 |
 |
|
 |
 |
Teglværksejer Hans Larsen Ladby.
Hans larsen
Hans Larsen døde da han var 77 år gammel i 1916, i hans liv nåede han en hel del resultater. Han er født i Gelsted den 23 maj 1839 og døbt 22 juni, hans forældre var Lars Hansen og Maren Pedersdatter. Han kom ud at tjene på en gård i Vredsløse og i 17- 18 års alderen kom han til Teglbrænderiet Godthåb ved Fakse, og da dens ejer senere andlage Sparresholm og Lundby teglværker fulgte Hans Larsen med og arbejdede på disse værker. I 1863 aftjente han sin værnepligt i København, og da krigen brød ud, deltog han i denne fra først til sidst. Han var med i retræten fra Dannevirke ved Dybbøl og deltog også i træfningerne ved Dybbøl og Als, det var ved en af disse træfninger han blev indstillet til Dannebrogskorset af sine kamerater, han fik det på sin 70 års dag den 23 maj 1909. Efter krigen var han bestyrer i 6-7 år af Lynge teglværk ved Sorø indtil han i 1871 kom til Ladby teglværk, som på dette tidspunkt blev drevet under små forhold. Han købte Ladby teglværk, og han fik godt gang i arbejdet og indførte i 1887 dampkraft ved stenbrændingen og efterhånden udvidede han teglværket en del gange, så det om sommeren havde 40-50 mand i arbejde.
Ladby teglværk
Foruden teglværket og teglværksgården købte Hans Larsen i 1882 Knud Villumsens gård Egehøj i Ladby, som han byggede op ude på marken og i 1885 købte han endvidere Præstevangsgård i ladby, Dise to gårde drev han sammen med det store teglværk, bistået af sin søn Hans P. L. Larsen, da han blev stor nok. Hans søn overtog teglværket i 1916 da Hans Larsen døde Hans Larsen blev ved med at være den jævne mand der i stilhed gjorde meget godt for de mange der kom til ham og bad om en håndsrækning.
Præstevangsgård
Dybøl 1864
Skansen
Da Hyllinge mølle brænte.
Møllen i Hyllinge var en hollandsk vindmølle, bygget før 1906, den lå på hjørnet af Tåstrupvej og Søndergade. Møllen brænte i 1915, men beboelse og avlsbygningerne er der stadig. Møllen brænte tidligt om morgenen søndag den 11 april, kl. ca. 4.30. Ilden var opstået som selvantændelse i et leje, man havde om lørdagen slukket en mindre brand i et tapeleje, som var løbet varm, dette var blevet opdaget i tide og slukket af møllersvenden. Det var møller Røndum der havde møllen, og han gik en runde i møllen ved 1.30-tiden lørdag nat og da var der ikke noget i vejen og derefter gik han til ro. Et par timer efter blev der slået alarm og da stod møllen ikke til at rede, foruden møllen brændte det sammenbyggede bageri og elektrisitetsværk. Men avlsbygningerne og beboelse blev reddet, da der hurtigt kom hjælp fra Hyllingesprøjten som oversprøjtede de truede bygninger med vand, for at fortrænge ilden. En portbygning der forbandt bygningerne blev revet ned, så ilden ikke kunne løbe den vej. Hylinge henlå i tiden efter i mørke, man måtte igen have petroliumslamperne, tællelys og stearinlys frem, indtil man fik lavet en nødforsynning fra Spjellerupværket Møllen nu:. Carsen Bangsted Christensen Bistrup fortæller mig at han har boet i møllen i 22 år og startede et kollektiv i 1978 med 7 personer, senere med børn 11 personer ialt. De byggede meget om på møllen 2 køkkner i stedet for i et og byggede så meget om på møllen, at det blev et 2-families hus, med fællesfaciliteter, senere solgte de møllen til 2 børnefamilier fra København og de bor der stadig og har endnu en gang endevendt huset.
Hyllinge mølle
Møllen blev bygget i 1873-74 og var en Hollandsk vindmølle, og i 1931 var det Harald Thorvald Frederiksen der ejede den, Han var født 12 oktober 1895 i Vallensvde og gift med Asta rasmussen den 9 juli 1926. Møllen havde et vindfang på 32½ alen, og samtidig med at man byggede møllen blev der oprettet et bageri. Harald Thorvald Fredriksen havde overtaget møllen i 1926 efter sin far V. Frederiksen som døde i 1932. Natten mellem den 5 og 6 januar 1931 brændte møllen. det var en vejfarende der ved 1-ttiden den nat passerede møllen og opdagede at den brændte. Han vækkede straks mølleren og dennes familie og brandvæsnet blev tilkaldt. Men ilden havde så godt fadt i møllen at inden mølleren nåede hen til møllen var ilden trængt gennem spånvægen og det blev et kæmpe bål hvis lysskær kunne ses viden om. Kort tid efter styrtede vingerne ned og møllen sank sammen. Da brandvæsnet nøede frem kunne de kun sprøjte vand på en flammende ruinhob, og sørge for at de nærlimggende huse ikke blev ildens bytte. Ilden var opstået i en aksel som var løbet varm. Der brændte 250 tdr. sæd hvor en stor del var formalet. møllen blev bygget op igen samme år, men som en mortormølle, med en 20-24h.k diselmortor.
Vallensved mølle
N. P. Nielsen Lærer i Menstrup
Nielsen var lærer i Menstrup i 36 år, han var født som søn af grd. Chr. Nielsen Størlinge senere Lille Tvede Næstelsø sogn. Han var født den 27 oktober 1863. Han trak sig tilbage sammen med sin Hustru Zerine Nielsen i 1929, og de bosatte sig i LI. Næstved, de var gift lige ved 40 år. Lærer Nielsen var uddannet på P. Bojsens seminarium i Gedved hvor han afsluttedce i 1888. Derefter var han vikar på Næstved realskole, Stenmagle, Staunstrup, Hvalsø, Fodby og Ladby. Men så i 1891 blev han lærer i Tolstrup, Hvalsø- særløse kommune, her blev han dog kun et års tid, til han kom til Menstrup september 1892, her blev han og har holdt 25 års jubilæum der som lærer. Det var et afholdt lærerpar der rejste i 1929 og lærer Nielsen fik da også overragt Dannebrogsmændenes Hæderstegn af Provst Lund Magleby. Han var også en flittig mand i sin fritid, han var formand for værgerådet i 8 år, formand for menighedsrådet i 9 år, sekretær for sognerådet og i 20 år regnskabsfører for brugsen. Desuden var han revisor i 35 år i Næstved egnens landboforening. Formand for foredragsforeningen, og i bestyrelsen i sognets sparekasse. han var også kirkesanger vad Marvede kirke. Lærer Nielsen døde 11 september af sukkersyge.
|
|
 |
|
|
|