Den ny skole i Bistrup er bygget i 1838, ifølge papirene, efter at man i 20 år havde skæntes, med Skraverup beboere om hvor den skulle ligge, og først i 1838 blev man enige om hvor den skulle ligge, nemlig midt mellem de to byer.

Skolen mindede om et lille husmandssted, idyllisk beliggende nær skoven. Her var et stort, lavloftet skolelokale, med en forgang til børnenes træsko og overtøj. gymnastiksal var der ikke, man brugte gårdspladsen om sommeren, det var ud til sognevejen.
 
Gang, løb, og stående øvelser gik udmærket på pladsen, og liggende øvelser der lå man på opskåret gøgningssække, for ikke at snavse tøjet til.
Det var en rummelig lærerbolig med 5 værelser forneden og 2 på loftet, desuden var der en have på over 1 td. land.
 
I 1931 regnede børnene endnu på tavler og skrev med griffel, men til skønskrivning og skriftlig dansk brugte børnene dog skrivebøger, pen og blæk. Det første Johannes Høgsvig fik indført var blyanter og regnehæfter.

Bistrup skole var opdelt i en for -og hovedskole. Der var en skov i mellem og 1 km. afstand imellem dem. Forskolen havde de første 3 klasser i 2 klasser. Her ude ved skoven gik 4-5-6-7 klasse. Børnene gik i skole hver anden dag i 6 timer i alt 18 timer om ugen, det blev til 36 timer for læreren.

Hovedfagende var dansk, regning, skrivning, og foruden var der historie, geografi, naturhistorie, fysik, sang og tegning. Elevtallet var omkring 10-20 stykker i hver klasse.

Marinus Brenhard Frey var den sidste skoleholder i den Plessenske skole og den første i den ny skole. han blev afløst af hans Jocob Albert Schiøtt, som var der fra 1860 til 1868, den næste var Matthias Schøndorph født den 16-08-1842 i Branderup i Hertugdømmet Slesvig, Han blev gift i 1870 med Marie Eleonora Lund fra Fodby, hun var fra ca. 1891 læreinde i fodby.

Schøndorph var lidt upopulær blandt beboerne i Bistrup, fordi han satte slyngesnarer i skolens havehegn og fangede derved rådyr, der kom fra skoven på den modsatte side af vejen. Dette var ikke ulovligt, men det pådrog ham megen uvilje, navnlig fra egnens herregård. Han lå også i strid med sognets præst der ikke mente han egnede sig til lærergerningen. Han fik sin afsked uden ansøgnig, men med pension.

Niels Sørensen kom til Bistrup i 1890 og var gift med Karen Margrethe Kirstine Markussen født i !866 og død i 1920. Niels Sørensen er født 8 febuar 1865 i Hjøring ved Skanderborg og stammer fra en gammel Nørre og sønderjysk bondeslægt.

Han var uddannet på Skaapri seminarium og kom som sagt til Bistrup i 1890 i en fastansættelse. Han udførte sin skolegerning med stor flid og interesse. Han var forregangsmand på mange områder, og havde en bedrift og et jordtilliggende der hørte til skolen og embedet.

Han havde en bestand af jersykvæg og racehøns, han var biavler og havde også frøavl. han var foregangsmand inden for sognet og havde adskellige poster, så som medlem af sognerådet, formand for Fodby sogns understøttelsesforening og en overgang formand for Fodby mejeri, foruden regnskabsfører i Bistrup brugsforening, endvidere var han formand for Bistrups skoledistrikts læseforening.

Han varen af egnens foregangsmænd inden for jersykvæg. Niels Sørensen sluttede sin gerning i 1930, son Johannes Høgsvig overtog, og mere om han senere.
Der kommer mere på denne side når jeg får tid om  Johannes Høgsvig.

Den ny skole

Den ny skole

JOHANNES HØGSVIG.

Han var Sjællænder af fødsel, hans mor var Vestjyde og hans far var Sjællander. Det fleste år af sit liv har han tilbragt som landsbylærer i Bistrup, det blev til 33 år fra 1931 til 1964.

Han er uddannet på KFUM's seminarium i København, efter at have været ved landbruget nogle år. Hans første læregerning var i Stenløse i Nordsjælland, hvor han var i et år. Derefter gik det til Søndersted ved Holbæk hvor han var i 41/2 år og her giftede han sig med Marie. Med Marie fik han sønnen Jørgen og datteren Marie-Louise. Men fordi deres leglihed var meget ringe så søgte han stillingen i Bistrup.

Lærer Høgsvig var den person der gjorde mest for børnene og ungdommen i byen og sognet. Han startede skolebiblioteket på skolen, han kunne ikke få penge til det af sognet, så han satte en del af sine egne bøger til udlån, og sagde til børnene at hvis de havde nogle hjemme de havde læst kunne de glæde deres kamerater ved at forære den til udlånsbiblioteket, på den måde fik han 150 bøger til rådighed til udlån.

Johanes Høsvig

Johanes Høsvig

Han tog også ud til byens og sognets mange gravhøje og oldtidsminder med børnene. De nød det og kom ofte med mange flinteøkser og lignene som de forærede skolen. Han købte også en del udstoppede fugle og fik også nogle foræret, på den måde fik han en god samling af matriale til at undervise med.

Mindst en gang om året tog han med børnene til Bornholm eller Jylland det var gerne en 3 dagstur som alle nød.

Han havde også en del jobs uden for undervisningen, aftenskole studiekreds, ungdomsforeningen o.s.v. Særlig ungdomsforeningen havde han glæde af, det var tidligere elever der mødtes hver 3 uge til sang foredrag, kaffe og kage, og for hver 3 møde var det for hele skoledistriktets beboere, og det var meget populært der kunne møde 120 personer op til sådan en aften.

Der blev hver vinter holdt dilettandt i skolen senere nogle gange i forsamlingshuset. Dette var for alle sognets beboere, foruden diletanten opførte man hver sommer friluftspil i Borgnakke skov ude ved Margrethehøjen. her spillede man Eventyr på fodrejsen eller deslige.

Han havde også en del offentlige gøremål såsom menighedsrådet, sognerådet. Grunden til at han gik ind i sognrådet, var at der skulle besluttes  om der skulle byges en ny centralskole eller om de 2 skoledristrikter skulle udbygges. De valte centralskolen den blev færdig i 1962.

Da han havde nået sit mål med at sikre sognet en centralskole trak han sig tilbage fra skolearbejdet, men forsatte nogle år i sognerådet indtil det blev lagt sammen med Næstved.

Under krigen var han modstandsmand, men det er en anden historie og den vil jeg ikke fortælle her på nettet, men har den dog.

Efter nogle år her rejser ægteparet til Jylland til Brabrand ved Århus hvor de havde deres børn og børnebørn.

Efter at have læst om ægteparet tror jeg at de har nyt deres liv her og jeg ved at mange unge menesker er kommet godt i vej hos Høgsvig, han har været midtpunkt for mange unge mennesker i 30-40-50-erne.

Johannes Høgsvigs legat.

I 1980 boede Johannes Høgsvig i Brabrand. Han oprettede den 18-10 1980 et legat, sammen med sin hustru Marie.

Legatet var til fordel for tidligere elever fra Margretheskolen. Det bestod af 5 styk obligationer af 20.000 kr i alt 100.000kr. Legatet skulle anvendes til uddeling blandt tidligere elever til videreuddannelse og dygtiggørelse efter skoletidens ophør.

Legatportionerne var tænkt uddelt i 3 lige store dele på hver 2000 kr. en gang årligt, til elever der søgte videregående uddannelse, boglig eller praktisk. Det kunne være efterskole, højskole, landbrugsskole eller anden form for uddannelse.

Til legatet bestyrelse skulle vælges 3 medlemmer. 1. Borgmesteren i Næstved, der skulle være formand. 2. Skoleinspektøren ved Margretheskolen, der skulle være kasserer. 3. Formanden for skolenævnet.

Legatet skulle bestyres således at der af den årlige rente skulle tages 6000 kr. til uddeling efter bestyrelsens skøn. Der var dog mulighed for at bestyrelsen kunne ændre legatportionerne hvis dette var mulig

Hvis Margretheskolen skulle nedlæges skulle legatportionerne overgå til den nærmeste skole.

Johannes Høgsvig

Johannes Høgsvig

En Kandidat besøger Bistrup skole.


Torsdag den 13 Juni Valdemarsdagen 1944, kom der en kandidat til Bistrup skole og skulle være der i 14 dage. Det vides ikke hvem det er, med vedkommende har lavet en rapport om opholdet, og jeg har forkortet dem meget.

Dagen har været stærke blæsende og med byger, men da jeg kørte ind i skoven brød solen frem. Den nyudsprungne skov var meget smuk, og da jeg kom til Saltø skovriddergård punkterede jeg og stod et øjeblik og betragtede den statelige bindingsværks bygning beliggende med den nyudsprungne bøgeskov bag ved. Da jeg kom til skolen mindede den om en gammeldags bondegård.

Jeg blev modtaget af lærer Høgsvig og frue, som bød mig velkommen til Bistrup. Da jeg var blevet installeret begav jeg mig ud, for at se mig lidt omkring. Jeg opdagede straks en samling hustage 1 km. borte og begav mig af sted i den retning.

Bistrup skole består af 3 længer, skolelængen der er bygget i 1838 er den bedst vedligeholdte. Op af vægen slynger vinrankerne sig og mødes af roserne som står i knop, de får mig til at tænke på en idyllisk bondegård. Bygningerne er gulkalkede og med stråtag, og ikke grundmurede, men har lerklinede væge, hvor rotterne uhindret kan løber ud og ind. Loen bliver nu anvendt til et andet formål end tiltænkt, da skoleloden består af 9 tønder land der er forpagtet ud.

I den østlige længe står skolens gymnastikredskaber, og på bygningen findes 8 ribbe i meget dårlig stand, men anvendelige. Det er kun om sommeren drengene der laver gymnastik, på gamle gødningssække, pigerne laver ikke gymnastik.

Den vestlige længe er nu toiletter, de var ellers anbragt 1,35 meter fra vandpumpen. Men af sikkerhedsgrunde flyttede sognerådet dem så de blev anbragt op til vejen. Her er også et rum til oplagring.

I hovedbygningen findes et klasseværelse og lærens lejlighed. Klasseværelset er et rum på7 ½ x 8 ½ x 2,1 m. Men lysforholdene er meget dårlige, idet der er vinduer til 3 forskellige sider. Børnene har vanskelig ved at se både tavle og de ophængte landkort.

I klassen findes 9 to - mandsborde, der er forskellige bordplads, og nogle med fodbræt og lavt ryglæn der får børnenes holdning til at blive dårlig.

Værelset er malet i lyse farver. Fodpanelet lyserød, vindueskarmene, døre og panelet, som går til miden af vægen er gule. Resten af vægen er hvidkalket kun adskilt af en lysegrøn liste. Nærmeste udsyn består af skabe og reoler til skolen materiel, som rummer en del fugle og en hel del sten fra stenalderen.

På vægens østlige del lige bag kateder, er den sorte tavle anbragt. En del af den er med røde streger inddelt i kvadrater og resten er linjeret med rødt. Et europakort er ophængt mod nord, og et andet mod øst. Desuden er der en billeder på væggene forstillende undervisningen i folkehøjskolen og heden opdyrkning. Et klaver forefindes, dette er ikke skolen, med ungdomsforeningens der holder alle deres møder her.

Der er en lille gang som børnene benytter i tilfælde af dårligt vejr, som også benyttes til børnenes overtøj . Her står en lille bænk hvor børnene kan sidde og spise deres mad på. Foruden der også står en reol til stilehæfte og lignende langs vægen. Der er anbragt et lille vindue mod nord, det er i det hele taget et usundt koldt lokale for børnene at opholde sig i.

Foruden de omtalte lokaler findes lærens lejlighed i hovedbygningen. Den består af entre, køkken, bryggers, kontor, spisestue, havestue, soveværelse, børneværelse, gæsteværelse, dagligstue, og veranda.

Foran skolebygningen er legepladsen der er stor og solrig. Den er kun åben mod syd og har bygninger til de øvrige sider. Størrelsen er ca. 630 m2, mod syd er der 2 bomme der bruges til gymnastik. Hele pladsen er belagt med småsten, et meget dårligt materiale da børnene altid er nød til at have fodtøj på. Dette er en sag der for mange hjems vedkommende volder store problemer, de risikere ellers at skære fødderne, hvis de falder er de sikre på at slå sig slemt.

Bag ved skolen ligger lærerens have, som er meget stor. En del er beplantet med æbletræer, og så er der blomster og urtehave. Læreren har en hobby som er biavl og har 18 stader i sin egen have. Desuden har han lige så mange hos en bekendt. Så snart solen skinnede kunne man finde Lærer Høgsvig ned hos bierne.

tegning over skolen 1944

tegning over skolen 1944

Sådan ser den nuværende skole ud anno 1944, det er nok passende at fortælle om skolens historie på dette tidspunkt.

Frederik den 4 søskende, Prins Carl og Prinsesse Hedvig oprettede flere skoler på sine gårde, i alt 20 skoler. Overkammerherre på Vemmetofte Carl Adolf Plessen grundlagde skoler på sine godser og den daværende Bistrup skole.

De nyopførte skoler bestod af 7 fag, ege bindingsværk, stråtag og skorsten. Til hver skole er henlagt et jordstykke til kålhave. Skolen var 42 x 25 ½ alen, til indgang 2 halvdøre, til højreside en dør til skolestuen. Derudover 4 vindueskarme, med 8 vinduer og lergulv i skolestuen. 3 lange fyrreborde på pæle og bænke af fyrrebræder. Til resten af indgangen en dør til skolemesterens stue med lerkakkelovn.

Vindueskarme med 2 vinduer, lergulv, en anden dør til skolestuen (som opvarmedes ved at denne dør stod åben). En dør til køkkenet, hvor skorstenen, med en dertil indrettet bageovn stod, en dør ud til gangen, 2 vinduer ud til gangen, en dør til spisekammeret, 2 vinduer ud til haven, en lem til loftet, og en stige. Skolen indeholdt 1 bibel, 40 testementer, 100 katekismer, 100 ABC’er, hvor af nogle tilhørte kirken, andre skolen.

Kålhaven forsynes med grøft og gærer, som vedligeholdes af bønderne, der også årligt skal reparerer huset med langhalm, men ellers påhviler det ejeren at vedligeholde bygningen. Dog skal skolemesteren selv fortage små reparationer.

Således så den første skole ud og man kan ved at betragte den gamle skole i Bistrup, populært kaldet Højskolen, da den ligger på bakken som strækker sig gennem byen, forestille sig hvordan skole så ud.

Der er ikke ændret noget videre ved huset, (1944) der nu bliver brugt til almindelig beboelse for en familie med 5 børn. Pladsen er snæver, og man forstår ikke hvorledes dette hus har kunne tjene både som skole og beboelse for læreren. Huset blev solgt for 172 Rdl sedler i 1838 og i 1876 solgte man det for 1528 kr.

Den gamle skole.

Den gamle skole.

Foruden hovedskolen er der en forskole der er opført i 1914. Den er opført af røde mursten har tegltag er grundmurede og har store lyse vinduer i klasseværelset, som vender mod syd. Det er et stort venligt lokale med mange billeder på væggene og grønne planter i vinduerne.

Her har alle 1 klasserne deres timer og 2 klasserne de fleste af deres. Bistrup skole har i 1944 38 børn, dette er en væsentlig nedgang i børnetallet, i 1934 var der 51 børn fordelt på de to skoler. Dette skyldes formodentlig krisen sidst i 30-erne.

Skolegangen er ordnet således at i 1 klasse går man hver dag, på forskellige tidspunkter. Idet de begynder klokken 8 om morgenen de dage hvor 2 klasserne går i hovedskolen, ellers kl.11 eller 12. 2 klasserne går hver dag og 3 klasse i 5 dage med lørdag fri.

De første år af deres skolegang er børnene givet i forskolelærerindens varetægt. Frk. Kirstine Mortensen er en dame på ca. 43 år der har været ved forskolen siden 1929.

Hun er en livlig og har en sjælden evne til at forstå børnene. Inden de begynder at gå i skole får indprentet at de skal sige de, og være høflige når de tiltaler lærerinden. Men gang på gang ryger “du” ud af munden på dem. Frk. Mortensen er også engang blevet tiltalt “far”. Det er morsomt at overvære undervisningen i de mindste klasser, navnlig i 1 klasse. Som lige havde begyndt at gå i skole.

Det var navnlig når de havde historie eller bibelhistorie, havde det deres interesse. Frk. Mortensen var også en god fortæller, og fortalte meget fængslende.

Navnlig er Gerner meget optaget af fortællinger fra bibelhistorien. Han ser ikke overbegavet ud, men følger med det gør han. En dag fortæller Frk. Mortensen om Abrahams ofringen af sin søn på bjerget. Gerner er meget letbevægelig og græder konstant under gemengangen. Ofringen volde han stor sorg. Men han klarede synlig op da han hører at englen forhindre Abraham i at ofre sin søn.

Dog arbejder hans tanker stadig med emnet og han vejer både for og imod. Endelig kommer han til det resultat, at ulykken meget vel kunne være sket. Hvis ham englen var kommet for sent, sikke en øretæve han havde fået af gud, når han kom hjem.

I det hele taget var det fornøjeligt at se den måde Frk. Mortensen behandlede de små på, der var det ideelle forhold mellem elev og lærer.

Lærer Høgsvig er en mand på ca. 48 år høj og slang med et anglo -aristokratisk udseende. Han har milde øjne og når de hviler på et barn, lyser de med en særlig glans, som straks fortæller lidt om ejerens store omsorg for de små poder, der er overgård i hans varetægt.

Han blev ansat ved skole i 1931, og de år der er gået har han mere og mere vundet befolkningens sympati og agtelse. Han er som en far for sine børn og børnenes tillid afspejler sig tydeligt i hele deres væsen, over for læreren. Man mærker ikke her den atmosfærer af skræk og nervøsitet, som kan præge mange børn over for en lærer.

Lærer Høgsvig undervisnings måde er den gamle fortæller måde. For en lærer der har evnen til at fortælle, må det være den absolutte rigtige måde. Jeg så her hvilken betydning det har været for børnene at stå under den samme personlige indflydelse i deres skoletid.

For at bringe børnene i nærmere kontakt til naturen blev undervisningen ofte forlagt til skoven, der ligger i nærheden. Måde dyre og plante liv er skoven rig på, men også de talrige høje findes i stor mængde i skoven. Hans store interesse er ubetinget historie, dernæst følger sognet, dansk og regning. I det hele taget kunne man ønske at der var mange flerer lærer som hr. Høgsvig i den danske folkeskole.

forskolen

forskolen

Skolelærer Sørensen i en kattepine.

I 1921 natten til juleaftens dag, var der indbrud i Bistrup skole, der blev stjålet store krukker med henkogt svinekød og to flasker Madeira. Lærer Sørensen fik besøg af stadsbetjenten, der spurgte om han havde nogen mistænkte for tyveriet.

Det havde han endelig ikke, han kendte alle undtagen børstenbinder E. Larsen som kun havde boet der i et ½ år. Han var den eneste han kunne tænke sig, at være tyven.

Børstenbinder E. Larsen får besøg af stadspolitiet, og han bliver meget vred på lærer Sørensen, og skriver et indlæg i Socialdemokraten. Hvor han spørger om at den omstændighed at lærer Sørensen ikke kender en mand er grund nok til at sigte ham for tyveri.

Avisen opsøger Hr. Sørensen og får at vide at tyven har brækket sig ind gennem en bagdør og derefter har stjålet 4 store krukker de to med fedt og de to andre med henkogt svinemad. Samt to flaske Madeira. Hr Sørensen er overbevist om det er bosiddende folk der har været på spil.

De to af krukkerne er fundet i den nærliggende skov nedgravet. Statspolitiet undersøger sagen for at få sagen opklaret. Det viser sig senere at krukkerne der er fundet er tomme. De lå 400 til 500 meter inde i skoven, af en sti hvor man kommer til Karrebæksminde, og Skraverup af.

De to krukker indeholdt ribben og mørbrad, som var lette at bærer i en pakke. Det viser sig så at to betlere dagen før tyveriet var ankommet til Bistrup, og som Politiet siger, den omstændighed at det drejer sig om madvarer og to flasker gør at de to betler er mistænkte.

Hvor børstenbinder Larsen boede ved jeg ikke, men han bor ikke lang tid i Bistrup. Der kan man bare se MAN SKAL IKKE SÆLGE SKINDET FØR MAN HAR SKUDT BJØRNEN.

Matrikel nr. 1 Bistrup Skole

Undertegnede Sognevurderingsmænd har i dag foretaget følgende beskrivelse g vurdering til indtegnelse i den almindelige brandforsikring for landbygninger.

Fodby Sogn Bistrup By og mark , Saltø Gods.
Forsikrings nr. 121 matrikel nr. 1

Fodby kommune lader vurdere Bistrup Skole bygning på grund af 1 tilbygning 3 alen til den østre gavl, og indvendige forandringer.

A.

Skolebygningen ligger øst og vest 29 3/24 alen lang, er indrettet med tilbygningen i 11 fag, 14 2/24 alen dybt, 4 ½ alen højt og opført af grundmur, med stråtag, alt indrettet til beboelse og skolestue, 2 skorstene brændte sten, indrettet fra vest 4 fag skolestue, bræddegulv og brædde loft 2 fag gang garderobe, bræddegulv køkken trappe og gang, gulv af fliser,5 fag er indrettet til 4 værelser med gi bræddelofter og bræddegulv, alt med fornødne vinduer og døre , bygningen opført 1838 men vides ikke hvad den er forsikret for, heraf falder p grundmuren 924 kr.

:

Udmærket vedligeholt. 4 fag til skolestue blev som nybygning vurderet uden fundamenter
ad 400 kr. pr. fag                                                  1600kr.

Med ved brug og ælde skønnes den forringet 1/5 og ansættes Således til forsikring                             1280kr.

De næste 7 fag ad 450 kr. pr. fag                        3150 kr.

Og blev som nybygning vurderet og ansættes såledestil forsikring tilsammen                                             4430kr.

1 pigekammer på loftet i den vestre gavl, af fyrrebrædder og malet 7 alen langt 3 ¾ alen dyb, højden 3 ¼ alen vurderet til                                   80kr.

Gæste kam. I den østre gavl på loftet 7 alen langt, 5 alen dyb, 3 ¼ alen høj af fyrrebrædder og malet vurderet til 100kr.

B.

Sidebygning nord og syd, 5 alen fra

A

i sydvest , 12 13/24 alen lang inddelt i 5 fag, 9 21/24 alen dyb, 3 16/24 højt, og opført af egebindingsvætk i egefod, med brændte sten og stråtag, indrettet fra nord 3 fag hestestald og kostald og foder lo, med sammenpløjet bræddeloft, 2 fag foder lo og fårehus, samme alder som frrige, fornødne vinduer og døre. Denne bygning blev som nybygning vurderet

:

3 fag ad 160 kr                                                      480kr.

Med brug og ælde skønnes de forringet med 1/10 og ansættes således Til forsikring for                       432kr.

Deraf loft                                                               54kr.

Næste 2 fag som nybygning vurderet,
2 fag for 140 kr. er                                                280kr.

Ved brug og ælde forringet 1/10 til forsikring for 252kr.

Det vides ikke hvad den tidligere er forsikret for

                                                             Tilsammen 684kr.

C.

Sidebygning i nord syd, 1 alen fra

A

i nordøst 16 ½ alen lang, indrettet i 7 fag, 9 21/24 dyb, 3 16/24 alen høj, og opført af egebindingsværk i egefod, med brændte stenm og stråtag, indrettet fra nord, lo, lade vogeremisse, hønsehus, fornødne vinduer og døre.

:

Af samme alder som forrige, det vides ikke hvornår den er forsikret, denne bygning blev uden fundamenter som nybygning vurderet

7 fag ad 140kr.                                                      980kr.

Ved brug og ælde skønnes edn forringet 1/10 og ansættes således til forsikring 882kr.

24 alen stakit imellem B og C 2 kr pr. alen               48kr.

                                                            Tilsammen 6224kr.

Fra sidebygning B og til forsikring nr. 100 Møllevænge hus nr. 1 Er 39 alen. Denne forretning har vi foretaget efter samvittighed og således at vi som retskafne mænd tør bekræfte sammen med vor ed Bistrup Skole den 21de September 1875

Peter Nielsen                                      Knud Lund

   Formand                                           Taksationsmand

Modtaget for forretningen 2kr. 80 øre
Modtaget for beskrivelsen 1kr.
Til brandtaksation              1kr. 40øre

i alt                                     5kr. 20 øre

P. Nielsen


Akavalier online kirkebøger folketællinger brangtaxtationer  john larsen Lars nielsen bog en skolemand errindinger lærer høgsvig bent madsen susanne møller mine brødre øster flakkebjergs skolehistorie næstved arkiv

Kommentarer

conny

13.05.2013 15:10

tak hilsen conny

Gurli aalborg gimlinge

13.05.2013 13:59

det er en god side jeg fandt her om lokalhistorie,i dette område ved bare at slå op på fodby kirke, jeg fandt af gl.skolebil.som jeg genkendte flere elever på .

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden