Lidt om Lars Peder Poulsen.

Født 2 juni 1866 i Bistrup ved Næstved, på gården Thealyst.

Forældrene var Lars Poulsen og Ane Marie Knudsdatter.

Hans oldefar på fædrene side var ridefoged på Harestedgaard.

Som ungt menneske læste han til Lærer, med 1. Karakter. Fik ansættelse i slutningen 1880erne i Ore der hørte under Vordingborg skolevæsen. Efter en kort tid på Ore skole blev han kaldet til lærer ved Vordingborg Realskole, da han var en dygtig lærer.

Da overlærer Ipsen tog sin afsked blev Lars Peder Poulsen indstillet til overlærerembedet ved Masnedsund skole og i 1905 forelå udnævnelsen som overlærer. Dette embede beklædte han indtil 1933, da han tog sin afsked. Desuden var han leder af seminariets øvelsesskole, der var knyttet til skolen.

Efter sin afsked rejste han til København for di han derved havde lettere adgang til bibliotekerne. Han var også en kendt foredragsholder.

Han var Ridder af Danneborg. Dør 12 januar 1941 i Virum 74 år gammel. Havde hustru og to sønner.

lars Poulsen og hustru

Min Barndom


Lars Peder Poulsens far , som også hed Lars Poulsen, kom fra gården matrikel 2 Bistrupgade 38. Hans far var Poul Larsen gift med Ane Marie Knudsdatter.

Lars Peder Poulsens moder var Anne Marie Larsdatter hun kom fra martrikel 10a. Det er en af gårdene ude ved skoven med de lå lidt anderledes dengang, så det er lidt svært at sige hvilken. Hendes forældre var Lars Larsen og Maren Pedersdatter.

De slog sig ned på Theaslyst, uden ved skoven, men det er før det hedder Theaslyst. De fik ca. 11 børn hvor af en var Lars Peder Poulsen, som er født  2 juni 1866.

Hjemmet var meget fattigt, korn og græs stod tyndt på marken. Kvægbesatningen var lille, de var altid de sidste til at anlægge nye metoder og de brugte ikke kunstgødning. De dyrkede heller ikke roer, der var ikke penge til det.

De  fattige kår bevirkede at de ælste børn måtte arbejde hårdt. Lars husker at han allerede i 14-15 års alderen måtte pløje de tungste jorde. Desuden gik han mellem sin far og karlen og mejede i høstens tid.

De dyrkede også hør, men det var meget dyrt i forhold til de priser lærredet kunne sælges for. Hørren skulle ruskes, knevles, brydes, skættes, og hegles, ved disse behandlinger var der flere personer involverede.

Efter heglingen kom det største arbejde, at spinde det til garn. Hos Lars Poulsen var det hans moder og en pige, der gjorde det og det var væveren Hans Larsen på Møllevænget, der vævede det til lærred. Han boede i nr. 19, og hans vederlag har sikkert været meget beskedent.

Det var kornet som han far solgte, de fik lidt penge ved, de køre til magasinet i Karebæksminde med nogle tønder. Så havde man penge til tøj og fodtøj til vinteren.

På gården var en ringe besætning af svin og kvæg, en griseso, 3-4 fedesvin og 7-8 malkekøer. De var så fatige at malkekvæget var holdt i en kummerlig foderstand med halm, hø og en ubetydelig smule kærne. Mælkeydelsen var så ringe, sådan har det nok været hos en del af Bistrups husmænd.

Lars Peder Poulsen fortæller at om sommeren var ingen fritid, han stod op kl. 5.6 og gik så ned i stalden for atmuge under hestene. Han fortæller videre at på de 3 ugentlige skoledage kunne han ikke nå mere, og gik så ind og lavede en let omklædning og spiste morgenmad(rugbrøds stumper med kogt mælk) og en kop kaffe med kandissukker. Desuden brugte han sukkerspyt til at få håret til at side pænt.

Påklædningen var en blåstribet lærdesbluse, inden for vesten, ingen trøje om sommeren, blå lærredsbukser og træsko. De var altid hele og rene det sørgede hans moder for.

På dage de gik i skole blev de vasket på hænder og i ansigtet, de andre dage blev de ikke vasket. Hans søstre blev vasket hver dag, sådan i dagens løb når hans moder havde tid. De skulle jo have hjælp med håret. Der var aldrig tale om bad, hverken for børn over småbørnsstadiet eller for voksne. Mænd og kvinder vaskede aldrig deres krop, så længe de levede.

Han fortæller at der dog var en undtagelse det var når man skulle på sesson. Drengene plaskede gerne i mergelgrave og tørvemoser på hede sommerdage.

På de dage han ikke gik i skole var der arbejde fra morgen kl. 5 til 8-9 om aftenen. Hans vigstigste arbejde var at passe kreaturerne, de skulle flyttes og vandes. I mellem det samlede han sten sammen eller huggede pindebrænde. Det var deres brændsel til vinteren, sammen med nogle læs tørv.

Sidst i August til slutningen af Oktober gik køerne løse på marken, og han fortæller videre at det var gode dage for vejret var milt. Når det så regnede krøb de i ly under buskne i volden og stægte æbler.

Men da han blev ældre slap han ikke med kun at vogte kvæg, det blev de mindre søskende sat til. Han skulle lave en karl arbejde pløjning, harvning eller arbejdskørsel.

Lars Poulsen

Turen til Magasinet.



Tærskningen foregik med plejl, så man nåede hen på efteråret, før det første læs kom af sted, det gav kontanter til diverse fornødenheder. Næste sending måtte være i orden til December, der var der termin og således til hen på foråret, hvor der var færdig tærsket.

Undertiden fik Lars Peder Poulsen lov til at komme med, når hans far skulle til Karebæksminde med korn. Det var en meget kold tur, for han sad på kornsækkene indpakket i et hestedækken.

Overfrakke kendte han ikke til, og når kulden blev for slem og han græd af kulde. Komenderede han far ham ned for at løbe så han kunne blive varm. Det havde også en dårlig side, for hans fjedersko var for små og klemte. Han gik normalt i træsko så hans pæne sko kunne holde i årevis.

Kornet blev efter at være afleveret på Magasinet lastet i sejlskibe. Efter aflæsningen gik man på kroen, hvor kornhandleren betalte og gav en varm rødvindtoddy til Lars Poulsen, og en stærkere varm drik kaldet Half and Half til hans far.

Hjemturen foregik i mørke, det var uhyggelig spændende, for de skulle igennem skovstrædet (stykket af landevej mellem Saltøskoven og Borgnakke skov) her spøgte det nemlig. Der var nogle kæmpehøje med sørøvere og alskens trolderi.

Der kunne også være rigtige levende røvere, man hørte af og til om røveriske overfald på denne vejstrækning.

Selv om Lars Poulsen frøs og var bange på turen ville han med næstegang også.

Tealyst som det så ud

Lars Poulsen fortæller on Bistrup skole




Lars fortæller at han gik i skole 3 dage om ugen fra kl. ca. 8 til 15. Klokkeslettet gik man ikke så nøje op i, og fortæller videre at det var læreren der bestemte tid og lejlighed. De mødte altid længe før tid for ikke at komme for sent, for det var utænkeligt at komme for sent. Disciplinen var skolens stærke side, det var en selvfølge og de følte det ikke som noget pres.

Når læren kom ind rejste de sig op og stod stille, mens lærer Schøndorph gik tavs nogle minutter frem og til bage foran de lange skoleborde. Så gik han op på forhøjningen ved katedret og læste fadervor, hvor efter de satte sig ned, og lektiehøringen begyndte.

Lektier det var altid lærebog og bibelhistorie, remset ordret op. I de ældste klasser havde de en gang om ugen Katekisation over noget udspekuleret teologi, som de ikke forstod, men lærte uden ad ved at indterpe det i kor, da de ikke havde nogen lærerbog om det.

Lektiehøringen var en alvorlig sag og den gik aldrig uden en lussing her og der. Det skete også at spansrøret kom i brug. Schøndorph var meget hidsig, men fortrød altid når skolen var overstået. Lars Poulsen fortæller at læreren var god til at fortælle bibelhistorie, og derfor lyttede de med spænding til historien.

Efter et frikvarter af ubestemt længde havde de skrivning, så sad læreren ved katedret og læste Berlingese Tidende og røg en lang pibe.Det var gode timer husker Lars Poulsen, de sad stille og skrev skønskrift.

Efter skrivning gik de over til regning, mens Læreren fortsatte avislæsningen. Hans indsats bestod i at sige om stykkerne var rigtige eller forkerte. Børnene rejste sig og nævnte de resultater de havde nået frem til, hvor efter han sagde om det var rigtig eller forkert. Han forklarede aldrig hvordan de skulle nå frem til dette resultat. det måtte de selv finde ud af.

De havde en times frikvarter til middag. man legede ude på vejen eller blev i klassen. Skolegården der måtte man ikke lege for det lå lige ved lærerens  private lejlighed. På gymnastikpladsen stod der hesteomgangen til lærerens tærskemaskine så der kunne man ikke gøre gymnastik. Der var et wc, og der var en regel om at pigerne skulle først, men varede det for længe med dem, brød drengene ind og smed dem ud.

Om eftermiddagen var der Læsning, Retskrivning, og Historie eller Geografi. Sang og gymnastik havde de ikke. Historitimerne var lige så spændende som bibelhistorie, læreren var meget god til at fortælle historie.

I geografi havde de to vægkort, et Europa og et Danmarkskort. De lærte om Baronier og grevskaber, ikke noget om natur folkeliv osv. Ligeså lærte man ikke om fremede verdensdele.

For drengenes vedkommende kunne de nu og da blive kaldt ud både formiddag og eftermiddag i lærerens landbrug. Enten i marken eller i stalden, ved tærskningen var der brug for alle drengene. Pigerne fik lov til at blive i skolestuen og skrev og regnede. De skulle kun feje skolestuen om Lørdagen.

Skolen var delt op i 2 klasser "den store og den lille" med 3 1/2 års skolegang i hver.



En skolestue.

Lars Peder Poulsen fortæller om lærer Schøndorph.



Han var født i Sønderjylland, havde taget eksamen på Tønder Seminarium. Han var en "fordreven" Slesviger. Lars Poulsen fortæller at han på mange måder var en dygtig lærer, men at han havde den ulyksalige ide at dem der ikke kunne lære, han skulle.

Den manglene evne til at lærer kunne bringe ham til raseri, og så brugte han spansrøret. Han fortrød altid bagefter, og havde derfor mange triste eftermiddage, efter skole.

Efter en tid kom han på fjendtlig fod med næsten alle i skoledristriktet. Han havde kontroverser med forældrene, og han blev uvenner med skovrideren om jagtretten, fordi han satte slyngesnare op. Desuden lagde han sig ud med den gamle præst Pastor Mackespang. Præsten var lidt distræt, og begik fejl under gudstjenesten. Han glemte sommetider nogle af bønnerne i Fadervor og lignende.

Der bliv lagt sag an mod læreren mange gange og læreren selv lage også sag an. Man må sige at han var en modig mand. I 1890 blev han afskediget fra sit embede "på grund af ufordragelighed" og med pension.

Han lå ikke uvirksom hen fordi han havde fået pension, nej han havde en del penge og købte sig en proprietærgård. Noget tid efter brændte gården og hen blev sat i fængsel. Der sad han et par år. Hvorefter han blev frikendt ved højsteret. Retten udtalte misbilielse ved den behandling han havde fået.

Lærer Schhøndorph fik arbejde på et sagførerkontor, senere blev han pengeudlåner i København og førte en del processer og blev ofte omtalt i bladene. Han blev en gammel mand og døde i København i 1921.

Lars Poulsen fortæller at han syntes han var en stærk mand, en personlighed der , gav ham danmarkshistorien i sammenhæng og bibelhistorien levende fortalt. Når han så havde fået Ill. Tidende viste han dem billederne og forklarede om disse.

Han var heller ikke sen til at dele ud af sin rige frughave, selv om hans skæbne blev trist.

Tilføjelse af skriveren.
Den brand som Lars Poulsen taler om var en brand på Lille Ladegård ved Sorø, den gård som Shøndorph købte. Gården brændte i 1891 og han sad 22 måneder i varetægtsfængsel, og fik derefter en dom på 2x5 dage på vand og brød. Tiltalt for brandstiftelse, assurancesvig og falsk forklaring.

Han blev gift med Marie Eleonora Lund den 7 juli 1870. De fik 6 børn inden Marie Lund døde 58 år gammel den 18-5 1908. Mathias dør i København i en alder af 79 år den 18-8 1921.

Branden på lille Ladegaard



Mathias Schøndoff er født den 16 august 1842, i Branderup, Nørre Rangstrup herred Haderlsev Amt. hans Forældre var Carl Schøndoff og Anne Andersdatter i Branderup.

Han blev gift den 7 juli 1870 med Marie Eleonora lund født 5 Januar 1850. Hendes forældre var Hans Lund og Anne Sohie Knudsdatter Kruse.

Han var lærer i Bistrup skole fra 1868 til 1890 hvor han blev afskediget på grund af "ufordragelighed" med pension. Han havde lagt sig ud med præsten og skoledistriktets forældre, samt godset.

Han købte Sorø Lille Ladegård efter sin afrejse fra Bistrup, efter sigende for dyrt. Den var i meget dårlig stand, på grund af ælde og trængte til at blive repareret og til ombygning.

Mathias Schøndoff havde udfærdiget nye tegninger til en nybygning på stedet. Værdien på de gamle bygninger var større i Assuranceværdi end hvad de nye bygninger ville koste.

Den 22 maj 1891 brænder ejemdommen ned. Ilden begynder kl. ca. 4 om morgenen, og man tror den er påsat. Ilden er nemlig startet indefra, fra vestre ende, tæt på mønningen, i stråtaget ved skorstenen.

Desuden kunne der ikke have sneget sig nogen fremmed ind på loftet hvor ilden begynde. Den begynte tæt på tiltaltes og hans to sønners soveværelse. Døren mellem soveværelserne var mod sædvane påsat krog inde fra tiltaltes værelse.

Mathias Schøndoff havde nogle dage forinden givet en medarbejder ordre på at stænke petrolium på nogle bræder på loftet som middel mod orm. Han gav også ordre om at lade dunken blive stående. Han havde nogle dage før brænden sat sit kvæg på græs, dette mistænkte man ham også for at gøre med vilje, da man syntes det var meget tidligt.

Retten gik også meget op i hvor mange læs halm der var brændt da Schøndoff havde meldt at der var brændt 50 læs halm til forsikringsselskabet, men medarbejderne sagde at der var 14.

Ligeledes havde tiltalte efter rettens mening instrueret sin hustru i hvilken retning dennes forklaring skulle gives. Retten gik også meget op i at denne havde givet falsk anmeldelse mod nogle "agtværdige" personer som mølleren i Hyllinge og dennes broder i Sorø. Schøndoff beskyldte dem for at fuske med en bødebog. Beløbet de handlede om var 7,80 kr.

Ligeledes var han anklaget forat have opfordret en anden møller til at give falsk forklaring i retten. Dette var en sag mellem ham og den tidligere ejer af Lille Ladegaard. Dette var en sag han blev frikendt for, da ingen kunne beskæfte møllerens udlægning.

Schøndoff blev sendt til Vordingborg til mentalundersøgelse men her fandt man ham normal, og at der ikke var tegn på Sindsygdom.

Schøndoff var nok en person der havde svært ved at tilpasse sig,kunne måske godt lide at provokere.

akavalier online kirkebøger, lars poulsens erindriner en skolemands erindringer, sorø amtaavis