 |
 |
|
 |
 |
Historier fra andre sogne
Valborg og Niels Nielsen Øllerup.
Niels Nielsen er vokset op i Holløse og er født 16 febuar 1836. Hans hustru Valborg Kirstine Mogensen er vokset op på Niles Nilesens gård, og er født 3 marts 1844. Niels Nielsen har haft et meget slidsomt liv, da hans fader døde måtte han ud at tjene allerede som 7 årig. Valborg og Niels blev gift i 1866, og bosatte sig i Øllerup, hvor han arbejde i skoven under Gunderslevsholm i ca. 35 år og det på en tid hvor arbejdslønden var meget lille. Når han så kom hjem fra arbejde i skoven, begyndte han på arbejdet hjemme. De første mange år gravede han hele marken med en spade og merglede jorden med greb , spade og trillebør ( at mergle jorden vil sige at man berigede jorden med en blanding af kalk og ler). Men ikke nok med at han gik i skoven og håndgravede hele sin jord, han forsålede også støvler og ordnede seletøj for omegnens beboere, samt gik til hånde på forskellig måde. Man må forstå at dette var et ægtepar der ville og kunne udrette noget. Niels Nielsen har også været med i krigen 1864 og havde modtaget veteranernes hædersgave. Da de blev gamle var de begge åndsfriske selv om det stridsomme liv har tæret på deres kræfter, fulgte de med i alt hvad der rørte sig i tiden.
Forskellige mennesker i Ladby. Dette forgår omkring 1900 til ca. 1940
J. Pedersen var tømmermester i Ladby og virkede som sådan i omkring 54 år. Han var en dygtig håndværker og havde en stor vennekreds. Han var tilknyttet skyttesagen og var formand for kreds 51, hvor han gjorde en stor indsads for skyttesagen. Som medmenneske og medborger var der kun en mening om ham, han var agtet og velset hos alle.
Gårdejer J.P.Hansen var landmand på en mindre gård i Guderup. Han var en flitig mand der arbejde sig frem. Efter at have boet i Guderup en del år, købte han en gård på Ladby Mark, som han siden solgte, da han var kommet noget til års og var kommet tilskade med sit ene ben i en maskine. Offentlige hverv stræbte han ikke efter, han ville hellere være landmand og var det ud til fingerspidserne.
Hans Nielsen var langt oppe i årene rask og rørig. han boede hos sin søn Johan Nielsen i Ladby, på hans ældre dage. han havde ellers boet 36 år i Landvraal i Rislev, hvorefter han flyttede til Øveruphuse, hvor han boede en årrække. På sine ældre dage nød han en velfortjent alderdom hos Johan Nielsen.
Husmand Hans Larsen og Ane Marie Larsen Saltøby.
Hans larsen er født den 27 maj 1852, og Ane Marie Larsen i 1867, de blev gift i 1887. De har begge arbejdet på Ladby Teglværk, i en 5-6 år. hvor efter de overtog Lars Hansens husmandssted. Lars Hansen var Hans Larsens far, det var en lille ejendom på 3 Tdr. i leje under Saltø. Hans Larsen købte senere stedet til ejendom. Når tiden tillod det havde han forskelligt arbejde uden for hjemmet, en overgang kørte han mælk for Hyllinge mejeri, og hjalp andre når der var tid til det. Men hjemmet blev altid passet på beste måde. Ane Marie larsen har foruden at passe hjemmet, altid tid til at række en hjælpende hånd, når der var brug for det. Højt oppe i alderen havde de et godt helbred, men naturligvis satte alderen sine spor, men de var åndsfriske og og fulgte med i verdens begivenheder gennem avisen. De boede på det lille sted det meste af deres liv og fik 5 sønner og 1 datter. Da de havde guldbryllup havde sognets beboere inviteret dem til fest i forsamlingshuset.
N. P. Petersen vogterhuset mellem Vallensved og Saltøby.
N. P. Petersen boede i vogterhuset mellem Vallensved og saltøby vejen. I sine unge dage arbejde han på Gavnø. Han var daglejer og fik ikke nogen stor løn. Det var på Gavnø at han lærte sin hustru at kende, og med møjsommelighed klarede de sig igennem selv om børneflokken steg. Han fik siden arbejde ved Næstved Salgelse banens anlæg, og da banen var færdig i maj 1890, blev han fastansat og fik bopæl i vogterhuset ved Herlufsholm. Syv år senere flyttede han til vogterhuset ved Vallensved Saltøby vejen, der boede ægteparret i mange år. De flyttede senere til Hyllinge i deres alderdom til et lille hus. De fik 6 børn hvoraf 2 døde.
Førstelærer Nielsen Hyllinge.
Niels Chr. Nielsen er født 2 marts 1863 i Tyrsted ved Horsens. Han er demiteret i Århus den 3 august 1882 og var lærer i nogle år ved grundvigs højskole og ved Studsdals højskole ved Koling, indtil han i 1890 blev kaldet som lærer i Vallensved sogn. her var han i 19 år, hvor efter han kom til Hyllinge som førstelærer i 1909 i centralskolen. Han slutte sin lærergerning i 1929 og rejste til Høng hvor hans ældste datterboede og var læreinde. Lærer Nielsen var den fødte pædagog og en dygtig skolemand. hans store kendskab til kristendommen medførte at han var god til at formidle dette videre til sine elever. For lærer Nielsen var skolen hans et og alt, han gik helst uden om ofentlige bestilinger. Da han fratrådte sin lærergerning blev han Ridder af Dannebrog.
Uddeler Rasmus Meyer Vallensved.
Bødker Rasmus Meyer er født i Rappenborg den 15-4 1865, døbt i Karrebæk kirke den 28-10 1865, og konfirmeret i Marvede kirke forår 1879. Hans forældre var indsidder Hans Jokum Mayer og hustru Ane Rasmusdatter af Rappenborg. Son ung lærte han bødkerfaget i Menstrup, og han arbejdede derefter nogle år som bødker på Saltø og fremstillede smørtræer til Hyllinge og Vallensved andelsmejerier. 29 august 1890 bliver han gift i Karrebæk kirke med Karen Marie Jensen, født Harrestedhuse (Hyllinge sogn) den 4-11 1862. Hun blev døbt i Hyllinge kirke 26-12 1862 og konfirmeret i Vallensved kirke 8-4 1877. Hendes forældre var arbejdsmand Jens Kristian Hansen og hustru Ane Margrethe Kristiansdatter af Harrestedhuse. Meyer der var en dygtig mand havde altid intersseret sig for handel, så da han fik muglighed for at få stillingen, som uddeler i Vallensved, overtog han den i 1903. Han var der i 27 år hvor han ledede brugsforeningen med stor flid. Han var en mand der altid havde orden i tingene og de havde deres hjem i brugsen i mange år. I 1930 da de overlod brugsen til en anden flyttede de til et hus i Vallensved hvor de boede i deres velfortjente alderdom. De fik 2 sønner og en datter.
En god historie fra Guderup.
I maj 1922 skrev Næstved Tidende at jernbaneoverkørslen ved Guderup var meget farlig. Sognerådet holdt møde, da flere beboere i en skrivelse havde beklaget sig over at statsbanerne havde ændret bevogtningen af banen, på det punkt hvor banen skærer Guderupvejen.
Der var nemlig anbragt en hejsebom, som betjenes fra vogterhuset, der ligger ved landevejen. Nogle år tidligere havde sådan en bom, dræbt en mand, da bommen blev hejst ned i hovedet på ham. Derefter blev der ansat en banevogter, det er denne post der i 1922 blev ophævet, så de gamle hejsebomme blev anbragt igen.
Da der i maj 1922 igen nær sker en ulykke, var der nogle fra egnen der skrev til sognerådet, hvorefter de tog det op på et møde.
Ulykken der nær havde kostet menneskeliv er følgende:
Et hestekørertøj med 8 personer var blevet lukket inde på banelinjen, mellem bommene. Ved fældes anstrengelse lukkedes det at få hestene spændt fra og trukket ned i banegrøften, medens vognen blev rykket tilbage fra sporet, netop som toget kom.
Sognerådet vedtog, at henstille til Ministeriet for offentlige arbejde at der genansættes en banevogter ved den meget farlige overkørsel, idet den nuværende ordning må anses for ganske uforsvarlig.
|
|
 |
|
|
|