Saltø skov

Saltø skov er på 21344 m2 fredsskov, skoven består af løvskov og nålestræer. skoven er opdelt i forskellige afdelinger og disse bestråe af Øverstehave- Mellemstehave- gammelhave-byshave og Borgnakke.
Byshaven var jord tilhørende landsbyen Bistrup og blev brugt til fællesgræsning af dyr. Da der ikke mere var brug for jorden til græsning blev den nedlagt og indraget til skov og brugerne fik erstatning for tabet af jorden.
I saltø og omegn er der 4 dysser, 31 høje i skovene, 1 borghøj, 12 høje på markerne.En del af dem er i Byshave og den største er 29 m. i diameter.
ude i Byshave står Kærlighedsbøgen, det er en meget særpræget bøg, hvis stamme deler sig i 10 forskellige træer. Den har i gennem generationer været brugt til indgravere og ridse en mængde navne og hjerter af elskene par.
Af andre servertigheder er en Høgeurt Hieracium Ciliatum som kun findes i Saltø skov og så et andet strd i Danmark. Så er der Danseegensom står på hjørnet af Møllevænget og skolevej, den har været anvendt som dansetræ ved de tilbagevenden majfester (se under Hverdagsliv).
Brændehusene lå ved skovfogedboligen og blev bygget i 1931-32, de blev brugt til at tørre brænde i den ene side til kakkellovnsbrænde 30 cm. og den den anden side til industribrænde 40 cm. de blev solgt enten i hektoliter eller rummeter. Desuden blev der lavet en del flagstænger og kragetræer. Nu bliver pladsen brugt til pyntegrønt.
Langs Saltø å står der tagrør, de blev høstet omkring 1 November, så var rørene modne- det vil sige at alle bladene var faldet af. I gamle dage forgik dette med le og de skulle bæres ind på land. Hvorefter de blev renset og buntet, der blev høstet op til 500 traver (en trave 20 neg9. der høstes stadig neg nede ved åen, men nu med maskine.
Vejene i saltø skov har forskelige navne,
Strandvejen
Øverstehavevejen
Ulebjerggårdsvej
Grævlingevejen
Brændehusvejen
Tværvej
Kurvemosevej
Byshavevej
Hans Peters vej, Hans Peter sad ofte på en bænk på den vej, derfor Hans Peters vej, Hans Peter boede i Saltø Skovvænge.

Foruden Vejnavnene er der biens- rende en bæk-afvandingsgrøft, ude ved
Grævlingevejen ligger Den bundne opsparing, en meget kostbar overkørsel over biens rende der humoristisk bliver kaldt dette fordi den var meget dyr at lave.
Til Saltø skov hørte der 6 huse med ca. 5-7 tdr. og i alle husene var der en der arbejdede i skoven, hvoraf 2 havde arbejde på Ladby eller karrebækstorp teglværker.
Alle skovarbejderne havde husdyr 1-2 køer, kalve grise og høns, en enkelt havde en hest som blev brugt til udtrækning af tømmer. Der var også en der drev et husmandssted på 20 tdr, en var ledvogter, det var hans ansvar at lukke alle ledene om aftnen og åbne den næste dag.

Åge Wielandt skovrider og godsforvalter.

Wilandt er født den 16 juli 1904 på Frediksberg som søn af kgl. skovrider Thorkild Wielandt og hustru Helga, født Walter.
han er studendt fra Sorø akademi 1923, og blev derefter elev i 1923- 24 på Palsgård og Mårum skovdristrikter, og i 1929-30 var han på Gisselfeld.
Han var forstkandidat med 1. karakter og skov og plantekonsulent fra 1930- 31. Fra 1 september 1931 var han ansat som Skovrider og godsforvalter på Saltø og harrested skovdistrigter. Derudover havde han tilsyn med forskellige småskove fra 1929 til 1943.
Han var en alsidig mand der havde mange projekter at se til, han var skovbrugskonsulent fra 1934 og i 1935 var han formand for jagt og skovbrugsudstillingen på jubilæumsudstillingen i Næstved.
Medlem af Fodby Sogneråd og formand i 1943- 44.
Har udgivet: Minder fra grib skov, skrivet artikler om skovbrug, jagt og om oldtidsminder til forskellige blade og tidsskrifter samt fagblade.
Han boede på saltø skovridergård, og han blev gift med Elin Lyngh-Larsen i 1931.

Hans Peter Gabrielsen.

Skovfoged i saltø skovdistrigt, født 29 februar 1884 i fodby sogn som søn af paselist Peter Gabrielsen og hustru Ane Født Petersen.
Han blev gift med Kamilla Jensen i 1912.
han blev elev på St. Frederikslund Skovdristrikt i 1903-04, og aftjente sin værnepligt ved infanteriet i 1905. derefter blev han elev på Saltø i 1906 til 1909, herefter var han asistent i Saltø fra 1909-12.
Han blev ansta som skovfoged 1 maj 1912, også han var medlem af Fodby sogneråd fra 1935 til 41.
Han boede i Saltø skovfogedbolig.



Skovfoged Olaf Friis Christensen.

Født 5 November 1911 som søn af købmand Frederik Friis Christensen og hustru Maren født Øster. Hans fader havde en lille købmandsforretning på Grundtvigsvej på Frederiksberg. Familien flytter til Sønderjylland ved Christiansfeldt, hvor hans moder kommer fra.
Efter Konfirmationen kommer han ud at tjene, på et par gårde dette sker i 1926, det er gårde med heste og køer. 
I 1932-33 er han medhjælper hos en fisker, men så i 1933 kommer han på asmild kloster, hvor han lærer om almindeligt arbejde, redskabslærer, skovbrugslærer, landmåling og om jagt.
1 oktober 1933 er han elev på Saltø skovdistrikt, med bolig på skovridergården.
1 oktober1934 rejser han til Stenstrup statsskovdistrikt.
1 oktober 1935 er han på Gissegård.
Derefter tager han skovfoged eksamen på Sorø akedemi.
1 november 1936 er han aspirent i Tikkekøb hegn Hørsholm.
1 november 1937 opsynsmand på Saltø skovdistrigt, i Rappenborg skovpart.
1 november 1950 skovfoged i Saltø skovdistrigt.
Gift med Ingeborg Margrethe Jørgensen i 1937 6 november, hun er fra Holløse.
Var i skoven ca. 50 år.
Bolig Rappenborg skovfogedbolig og Saltø skovfogedbolig.


Skovens folk og hvad de fik i løn.

Der var ansat 10 faste folk og der var en hel del løsarbejdere. I Saltø skov var 8 faste folk, og i de øvrige var der 2 faste til at tage sig af disse.Dette er i slutningen af 1800 og begyndelsen af år 1900.

Daglønnen for en mand var 1 kr. 36 øre.
For en kone 1 kr.
For et barn 50 øre

Desuden var der noget arkordarbejde i skoven.

Skovning af løvtræ kævler 3 øre per kubikmeter.
Skovning af løvtræ, gavltræ 260 øre per favn.
Skovning af løvtræ, kløvet brænde 240 øre per favn.
Skovning af løvtræ, klodstræ, rafter, topkvas og udhug 60 øre per bunke.
Skovning af nåletræ, tømmer og spir 2 øre per kubikmeter.
Skovning af nåletræ, lægter 4 øre per styk.
Skovning af nåletræ, stager 2 øre per styk.
Skovning af stænger 1 øre per styk.
Skovning af ege tømmer 15 øer alen.
Opbinding af eg 10 øre per par.
Opskovning af eg affald 140 øre per favn.
Gravning af riller i gammel bøgeskov 5½-6 øre per favn.
Gravning af riller i egeskov 4-4½ øre per favn.
Plantehuller på højbund 16-16 tommer, 100 øre per 100 styk.
plantehukller på højbund 12-12 tommer 70-75 øre per 100 styk.
Oprensning af grøfter 6- 10 øre per favn.

Lars Hansen og Hustru skovarbejder.

Lars Hansen er født i Kyse den 10 Februar 1842, som søn af husmand Hans Christiansen og hustru Lisbeth Hansdatter begge fra Kyse.
Han var gift med Karen Sørensen født i Skraverup den 19 December 1847, datter af indsider Søren Madsen og Maren Hansdatter.

De bliver gift 28 April 1872 og i 1922 fejrede de guldbryllup, dette blev dog hold i stilhed, da de lige havde mistet en svigersøn, nemlig Peter Hansen Fodby mark.

Lars Hansen har i mange år boet i Skyttehuset ude ved Skoven på Møllevænget, han havde været i Saltø skov i 26 år og arbejdet sammen med den samme marker i alle årende. Hans nærmeste arbejdsskiver var Skovridder Hegner.

I 1907 holder han op i skoven og begynder at arbejde for Rasmus Andersen og senere hos hans enke, de havde gården Merritzshøj Bistrupgade 35.

I 1917 holder han op med at gå på arbejde og trækker sig tilbage. Han er nu blevet 75 år gammel. Han er stadig rask og rørig, og gik jævnlig til Næstved en tur på 2 mil.

De havde 2 døtre bosidende her på egnen og en søn bosidende i Sønderjylland.

Lars Hansen dør 5-5 1924 og hans hustru flytter til Fodby hos datteren, og dør her i 1929 den 30 juni.


Landsarkivet saltø gods skovprudukolder kirkebøger næstved arkiv olaf friss erindrenger

Bornakkehuset.

Næstved Tidende 1946 skrevet af V. Møller og med mine tilføjelser.

Bornakkehuset blev opført i slutningen af 1720-erne, af Plessen, til tjenesteboglig for godsets funktionærer. Det har sikkert været et bindingsværkshus med strå, som alle andre dengang.

Jacob Hansen der var fiskemester for Geheimnråd Plessen og havde sin bopæl i Borgnakkehuset, Han have givet 100 rigsdaler, til de fattige i Fodby sogn, uden dog at oprette et gavebrev, men har indleveret denne sum i Geheimrådens kasse. Hvorefter renten årligt af Geheimråden blev udelt.

Jacob Hansen døde i 1730, og ind flytter Peder fiskers kone. Hvem hun er ved jeg ikke. Bernt Axel Mathies er den næste i rækken, han er sandsynligvis Birkeskriver, eller Birkedommer for det er han da han bliver flyttet til Førslev.

Tidligere varDanmark inddelt i birker, herreder og købstæder - som var selvstændige retskredse. Et birk var et område, hvor den, der ejede jorden, havde ret til at ansætte en retsbetjenten. Det kunne være kongen eller en privat godsejer, som havde denne ret, og her skulle fx de fæstebønder, der hørte til godset, føre deres retssager ved birket. Den retsbetjent, der var ansat i et birk, kaldes en birkedommer. Med grundloven i 1849 blev de sidste private birker nedlagt.

Bernt havde omgang med præsten i Førslev Claus Castans og dennes kone Judith Cathrine Mouritzdatter Høyer. Præsten i Førslev dør i 1728 og hans kone flytter til Næstved men sine to døtre, Gertrud Rebecca Castan, og Eva Marie Castan.

Den 30 januar 1731 bliver Bernt Gift med Gertrud Rebecca Castan, hun er ca. 20 år på dette tidspunkt og han er 34. Forbindelserne til Førslev bliver dog opretholdt, de plejer opgang med urtegårdsmanden Mr. Løppentins og forvalter Ostrup Førslev. Desuden har de omgang med degnen i Fodby Lars Weille og skytten fra Mellemhavehuset Friederich Christian Lund. Den 27 februar 1732 bliver Bernts søn døbt i Fodby kirke og bliver kaldt Mouritz Godfred.

Den 8 November 1736 dør Gertrud Rebecca Castan i en alder af 25år. Han forbliver enkemand indtil 1747. Men i mellemtiden plejer han omgang med præsten i Fodby Lars Aagaard. Sønnen dør i 1740 og bliver begravet i Fodby.

8 marts 1747 bliver han gift, via kongebrev, med præstedatter Jomfru Elisabeth Hylleborg Plockross. Hun var datter af præsten fra Næsby - Tyvelse. Men til brylluppet var Bernts broder Christian Mathies, han var spisemester eller økonom på Herlufsholm og forestod elevernes forplejning.

I 1749 den 26 februar fik de en søn, som blev kaldt Niels Christian denne dør dog allerede efter 7 uger. Og de får en datter 1750 og bliver døbt Gertrud Rebecca. Men til dåben er forvalter Gøtsche fra Saltø, skytten Fr. lund og kontrollør Beesches fra Karrebæk.

Berne Axel Maties bliver i 1754 birkeskriver i Førslev og fraflyttede Bornakkehuset. Han dør i 1756, 60 år gammel. I Førslev får parret en datter Anastasia i 1755.

Næste beboer er birkedommer Hans Ravn, hvor han kommer fra ved jeg ikke, men han bliver gift med, Jomfru Anna Isaehstd Wandel på Borrebygård den 5 juli 1757. Dette sker med Kongebrev. Hun er født i Køge i 1720.

Parret havde 3 børn August Vilhelm Ravn, Carl Adolph Ravn og Marianne ravn, hun døde 12 år gammel i 1773. I 1757, 19 august dør en Marie Wandel i Bornakkehuset og begraves i Fodby. Dette er sikkert en slægtning til Anna. 5 dage efter dør Johanne Nielsdatter 79 år gammel hun er fra København. Dette kunne være en kammerpige til Marie Wandel.

Noget tyder på at der i hver tilfælde har været 2 huse. For der har boet en studiosus Mr. Bloch i 1770., og Søren Mortensen omkring de 70 år, som er død på dette tidspunkt. Birkedommer Hans Ravn dør i 1782 11 februar, begravet i Fodby, og i 1776 døde en Christen Sørensens kone Lisbeth Hansdatter der var 35 år gammel, Christen Sørensen fulgt efter i 1793 54 år gammel.

I 1782 rykke birkedommer Gierlev ind, hvem han er gift med ved jeg ikke med han flere børn. 1784 får han Bolette Susanne, hun blev begravet i 1786, samme år får de Jens Bolle Hauer. Han blev 6 uger gammel før han dør. I 1787 er Birkedommeren flyttet og tilbage bor Christen Sørensen der har fået en ny kone Dorthea Pedersdatter . Hos den bor 2 børn, et fra hans ægteskab med Lisbeth Hansdatter Hans, og Søren Christensen fra han andet ægteskab. Birkedommeren Gierlev Dør i Karrebæk hos hans datter der er gift med degnen.

Familien Meyer (Mejer) Rappenborg Rappenborghuset.

Hans Joachim Meyer og hustru Ane Rasmusdatter de boede Rappenborghuset Rappenborgvej 9. Hans er født i Heiligenhafen Holsten, den 29 december 1833, kom som ung til Danmark fra Tyskland, formodentlig til Saltø gods, det Plesenske gods Sierhagen ligger en 30- 40 km fra Heiligenhafen. Han er der som arbejdsmand i den sidste halvdel af 1850-erne for han rejser til Hyllinge i 1858 og bliver gift i Hyllinge 31- 12 1858, med Ane Rasmusdatter som er født i Brændekilde sogn på Fyn i 1833. Ane Rasmusdatter kommer med sine forældre til Sorø Amt allerede i 1837, til Alsted hvor de er på Krogerupgård. Forældrene hedder Rasmus Jacobsen og Maren Nielsdatter, de rejser videre, i 1838 til Glumsø hvor de er indsiddere og herfra til Hans Andersen i Hyllinge. De bliver dog senere Husmand og daglejer, i Hyllinge.

Ane Rasmusdatter kommer i tjeneste på Harrestedgård, hvor også en tjenestekarl Hans Pedersen er. Hun bliver frugtsommelig og føder hans barn 16 april 1854. Hjemme hos forældrene i Hyllinge. Her vokser hun også op som plejebarn, og bliver konfirmeret 1868.  Ane Rasmusdatter rejser til Saltø i 1855 1 november og er hos forpagteren. Her ankommer Hans Joachim Meyer til på et tidspunkt. Og hun bliver frugtsommelig igen for anden gang. Hun rejser tilbage til forældrene i Hyllinge maj 1858. Hans J. Meyer rejser til Hyllinge november 1858, en måned efter at barnet er født. Ane Cathrine Meyer født 29 oktober 1858. De bliver så gift 31 december 1858 i Hyllinge. De rejser tilbage til Saltø i 1860, og bliver indsiddere i Rappenborg. Hvor han er arbejdsmand i skoven.

Af børn får de:

Ane Cathrine Meyer 29 oktober 1858 Hyllinge

Mare Kirstine Meyer 12 november 1860 Rappenborg

Marie Henriette Mejer 9 marts 1863 Rappenborg

Rasmus Meyer 15 april 1865 Rappenborg

Hans Henrik Mejer 14 september 1867 Rappenborg

Jacobine Meyer 13 november 1870 Rappeborg

Jacob Mejer 29 marts 1873 Rappenborg.

Hvad blev der så af børnene:

Marie Hansigne Pedersen Hun rejser til Amerika. Ved ikke hvad der bliver af hende.

Ane Cathrine Meyer bliver omtalt i Skiftet efter hendes far Hans J. Meyer 1919 som værende i Amerika. Men navnet Trine Rodlund.

Maren Kirstine Meyer bliver gift med, Hans Pedersen i Karrebæk 9 oktober 1881. Bor i Karrebæksminde.

Marie Henriette Meyer rejser til Chicago den 15 september 1883.

Rasmus Meyer bliver Bødker Rasmus Meyer er født i Rappenborg den 15. april 1865, døbt i Karrebæk kirke den 28. oktober 1865, og konfirmeret i Marvede kirke foråret 1879. Hans forældre var indsidder Hans Joachim Meyer og hustru Ane Rasmusdatter af Rappenborg.

Som ung lærte han bødkerfaget i Menstrup. Han arbejde derefter nogle år som bødker på Saltø, og fremstillede smørtræer til Hyllinge og Vallensved andelsmejerier.

I 1890 bliver han gift, den 29. august i Karrebæk kirke med, Karen Marie Jensen, født i Harrestedhuse (Hyllinge sogn) den 4. november 1862. Hun blev døbt i Hyllinge kirke 26. december 1862 og konfirmeret i Vallensved kirke 8. april 1877. Hendes forældre var arbejdsmand Jens Kristian Hansen og hustru Ane Margrethe Kristiansdatter af Harrestedshuse.

Meyer der var en dygtig mand havde altid interesseret sig for handel, så da han fik muglighed for at få stillingen som uddeler i Vallensved, overtog han den i 1903. Han var der i 27 år, hvor han ledede brugsforeningen med stor flid. Han var en mand der altid havde orden i tingene, og de havde deres hjem i brugsen i mange år. I 1930 da de overlod brugsen til en anden flyttede de til et hus i Vallensved Bygaden nr. 3 hvor de boede, i deres velfortjente alderdom.

De fik 2 sønner og 1 datter.

En søn, Niels Peter Meyer 19 februar 1893 rejser også til USA. Historien er følgende. Skovfogeden i Harrested skov Hans Kristian Iversen og Dorthes Petrine Larsen har en datter som hed Laura Iversen. Hun er født samme dag og år som Niels Peter Meyer. De er forelskede og må absolut ikke få hinanden for hendes forældre. De aftaler at rejse til USA, han tager af sted 8 april 1914 fra København, med skibet Frederik VIII. Laura følger kort tid efter og de bliver gift i Cook County Courthuse den 28 oktober 1917. De slår sig ned i Chicago Cook Illinois. Han bliver lokomotiv ingeniør. De får to børn Glen Raymond Meyer født 6 marts 1922 og Ester Dorrit Meyer født 12 september 1918. I 1940 kan man se at de planlægger at tage hjem til hans forældres guldbryllup men 2 verdenskrig forhindre dem i at komme hjem. Livet går videre og den 27 juli 1955 kommer Niels Peter træt hjem, fra arbejde. De aftaler at han sover lidt mens hun laver mad. Han vågner aldrig mere.

Senere planlægger Laura og børnene at rejse hjem og besøge familien, men så dør datteren Ester Dorrit og turen bliver aflyst Laura vender aldrig hjem. Sønnen Glen rejser til Ventura California og dør 1993.

 En søn Johan Christian Meyer bliver gift med en Anna og er i 1930 uddeler i Rejnstrup.  

En datter Anna Margrethe Meyer bliver kæreste med en ung mand fra samme sogn Vallensved, men forbindelsen er ikke velset. Derfor aftaler de at tage til USA. Han slipper af sted men 2 verdenskrig forhindre henne i af tage af sted. Hun forbliver ugift og bor hele sit liv i det hus forældrene havde. Hun arbejder som telefondame på centralen i Kyse som lå ved forsamlingshuset og skolen. Hun ender sine dage på Herlufsholm plejehjem.

Tilbage til Hans Joachim Meyer børn,

Hans Henrik Meyer født 14 september 1867 Rappenborg. Rejser også til USA. Han tager af sted 20 juni 1888 med et skib ved navn Island, til New York. Han er bygnings håndværker. Ud over dette ved jeg intet om ham.

Jacobine Meyer født 13 november 1870 Rappenborg bliver gift med Svend Louis Bruun København, han er smed. De har boet på to forskellige adresser 1895 Sankt Pauls gade 46 1 sal og 1902 Badensgade 31 2 sal.  De får 10 børn.

Jacob Meyer født 29 marts 1873 Rappeborg, er arbejdsmand i Neder Vindinge da hans far dør i 1919, hvad der ellers sker i hans liv ved jeg ikke

Ane Rasmusdatter dør i 1913 og Hans Meyer i 1919..

 Kilder Henning meyer kirkebøger folketællinger Ilis island Fammeli search Find a grave. 

Hans Joachim meyer og Ane Rasmusdatter

Hans Joachim meyer og Ane Rasmusdatter

På tur i Saltø skov

Skoven indtil Karrebækvej.

Hvis man kommer fra Bistrup by ad Møllevænget ligger der 5 huse som i sin tid tilhørte Saltø gods, de blev brugt af skovarbejderen og deres familier. Det hedder Møllens Løkke. Videre af Møllevænget forbi skolen og ned af den første skovvej til højre, Kurvemosevej, her lå til højre, en stor mose med pil der var gode til at flette kurve og lignede af. Mosen var en del af Skyttens rende ( I dag er det en mindre rende som hedder Biens rende) som løb helt om til skovfoged boligen, dengang det var skytten i 1805 da skytten Lange boede på Møllevænget 1.  

I dag er det for det meste bøgetræer der står her, dog er der stadig lidt sumpet hvis det har regnet meget. Det var også her i dette område at skolebørnene løb i skoven i frikvarteret selv om de ikke måtte. Så kom de tilbage med forpustede og med røde kinder. Går man videre af Kurvemosevej står der til højre nogle gamle statelige Kæmpe tujaer, og man ender man på Byshavevej.

Hvor man kan gå begge vejen, går man til højre ender man i Grævlingevejen, og til venstre på Strandvejen, men et stykke hen til højre af Byshave ligger Kærlighedsbøgen, et meget stort gammel træ som stod på det fælles græsareal for Bistrup i begyndelsen af 1800 tallet. Hvis vi drømmer lidt kan man godt forestille sig det store bøgetræ midt på engen, med en hyrdedreng under. I generationer har træet været brugt til stævnemøder og indridsninger i barken. Vi legede tit her, og det var også i området omkring Grævlingevejen at mine brødre byggede en borg, og førte kamp men nogle Næstveds drenge. Nu er vi i det område der hedder Gammel have.

Grævlingevejen ender også på Strandvejen tæt på Karrebækvejen, her ligger en hel del oldtids høje og i gamle dage en grusgrav. I grusgraven var der mange Liljekonvaller. I højene boede der grævlinger som man tit så i skumringens tiden. De skal også lige nævnes at ”den bundne opsparing” en meget kostbar overkørsel over Biens rende i grusgraven. Det var en meget humoristisk skovarbejder der fandt på det navn.

Når man nu er oppe vej Karrebækvej kan man jo lige så godt gå i ishuset og få en is. Tilbage af Strandvejen, det var her vi tog en genvej og kørte til stranden for at bade, derfor strandvejen, og husk så den hedder Strandvejen helt ned til Margrethehøjen Hvis vi går ned mod Møllevænget stod der et stykke ned en gammel eg Den Plessenske eg greven på Saltø har i sin tid plantet den. Den er væltet nu i en af de store storme. Går man videre ned af Strandvejen forbi Byshavevej, kommer man ned til Brændehusvejen som gik om til brændehusene her huserede Carl Nielsen han lavede brænde og flagstænger.  Der hvor skovfogeden boede Møllevænget 1 hed Skytten Lykke. Til venstre Brændehusvejen ligger Hans Peters vej som går ned til Kurvemosevej. Den hedder sådan for her stod en bænk som Hans Peter fra Saltø skovvænge sad på hver dag. Hvis vi går ned af Hans Peters vej ja så pas endelig på for det er her inde til Højre mod Møllevænget at skytten Lange huserer. Her går han rundt med hovedet under armen og skræmmer folk ud af skoven vel at mærke hvis i ikke behandler hans skov ordentlig.

Næste afsnit skoven mod Fodby

Kommentarer

Jette Melgaard

11.11.2018 16:48

Hej Conny.
Endnu engang nyder jeg dine fine beskrivelser.
Jette Melgaard

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden