24 år nygift med en nyfødt søn og krigsfange i krigen 1864.

Søren Christian Nicolaisen hed han, født i Gumperup (Klinteby) 1839 hans far havde en gård der nede og hed Nicolai Larsen og hans mor hed Bodil Jacobsdatter. Han bliver gift med Ane Cathrine Hansen født på Gammelvængegård Gammelvænget nr. 11 Stenbæksholm. Her bliver han gårdbestyrer hos svigerforældrene, Hans Sørensen og Ellen Nielsdatter.

Men bliver indkaldt og må i krig den 1 november 1863, inden han drager til Sønderjylland bliver han gift med Ane Cathrine Hansen den 25 november 1863 i Fodby kirke. Han får en søn Hans Niels Nicolaisen den 26 november 1863.

Han drager så i krig og er Infanterist i 4 bataljon 6 kompagni, den 29 juni 1864 er han på Als i våde skyttegrave, da det har regnet en del. Men Preusserne angriber dem, efter stormen på Dybbøl, med morderne våben og Danskerne har gamle og få våben. Resultater er at de må flygte.

Under flugten fløj projektilerne omkring dem fra alle sider. Den første faldt, så den anden og den tredje mand. Preusserne komme farende imod dem. De var omringet. De kastede sig mod jorden og blev taget som krigsfanger og ført over i de Preussiske løbegange, samme dag måtte de gå til Flensburg, den vel nok tungeste vandring, disse soldater har taget, for tankerne og følelser for dem der hjemme og kammeraterne der lå sårede tilbage. De var fortabte og måtte forlige sig med deres skæbne. Heldigvis boede der en hel del Danske borgere i Flensburg og selv om de blev jaget væk af soldaterne gav de ikke op og gav dem mad, penge og klæder. Derfor stod Flensburg i mange Danskeres borgere som en god erindring. De blev indkvarteret i en kirke, natten over. Men som en soldat skriver hjem, heldigvis er jeg da ikke såret og det er et mirakel at jeg slap med livet i behold.

Næste dag bliver de sat på toget mod Hamburg hvor de skulle overnatte i et stort udvandrehus. Næste morgen kørte de, indtil de når Cosel i Schlesien Preussen (nu Koźle i Polen) klokken var nu 22 og de blev installeret i i Fæstningen i murede blokhuse.

I Cosel var ca. 600 i alt var der ca. 7000 fanger fordelt på i alt 14 preussiske fæstninger. Mange var syge og havde ikke været ud af deres tøj i lang tid. De må arbejde 5 timer på fæstningen og får dårlig mad, men bliver dog betalt. De lider af hjemve og længtes meget hjem. Selv om skyttegravene var kolde og våde og kuglerne fløj dem om ørene ja så var tilværelsen med 600 andre mænd dog uudholdelig.

Nicolaisens kone gik også der hjemme og længdes efter at hører nyt, de viste jo ikke hvad der var sket. Heldigvis kom der lister i ”Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende” juli 1864. Her kunne Danske borger læser lange lister om hvem der var taget til fange. Men ville han komme hjem og hvordan havde han det.

Nicolaisen kom hjem i oktober 1864 da krigen var til ende, Til trods for en hård start på ægteskabet får 4 børn Hans Niels, Peter Christian, Søren Knud og Ane Chatrine alle med efternavnet Nicolaisen. Hans kone dør 5 april 1871 og han selv 13 september 1887.

Lidt om krigens start.

Danmark bestod i midten af 1800-tallet af selve kongeriget Danmark samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Da Danmark fik sin første grundlov i 1848/49, forsøgte man fra dansk side at indlemme Slesvig i den nye grundlov. Slesvig-holstenerne gjorde imidlertid oprør mod dette, og resultatet blev Treårskrigen 1848-50, hvor oprørene fik hjælp fra blandt andre Preussen.

I årene fra 1852–1863 viste det sig imidlertid meget sværere at få den danske såkaldte helstat til at fungere og så døde Federik 7. i 1863 og blev efterfulgt på tronen af Christian 9. I november 1863 underskrev Christian 9. en forfatning, der ville føre til en adskillelse af Slesvig og Holsten. Det ville Det Tyske Forbund - anført af Preussen og Østrig - ikke acceptere, og endnu en blodig krig begyndte.

Den danske hær var udrustet med to forskellige forladegeværer: taprifler, model 1848, kaliber 17 mm med riffelgang, og Minié-rifler, kaliber 17,8 mm, der var lavet ved at oprifle den glatløbede model 1828.

 Kilder Danmarkshistorien. dk, Akavalieronline Ansøgninger til erindringsmedaljen,  kirkebøger, Militæret fangelister fra 1864, Diverse beskrivelser af krigen og uddrag af breve og memoirer fra krigen 1864 af Kaptain Daniel Brun Flensborg under krigen af Rene Rasmussen. Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende” juli 1864.

Våbenbrødre hos Peter Poulsen Søndervej 34

Våbenbrødre hos Peter Poulsen Søndervej 34

Stenbæksholm 1771 Oders lister

Navn på mand

Beskæftigelse

Mandens Alder

Mandens antal gange gift

Hustrus alder

HustrueAntal gange gift

Jens Pedersen

Gårdmand Avlsmand

46

1

38

1

Lars Pedersen

Gårdmand Avlsmand

31

1

38

1

Lars Olsen

Gårdmand Avlsmand

36

1

30

2

Peder Gabrielsen

Gårdmand Avlsmand

52

1

45

1

Lars Pedersen

Gårdmand Avlsmand

29

1

22

1

Hans Larsen

Husmand Daglejer

46

1

52

1

Ole Hansen

Husmand Daglejer

36

1

36

1

Peder Jensen

Husmand Daglejer

69

1

60

1

Lars Jørgensen

Indsidder

69

3

49

1

Morten Pedersen

Indsidder

72

2

66

1

Søren Jensen

Indsidder

66

1

56

1

Peder Sørensen

Indsidder Daglejer

30

1

36

1

 

Ydernæs 1771 Oders lister

Navn på mand

Beskæftigelse

Manden Alder

Mandens antal gange gift

Hustrus alder

Hustruen Antal gange gift

Ole Jørgen

Husmand Daglejer

30

1

26

1

Hans Larsen

Husmand Daglejer

41

1

50

3

Fisker Jens Henriksen og Kirstine Hansen Fjordvangen 10 Stenbæksholm.

Jens Henriksen født 1832 og Kirstine Hansen er født 1837 begge i Stenbæksholm, Jenses forældre Henrik Hansen og Karen Jørgensdatter, Kirstines forældre var Hans Pedersen og Karen Marie Jensdatter.

De bliver gift 1. februar 1859 og bosætter sig i Bistrup hvor han er skomager. Efter et par år flytter de til Skraverup og i 1863 flytte de til Stenbæksholm. Her bliver de til de dør. De er nu kommet på den rette hylde. Han som medhjælp hos Christian Hansen og senere hos hans søn Hans Christian Hansen, og ved siden af var han fisker. De bygger deres hus selv, på Fjordvangen 10, på en grund der tilhørte Saltø Gods. Det eneste de ikke selv kunne lave, var døre og bindingsværket det kostede 7 rigsdaler, dengang. Det var ikke noget prangende hjem, men hyggeligt, og her bland hyld og ligusterhæk og udsigt til fjorden har de fået 8 børn.

Jens Henriksens var af det muntre og godmodige sømandsvæsen. Ved første øjekast, kan man godt tage ham for at være en fisker fra Vestjylland. Dog har han aldrig været på langfart. Han blev i 1854 indkaldt til gøre tjeneste på fregatten Belonna der gjorde tjeneste i Østersøen, under Krimkrigen, dengang Rusland prøvede at blive enehersker ved Sortehavet. Herefter vendte han hjem og forsatte sit virke i Stenbæksholm og på Karrebæk Fjord. Tilværelsen har været hård og sparsommelig. Efter en lang dag med høstarbejde var han hjemme og sove et par timer, hvorefter han var ude at blusse ål på fjorden, ved 11-12 om natten lige til næste dags morgen.

Hans hustru har heller ikke ligget på den lade side, hun var ikke bange for en arbejdsdag på 16 – 18 timer. Hun begyndte allerede som 10 årig at indfinde sig med fiskekurven på armen på torvet, hvor hun solgte fisk, frugt og grønt, fra sin bod uden for Brødrene Johansen forretning. Her var hun hver onsdag og lørdag, enten det regnede eller blæste. Så kunne man se hende trække sin torvevogn ind mod byen, om vinteren kl. 8 om sommeren tidligere. Som regel altid strikkende på et strikketøj. Hun var også en god til at fortælle om det gamle Næstved, hvordan byen så ud da hun som 10 årig løb rundt med fiskekurven for at sælge Aborrer og ål for 8 skilling. Hun husker dengang, da Nygade henlå som tørvemose, med siv og dunhammer, buske og krat, medes store tørverøgler knejsede op på det sted, hvor smedemester Jørgensen og hans svende hamrede, løs med store forhamre.   

De mange arbejdstimer har til følge, at de altid har kunne betale enhver sit. Selv i den høje pensionsalder klarede de sig uden alderdomsunderstøttelse. I sin alderdom var de også virksomme, han fiskede om sommeren og lavede rive og le skafter samt bi huse i huggehuset om vinteren. Hun tog stadig på torvet de to torvedage, som da hun var yngre. De fik som sagt 8 børn hvoraf 5 var i live 4 døtre og 1 søn, stadig var i live ved deres guldbryllup i 1909. Sønnen Lars Peter Henriksen blev handelsgartner Stenbæksholm. De havde også en datter Anna Sofie Henriksen der tog til USA i 1892 med skibet Hekla. Han dør 13 maj 1922 og hun 7 juni 1923.

Børn:

Karen Marie, Anne Kirstine, Ane Sofie, Hansine Elisabeth, Karen Henrikke, Henrik Hans, Lars Peter, og dødfødt dreng.

Næstved Tidende 1909

Købmanden Stenbæksholm

Julen er en travl og hyggelig tid, fyldt med juleskikke og traditioner. Forretningen er pyntet op, og julehandlen er i fuld gang. For ikke så mange år siden, spillede den gamle købmand i Stenbæksholm, en vigtig rolle i julehandlen i omegnen.

Varerne skulle også vejes af, eller tælles op. Det meste som mel, gryn og sukker var afvejet og lå i poser. Kaffebønnerne lå også i halvpunds-poser, klar til at blive kværnet. Så brummede kværnen og sendte, en vidunderlig duft af kaffe ud i butikken. Spegesild skulle fiskes op af tønden ude i baglokalet og pakkes ind i vokspapir. Det var diskbetjening, og det tog tid. For der var tid, til en snak med kunderne, mens varerne blev hentet frem. Snakket blev der, også blandt kunderne. Alle kendte hinanden.

Varerne var mel, sukker og gryn, øl, saft og kulør. Tobak, bolsjer og kaffe. Spegesild, konserves-ærter og kaffestel. Sæbe, terpentin og gummistøvler. Malerpensler, søm og trillebøre. Træbriketter, cement og salpeter. Robåde, jagtpatroner og oliekaminer. Der var næsten ingen grænser, for de varer, der blev solgt. En af de helt uundværlige julevarer, var risengryn – til risengrød og risalamande. Tidligere, var den såkaldte højtidsgrød, risengrød kogt på mælk, og dertil fik man juleøl. Man har sikkert også, kunnet købe lidt julepynt og juletræer her.

Evald Poulsen købte købmandsforretningen i 1941 for 8000 kr. Han døde i 1967. Kurt Pedersen fortæller at, Weekendhytten blev opført til 800-års Jubilæumsudstillingen ved havnen i Næstved 1935. Da Udstillingen lukkede, købte Købmand Poulsen hytten og fik den flyttet til Stenbæksholm. Der blev indrettet butik og frokoststue, til officererne fra Skydebanen i hytten!

Kilder Kirkebøger ejendomsoplysninger og mine  brødres erentninger

Fjordvangen 1 Sylvest jensen Luftfoto

Fjordvangen 1 Sylvest jensen Luftfoto

Brandtaksation arvefæster Chr. Hansen Stenbæksholm

 

Er en af det små steder der ligger ved Even.
Alle lavet af John Larsen efter akavalier online

 

Vi undertegnede sognevurderingsmænd har i dag foretaget følgende beskrivelse og vurdering til indtegning i den almindelige brandforsikring for landbygninger.

Fodby Sogn, Stenbæksholm By

 

Forsikring nr. 176 og matrikel nr. 8 gården nr. 3 under Herlufsholm Gods hos arvefæster Chr. Hansen Stenbæksholm

A.

Stuehus i nord 15 fag, var forhen assureret for 1650Rdl. Som nu udgår, på grund af en lav taksation og forandringer og fornyet og store vinduer. Længden 37 alen 22/24del, dybden 13alen 9/24del, højden 4 alen. Inddelt i 15 fag, alm.

Undertømmer, i alm. Fod, fyrre overtømmer, murede vægge af brændte sten, taget belagt med strå, skorsten størstedelen af brændte sten, 24 fag vinduer, 15 døre, brædde loft overalt, Indrettet fra øst, 2 fag til gæstekammer med bræddegulv, 5 fag til sal og gæsteværelse, spisekammer, og gang, bræddegulv, 3 fag til dagligstue og sovekammer med bræddegulv, 3 fag til køkken, skorstens rum af betongulv, og børnekammer med bræddegulv, 3 fag til mælkestue af beton, pigekammer gulvet af ler, og bagkøkken, stuehuset opført 1852, og da den på grund af den udmærkede måde den er vedligeholdt, må anses som ligeså god som en ny bygning, vurderet således:

10 fag ad 150 faget 1500Rdl.

5 fag ad 140 faget 700Rdl.

2200Rdl.

Ved brug og ælde er skønnes denne bygning forringet med 1/20 ansættes således til forsikring til 2090Rdl.

Af ege tømmer i siderne og gavlen.

B.

Østre længe 17 fag er forhen assureret for 900Rdl. Som nu udgår, formedelst en for lav taksation og forandringer, længden 42 ½alen, dybden 11alen 11/24del, højden 3 alen 6/24del, ege undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmer, murede vægge af brændte sten, 1 gavl i nord af ege tømmer, murede vægge af brændte sten, taget af strå, 6 fag vinduer, 6 døre, 3 dobbelte porte.

Indrettet fra nord 2 fag vognremise med brædde loft, 3 fag fårehus og karlekammer med bræddeloft, 3 faf hestestald med loft af brædder,2 fag gennemkørsel, fordr lo, 3 fag hestestald med bræddeloft, 4 fag kostald loft af brædder, bygning opført 1859 og da den på grund af den udmærkede måde den er vedligeholdt, må den anses for lige så god som en ny bygning, vurderes således

17 fag ad 65Rdl. Faget 1105Rdl.

Ved brug og ælde skønnes denne bygning forringet 1//20 ,ege undertømmer i siderne og gavlene. Ansættes således til forsikring

Til 1020Rdl.

C.

Lo og lade længe i syd 15 fag, var forhen assureret for 600Rdl. Som nu udgår, formedelst en for lav taksation og forandringer. Langt 27 alen 14/24del, dybden 11 ½ alen, højden 3 alen 8/24del, ege undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmer, murede vægge af brændte sten, taget af strå, 4 halve porte, 3 døre, indrettet fra øst, 2 fag kostald loft af brædder, 3 fag hø lade, hønsehus, 2 fag gennemkørsels port, 3 fag lade blottet af gavl, bygningen er opført 1861.Da den på grund af den udmærkede måde den er vedligeholdt, må anses for lige så god som en ny bygning og vurderes således

15 fag ad 55Rdl. Faget 825Rdl.

Ved brug og ælde skønnes denne bygning at være forringet med 1/20del, af det udvendige tømmer og ansættes således til forsikring til 750Rdl.

D.

Bygning i vest 17 fag, var forhen assureret for 510Rdl. Som nu udgår, formedelst en for lav taksation, på forandringer, langt 42 alen 15/24del, dybden 10 alen 12/24del, højden 3alen 8/24del, ege undertømmer i fyrre fod, fyrre overtimer, murede vægge af brændte sten, 1 gavl i nord af ege tømmer , murede vægge af brændte sten, taget af strå, 1fag vinduer, 2 døre 3 dobbelte porte Indrettet fra nord, 2 fag til bageri til eget brug, med loft af brædder, 2 fag gennemkørsels port, 5 fag lade, 3 fag lo, 5 fag lade, denne bygning er opført 1854.

Da den på grund af den udmærkede måde hvorpå den er vedligeholdt må anses for lige så god som en ny bygning og vurderes således til forsikring 15 fag ad 45Rdl. Faget 675Rdl.

2 fag ad 55Rdl. Faget 110Rdl

785Rdl.

Ved brug og ælde skønnes denne bygning at være forringet med 1/20del, af det udvendige tømmer og ansættes således til forsikring 700Rdl.

E.

Maskinhus i syd , på C er bygget til siden af C er 5 fag, fyrre undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmer murede vægge dels af brændte sten dels af rå sten, 1 gavl i syd af fyrre tømmer og murede vægge af brændte sten, taget af strå, hele længden 12 alen 16/24del, dybden 12alen 16/24del, højden 3alen 9/24del, 5 lemme, 1 dør, maskinhuset er opført 1862, da den på grund af den udmærkede måde hvorpå den er vedligeholdt må anses for lige så god som en ny bygning og vurderes således

5 fag ad 30Rdl. Faget 150Rdl.

Det er ikke tidligere forsikret

F.

Svine hus og latrin i øst, 5 fag, lang 12 alen, dybden 6 alen, højden 2alen 21/24del, ege undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmer, 2 gavle forunder i tømmer, over gavle af halm, væggene i siderne murede vægge af brændte sten og strå.

 

Indrettet fra øst, 2 fag til svine hus, 1 fag gang, 1 fag svine hus, 1 fag latrin, nu med loft af brædder og brædde gulv, stråtag opbygget 1868 og vurderes som nybygning således, ikke tidligere forsikret

5 fag ad 16Rdl. Faget 80rdl.

G.

Pumpeværk 10Rdl.

Forsikringen udgør 4800Rdl.

Nærmeste nabo er forsikrings nr. 171 i over 27 alen afstand, imellem A og C 1 alen13/24del, imellem A og D 1 alen Bog C sammenbygget, svine huset afstanden imellem D og B 3 alen 22/24del.

 

Stenbæksholm den 2den december 1872

P. Nielsen Formand

Modtaget for forretningen 1Rdl 2 mark
For beskrivelsen                3 mark
Til branddirektøren           4 mark
Stempel afgift                   1 mark
i alt                                   2Rdl 4 mark P. Nielsen

Niels Hansen Taksationsmand

Denne forretning har vi foretaget efter samvittighed og således at vi som retskafne mænd tør bekræfte sammen medsvor ed.

Brandtaksation fæster Hans Hansen Stenbæksholm

 

Dette hus i stenbæksholm er vores Oldefars og tipoldefars hus.

 

År 1870 den 28de november kl. 9 er af undertegnede sognetaksationsmænd i henhold til lov af 4 marts 1857 foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring .

Fodby Sogn, Stenbæksholm By og Mark

Under forsikrings nr. 181 under Herlufsholm Gods

A.

Stuehus i øst og vest 10 fag var forhen assureret for 230Rdl. Som nu udgår, formedelst ombygning. Fæster Hans Hansen har afstået huset til hans søn som nu er lejer af huset på Stenbæksholm Mark under Herlufsholm Gods, forhen bestod huset af 10 fag blive 2 fag nedbrudt og nu opbygges 4 fag i vest, nu er 12 fag, længden 32 alen9/24del, dybden 7alen 15/24del, højden 3½alen, fyrre undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmermurede murede vægge af brændte sten, 4 nu fag ege undertømmer og forskellig overtømmer, klinede vægge i de 8 fag, 1 skorsten af rå og brændte sten og er stråtækt.

Den vestre gavl åben gavl tækket med strå, østre gavl dubbet med halm, 7 fag vinduer og et lille vindue, 8 døre. Indrettet fra vest, 2 fag til sal, 2 fag til dagligstue, 3 fag til køkken, skorsten og gang og spisekammer, 2 fag til lo, 2 fag til kostald, 1 fag til lade, loft og bræddegulv i de 4 ny fag, loft og ler gulv i de 3 fag,

takseret således 4 fag ad 70Rdl. Er 280Rdl.

3 fag ad 40Rdl. Er 120Rdl.

5 fag. Ad 30rdl er 150Rdl ad 30Rdl.

Hele forsikringen udgør. 550Rdl.

Nærmeste nabo er forsikrings nr.183 i over 100 alen afstand. Overstående forretning har vi foretaget således som vi med vor de trøste os til at bekræfte sammen.

Peter Nielsen Formand Niels Hansen

Formanden 2 mark,

Taksationsmanden 3 mark

Branddirektøren 3 mark

Stempelafgift 8 Skilling

i alt 1Rdl. 2mark 8 skilling

 

Brandtaksation Peder Martensen Stenbæksholm

 

Den 30de juli 1862 er af undertegnede taksationsmænd i henhold til lov af 4de marts 1857 foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring, ved P. Nielsen af Fodby og N. Hansen af Stenbæksholm.

For fæster Peder Martensen af Stenbæksholm BY og Mark, under Fodby Sogn, under Herlufsholm Gods

A.

Stuehus i nord og syd, B nu tilbygning i nord 3 fag til A, er under forsikrings nr. 177, længden er 9 alen, dybden 8alen 9/24del, højden 3alen 8/24del, ege undertømmer og fyrre overtømmer, murede vægge af rå sten, stråtækt, skorsten af rå sten, nu lerede gavl i nord, indrettet fra nord, 1 fag til skorsten, køkken og kammer, 2 fag yin dagligstue, loft overalt, 3 døre, 2 fag vinduer, denne bygning er opført af nyt, og forsvarlig mod ilds fare, takseret til

3 fag ad 60Rdl. Er 180Rdl.

Skriver et hundrede og firsindstyve rigsdaler.

Litra A.

Blev ved denne lejlighed ikke omassureret så afbenyttes det således i de gamle 7 fag hus, 2 fag til køkken og kammer og skorsten, 2 fag dagligstue, 2 fag overstue, det øvrige af huset er 4 fag som forefandtes ikke assureret. Brandredskaber forefandtes.

Ovenstående forretning har vi foretaget således som vi med vor ed trøste os til at bekræfte sammen

Fodby den 30de juli 1862

 

Peder Nielsen formand N. Hansen taksationsmand

Betalt til formanden 2 mark

Taksationsmanden 3 mark

Branddirektøren 2 mark

i alt 1 Rdl. 1mark P. Nielsen

Bemærkning til løbe nr. 25

Bemældte 4 fag som ikke fandtes assureret så afbenyttes det således, 2 fag lo, 1 fag tørvehus, 1 fag slagtehus.

 

Fodby den 30de juli 1862 P. Nielsen

Brandtaksation Niels Christian Olsen Stenbæksholm

 

Vi undertegnede sognevurderingsmænd har i dag foretaget følgende beskrivelse og vurdering til indtegning i den almindelige brandforsikring for landbygninger.

Fodby Sogn, Stenbæksholm By

Forsikring nr. 171, matrikel nr. 14 hos arvefæster Niels Christian Olsen, Stenbæksholm By, under Herlufsholm Gods.

A.

Stuehus øst 13 fag var forhen assureret for 720Rdl. Som nu udgår, ege under tømmer i ege fod, fyrreovertømmer, 2 gavle ege bindingsværk, muret af brændte sten, stråtækt, 1 skorsten af rå og brændte sten. Langt 32½ alen, dybden på 8 fag 9 alen 4/24, dybden på sidebygningen 5 fag til sovekammer, dagligstue, spisekammer, 12 alen 11/24, højden 3 alen 14/24, alt indrettet til beboelse fra nord, 3 fag sal med bræddegulv, 4 fag mellem stue, dagligstue, sovekammer, gæstekammer, bræddegulv, 6 fag gang, køkken bryggers, mælkestue, spisekammer, bræddeloft overalt, fornøden vinduer og døre, stuehusets alder vides ikke, denne bygning blev som nybygning vurderet således:

8 fag til 950Rdl.

5 fag til 750Rdl.

Tilsammen 1700Rdl.

Ved brug og ælde skønnes denne bygning at være forringet med en 1/5 del og ansættes således til forsikring til 1360Rdl.

B.

Længe i syd 16 fag var tidligere forsikret for 400Rdl. Som udgår, 39 alen 10/24 langt, dybden 9 alen 11/24 på de 13 fag , dybden på 3 fag ud for **** 11alen, højden 3 alen 9/24, og opført af bindingsværk, fyrre overtømmer med klinede vægge og stråtag. Indrettet fra øst 2 fag vognremisse, 4 fag lade, 3 fag lo, 3 fag lade, 3 fag lo, 1 fag lade, overalt fornødne døre lemme og porte, bygningens alder vides ikke denne bygning blev som nybygning vurderet således:

16 fag til 900Rdl.

Ved brug og ælde skønnes denne bygning at være forringet med en 1/3del, og ansættes således til forsikring til 600Rdl.

C.

Vestre længe 15 fag var tidligere forsikret 420Rdl. Som udgår, 38 alen 3/24 lang, 9 alen 6/24 dyb, 3 alen 6/24 høj, opført af bindingsværk 2 gavle ligeledes med klinede vægge og stråtag. Indrettet fra syd, 4 fag lade, 5 fag hestestald med bræddeloft, 1 fag gang med loft, 5 fag kostald, overalt fornøden vinduer og døre,denne bygning blev som nybygning vurderet således: 15 fag til 1125Rdl.

Ved brug og ælde skønnes denne bygning at være forringet med en 1/3del, og ansættes således til forsikring til 750Rdl.

D.

Nordre længe 17 fag var tidligere forsikret 260Rdl. Som nu udgår, 40½ alen lang, 7½ Alen dyb, 3 alen 9/24 høj, opført af bindingsværk, 1 gavl ligeledes af egetræ og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag, indrettet fra vest, 3 fag port, 3 fag hestestald med bræddeloft, alderen vides ikke fornøden døre, porte, vinduer, denne bygning blev som nybygning vurderet : 17 fag til 800Rdl.

Ved brug og ælde skønnes denne bygning at være forringet med det halve, og ansættes således til forsikring til 400Rdl.

E.

Udbygning til B i syd, 3 fag ud foran lo, var tidligere forsikret for 80Rdl som nu udgår, 7 alen 5/24 langt, 7 alen 9/24 dybt, 3 alen 9/24 højt, forskellig undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag, indrettet til lo, denne bygning blev som nybygning vurderet

3 fag til 125Rdl.

Ved brug og ælde skønnes denne bygning at være forringet med en 1/5del, og ansættes således til forsikring til: 100Rdl.

G.

Svinehus syd og nord 4 fag fyrre undertømmer i fyrre fod, fyrre overtømmer, muret af brændte sten stråtag, 2 gavle ligeledes, 9 alen 20/24 langt, 8½ alen dybt, 3 alen 8/24 højt, indrettet med fodergang og svineværelser med beton, fornøden vinduer og døre, denne bygning blev som nybygning vurderet: 4 fag til 200Rdl.

Ved brug og ælde skønnes denne bygning at være forringet med en 1/10del, og ansættes således til forsikring til 180Rdl.

F.

Et pumpeværk vurderet til 20Rdl.

Hele forsikringen udgør 3410Rdl.

Afstanden imellem A:B er 6 alen, afstanden imellem A:D er 1 alen 10/24, imellem C i vest og stuehuset 4 alen 16/24, tværlængen i vest er sammenbygget med sidelængerne, nærmeste nabo er forsikring 176 i 27 alen afstand. Denne forretning har vi foretaget efter samvittighed og således at vi som retskafne mænd tør bekræfte sammen med vor ed.

Stenbæksholm den 27 november 1873

 

P. Nielsen                                   N. Hansen
Formand                                    Vurderingsmand

Modtaget for forretningen 1Rdl 2 mark
Beskrivelsen                       3 mark
Og til branddirektøren       4 mark
Stempelafgift                     1 mark
I alt                                     2Rdl. 4 mark P. Nielsen

Brandtaksation Rasmus Pedersen Stenbækshlom

 

Vi undertegnede sognevurderingsmænd har i dag foretaget følgende beskrivelse og vurdering til indtegning i den almindelige brandforsikring for landbygninger.

Fodby Sogn, Stenbæksholm By og Mark

A.

Stuehus i nord 13 fag, var forhen assureret for 1430Rdl. Som nu udgår grunnet på forandringer og en for lav taksation, 2 sidevanger og 2 gavle af grundmuret af 1 stens længde, fyrre overtømmer, 2 skorstene af brændte sten taget af strå, langt 33 alen 4/24, højden 3 alen 18/24, dybden 12½ alen, 20 fag vinduer 4 lemme, 2 kældervinduer, 2 kælder lemme, 1 dobbelt gang dør, 7 fyldnings døre, 9 glatte døre, indrettet fra øst, 5 fag til sal, gæstekammer, mælkestue med bræddegulv, og gang, flisegulv, 3 fag dagligstue, sovekammer med bræddegulv, gang, bryggers, 2 fag fordyb., mælkekælder gulv af beton, oulterkammer, og pigekamer med ølkælder under, stuehus opført 1857, på grund af den udmærkede måde hvorpå den er vedligeholdt må den anses for lige så god som en ny bygning og ansættes således til forsikring :

13 fag ad 160Rdl. Faget er 2080Rdl.

B.

Bygning i øst 14 fag var forhen assureret for 560Rdl. Som nu udgår grundet på forandringer og en lav taksation, ege undertømmer i ege fod, fyrre overtømmer, 2 gavle af ege tømmer i ege fod, murede vægge af brændte sten, taget af strå, 1 fag vinduer, 6 døre, 3 lemme, en port, indrettet fra nord, 2 fag huggehus, hønsehus og latrin med bræddeloft, 3 fag lade, 3 fag lo, 6 fag lade, da den på den udmærkede måde hvorpå den er vedligeholdt, og den anses lige så god som en ny bygning og ansættes således til forsikring

14 fag ad 75Rdl. Faget er 1050Rdl.

C.

Lade længe syd 13 fag var forhen assureret for 585Rdl. Som nu udgår grundet på en lav taksation, ege undertømmer i ege fod, ingen gavle, murede vægge af brændte sten, tækket af strå, 2 fag vinduer, 3 lemme, 7 døre, langt 32 alen 5/24, dybden 12 alen 10/24, højden 3½ alen, indrettet fra øst 5 fag lo, 2 fag lade, 2 fag hø lade, 2 fag fåre hus, 2 fag foder lo, ligeledes er denne bygning på en udmærket måde holdt ved lige og den anses for lige så god som en ny bygning og ansættes således til forsikring

13 fag ad 65Rdl. Faget er 845Rdl.

D.

Stald længe i vest 17 fag er forhen assureret for 935Rdl. Som nu udgår grundet på forandringer og en for lav taksation, ege undertømmer i ege fod, 2 gavle af ege tømmer i ege fod, fyrre overtømmer, murede vægge af brændte sten overalt, taget af strå, langt 39 alen 16/24, dybden 12 alen 12/24, højden 3½ alen, 1 fag vinduer, 7 stald vinduer, 11 døre 5 lemme, 1 gennemkørselsport, 1 vognport. Indrettet fra syd, 5 fag kogsalt, 2 fag foder lo, 3 fag hestestald, 2 fag karlekammer og grisestald, 3 fag port, 2 fag vognremisse og tørve hus, 13 fag med loft fra syd. De den på den udmærkede måde hvorpå den er vedligeholdt og den anses lige så god som en ny bygning og ansættes således til forsikring

17 fag ad 90Rdl. Faget er 1530Rdl.

E.

Bager hus i nord for A, var forhen assureret for 120Rdl. Som nu udgår, grundet på en for lav taksation, langt 11 alen 4/24, dybden 8½ alen, højden 3 alen 6/24, ege undretømmer og fyrre overtømmer, murede vægge af brændte sten, 1 skorsten af brændte sten, taget af strå, 3½ fag vinduer, 1 dør. Indrettet fra syd, 4 fag bageri til eget brug, og rullestue loft overalt, ligeledes er denne bygning holdt godt ved lige og ansættes således til forsikring

4 fag ad 40Rdl. Faget er 160Rdl.

F.

Brøndværk nedbrudt, en port vurderet 20Rdl.

Hele forretningen udgør 5685Rdl.

Afstanden imellem A og B 3 alen 19/24, tværlængen i syd er sammenbygget med sidelængerne. Imellem D og D er 15/24, afstanden fra nærmeste nabo er flere 1000 alen, denne forretning har vi foretaget efter samvittighed og således at vi som retskafne mænd tør bekræfte sammen med vor ed.

Stenbæksholm 25de november 1873

 

P. Nielsen                      N. Hansen

Formand                      Taksationsmand

Modtaget for forretningen 2Rdl
Beskrivelsen                                 3 mark
Til branddirektøren            1Rdl.
Stempelafgift                               2 mark
i alt                                     3Rdl. 5 mark
                                                 P. Nielsen

4 Bønder fra Stenbæksholm kommer for Herredstinget.

De 4 bønder fra Stenbæksholm, er uvidende om den forbrydelse de har begået, de har været en strid, mellem myndighedspersoner.

Den 4 November 1736 hed herredsfogeden i Flakkebjerg Eskild Larsen Bruun. Hans herkomst ved jeg ikke noget om, men han blev udnævnt på en lidt besynderlig måde. Han søgte nemlig ikke selv stillingen, det gjorde hans forlovede Gertrud Christensdatter Gibber. Hun var kokkepige hos Frederik den Fjerdes Dronning.

Dette var åbenbart nok til at få stillingen, da han opfyldte lovens krav om at være vederhæftig og uberygtet. Han bliver gift med sin Gertrud i Slotskirken i København 21 Februar 1721.

Nogle år efter at han var blevet Herredsfoged fandt han ud af at 4 bønder fra Stenbæksholm gennem længere tid havde undladt at betale herredsfogeden det korn han havde krav på. De havde i stedet betalt til Birkefogeden på Saltø Gods, Christen Jespersen, der boede i Lille Næstved.

Han forsøger i 3-4 år at få hvad han har til gode, hos Birkefogeden. Han får ingenting. Sagen bliver ført på Flakkebjerg herredsting, men da han selv er indblandet, må han vige pladsen i dommersædet til Byfogeden i Slagelse. Han hedder Ambrosius Jensen Nyborg, retsskriveren der også er indblandet bliver erstattet af murermester fra Gimlinge Anders Thiesen.

De bønder det drejede sig om var, Jens Smed, Jens Sørensen, Claus Larsen og Gabriel. Som havde haft besøg af herredsfogedens opkræver. Men bønder ville ikke betale, da de havde betalt til Birkefogeden.

Dommen blev afsagt 8 januar 1728, og her fremgår det at kongen havde henlagt de 4 bønder under retsbetjentenes løn i Flakkebjerg Herred. De hjalp ikke at Christen Jespersen havde forsøgt at fastslå at de 4 bønder fra gammel tid havde hørt til under Saltø birk.

Desuden gav han Herredsfogeden ret i, at han havde haft ret til at udpante hos bønderne, da han ikke havde fået kornet af bønderne. Men gav bønderne ret i at de var ganske uvidne om , hvem de skulle betale til, og at de skulle have deres pantede gods tilbage. Hvis de ikke fik deres korn tilbage kunne de til en hver tid gøre udlæg i hans løsere.

Eskild Bruun blev henvist kræve Christen Jespersen for det manglende herredskorn, ved den rette domstol. Desuden skulle der betales 20 rdl. Derefter sage dommeren at bønderne for fremtiden skulle betale deres herredsfogedkorn til Eskild Bruun, og ikke noget til Christen Jespersen.

Således gik det til da 4 bønder, kom i klemme mellem en birkedommer og en Herredsfoged.




Thomas Jensen og Hustru Karen Marie Rasmusdatter Stenbæksholm.

Thomas Jensen kom fra Kongsted, og er født 15 oktober 1833. Som ung kom han i tjeneste hos Gårdmand Anders Jensen i Holsted, hvor han var i 4 år fra 1852 bil 1856.

Herefter rejste han til Stenbæksholm hos gårdmand Hans Sørensen, ( på den gård som Nicolaisen senere havde) På gården var der en pige ved navn Karen Marie Rasmusdatter. Hun kom fra Karrebæk og var hos Hans Sørensen i 9 ½ år, indtil Hun blev gift med Thomas Jensen, som jo også var på gården.

De bosætter sig på matrikel 4b i Stenbæksholm, her er et lille vænge til som han passer med stor omhu. Thomas Jensen var det samme sted i 37 år, hvorefter han var 8 år hos Gårdmand H. Hansen Stenbæksholm. Han har dog de fleste år arbejder på forskellige gårde i Stenbæksholm og har høstet med håndkraft der hvor mejemaskinerne, ikke har kunnet komme.

Huset ægteparret boede i var oprindeligt fæstehus under Herlufsholm, men i 1904 købte de det til ejendom. Ægteparret havde 2 døtre, Mette Marie Jensen og Anne Kirstine Jensen, den ene var gift med arrestforvarer Hansen i Storehedinge . Den anden var bosat i Næstved, og gift med Fisker Pedersen Ydernes.


Karen Marie Larsen
Stenbæksholm.

Karen Marie Larsen boede i Stenbæksholm, det meste af livet. Hun er født i 1858 den 27 april og hendes forældre var gårdejer Niels Nielsen og Naren Rasmusen.

Hun blev enke allerede som 25 årig med 2 børn, en dreng og en pige. Hendes mand var handelsmand og hed Anders Larsen.

Det var ikke let for en enlig mor at skaffe til dagen og vejen men hun tog fat med begge hænder og begynte at sy for folk, desuden holdt hun podeskole i en årrække.

Omkring konfirmationsalderen døde hendes datter, men hendes søn voksede op og boede i Møllegade i Næstved han var købmand.

Hun var i besidelse af en ukuelig vilje og arbejdslyst der førte hende igennem de vanskelige tider. Dette gav hende en respekt om hendes person at hun tog fat og ikke gav op.

Karen Marie boede stadig i sit lille hus i Stenbæksholm da hun fylde 80 år. hun vedligeholdt det selv, og var i proper stand og forhaven var sirlig og velholdt.
Man kunne altid føre en samtale om de nyeste begivenheder ude i verden som hun læste om gennem avisen.

Hendes gæstfrihed var kendt i sognet og mange unge kom i hendes hjem, så kunne Karen Marie fortælle om sit ynglingsemne det danske kongehus, og den dag kongeskibet sejlede op af kanalen var hun der på pletten for at vinke. Hun havde et ungdommelig sind og en ukulig livsvilje.
næstved arkiv

Kommentarer

Hans Peter Hansen

Hej

11.02.2019 18:04

Flot side, har flere i min slægt der bl.a. Jens Henriksen og Kirstine Hansen i Stenbæksholm. De var min mormors morfar og mormor ud fra deres datter Karen Marie Henriksen f. 1859. Hilsen Hans

Conny Larsen

11.02.2019 20:00

Tak

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden