Fodby by
Fæstere på Fodby bys gårde i 1797
Gl mat. nr | Gårdens navn | Gårdens fæster | Nyt mat. nr |
3 | Gammel Fodbygård | Jens Nielsen | 14 |
11 | Kirkebjerggård | Niels Jensen | 4 |
14 | Nordgård | Anders Poulsen | 5 |
16 | Dyremosegård | Peter Olsen | 6 |
17 | Baunegård | Mads Olsen | 7 |
6 | Katrinelund | Ole Olsen | 8 |
10 | Evensgård | Lars Petersen | 15 |
13 | Bregnebjergård | Peder Poulsen | 16 |
1 | Toftegård | Lars Hansen | 9 |
9 | Kjærsgård | Christian Larsen | 17 |
15 | Tværhavegård | Rasmus Poulsen | 18 |
7 | Skovgård | Jens Henningsen | 19 |
4 | Bjergbakkegård | Rasmus Jensen | 10 |
5 | Maglestegård (Bangholm) | Ole Hansen | 11 |
12 | Langebjergård | Rasmus Hansen | 20 |
2 | Søholt | Ole Poulsen | 21 |
6 | Bækmosegård | Jens Poulsen | 12 |
18 | Sandagergård | Jørgen Hansen | 13 |
Kontrolassistent i Fodby sogn i 1947.
Mogens Ib Nielsen hedder jeg, født i Allindemagle, og kom ud og tjene 1 maj 1943. Min far var statshusmand i Allindemagle. Det var svært at få tøj dengang og mor syede et par skjorter og et par bukser af rester. Foruden tøj skulle man dengang have et karlekammerskab med. Jeg har været i forskellige pladser, indtil 1946 hvor jeg begyndte et kursus på Haslev Kontrolskole.
Som kontrolassistent kunne jeg som 18 årig tjene 3400 kr. +kors og logi i løbet af 10 mdr. Den 1 januar fik jeg plads på Fodbygård og omegns Kontrolforening. Arbejdet bestod i at tage mælkeprøver af hver ko og bestemme fedtprocenten. Formålet var at udvælge de bedste avlsdyr på baggrund af ydelsen.
Foreningen havde 23 medlemmer og 330 køer. Det var for lidt, så jeg havde mange fridage, om søndagen boede jeg hos den, jeg var kommet til og tog videre mandag formiddag. Min post blev adresseret til formanden Tage Nicolajsen Stenbæksholm og her havde jeg også garderobe, med lidt ekstra tøj.
Jeg cyklede rundt, og da foreningen var lille, tog jeg ofte arbejde, hos medlemmerne. Der skulle jo hakkes roer en 2- 3 gange, nogle gange blev der hakket på akkord, så havde man en pæn ekstra fortjeneste. Jeg har prøvet mange forskellige senge og mad. Jeg sov på et ledigt værelse, gæsteværelse eller karlekammer. Det kunne ske, at jeg fik den samme aftensmad 3 dage i træk.
En af sognets personer blev min ven og tilholdssted i mange år, han blev kaldt Pære Frederik, fordi hans hed Per. Frederik var sognerådsmedlem og forpagter af en gård på Bistrup mark. En anden malerisk person var Jens Frederiksen Stenbæksholm, han var tidligere hestehandler og gik med egespir (stok). Han var en korpulent herre og havde 3 karle og en gift fodermester. Hans kvægbesætning var højt ydende.
Valdemar Petersen kaldet ”Striboldt” på grund af en vis lighed med en skuespiller. Han havde en fodermester til 5 køer og den største hest af racen shirer, kaldet ”pjevs” jeg har set. Han havde forpagtet en af Saltøs husmandssteder. Han havde en vognmands forretning, med 3 lastbiler og 2 tærskeværker. Han var en trivelig mand, og sad som regel i sofaen, med telefonen inden for rækkevidde. Her sov jeg i et loftrum, sammen med Chufører og karle og fodermester.
Jeg kom til egnens baller, som regel i Fodby Forsamlingshus, hvor der ikke var udskænkning af spiritus, men det hente dog, at nogle havde en snaps med, som man drak udenfor. I ingen af mine pladser var der varme på værelserne, og ingen adgang til bad. Man vaskede sig i koldt vand, eller når herskabet var ude, kunne man godt varme vand.
I 1946 fik de faste landarbejdere en nedsættelse af arbejdstiden fra 60 til 52 timer om ugen, først i 1959 lykkedes det at få indfødt 8 timers arbejde i landbruget. I 1971 kom man ned på det samme antal timer som det øvrige arbejdsmarked.
På lidt større gårde havde man en folkestue/borgerstue hvor folkene spiste, eller hvor alle spiste. Det var et opvarmet sted, der var til rådighed for karle og piger. Det var udstyret med et langbord og bænke eller stole. Ofte var karlekammeret i udhuse, uden varme, med halm, som sengebund. Om sommeren, hold man til, på kammeret, i fritiden og fik gæster der.
Omgangstonen var forskellig, nogle steder, sagde man ”tak for mad”, andre ikke. Nogle skulle man sige De til, andre var mindre formelle.
Historisk Årbog aalborg, dagblade tidsskrifter. 1998
Barntakstation lavet af John larsen.
Den 20 juni indtraf der en katastrofe i Fodby by her brande 3 gårde og 3 huse. Det er hele den ene side af Fodby der er brændt, hvordan ilden er opstået ved jeg ikke, for dette er fundet i Brandtaksationer af min broder John. Men det ser ud til at vinden har hjulpet en del til med at afbrænde det halve af byen.
År 1845 d. 23 juni foretog undertegnede Branddirektør med Taksationsmænd Nicolai Sørensen af Slangerup og Sognefoged Niels Hansen af Fodby Taksation forretning over den brandskade, som ved Ildebrand d. 20 f.m. var forårsaget på efteranførte 6 Steder i Fodby Sogn og By, der alle besidder i arvefæste under Fodbygaard
Matrikel 23, hus beliggende mellem Toftegård og Bjergbakkegård.
1:/ h.w.13.BW 7 – Et Huus – Arvefæster Dyrlæge Paulsen – beboer Niels Christoffersen.
Dette hus er under h.W13.BW7 efter Taksationsforretning af 23 og 24 nov. 1798 forsikret for 230Rd
Nu befindes huset der ved **** oplystes at have bestået af 10 fag, 26 alen lang, 7½ alen bred, -- og indrettet fra Øster lade 1 fag tørvehuus, 2 fag køkken, 2 fag Stue, 2 fag kammer, 2fag lo, 2 fag Stald – aldeles afbrændt.
Forsikret med 12 fag for 210Rd
Erstatningen udsøges derfor 10 fag med 175Rd
Fra Ilden var bjærget
Omtrent 2 læs forbrændt Tømmer – der vurderes à 64sk 1Rd 32sk
4 beskadiget Døre 64Sk
En Bilæggerovn 5 Rd
En kedel 4 Rd
Tilsammen 11Rd
Skaden 164Rd
b. Brøndværket var borttaget
Matrikel 10 Bjergbakkegård.
2:/ h.W. 13 BW 8 Gården No 4 Arvefæster Hans Rasmussen –
Denne Gård er efter Taksation. Af 14 dec. 1841 under 13-8, forsikret for 1980 var aldeles afbrændt: navnlig
a. Stuehus 18 fag 650Rd
b. Vester Længde 15 fag 420 Rd
d. nordre do 17 fag 600 Rd
e. østre do 12 fag 290 Rd
f. et Brøndværk med vådekæder og krog 10Rd
Summa 1980Rd Sølv
Fra Ilden er Bjærget
Omtrent 7 læs Forbrændt Tømmer, der vurderes for 7Rd
Omtrent 3 Læs 4M 2Rd
2 Vinduer uden Ramme 1Rd
En Bilæggerovn beskadiget 5rd
En Kedel på 3/4 Td 10Rd
Ere ÷ 25Rd
Skaden 1955Rd
Matrikel 28, et hus beliggende mellem gadekæret og Toftegård
3:/ hw13 BW 9 – Et Hus – Arvefæster Gaardmand Hans Rasmussen – Lejer Lars Hansen –
Dette hus er efter Taksation forretning af 23 dec. 1798forsikkret for 290Rd var særdeles aldeles afbrændt – Det oplyses at have består af én Længde med Gavle Øster og Vester – 23½ alen langt, 9 fag, 81/4 alen bred – 1 fag Bedehus, 1 fag Svinehus, 2 fag køkken, 3 fag forstue og kammer, 2 fag Lo – forsikringen var for 13 fag 270Rd
Erstatningen udf*** med 186Rd 89Sk
Hentet fra et Brøndværk, der var afbrændt 20Rd 206Rd 89skFra ilden var bjærget
Omtrent 1Læs forbrændt Tømmer, de vurderes for 1Rd
En bilæggerovn 5Rd
En Kedel på 1/4 Td 4Rd
÷ 10Rd
Skaden 196Rd 89sk
Matrikkel 12 Bækmosegård.
4:/ hW13. BW 12 – Gaarden No 6 – Arvefæster Peder Madsen –
Denne Gaard er efter sidst afholdte Taksationsforretning af 4 marts 1836forsikkret for 2260RdMen fandtes nu aldeles afbrændt, navnlig
a. Stuehus Nord 14 Fag 910Rd
b. øster Længde 12 nu 14 fag 340Rd
c. Sønder do 13 nu 14 fag 470Rd
d. Vester do 14 fag 530Rd
e. et Brøndværk 10Rd
Summa 2260RdFra ilden var bjærget
Omtrent 12 Læs forbrændt Tømmer, der vurderes for 16Rd
3 Vindueskarme beskadiget 1Rd
Et stykke Bræddegavl næsten ubeskadiget 5Rd
2 fyldingsdørene der er beskadiget 4Rd
26Rd
Kiv*** af Be*** 2Læs 1 – 32
En kakkelovn 1Rd
En kedel bet. Beskadiget 16. 64
Er 58Rd ÷58Rd
Summa 2202Rd
Matrikkel 9 Toftegård
5:/ hW 13 BW 13 – Gaarden No 1 – Arvefæster Jens Pedersen
Denne Gaard, som under den sidst afholdte Taksationsforretning af 2 nov. 1844 er forsikret for 2440R
Fandtes nu aldeles afbrændt navnlig:
a. Stuehus 14 fag 980Rd
b. vester Længde 13 fag 390Rd
c. nordre do 22 fag 660Rd
d. østre do 12 fag 390Rd
e. et brøndværk 10Rd
Summa 2440Rd Sølv
Fra ilden er bjærget
Omtrent 10 læs brændt Tømmer 15Rd
3 glatte døre og 2 Vinduer karmen beskadiget 3. 32
Omtrent 4 l** Iern afbesleg ?? 2 – 64
Ko vanger af Mursten 8Rd
En Bilæggerovn 14R 43Rd
En kedel på 3/4 Td 8Rd
-51Rd 2440Rd
Skaden 2380Rd
Matrikel 25 et hus mellem Bjergbakkegård og Bækmosegård.
6:/ hW 13 BW 18 – Et Hus – Arvefæster Mads Madsen – fæster Niels Madsen –
Dette hus som efter Taksation. Af 24 november 1798 var forsikret for 260Rd
Fandtes nu aldeles Afbrændt – Det oplyses at have bestået af 2 Længder, navnlig:
Et stuehus i Syd med Gavle i Øster og Vester, 20½ alen langt, 8 fag, 71/4 alen bredt – 1 fag Tørvehus, 1 fag køkken, 2 fag stue, 2 fag stue, 2 fag Lo og et udhus Vester 12 alen langt, 4 fag, 6 alen bredt –
Erstatningen udredes derfor med 260Rd
Fra ilden er bjærget
Omtrent 1 læs forbrændt Tømmer, til brændsel
Der vurderes for 1Rd
En Bilæggerovn beskadiget 3Rd
En do 5Rd
Er ÷9Rd
Skaden 251Rd Sølv
Seneste kommentarer
07.11 | 12:33
Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem
07.11 | 08:47
Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.
på forhånd tak
25.10 | 08:17
Det er matrikel nr. 2 i Bistrup
25.10 | 07:28
Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny
Samtlige brandlidte erklærede sig villige til at medtage det Bjærgede efter Vurderingen
H. Videbech Niels Hansen N. Sørensen
kilde Brantakstationet Akavalieronline, kort og matrikelstyrelsen
De orange felter er dem der er brændt
Fodby andelsmejeri bliver 50 år.
Det første møde der gik forud for mejeriets opretelse, holdt man i Næstved. det var tanken at Lille-næstved, Grimstrup og Stenbæksholm skulle have været med.
Men beboerne i de nævnte byer, blev betænkelige og melde fra, og det var først da August Andersen Eventgård (senere GL. Fodby gård), tegnede sig og anbefalede tanken til andre, at der skete fremgang.
Der blev holdt stiftene genegalforsamling den 13 marts 1888 og den første bestyrelse bestod af:
Jens hansen Kærsgård Fodby formand
Grd. Niels Petersen Guderup
Teglbrænder Hans Larsen Ladby
Grd. Jens Johansen Ladby
Forpagter Lars Olsen Bistrup
Forpagter Randrup Hansen Saltø Mølle
Man optog et lån på 25000 kr. og det var murermester H. Nielsen Tornemark og fabrikant O. Petersen Magelkilde der stod for opførelsen. Mejeriet
kostede 24800kr at opfører og var færdig 1 september 1888.
Efterhåndensom folk kunne se at fortagnet lykkedes, voksede tallet på andelshaverne hurtigt.
I året 1938 blev der leveret 3,785,984 kg mælk, det
var året for 50-årsjubilæet som blev holdt på Akselhus og i Fodby forsamlingshus. I 1907 fortog man en større ombygning og i 1922 indførte man mælkebedømelse og i 1925 fik mejeriet morderne køleanlæg
og osteri.
Den første mejeribestyrer var Andersen 1888-94
Larsen 1894-07
Christensen 1907-18 han døde under spansksyeepidemien.
Alfred Hansen 1919- ???? han havde en uddannelse i mejeri (Hans Hansen søn Bistrup)
Siden vægtfabrik
Nedlagt og bruges til privat beboelse.
Næstved tidende kirkebøger næstved arkiv folketællinger
Blev oprettet i 13 april 1902 og den første bestyrelse var:
Niels Sørensen lærer i Bistrup.
Fredrik Nielsen husmand i Bistrup.
Peter Olsen Husmand
Skraverup.
Rasmus Petersen husmand Stenbæksholm.
Jens Kr. Jørgensen Husmand Fodby
Vilhelm Hansen Skomager Fodby.
Rasmus Petersen Husmand Fodby old.
Foreningen havde til formål at fremme kendskabet til landbrug
og havebrug, for sognets beboere, husmænd, håndværkere og landarbejdere. Det kunne være kendskab til indkøb af redskaber, at dyrke rationelt husmandsbrug, indførsel af sædefrø og sædskifte. Dyrkning
af handelsplanter, køkken og haveurter, samt frøavl.
Man brugte medlemsbidraget og foreningens andre indtægter til gaver, tilskud og ligene. Man kunne blive medlem som 16-årig, senere blev det når man var fyldt 20
år. Det årlige medlemsbidrag var 2 kr. for husmænd og ugifte, og for jordløse håndværkere og landarbejdere1 kr. det blev opkrævet halvårligt. Regnskabet blev afsluttet hver den 31 december og fremlæges
i januar til generalforsamlingen.
Bestyselsen bestod af 7 mand, der vælges på generalforsamlingen. Her vælges der også 2 revisorer der afgår skiftevis ved lodtrækning. Bestyrelsen afgår først med
3 mand, ved lodtrækning og næste gang med 4 mand. Alle valg gælder for 2 år, og er ulønnede, dog får man porto og rejseudgifter betalt, alle havde pligt til at modtage valg.
Beslutningerne blev vedtaget ved
simpel stemmeflertal, en af de måder man varetog opgaverne på kunne være at holde markvandring.
16 juli 1926 var der markvrandring i Bistrup hvor deltagerne skulle samles kl. 15.30 hos Hans Chr. Hansen, hvorefter man tog rundt
og så forskellige markbrug. Derefter samledes man hos skovfoged Gabrilsen, her spiste man medbragt mad, og holdt foredrag, som regel af redaktør Nerup. Det var som regel skovarvejder Carl Nielsen der uddelte øl og cigarer, samt leverede
kogende vand til kaffe, for et vederlag på 10 kr.
Man fik også penge ind ved at holde baller hvor hver især skulle medbringe en pakke, pakkerne blev så solgt, og så havde man også indtægterne
fra entreen når udgiften var trukket fra. Man holdt også andespil, hvor gevinsterne enten var købt eller fået, det kunne være levende høns og deslige.
Sommerudflugter var ren social samvær man tog til
Gisenfeldt, Bregntved, Holmegård, Møns klint, Gavnø, Mogenstrup. Ind i mellem anbefalede man også en husmand til et lån gennem husmandsforeningen, dette kunne være et lån til en ko, hest eller andet. Pengene i husmandsforeningen
brugte man på oplysende foredrag eller indkøb af bærbuske, frugtræer, der blev bortloddet blandt medlemmerne.
Husmandsforeningen udelte fra 1914 og til en gang i 20-erne træer og frugtbuske ved lodtrækning.
Frugtbuskene var indkøbte og træerne var overskud fra planteskolen i skoven.
Fra 1923 og frem til slutningen af 20-erne blev der afholdt maskerade i Fodby forsamlingshus, dette blev afholdt i samarbejde med socialdemokratisk forening.
Den første Maskerade blev holdt Mandag den 12 febuar 1923 og det var for begge foreningers medlemer.
Alle skulle bærer masker, og masken skulle falde kl. 21.
Man uddelte 4 præmier, til de 2 smukkeste damer og til
de 2 komiske herre. det var de 2 formænd der i fælleskab skulle købe præmierne som skulle henholdsvis koste 6 kr. for førsteplads og 4 kr. for anden plads, og man havde fællesspisning med medbradt madkurv.
Dette
har sikkert været afløseren for de årlige tilbagevendende fastelavnsridt i Bistrup. Den sidste maskarade blev holdt i 1927.
Husmandsforeningen holdt markvandring, foredrag, sommerudflugt, andespil, oplysende film, præmie
vest og dilettant. I november 1945 købte man et andespil på 300 kort pris 62 kr. det første spil blev afholdt i slutningen af november-først i december.
Der var 6 ænder, 4 stk. vildt som præmier og ekstrapræmier
på 2 gæs, 1 kort 25 øre, 2 kort 50 øre, billet til bal 1 kr.
I febuar 1946 vedtog man at holde dilettant og den første opførelse blev holdt den 24 marts 1946 med generalprøve samme dag kl. 3 eftermiddag
og kl. 18 aften skulle man opfører forstillingen.
Billetprisen var gældende for hele aftenen og for ældre kostede det 2 kr. og for unge 2.50 kr. Musikken var frk. sauls orkester og man måtte leje et klaver til musikken.
Den næste dilettant jeg kunne finde blev holdt 13 febuar 1949 kl. 18.45 i forsamlingshuset og denne gang søgte man om at udskænke spiritus. Musikken var Poul Hemmingsens orkester. Billeter 5 kr. for gifte, 3 kr. for unge.
18
febuar 1950 kl. 19 var der så dilettant opført af Vallensved husmandsforening. Billeter 5 kr. for gifte 3 kr. for unge.
7 febuar 1953 kl. 19.45 prøvede man så selv igen at holde dilettant. billetter for gifte 5 kr.
3 kr. for unge. Bal med Poul Hemmingsens orkester.
19 marts 1955 blev der spillet dilettant af Herlufsholms husmandsforening. Billeter 7 kr. for gifte 3 for unge.
19 maj 1956 er det igen Herlufsholms husmandsforening der spiller. Billeter 3
kr. for gifte 2 kr. for en enkelt. musikken ukendt.
Den sidste dilettant jeg har fundte er 15 febuar 1964 spillet af Toksværd Husmandsforening. Billeter 6 kr. parret, 4 kr. for unge, Brudelykke orkester spiller til dans.
næstved arkiv næstved tidende
Den 13 april 1952 holdt man 50 års jubilæum med fældes kaffebord og et glas til hver. Forsamlingshuset var pyntet op med grønt og flag.
Festen begynte
kl. 19 og man kunne deltage for 3 kr. for gifte og 2.50 for ugifte. Man havde inviteret Peter Jørgensen Slagelse formand for Samvirksomheden, kredsformand Jensen Sørup som udnævnte tidligere landpost Jens Petersen til æresmedlem,
Jens Petersen var med til at oprette foreningen.
Konsulent Grøntved, Elting, kristensen og Simon Hansen takkede for godt samarbejde, Af andre talere den aften var Fru Oline Jensen Bistrup og Bang Petersen Fodby.
Ind i mellem
talerne blev der sunget og der var dans senere med poul Hemmingsens trio.
Af gaver fik man en del blomster samt en diagentklokke og et pengeskrin.
For eningen blev nedlagt 31-12 1969 og midler og medlemmer blev overført til husmandsforeningen
for Næstved og omegn.
næstved tidende
Ane Sofie Lund født Kruse Fodby
Enke fru Lund.
Den 19 november 1821 får rebslager Knud Kruse en datter Ane Sofie Knudsdatter Kruse. Han havde rebslageri i Kinhestegade , der hvor Rema 1000 ligger i dag. Forældrene hed Knud Kruse og Maren Jacobsdatter.
Som ung pige kommer hun til Fodby i huset hos Hans Lund, for at passe hans syge kone Anna Dorthea Hansen født Fodby 22 september 1773. Her er hun husjomfru på Katrinelund.
Hans Lund født 9 august 1794 i Aagård Holbæk Amt. Forældre Ane Leonora Hansdatter Sommer, og Niels Lund. Hans Lund var Godsforvalter exam.jurist og stænderdeputerne, men ville ikke stille op til Risdagsvallget i 1848. Studerede i København under bombardementet i 1807. Han gifter sig med Anna Dorthea Hansen, den 17 oktober 1829, Enken efter Knud Lund, som dør 28 juni 1826.
Anna Dorthea dør 1844, og Ane Sofie Kruse er 3 måneder henne i en graviditet, og den næste Knud Lund bliver født 10 juni 1845. Ane Sofie bliver gift med Hans Lund 26 december 1845 i Fodby kirke.
Hans Lund dør i 1861 af brandbyld, det er en samling bylder med efterfølgende betændelse og feber. Enke fru Ane Sofie Lund er således enke i 50 år.
Hun boede hele livet på den gård som hun kom til som ung, hun var rask og rørig
og færdedes på besøg hos sin store slægt. Hun havde 30 børnebørn og 60 oldebørn. Hun blev 94 år gammel
Enke fru Lunds søn Knud Lund.
Født 10 Juni 1845 i Fodby som søn af Hans Lund og Ane Sofie Lund født Kruse. Vokser op i Fodby sammen med 10 andre søskende og bliver konfirmeret i Fodby 17 april 1859 med et mg.
Han bliver gift med Maren Jensen fra Fodby, den 23 september 1870 datter af Jens Pedersen og Maren Jacobsen. Husstanden i 1880 er således:
Knud Lund 34 Gift Husfader, Gårdejer.
Maren Jensen 44 Gift Hans Hustru.
Hans Lund 8 Ugift deres Barn.
Maren Dorthea Lund 1 Ugift deres Barn
Lars Christensen 29 Ugift Tjenestekarl. Fra Fodby sogn
Poul Olsen 16 Ugift Tjenestedreng. Fra Fodby sogn
Nicoline Christensen 29 Ugift Tjenestepige Fra Ørslev,
Caroline Andersen 16 Ugift
Tjenestepige Fra Marvede,
Knud Lund overtog Sandagergård i sine unge dage, og havde den i omkring 40 år. Han har beklædt en række tillidshverv. Medlem af sognerådet, vurderingsmand til Ejendomsskyld, formand for det selskab der byggede Fodby Forsamlingshus i 1905, sogneformand i Præstø m.fl. Amts Brandforsikring, bestyrelsesmedlem af Brugsen, tillidsmand i Bondens Sparekasse.
Knud Lund var en respekteret mand på egnen, han døde 27 September 1921 af Gulsot.
Han kone Maren døde 30 september 1915.
Brandtaksation Knud Lund Fodby
År 1870 den 17 oktober kl. 2 om eftermiddagen er af undertegnede sognevurderingsmænd i henhold til lov af 4 marts 1857foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring.
Fodby Sogn og Fodby By arvefæster Knud Lund
Under Fodby Gårds Gods forsikring nr. 72
A.
Stuehus i vest 13 fag var forhen assureret for 2210Rdl. Som nu udgår, da bygning er fuldt færdig, længden 32½ alen, dybden
13 alen 3/24del, højden 4 alen 1/24del, udvendig sidemure er 1½ brændte stens tykkelse, den indvendige sidemure 12 stens tykkelse, den søndre gavl af 1½ stens tykkelse, den nordre gavl af 1 stens tykkelse, fyrretømmer
den indvendige skillerumsmure af brændte sten, med tegltag, 2 skorstene af brændte sten, 17 fag vinduer, 12 indvendige døre, en dobbelt gangdør med vinduer, dobbelt havedør og køkkendør, indrettet fra syd, 4 fag
til sal med gulv og gipsloft og gæsteværelse med gulv uden gipsloft og gang med gipsloft, 5 fag havestue, dagligstue, folkestue, soveværelse med gulv og gipsloft over det hele, 2 fag køkken , køkkengulv af beton og spisekammer
med gulv af brædder, 2 fag til mælkekælder med gulv af beton, og bræddeloft, pigekammer med bræddeloft og gulv af ler,
takseres således 13 fag ad 200Rdl. Faget 2600Rdl.
Heraf
falder på grundmuren 400Rdl.
B.
Staldlænge i syd 15fag forhen assureret for 900Rdl. Som nu udgår, da bygningen er fuldt færdig, længden
38 alen 5/24del, dybden 11 alen 20/24del, højden 3½ alen, ege undertømmer uden fod, fyrreovertømmer, fyrreskillerum i fyrre fod, murede vægge af brændte sten, en muret stengavl i vest, og en muret stengavl i øst,
taget af strå, 6 jernvinduer, 3 fag vinduer af træ, 2 lemme 4 dobbelte døre, indrettet fra øst, 2 fag vognport, og latrin, loftet af brædder, 7 fag hestestald og foder lo og karlekammer med bræddeloft, 1 fag gennemkørselsgang
5 fag kostald, 5 indvendige døre,
takseret til 15 fag ad 70Rdl. Faget 1050Rdl.
C.
Østre længe 12 fag var forhen assureret for 600Rdl., som nu udgår da bygningen er færdig, længden 29 alen 17/24del, dybden 11 alen 20/24del, højden 3½ alen, ege undertømmer uden fod, fyrreovertømmer, fyrreskillerum i fyrre fod, murede vægge af brændte sten, ingen gavle, taget af strå, indrettet fra syd, 2 fag fårehus og gang og svinehus, 2 fag kvægfoder lo, 3 fag gennemkørselsport, 3 fag lop, 2 fag lade, 1 fag vinduer, 1 lem , 2 jernvinduer, 2 døre.
Takseret således 12 fag ad 60Rdl. Faget 720Rdl.
D.
Nordre længe 15 fag var forhen assureret for 750Rdl. Som nu udgår, da bygningen er færdig, længden 38 alen 5/24del, dybden 11 alen 20/24del, højden 3½ alen, ege undertømmer uden fod, fyrreovertømmer, fyrreskillerum i fyrre fod, murede vægge af brændte sten, taget af strå, muret åben gavl i vest, og en ligeledes i øst, indrettet fra øst, 3 fag lade, 4 fag lade, 3 fag lo, 2 fag hønsehus og huggehus og lade, 3 fag bryggers og bageri til eget brug, brænde og tørve hus, 3 fag vinduer, 2 lemme, 4 døre, dobbelt lo port, bræddeloft over bageriet og bryggers.
Takseret således 15 fag ad 65Rdl. Faget 975Rdl.
Et komfur 28Rdl.
3
stykker kakkelovne 62Rdl.
En indkørsels port af brædder imellem A og B er 4 alen er takseret til 10Rdl.
ligeledes
en post af træ 26Rdl.
En indkørsels port af brædder imellem A og D er 4 alen
Og takseret til 10Rdl.
Hele forretningen udgør 5480Rdl.
Ovenstående forretning som vi have foretaget således som vi med vor ed trøste os til at bekræfte sammen.
Peter Nielsen formand L. Lassen
Formanden 3 mark
Taksationsmanden
1Rdl.2 mark
Branddirektøren 1Rdl.
Stempelafgift
2 mark
i alt 3Rdl. 1 mark P. Nielsen
Nærmeste nabo er husejer Hans Petersens hus, som er bygget på forsik. Nr. 72 Knud Lunds mark som ikke er forsikret.
Hans Lund Knud og Marens Lund søn.
Hans Lund født 14 september 1871 på Sanderagergård Fodby, og var i sine unge år ejer af Halderagergård. Den havde han i 15-16 år indtil han overtog Sandagergård i 1912. Han var gift med Jensine Amalie Charlotte Jensen datter af Amtsrådsmedlem og gårdejer Frederik Jensen Tjustrup. De blev gift 5 januar 1897.
Han var en dygtig landmand og var i Fuglebjerg og Skælskørkredsen en af de ledende mænd i Venstreforening. I Kommunalt henseende deltog han i 16 år som medlem af Fodby Sogneråd, heraf 7 år som rådets formand. Møderne blev holdt hos ham og han eller hans kone var altid gæstfrie over for de mange mennesker der kom til gården.
Som en anerkendelse af at han havde arbejdet offentlig med plan og orden modtog han Dannebrogskorset til sin 70 års dag. Han overdrager gården til sin søn Frederik (Frede) Lund i 1941. Han fik 13 børn, 8 døtre og 5 sønner. Han dør af en hjertesvaghed den 1 september 1947, på sygehuset.
Jensine Amalie Charlotte Jensen Hans Lunds kone.
Født den 29 januar 1873 i Tjustrup, datter af gårdejer og Amtsrådsmedlem Frederik og Caroline Marie Jensen. I sine unge år deltog hun i praktisk uddannelse og skoleophold, samt hjalp til hjemme på gården i Tjustrup. Efter hun var blevet gift med hans Lund bosatte de sig på Halagergård i slutningen af 1890-erne. Her deltog hun med stor interesse i samfundets og folkets liv.
Det fortsatte da de overtog Sandagergård i 1912, og her var hun en dygtig hustru og mor for sine børn. Hun var altid til rådighed når Hans Lund ikke var hjemme og der kom mennesker til gården for at tale med hendes mand. Hun var altid venlig og kunne være til rådighed både med råd og hjælp. Hun ejede en sjælden evne til at forstå sine medmennesker.
Hun havde et muntert og virksomt liv, hun døde hos sin yngste datter og svigersøn Aksel Madsen i Skraverup , hvor hun havde opholdt sig noget tid. Hun blev 87 år og man kan sige at hun fik en lang, rig og smuk livsgerning
Hun dør 15 august 1960 i Skraverup.
Frederik (Frede) Lund
Født 23-12 1906 Haldagergård Haldagermagle, forældre Hans Lund og Jensine Amalie Charlotte Jensen. Gift med Else Madsen født 5-2 1911(ved ikke hvor), bliver gift den 30 Maj 1941 i Udby Kirke. Hvor efter de overtager Sandagergård, Fodby.
Frede lund har i en menneskealder levet i Fodby, og har været en del af dens historie. Han blev 97 år og i den tid har den tekniske udvikling været stor. Der kom telefon i 1915 og elektrisk lys i 1920 på gården. Siden hen kom der biler og traktorer til.
Frede Lund var meget interesseret i livet omkring sig, i verden og lokalsamfundet, i historien om sognet. Han havde et ligefrem væsen, både i tanke og handling. Han blev medlem af sognerådet i 1950, formand i 57, en post, han beklædte indtil dannelsen af storkommunerne i 1970.
Han var med til at løse stort og småt i sognet, han havde begge ben solidt plantet på jorden. Han var i en lang årrække formand for gymnastikforeningen og var hele livet stærkt optaget af livet i Sognet.
Han og hans familie har i en menneskealder præget Fodbys sogns historie Sandagergård har været i slægtens eje siden første halvdel af det 18. Århundrede
Frede Lund dør 31-12 2003 på Sandagergård efter at have fejret fødselsdag lillejuleaften med 42 gæster. Han og hans kone Else have 5 døtre.
næstved tidende kirkebøger
Fodby Brugs, med Katrinelund i Baggrunden.
Birthe Lis Westergaard
23.12.2010 17:23
Jeg er Birthe, født 12.12.28- datter af Aksel Frederik Andersen fra Evensgaard/Gl.Fodbygaard. Jeg har tilføjelser til min fars profil tlf 20434624