stor vægt på at udseende skulle være så krigerisk som vel mulig. Med kraftig moustache og sorte bryn- kort sagt de skulle indgyde både respekt og skræk.

Deres uniformer var meget smukke, da de havde samme rang som garden. Den røde kjole var i polsk snit og udsmykket med sølvbroderi på forsiden. Huen var en udvikling af den almindelige lejerhue i nissehuefacon med et høj frontplade med et monogram på. Når huen fik denne facon, var det fordi en bred hat ville hindre, når man hængte musketten over hovedet.

Et Grenaderkorps bestod af 1 kaptajn, 2 løjtnanter, 1 sergent, 1 fourer, 4 korporaler, 2 tamburer, 1 piber, 43 hvervede folk, 6 tømmerfolk og 49 Nationalt værgede Grenaderer.

Grenaderkorpset deltog i den store nordiske krig, og led store tab. Som selvstændig afdeling blev den nedlagt i 1763, de blev slået sammen med garden. Funktionen grenader bevaredes indtil 1800-tallet. Da man nedlagde korpset flygtede mange, fordi man så blev sat til gement arbejde, og mange syntes at dette var nedværdigt. “Man var en stolt soldat“.

Johan Conrad Beetsches blev sergent for land-milesten og 43 år gammel i 1770 er han i Ørslev, med for inden er han blevet gift med Maren Nielsdatter i garnisonskirken den 14 August 1760. I Ørslev får 6 børn, om de han fået flere ved jeg ikke, med dette er dem jeg har fundet.

Børn:

Johan Conrad Beetsch 1777 Ørslev døbt 30 december 1770; død før 1775.

Maren Beetsch født 1773 Ørslev døbt 25 juli 1773 Ørslev, konfirmeret Kalvehave 1789.

Johan Baltsar Beetsch født 1775 Ørslev døbt 23 juli 1775 Ørslev. Død 14 April 1776 Ørslev.

Johan Balthasar Beetsch født 1775 Ørslev, døbt 23 juli 1775 Ørslev.

Frederic beetsch født 1779 Ørslev, døbt 28 marts 1779 Ørslev, konfirmeret 1794 Ørslev.

Johan Conrad Beetsch født 1781 Ørslev, døbt 6 maj 1781 Ørslev, Død 8 Januar 1868 Snertinge. Han er Madsens familiegren.

Johan Conrad Betsches er i 1787 Vogter og får Pension, og har 4 hjemmeboende børn. I 1801 er han helt holdt op med at lave noget og står som ex. Sergent og får pension. Han lever til han er næsten 84 år gammel. Han dør på Kallvads Banke i 1807.

I kirkebogen står der skrevet 15 Februar:

15 februar blev afskediget sergent Johan Conrad Beetsch af Ørslev begravet næsten 84 år gammel. Han blev fundet efter 4 uger på en mark ved 1 ????????? Kallevads Banke.

Han har altså ligget 4 uger på en mark, før man har fundet ham.

Maren Nilesdatter dør 20 maj 1810 I Ørslev.

kirkebøger akavalier online

Grenadere

Grenadere

Dagmar og Antons vej til Sjælland.

Dagmar er født, Dagmar Louise Karoline Kirstine Sørensen, den 6-7 1888 i Ferring Vandborg sogn. Hendes forældre var Fisker Peder Korsgaard Sørensen og Kirstine Marie Rasmussen. Hun bliver konfirmeret den 19 april 1903 i Ferring med et mg.

Efter Konfirmationen kommer hun ud at tjene, og i efteråret 1907 møder hun Anton Nikolaj Theodor Madsen. Han er født 31 maj 1882 i Kobberup sogn og er indskrever der, med er døbt i Hvidbjerg Thyholm. Han forældre er Indsidder og fattiglem Mads Kristian Jensen, han får senere tilnavnet Gaasekjær, og Madsine Andersen. Konfirmeret i Hvidbjerg 19 April 1896 med et Mg.

Dette møde resulterer i et barn født 16 august 1908 i Humlum sogn. Det er en Pige som får navnet Augusta Madesine Elonora Madsen. De bliver dog ikke gift i første omgang, med Dagmar bliver husholderske for banearbejder Martin Jensen i No by.

Han har i forvejen en Martin Nikolaj Jensen og Marianne Jensine Jensen. Så er der Auguste Madsen, og det barn hun får med Martin Jensen, Ane Elisabeth Jensen senere omdøbt til Madsen. Hun er født 21 August 1910, Dagmar er på dette tidspunkt 22 år.

Hvor længe Dagmar er hos Martin Jensen, ved jeg ikke, med det er helt sikkert at hun igen møder Anton Madsen, og bliver gift hvor ved jeg ikke i nu, med i 1913 er de flyttet til Vallekilde hvor han er ansat på Dragsholm hos forpagteren.

Her får de 3 børn Harry Edmund Gaaskær Madsen (Sådan staves det i Kirkebogen) Født 22 januar 1913 Døbt i Dragsholm Kapel. Henry Elvinus Gaaskær Madsen født 7 Juni 1914, døbt i Dragsholm kapel. Jenny Elvine Gaaskær Madsen født 17 maj 1916 Hjemmedøbt af lærer Sørensen. Af andre børn er der jo også Augusta og Anne.

Efter en del år på Dragsholm rejser de videre til Gudme mellem Slagelse og Sorø. Her får de Verne Gaaskær Madsen født 12-2 1920. Kort tid efter går turen til Vordingborg hvor de bor i Islinge og her er de i folketællingerne i 1925 hele familien, med undtagelse af Augusta, som er Tjenestepige på en gård i nærheden hos Niels Christian Nielsen som for øvrigt kommer fra Karrebæk.

Sådan nogenlunde er deres vej til sjælland jeg ved der er et spring hvor de bliver gift, men det kommer nok en dag. Lige nu kan jeg ikke finde det.

Madsine Andersen.

Anton Nikolaj Theodor Madsens moder hed Madsine Andersen. Hun er født i Hvidbjerg ude på heden, den 2 september 1850, hos Anders Mikkelsen og hendes søster.

Hendes moder Dorthe Marie Nielsen (nogle steder kaldt Dorthea) Var ansat som tjenestepige i Skive hos Købmand Isak Lazarus og dennes frue. Her er også ansat Jørgen Chr. Kvik som kommer fra Sønderborg Als. Ud af dette møde kommer der barnet Madsine Andersen.

Dorthe Marie Nielsen tager til sin søster i Hvidbjerg og føder sit barn og Jørgen Chr. Kvik rejser til Holstebro. Kort tid efter fødsler rejser barnemoderen igen til Skive dog uden sit barn, det vokser op hos hendes søster.

Hun bliver konfirmeret den 23 April 1865 med et temmelig gode kundskaber og eksemplarisk opførsel. Hun kommer ud at tjene og som 19 åring er hun malkepige på Estvadgaard i Estvad. Senere kommer hun til Bustrup hvor hun er hos gården Hedegaard hos Tomas møller.

På herregården Bustrup arbejder daglejer Mads Kristen Jensen, og de får et barn sammen Niels Kristian Madsen den 6 November 1875 og i kirkebogen skrives der:

Ifølge skrivelse fra herværende sognepræst af 19/11 1875 fødte ugifte Fruentimmer Madesine Andersen, 25 år 6 November 1875 i Sønder lem et drengebarn. Moderen tjente timånedersdagen for barnets fødsel ved Bustrup. Udlagte barnefader daglejer Mads Kristen Jensen på Bustrup. Ved dåben i lem kirke den 26 December blev barnet kaldt Niels Kristian Madsen, ifølge attest af 28/12 1875 af præsten i samme sted.

De bliver dog gift 10 marts 1876, men inden al dette sker får hun et barn i Hvidbjerg Thy i 1872 en pige Kirstine Katrine Clausen, født 6 April. Der er ingen far til barnet. Hun får også et barn i 1874 med Mads Kristian Jensen, som jo er på Bustrup der får navnet Jens Madsen.

Det vil sige at hun får 3 børn uden for ægteskab inden hun bliver gift med Mads Kristian Jensen. Så børneflokken se således ud:

Uden for ægteskab:
Kirstine Katrine Clausen født 6 April 1872 Hvidbjerg Thy
Ukendt far der står ingen far i kirkebogen.

De næste børn er Mads Kristian Jensen.
Jens Madsen født 7 april 1874 Ramsing
Niels Kristian Madsen 6 November 1875 Lem

De bliver gift 10 marts 1876 og får
Niels Marinus Madsen født 22 Januar 1878 Ejsing
Anton Nikolaj Theodor Madsen 31 Maj 1882 Kobberup.

Familien lever af det arbejde faderen og moderen kan få som daglejere. Det vil sige at de har arbejde en dag eller for en kortere periode, på et gods eller gård. Lønnen var ikke stor og det har været hårdt og meget slidsomt. Det er også derfor familien har flyttet rund hele tiden.

Hvor og hvor når Madsine dør ved jeg ikke.

kirkebøger folketællinger bent madsen irene larsen

Huset Gåskærvej 80 Ferring

Huset Gåskærvej 80 Ferring

Familien fra Thy.

Først et par indlederne bemærkninger:I Thy er naturen både barsk og mild, og samtidig majestætisk i sin vælde. På den ene side er det barske Vesterhav og på den anden side Limfjorden. Det er her ud til Limfjorden familien stammer. I det frugtbare moræneler ud til Limfjorden.

Et sagn om hvordan Limfjorden blev til, fandt jeg også, det er således:

Da Kristus blev født boede der i Jylland en troldkvinde, som fortørnedes, da hun hørte at Kristus var blev født. Hun bragt et svin til verden, det voksede sig så stort, at dens børster nåede op over skovens toppe. Det svin rodede så dybt i jorden, at vandet fra havet løb ind i den revne, det havde lavet. Dette er så Limfjorden.

Med den almindelige fattigdom, der herskede mellem datidens småfolk så som husmænd daglejere, indsiddere, i Thy, var det en tvingende nødvendighed at børnene kom ud at tjene. Fattigfolk var gennem generationer vænnet til at bøje nakken, og tage hvad der kom.

Karlekammeret var et snavet hul mellem hestestald og kostald, med gulv af toppede brosten som i stalden. Hvis man er bekendt med staldduft, kan man måske forestille sig luften i sådant et hummer, hvor vindueskarmene var sømmet fast, så det lukkede alt frisk luft ude og hvor loftet ved varmen fra stalden dryppede med en uhumsk væde ned over ejendele og senge. Sengestederne var tømret sammen af brædder og med halmunderlag, Fyldt med lus og rotter. Lagner var uldtæpper, som aldrig blev vasket.

Væggene mellem kammer og stal bestod ofte af brædder hvorimellem der var store sprækker så ajle kunne sive ind og står blank på gulvet, ofte lå man to og to i sengene. Når man gik i seng, var man udstyret med en stok, for at forhindre rotte i af bygge rede i sengen.

Dette er lidt for at forstå hvilke vilkår fattigfolk havde.

Se Eva Madsens mormor, Dagmar Louise Karoline Kirstine Sørensen, er født den 6-7 1888 i Ferring Vandborg sogn. Hendes forældre var Fisker Peder Korsgaard Sørensen og Kirstine Marie Rasmussen. De boede som sagt i Ferring i Ringkøbing amt, nærmeste større by er Lemvig. Ferring ligger ud til Vesterhavet, og her var Peder Fisker, og i 1901 var der 41 der lever af fiskeri her.

Peder Korsgaard Sørensen kom fra Tygstrup, Thisted amt, Vestervig sogn, født den 21 -7 1857, altså fra den modsatte side af Limfjorden fra Thy. Hans far var husmand i Tygstrup, og hed Bertel Christian Sørensen, født 30 september 1822, i Stagstrup. Faderen dør dog allerede i 1861 den 6 marts. Så moderen Kirstine Sørensdatter står nu alene med husmandsstedet og to børn Johanne og Peder. I 1870 er Peder stadig hjemme, sammen med sin moder og søster, moderen er ikke blevet gift igen. Han har sikkert hele livet måtte hjælpe til hjemme.

I 1880 finder jeg ham i tjeneste i Ferring, hos Laurids Simonsen. Han bliver gift med Kirstine Marie Rasmussen den 10 maj 1881 i Ferring.

Han bliver gift med Kirstine Marie Rasmussen, født 25 oktober 1852, i Hatting vejle amt. Moderen tjente på Ussinggård. Faderen var soldat i Slesvig og hed Rasmus Christensen. Han bliver meget svær at finde i princippet kan han jo være fra hele landet.

Peder slår sig ned som fisker om han så er fisker i Ferring sø eller i Vesterhavet, ved jeg ikke, men på dette tidspunkt er der mange fisk i Ferring sø og de bosætter sig på Gåskærvej 80, Ferring strand. Huset hedder Godthåb. Her bor de indtil et sted mellem 1906 og 1910. For så overtager Jens Andersen stedet og bygger nyt hus der. Hvor de er flyttet hen ved jeg ikke.

Vejen hedder sandsynligvis Gåskærvej for længere oppe ved Ferring sø ligger gården Gåskær. Slægtens navn er sandsynligvis også en udløber her fra, da de jo har boet på vejen i en lang årrække.

1890 folketælling:

Peder Korsgaard Sørensen 32 Gift Husfader Fisker Vestervig Sogn, Thisted Amt
Kirstine Marie Rasmussen 38 Gift Husmoder Hatting Sogn, Skanderborg Amt
Maja Kristine Sørensen 4 Ugift Barn Ferring Sogn, Ringkøbing Amt
Ferdinand Adolf Kristian Sørensen 2 Ugift Barn Ferring Sogn, Ringkøbing Amt
Dagmar Louise Kristine Sørensen 1 Ugift Barn Ferring Sogn, Ringkøbing Amt.

Kirstine dør 22 august 1896 bare 45 år gammel. Peder bliver gift med Kristine Nielsen født i Møborg, forældre Niels Jensen og Kristine Kristiansdatter. De bliver gift den 8 august 1897 i Lemvig.

Bertel Christian Sørensen, Peders fader, bliver født 30 september 1822 i Stagstrup, som uægte barn af Mariane Berthelsdatter og Søren Møller. Selv ved Bertels død står der at han var uægte. Sikke et stempel at have haft med sig hele livet. Mariane Berthelsdatter født 1795, faderen hed Berthel Bundgaard og var Tømmermand og stenhugger, hendes moder var hans andet ægteskab og hed Ane Andersdatter.

Folketælling 1787 hans første kone.
Berthel Bundgaard 44 gift Mand Huusmand og tømmermand
Anne Sabine Bendixdatter 38 gift Hans kone
Johannes Berthelsen 16 ugift Deres barn
Maren Berthelsdatter 13 ugift Deres barn
Inger Berthelsdatter 10 ugift Deres barn
Dorthe Berthelsdatter 9 ugift Deres barn
Anne Berthelsdatter 6 ugift Deres barn
Gurine Pedersdatter 22 ugift Inderste
Christen Svensen 1 ugift Hendes søn avlet uden ægteskab.

Hans første kone er død og han er blevet gift med Ane Andersdatter Folketælling i 1801

Berthel Bundgaard 57 Gift mand huusmand med jord, tømmermand og steenhugger
Ane Andersdatter 29 Gift hans kone
Inger Berthelsdatter 24 Ugift hans børn skræderpige
Dorthe Berthelsdatter 22 Ugift hans børn
Christen Berthelsen 12 Ugift hans børn
Johanne Berthelsdatter 1 Ugift deres børn
Mariane Berthelsdatter 6 Ugift deres børn
Anders Berthelsen 4 Ugift deres børn
Ole Dahlsgaard 39 Ugift tjenestekarl

Da Bertel Christian bliver født bliver han sat i pleje hos Marianes søster Inger Berthelsdatter, som er blevet gift med Peder Svenningsen, som er husmand i Gjerup Stagstrup sogn. Hvem Søren møller er ved jeg ikke han er svær at finde.

Jeg ved dog at Stenhugger Bertel Bundgaard, var indblandet i en sag, da en af hans svende havde myrdet en anden person, skaffede Bundgaard nogle vidner så hans svend blev frikendt, selv om han havde indrømmet at have myrdet personen. Bundgaard var en erfaren person ud i det retslige.

Mariane bliver gift med Jens Jensen degn insider og daglejer. Bor i Sennels.

kirkebøger folketællinger arkivet i struer

Kommentarer

john larsen

15.12.2017 08:40

send besked hvis i kan bruge oplysningerne

Conny

15.12.2017 10:14

Ja vi kan bruge oplysningerne og de skal nok komme på men der er lidt travlt lige nu

john larsen

12.12.2017 09:18

ole Johansen min oldefar døde 21-7-1942 på Næstved amtssygehus og blev begravet på Næstved Kirkegaard 25-7-1942. Min oldemor else Marie Johansen * Nielsen døde 27-9-1955 på Næstved Sygehus beg, i Næ

Ebbe Møller Jensen

14.05.2014 11:07

Hvor og hvornår døde Peder Korsgaard Sørensen

conny larsen

14.05.2014 17:18

jeg ved det ikke conny

john larsen

08.04.2014 09:22

Rasmus Johansen og ellen Kirstine Olsen , blev viet i kjöng kirke 1860 den 2. Marts , se opslag 156 ( 1857-1870 ) hilsen john

john larsen

03.04.2014 20:18

ole johansen og else marie johansen var mine oldeforældre i Holløse , min farmor var datter af dem , men jeg mangler dødsdag for ole johansen.

conny

04.04.2014 07:17

jeg ved heller ikke hvornår han døde

michael johansen

18.01.2014 18:37

hej
mit navn er michael johansen og jeg er i familie med Georg Holger johansen.
Jeg er søn af svend gaasekjær johansen som var søn af Holger.

conny larsen

19.01.2014 08:36

hej hvis du kan fortælle noget om Georg holger er du velkommen så kontakt mig via kontaktsiden conny larsen

conny

13.08.2011 18:03

Nej jeg er ikke han datter, skriv til mig på min kontakt side 3 nederste rubrik i venstre side jeg vil ikke give dig hans nunner her ofentlig conny

mie ll nielsen

13.08.2011 17:34

hej igen er nok en smule langsom men er du hans datter? kunne godt tænke mig at vide noget om min farmor og hendes far svend åge hvor de boede hvor mange søsken

mie l l nielsen

12.08.2011 15:38

emanuel madsen var bror til min farmors mor han hed svend aage madsen er der mon nogen der kan huske ham er meget intresseret da jeg intet ved om den familie.

conny

13.08.2011 13:52

nej han er en gammel mand og har ingen komputer men det har han datter kontakt mig på kontaktsiden her på siden conny

mie l l nielsen

13.08.2011 11:08

har du evt en email adresse til ham
mvh mie

conny

12.08.2011 16:51

du kunne jo spørge Bent madsen han ved sikkert noget

Helle Nielsen

Det er jo fantastisk man kan finde den slags på nettet...

Johan Conradsen der er født den 31. oktober 1811 er min tip oldefar.

Tak for den historie

/Helle

Hanne Louise Sølberg

30.11.2010 15:10

05.08.2010 01:12

Hejsa .Hold da op,det var meget meget ,interessante oplysninger ,Jeg er nemlig datter af Harry;E.G.Madsen,født d.22/1.1913.

Marianne

03.04.2010 22:29

Ja der blev jeg også opdateret i viden om den nærmeste familie... Jeg vidste det jo godt... men ja, det ER god historie.

conny

04.04.2010 15:39

Der kommer mer om din familie......

Irene

28.03.2010 20:03

Melodien til sangen er: De tre musikanter...(Den ene spilled banjo den anden mandolin...osv)

conny

05.04.2010 08:40

tak for oplysningerne

Irene

28.03.2010 19:31

Jeg fik først kontakt med morfar i ca. 76/77 så har kun kendt ham kort tid. Kan dog huske gaver, bla.a en dukkeseng han selv havde lavet til os i julegave

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden