Marie Christensdatter Pram.

Farmor Marie larsens mormors familie.

Ensom og utilnærmelig ligger den lille ø Sprogø, med en motorvej over man suser bare forbi. En lille ø hvor mennesker kom og gik, i ældre tid var der sågar sørøvere på. Valdemar den store byggede et tårn på den højeste banke der. Marie Christensdatter Pram var gift med en mand der var født på Sprogø hans slægt var en Hollandsk adelsfamilie og hed Ecklef til efternavn.

Hvem er Marie så, hun var vores 7x tipoldefars datter født omkring 1670 på Risinge herregård dengang en meget stor gård. Hun blev gift 2 marts 1702 med skipper og borger i Nyborg Christoffer Hieronymussen Ecklef født 1647 Sprogø. De får 2 børn Claus Christoffersen født og død i 1704, og Hendrich Pram Christoffersen født i 1707 og død 1710 i Nyborg opkaldt efter Hendrich Christensen Pram i Skælskør hendes broder. Christoffer var borger og skipper i Nyborg og havde været gift før og boet i Vestergade i Kerteminde men flyttede til Nyborg hvor hans hustru Maren Mikkelsdatter dør i 1701.

Christoffers far Hieronymus Henricksen Ecklef var Hollænder, han var Page, Kammerjunker hos Kong Frederik den anden, har fået forpagtningen af Sprogø som gave han var Gæstgiver og fæster af gården på Sprogøe fra 1636 det starter da Kong Frederik den anden forsøgte at køre over isen på Storebælt. Men vognen gik igennem isen og Kongen måtte opholde sig otte dage på den folketomme ø. Her fandt han ud af at der manglede et sted at overnatte og få mad på øen.Hierronymus betalte 30 slettedaler 1636 som indfæstning af øen. Familien blev udplyndret af svenskerne i Torstensonkrigen 1642-44 og fik derfor 16. april 1646 fornyet deres privilegier af Christian den Fjerde. De har Sprogø i fæste fra ca. 1636 til engang mellem 1653 og 1674.

Christoffer dør i 1718 og Marie Christensdatter Pram bliver gift med Christen Madsen Sprogø i 1720 Nyborg tilnavnet Sprogø efter hendes tidligere mand. Hun dør i1826 da hindens mand er på rejse, han var i Ålborg under hendes død og begravelse. Christen Madsen dør under en rejse til Sverige i 1728.

 

Når vore forfædre elsker.

Birthe Ditlevsdatter Født 1726

Vores 4 x tipoldemor.

Mange af vor forfædre blev som regel gift flere gange når deres partner døde ægteskaberne var baseret mere på praksis, samvær og fælles erfaringer, tryghed og omsorg, end på kærlige følelser. Før ægteskab skulle man troloves det var kirkens træning i samliv.  Jord og gård havde førsteprioritet, at blive gift med en driftig ung mand eller en ældre erfaren mand havde de sine fordele og de blev som regel gift igen efter 1 måned efter partnerens død.

Vores farfar Hans Peter Larsen var vært i Fodby Forsamlingshus. Hans fars slægt går tilbage til bland andet Hyllinge hvor Jonas Jensen var drukkenbolt og tyv og havde anexgården ved kirken. Hans Peter Larsens mors familie gå ud til Gunderslev, Stubberup og Kyse Vallensved. Birthe Ditlevsdatters far Ditlev Ditlevsen 5 x tipoldefar, havde en gård i Stubberup nemlig Stubberupvej nr. 5, som han gifter sig til, i 1726 med en Anne Andersdatter. Hun er 38 år født i 1688 Gunderslev, da de bliver gift, så hun må have været gift før.

Han er selv soldat i landmilitsen, da den store nordiske krig startede krævede kongen Frederik IV en landmilits bestående af bønderkarle fordi der var store mangler i det Danske militær. Kongen bestemte derfor, at for hver 20 tønder hartkorn skulle godserne stille en soldat. Bøndernes uddannelsen bestod i to timers eksercits hver søndag før gudstjeneste, samt en årlig regimentsøvelse. Tvangsudskrivningen til landmilitsen var stærkt forhadt blandt bønderne, og godsejerne blev kritiseret for at misbruge udskrivningssystemet.

Gården i Stubberup kan for øvrigt tælle 5 generationer der har haft gården.

3 generationer der hed Ditlev Ditlevsen i træk så en Jens Ditlevsen og til sidst Ditlev Jensen der sælger gården. 5xoldefar Ditlev Ditlevsen dør i 1751 og Anne Andersdatter gifter sig igen med Ole Larsen.  Der tager overtager både kone og gården selv om hun er betydelig ældre en han Det er sådan familien bliver siddende på gården ved at konerne gifter sig igen hun, på den måde forbliver familien på gården selv om husbonden dør. Sønnen Ditlev var 20 år da faderen dør så han var indsidder indtil Ole Larsen dør hvorefter han overtager gården. Anne Andersdatter bliver 93 år og dør 1781 så hun har været en stærk kvinde.

Når tilbage til Birthe Ditlevsdatter hun er født omkring 1725-26.  Hun bliver gift med Morten Hansen enkemand fra Kyse der har gården Kyse Markvej 12 i 1747.  Det er for øvrigt min faster Oda og hendes mand Erling Pedersen der har gården fra 1960 til i dag. Morten er 45 og Birthe er 21 eller 22, de får 6 år sammen så dør han. De får en datter Karen Mortensdatter. Birte bliver så gift med Jørgen Ibsen vores 4x oldefar og hun bliver siddende på gården som kone og madmor. Men Jørgen får hun Morten og Jeppe Jørgensen, Maren, Ellen, Lisbeth Jørgensdatter. Det er Lisbet Jørgensdatter vi er beslægtede med hun bliver gift med Hans Henrichsen fra Vallensved, han for øvrigt været gift 4 gange, Lisbeth er hans kone nummer 2.

Birthe Ditlevsdatter bliver gift endnu en gang med Hans Andreasen fra Bistrup Jørgen Ibsen bliver begravet 4 november og hun bliver 1 søndag i advent bliver hun trolovet med hans Andreasen. Hun sidder på gården for 3 gang som kone og madmor.

I denne del af slægten var det altså kvinderne der var de stærke, Birthe dør på gården i 1794

Oldefar Lars Larsen.

Lars Larsen er født i Bistrup Fodby sogn 1 april 1839 af Lisbeth Andersdatter, hans far var Lars Jonasen søn af den berømte drukkenbolt og tyv Jonas Jensen fra Hyllinge Anexgaard. Faderen dør allerede i 1843 og moderen og alle børn ender i Fodby fattighus. Der er hun nogle år indtil hun bliver gift igen men Jens Pedersen fra Fodby. Lars Larsen bliver konfirmeret i Fodby med karaktererne gx og mg og kommer ud at tjene, som 21 årig er han hos Christen Jensen der er gårdmand i Vallensved.

Som 23 årig i 1862 bliver han soldat, hans højde er 63 ¾ tommer. Han bliver senere sendt til Fredericia i 1864 under krigen. Han er i 2de Fæstningskompagni.

” vi hade nogle gamle kanoner der slet ikke kunne nå ud til Tyskerne og Østrigerne, men deres nyere kanoner kunne godt nå os. Alle de civile folk flygtede over til Fyn da det brænder i og rundt om byen. Mange huse er skudt synder og sammen og vore soldater er begyndt at plyndre butikkerne ”for som de sagde for at redde det fra Tyskerne” Vinduer og døre og andre vare blev slæbt hen bag volden, hvor man byggede små huse hvor vi lå og sov i dækning om natten” nætterne var meget urolige for med bevidstheden om at Tyskerne og Østrigerne kom nærmere var nervepirrende, for hvad ville der ske, ville det blive et blodbad som ved Dybøl.

Der faldt hen ved 2900 granater over byen, naturligvis med stor materiel skade, men med få tabte liv. Krigsministeriet sender meddelelse om at overgive sig og ryde fæstningen og de bliver sejlet til Bogense. Og Østrigerne overtager byen, og indbyggerne vender langsom tilbage fra Fyn.

Oldefar blev ikke såret i krigen men han lå på laseret på grund af nogle mindre skrammer han havde fået.

 8 september 1864 vender han hjem men ar på sjælen. Bliver gift med Bodil Marie Hansdatter fra Saltø by i 1871 i Vallensved. De bor de første år af ægteskabet i Saltø by, senere i Fodby.

Badning i Saltø å

Når man nu er samlet i en aften, med sin søskendeflok. Kommer der ind i mellem nogle gode erindringer frem. Blandt andet denne fra min broder Kurt, der sammen med sin kammerat Keld tit legede ved Saltø åen.

Denne varme sommerdag var de gået ned til åen, og blev enige om at bade i åen hvad de tit gjorde, også selv om det var noget mudret og de tit fik blodiler på sig. Skrænterne var høje på åen så der var ikke nogen der så dem, de smed alt tøjet og badede nøgne og morede sig herligt.

Men hvad de ikke viste var at to piger var fulgt efter dem og pludselig dukkede op og tog alt tøjet og løb med det. Nu var gode råd dyre for hvad gjorde de nu, til sidst blev de to knægte enige om at gå op af åen og få deres tøj tilbage, de løb nøgne efter pigerne og fangede dem.

Kampen om tøjet blev heftig og alle knapper i tøjer faldt af, det var bukser med seler til at knappe. Hele vejen hjem måtte han holde på bukserne.

Hvad mor og far sagde de smilede og lo da de fik historien, ingen skel ud, for mine brødre kunne godt klare sig selv. Selvfølgelig havde de fået at vide hvordan man nu gebærder sig ved en å. Og mor syede nye knapper i.

Karen Jeppesen vores Tipoldemors Lillesøster.

Karen Jeppesen er født i Marstal 13 januar 1821 datter af Inger Madsdatter, hendes fader er sømand Peder Rasmussen Jeppesen Marstald. Karen Jeppesen er lillesøster til vores tipoldemor Ane Kirstine Jeppesen.

Karen bliver konfirmeret i 1835 og rejser 15 oktober til Enø ved Karrebæk og er tjenestepige hos Morten Christian Bagger. Han er gårdmand på Enø, der har en kone og 6 børn og 5 tjenestefolk.

Hvordan kommer hun så fra Marstal til Enø, jeg har fantaseret lidt om det og følgende er kun fri fantasi.

Hendes far var sømand og har sejlet med en Skonnert fra Marstal til Enø med diverse vare og korn osv. Han kan have mødt Morten Bagger på kroen og lavet aftale om at hans datter skulle i tjeneste hos ham.
 
Dette er dog usikkert for Karens far forsvinder, sandsynligvis druknet. Hvor og hvornår ved vi ikke, moderen gifter sig igen den 2 september 1824 med Norman Faber Hansen.Eller familien kan have haft nogle forbindelser til Enø da de jo er en sejlerfamilie.

Karen Jeppesen har sikkert været noget beklemt over at skulle ud på så lang en tur hjemmefra.Sansynligvis har hun sejlet med en skonnert til Enø. Men hun er hos Bagger til hun bliver gift med Peder Pedersen, 5 maj 1853. Peder Petersen er født 11 maj 1824 i Køng.

De bosætter sig i et hun på Enø hvor han arbejder i landbruget og hun er husmoder. Hos dem bor hendes niece Matilde Hansen Født 14 maj 1852 i Magleby, Hun er vores oldefars Rasmus Hansens søster.

Jeg forstiller mig at de to søstre, Ane Kirstine Jeppesen og Karen Jeppesen har skrevet sammen, hvor efter Karen kommer til Enø i 1866 og er sypige og bor hos sin moster.

Mathilde Hansen bliver gift med styrmand Christen Christensen den 7 december 1879 søn af Hans Christen Hansen Karrebæk. De bor i samme hus som Karen og Peder.

kirkebøger folketællinger familien

Hans Hendricken Vallensved vores tip tip tip oldefar.



Hans Hendricken blev født ca. 1750, han var gårdmand i Vallensved og var gift 4 gange. Han fik mindst 11 børn og måske flere. Han havde ikke problemer med hverken at være landmand eller med kvinder.
Han var gift med:
1este gang med Bodil Knudsdatter den 24 september 1775, han er ude at tjene hos Knud Hansen, hvor han også bliver konfirmeret i 1769 som 19 årig, Bodil Knudsdatter er datter på gården og han bliver gift med hende. De får 3 børn og ved de tredie barn dør hun i barsel januar 1782.
Børn af dette ægteskab:
Hans Hansen født 1776, bliver Landrytter, det vil sige at han var national soldat i rytteriet.
Ole Hansen født maj 1778, bliver kun få dage gammel dør 24 maj 1778.
Ane Hansdatter født januar 1782 dør 2 måneder gammel 1782.
Nu bliver Hans Hendricken gift for 2 gang med Elisabeth Jørgendatter, hun er så  en af vores tip tip tip oldemor, hendes forældre er Jørgen Ibsen født 1728 død 1768 og Birthe Ditløvsdatter, de bliver gift 6-10 1792.
Børn fra dette ægteskab:
Bodil Hansdatter født april 1784 død 1832.
Hendrich Hansen født Marts 1786
Anne Hansen født 18 marts 1788
Jørgen Hansen født april 1790
Ane Hansdatter født december 1993.
Hans 3de hustru er Maren Hansdatter, født ca. 1768 som han får 2 børn med:
Hans Hansen født 1795
Niels Hansen født 1800
Maren Hansdatter dør 10 maj 1804, hvorefter hans Hendricken gifter sig for 4 gang med Karen Nielsdatter den 10 juni 1804, han er nu blevet 54 år gammel.
Med Karen Nielsdatter får han mindst 1 barn og sandsynligvis flere. Men der er Jacob Hansen født 3 december 1812.

Saltø gods har en beskrivelse af ham og hans gård i1821-22:
Hans Hendricken havde 9 tønderland, 3 skæpper, 2 fjerdingkar 1 11/12 album, tønder hartkorn = 46,861 tønderland. der er 3 mosehuller til at ælte tørv og 3 tørvemoser mod Øllerup.
Hans sted bestod af 4 længer (44 fag), og godset beskriver det som temmelig godt holdt ved lige.
Han har sædskifte og har en besætning bestående af 6 heste, 1 føl, 8 køer, 2 kvier, 1 tyr, 3 kalve, 1 svin 4 ungsvin, 6 grise, 11 får, 1 vædder, 15 lam.
Der er 3 beslagne vogne, 1 jernplov, 2 jernharver, 1 tromle.
Han får også ros angående høsten, som de mener er temmelig god. Haven er stor og godt holdt ved lige.
De skriver han er en meget gammel mand, men temmelig påpassende og meget virksom. Han er på dette tidspunkt 72 år gammel. Han er stadig gift med Karen Nielsdatter og er det til han dør.
Han dør 1 august 1825 som 75 årig.

landsarkivet saltøs jordbøger kirkebøger folketællinger

Den første larsen

Hans  Larsens far, vores oldefar, er født i Bistrup. Hans far, Lars Jonasen, er vokset op i Hyllinge hos forældrene, Jonas jensen og Ellen Hansdatter. hos dem boede også hans bestefar. Han er konfirmeret i Hyllinge kirke med karakterene god og god.

Derefter kom han ud at tjene, hos Peder Simonsen Karrebæk og i 1826 rejser han til Saltø  gods og er ansat som karl.  Lisbeth Andersdatter er født Sværborg i Køng sogn, født 27 december 1807, og konfirmeret i sværborg i 1822 med karekterene god, meget god.   Forældrene er Anders Pedersen og Inger Larsdatter. Som 18 årig i 1825 rejser hun til Avnø på en gård og er der, men rejser senere til Næstved og så videre til Saltø gods hvor hun bliver ansat son tjenstepige. Årstalet er 1828, her møder hun Lars Jonasen, og hun bliver gravid, hvorefter de bliver gift i 1830, hvor hun er hjøgravid. De bosætter sig i Bistrup hvor de får to børn. Derefter flytter de til Tåstrup hvor han bliver gårdbestyrer for Tolderlund, med to ansnsatte, Lars Nielsen og Ane Andersdatter.

Han er på dette tidspunkt 33 år gammel, og i 1834 flytter han så tilbage til Bistrup, af ukendte årsager, han er nu Husmand, daglejer og indsidder. Han får yderligere 4 børn, hvor Lars Larsen er vores oldefar.

De får 6 børn hvoraf 2 dør en dreng på 2 år og en pige på 4 år. Men tideerne er ikke gunstige for Lars Jonasen, der dør i Bistrup 42 år gammel. Efter hans død lever Lisbeth Andersdatter som almisselem i Bistrup. Hun kæmper for tilværelsen og må gå tiggergang, tage alt forfalden arbejde der byder sig og må ofte gå sulten i seng, så hendes børn får lidt mad, de ældste må ud at tjene. I 1850 giver hun op og flytter i Fodby fatighus.

Hun er almisselem i 9 år, indtil hun møder enkemand og husmand, daglejer Jens Pedersen. De gifter sig i 1852 og bosetter sig i Fodby, indtil Lisbeth Andersdatter dør 5 april 1876 af brystsye. Jens Pedersen flytter så ind hos sin stedsøn Lars larsen, der på dette tidspunkt bor i Fodby.

Lars Larsen kom ud at tjene i 1854 i Vallensved, hvor han møder Bodil Marie hansdatter, født og vokset op i Saltøby. Hun var den ældste af 5 børn født 4 maj 1845, konfirmeret 11 april 1859 med karekterene god, meget god. Hendes forældre var husmand  og indsidder Hans Jesper Mortensen og Ane Olsdatter.

Lars Larsen og Bodil marie hansdatter bosætter sig i Saltøby og får 2 børn der. Hans Peder Larsen og Elesabeth Ane larsen. De flytter til Fodby et årstid før Lars Larsens moder dør og får endnu et barn som dør et halvt år gammel. Lars Larsen dør som 70 årig den 4 juli 1909 og Bodil Marie hansdatter som 80 årig i 1926.

Hans Rasmussen.

En anden af mine Slægtninge var Hans Rasmussen, Han Var min Tipoldefar på min fars side. Han blev født i Kissehuset i Gunderslev den 12 marts 1820, Blev Hjemmedøbt den 19 marts, siden fremstillet i kirken den 23 april 1820.
Hans Forældre var Rasmus Hansen og Maren larsdatter. Rasmus Hansen er født i 1789 i Karrebæk, og Maren Larsdatter den 5 maj 1792 i Sneslev. Marens Larsdatters forældre var Lars Sørensen født 1758 og Bodil Hansdatter født 1765. 
Som 16-årig er Hans i Karrebæk, han er gårdskarl og flytter lidt rundt, og ender i Spjellerup, i 1839. Her møder han Anne Margrethe Fransdatter, hun er født den 16 april 1825, døbt 23 maj 1825 i Sludstrup anxsogn Slotsbjergby. Hendes forældre var Frans Fredriksen og Ane Rasmusdatter.
Alt dette sker i 1850 da han er gårdskarl hos Knud Nielsen, hos samme gårdmand er hans broder ansat, samtidig er han udtaget til krigstjenste i 4 reservebataljon 4 kompani nr 128. Krigen han skal deltage i er 3 års krigen, den brød ud i 1848 og sluttede i 1851.
Han bliver indkaldt 1 maj 1848 og sendes til fyn hvor han har oberst Meyer som nærmste leder. de skal bevogte Fyn da fjenden har besat Jylland, efter Danskerne har tabt slaget ved Slesvig. oberst Meyer ønsker ikke at være uvirksom i denne krig, så han beder om at komme til Jylland og kæmpe. De kommer til Als og er med i kampene ved Nybøl og Dybøl, som de vinder.
1 juni bliver de indkvarteret i Haderslev og omegn.
Stormagterne griber nu ind og tvinger Preussen til våbenstilstand og rømme Nørrejylland, og dvs. området nord for Kongeåen.
Danmark opsiger våbenhvilen, de kæmper ved den jyske grænse under general Rye, den 2 april 1849 men må trække sig tilbage over for overmagten.
4 april går de mod Haderslev, og videre til Kolding hvor de kæmper de 23 april 1849. Tyskerne er på de sydlige åbred, de skal over åen, broen er sprængt, men de erstatter den med et gangbræt. General rye sender dem ud med understøttelse og to kanoner, de rykker over og fjenden viger tilbage.
7 maj de er stadig ved kolding og de må trække sig tilbage ud på Mols, hvor de forskanser sig på Helgenæs.
29 juni bliver de udskibet til Bogense, hvor de sendes videre til fredericia. De kæmper i Fredericia den 6 juli 1849 og general Rye falder, men de vinder og Preussen trækker sig ud.
Rusland blander sig og truer med at bryde forbindelsen med Preussen, de må rømme jylland. Der bliver sluttet våbenhvile 10 juli 1849, de bliver hjemsendt 21 september 1849.
han er nu karl hos knud Nielsen, på nabogården er Anne Fransdatter og de hygger sig lidt med hinanden, med det resultet at hun bliver Gravid.
hans Rasmussen bliver indkaldt igen 1 juli 1850 fordi Slesvig-holstenske styrker fortsætter krigen på egen hånd.
12 juli går de mod Sønderborg, og 25 juli kæmper de på Isted hede her kæmpede 36000 Danske soldater mod 26000 Slesvig-holstenere. her døde 6626 mennesker i krig. danskerne vinder og de går vider til Frederiksstad hvor de sidste kamphandlinger er omkring 7 august.
Den 10 december 1850 føder Anne Margrethe Fransdatter en dreng uden for ægteskabet, Frands Frederik Hansen. Hans Rasmussen bliver hjemsendt 26 januar 1851. De bliver gift den 9 marts 1851 i Marvede kirke, ved samme lejlighed bliver deres barn døbt.
Præsten kalder hende et frugentimmer fordi hun har født et barn uden for ægteskab.
Min faster Ida har fortalt at hun har set hans medalje for deltagelse i krigen, han dør i Menstrup i 1877.
De får 5 børn, hvoraf en er min oldemor Karen Marie Hansen.


akavalier online kirkebøger folketællinger bogen krigen  1864






Brandtaksation Niels Hansen Vallensved
Det er den gård i Vallesved som Hans Hendriksen vores tip tip oledfar havde.

Året 1864 den 12 februar om formiddagen kl. 10 er af undertegnede sognetaksationsmænd i henhold til lov af 4. Marts 1857foretaget følgende taksation til indtegning i den almindelige brandforsikring.

Vallensved Sogn og By

Niels Hansens *** ejendomsgård under Harrested Gods matrikel nr4 ***

A.

Nordre længe 15 fag, lang 41¼ alen, dybt 8¾ alen højt 3¾ alen, ege under og fyrre overtømmer, dels murede dels klinede vægge og stråtag, en skorsten af rå sten, bræddeloft overalt, 16¼ fag vinduer med ruder, udbygning i nord ud for 4 fag af 3 alen dybde, 2 dobbelte døre med fyldninger, 11 glatte døre.

Indrettet fra vest til stuehus således, 1 fag spisekammer??, 2 fag pigekammer, mælkekammer 3 fag køkken med skorsten og bagerum, spisestue, 3 fag dagligstue og sovekammer? Og gang 2 fag mellemstue og gæstekammer og gang, 4 fag fællesstue??, 4 værelser med bræddegulv, 3 værelser med fl**** af værelser som er ***** malet.

Takseret således 15 fag ad 90Rdl. Faget er 1350Rdl.

B.

Østen længe 9 fag, lang 28¼ alen, dybt 8 ¾ , højt 3¾ alen, ege under og fyrre overtømmer med stråtag, dels murede med brændte sten og dels klinede vægge, 2 hele og 2 halve døre, ***** stråtaget og en udbygning ud for 3 fag i øst.

Indrettet fra nord således 2 fag port, 4 fag lade og hønsehus, 3 fag lo.

Takseret pr fag således 40Rdl. Pr fag 360Rdl.

C.

Søndre længe 17 fag, lang 50§ alen dybt 9 alen, højt 3¾ alen, ege under og fyrre over tømmer med stråtag, dels murede med brændte sten og dels klinede vægge, 12 hele og 2 halve døre, 3 hængslede vinduer med **** ruder, alt med fornøden beslag.

Indrettet fra øst således 5 fag ***hus, 2 fag hestestald, 2 fag lo, 4 fag lade, 1 fag port, 3 fag fårehus.

Takseret således 50Rdl. Pr fag 850Rdl.

D.

Vestre længe 10 fag, længde 29¼ alen, dybt 7¾ alen, højt 3 alen, ege uunder og fyrre over tømmer, klinede vægge, ***** ** stråtaget, 4 hrlr og 6 halve døre, 1 vindue og indrettet fra syd således, 2 fag hestestald, 1 fag foder lo, 3 fag hø lade, 1 fag*** ***, 3 huggehus.

Takseret pr fag således til 40Rdl. Faget er 400Rdl.

Et brøndværk takseret til 20Rdl.

Et stakit øst for gården 10Rdl.

Denne gård var forhen forsikret for 2268Rdl. Som nu udgår,

litra A og litra B og litra C og litra D er sammenbygget og ligger 4½ alen fra nærmeste ***** **** bygning som er fæster ( jens Olsen???) og forsikrings nr. 27.

Gården er forsikret for 2990Rdl. Af brandredskaber fore fandtes de behørige.

Denne stående forretning have vi foretaget således som vi med vor ed trøste os til at bekræfte sammen.

Vallensved den 12 februar 1864

Jens Pedersen Hans Rasmussen

Formand taksationsmand

Betalt

Formanden 2 mark

Taksationsmanden 2 mark 8 skilling

Branddirektøren 4 mark

1Rdl. 5 mark

  brantaxtationer akavalier online 

 

Hans Larsen og Marie Larsen.

Hans Larsen og Marie Larsen.

Lars Peter Hansen min mors morbroder.

Født 28 febuar 1886 i Magleby som barn nr. 6, hans forældre var min oldeforældre Rasmus Hansen født 2-8 1849 og Karen Marie Hansen født 16 september 1876.

Lars Peter Hansen er min mormors broder og de er vokset op i Magleby fattighus. Den følgende historie er ikke bekræftet og jeg ved ikke om det er sandt men det er brudstykker af historier som er blevet fortalt om Lars Peter Hansen, som jeg har sat sammen til en historie. Men det er en god historie så jeg fortæller den aligevel.

Da Lars Peter hansen rejste hjemmefra var det sansynligvis i en ung alder, han har rejst rundt som daglejer på forskellige gårde og ender så på en gård i Sønderjylland. Vel at mærke på den forkerte side af grænsen.

Efter krigen 1864 havde Danmark tabt landsdelene Nord og Syd Slesvig og Holsten. Hvor Danmark tidligere gik til Ejderen var landegrænsen nu ved kongeåen syd for Kolding.

Det betød at ved 1 verdenskrigs udbrud, blev tusindvis af unge danske tvangsudskrevet til at kæmpe i den tyske hær, de blev sendt i skyttegravene som kanonføde.

Lars Peter Hansen møder Karen Hansen, hun var enke og havde en gård dernede. Men Lars Peter blev tvangsudskrevet til den tyske hær og kom i krig.

Der mødte han nogle forfærdelige oplevelser i denne krig, og nogle af de oplevelser han kan have oplevet er afbrande byer, døde menesker og heste overalt, mange sårede og fjender der prøvede at bryde igennem deres linier, for ikke at tale om bombardementer.

Da han fik chancen til det, flygtede han fra den Ttyske hær og begav sig hjemad. Men der var langt hjem og han måtte slås med sult, kulde og sygdom.

Han stjal, levede af kolorabi, roer og alt hvad han kunne få fat i. Da han nåede hjem var han meget syg og mager og helt gul, han havde gulsot. Ved hjemkomsten blev de oplevelser og tanker han havde, fortrængt, det var ikke god tone at tale, om at man havde kæmpet på den tyske side, end ikke selv om man havde kæmpet mod sin vilje.

Da Lars Peter Hansen var kommet hjem kom Karen til Sjælland, og her byggede de sig en ny tilværelse op så godt de kunne. Han havde et udmærket liv efter krigen, men var måske et trykket menneske, som aldrig fik talt ud om sine forfærtelige oplevelser under krigen.

Han døde i december 1976, og hun i januar 1969.

Karen Amalie Madsen, født Berg.

 

Karen Amalie Madsen var født Berg. Hun var datter af Arbejdsmand Christian Andersen Berg og hustru Inger Kjierstine Sandholdt. Hun er født i Haderslev den 20 April 1884, døbt i Vor Frue kirke 1 Juni.

Hun bliver gift med Carl Christian Madsen, Men da Sønderjylland er den del af Tyskland kommer de Sønderjyske mænd til at deltage i den 1 verdenskrig. Det gør Carl Christian Madsen også, han er født i Fjelstrup sogn den 3-7 1882.

I 1 verdenskrig deltog ca. 70 millioner soldater, der blev indkaldt ca. 35.000 danske soldater til den Tyske hær, i løbet af krigen. Soldaterne var fra 17 til 49 år gamle. De fleste Sønderjyder tjente ved Øst og Vest fronten det gjorde Carl også. Han nåede dog ikke at deltage så lang tid i krigen før han faldt. Han døde i Arnsdorf nede ved Dresden, den 8-11 1914. Sikkert skudt af Russiske kugler, da ruserne angreb de tyske stillinger, netop på dette tidspunkt.

Han står på den mindetavle der er lavet i Marselisborg for faldne i krig.

Karen møder Lars Peter Hansen, men også han bliver send i krig. Men han flygter, og kommer hjem. Karen kommer til Sjælland og der bliver løst kongebrev, der er ingen lysning og de bliver vier 24 Oktober 1919 i Marvede kirke.

Der han åbenbart været nogle problemer med at blive gift, for der står i Kirkebogen følgende: Dødsattest af 12 November 1914 for Carl Chr. Madsen forevist. Afskrift af testamente af 12 Oktober 1914, hvorefter det antages (efter ….. Merreberg), at skifteretten i Slesvig intet har at gøre, da første ægteskab var samløst.

Den 25 Marts 1920 får de Inger Marie Hansen på Bjerge mark i Søder Bjerge, og på dette tidspunkt står han som bolsmand. De flytte senere til Halagermagle og der bor de til deres død. Karen dør 1 Januar 1969 og Lars Peter 8 December 1979.

folketælinger kirkebøger familien

 

Lars Peter hansen i tysk uniform.

Lars Peter hansen i tysk uniform.

Karen Hansen hans kone.

Karen Hansen hans kone.

Svend Holger Svensson

Svend Holger Svensson

Min morbroder Svend Holger Svensson.

Han er født 15 september 1916 på Tystofte mark, forældrene er Per Edvard Svensson og Kirstine Svensson. da han er 2 år flytter de til Saltø, hvor morfar byggede et statshusmandsbrug
Mormor arbejde stadig ovre ved skælskør og går der over med min morbroder ud og hjem om aftenen.
Han bliver konfirmeret i Vallensved og kommer derefter ud at tjene i Saltøby, selv om han siger at han hellere vil ud at sejle, og da han finder maddiker i sin dyne, stikker han af og rejser til Svendborg søfartsskole. Her melder han sig ind, han skriver hjem at han har meldt sig til søfartsskolen og agter at tage ud at sejle. Mormor og morfar kunne ikke gøre noget, de måtte finde sig i det.
Første gang han kom hjem havde han tatoveringer på armen og mormor forlangte at han skulle vaske den af. De kan ikke vaskes af sagde min morbroder sludder sagde mormor og tog hans arm og begyndte at skrubbe på armen, men de gik ikke af.
2 verdenskrig kom og min morbroder sejlede som styrmand fra USA til Murmansk, nord om Norge, med forsyninger, dette kunne være benzin og krudt, til russerne. De blev bombet flere gange, af tyskerne, som fløj ud fra Norge, de flød rundt på havet på vraggods eller i redningsbåd, hvis de nåede at sætte den i vandet, de mistede som regel alt hvad de ejedeog havde.
12 dage flød han og hans kamerater rundt en gang i ishavet og der var kun 3 der overlevede. En anden gang var der en ueksploderet bombe på dækket, og min morbroder bad tømeren om at fjerne den. Det gjorde han også, men min morbroder fandt ud af at han havde taget den ned på sit værksted og var begynt at skille den ad, han ville se hvordan den virkede, og de sejlede med benzin, dette viser at de kun levede og tænkte fra dag til dag.
Elien Winona parson født 18 september 1925 i Cambridge Massachusetts.Under krisen i 30-erne, flytter familien til Newfoundland, og som ung kommer Elien til en tante i Halifax. Her strikker de unge piger strømper og trøjer til de sømænd der var blevet bombaderet og havde mistet alt. det gjorde hun også men hun lagde en seddel med navn og adresse i et par sokker, og Holger fandt netop denne adresse og opsøgte den og takker for strømperne. 2 år senere blev de gift, de 2 august 1945 i Cambridge MassachusettsDe slår sig ned i Framingham lige uden for Boston og får 2 børn Paul Edvard Svensson gift med Providencia Rosa født New York, af forældre fra Porto Rico, og Elaine Svensson der bliver gift med Charles Wendel.

Holger sven svenson selv og familien

Holger og Elien

Holger og Elien

Brandtaksation Christoffer Nybroe Hyllinge

Lavet af john larsen  efter akavalier online.
Hvor familie havde Anexgården i Hyllinge i 4-5 generationer


 

År 1871, den 4 december kl. 9 om formiddagen er af undertegnede foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring.

Hyllinge Sogn og By

Christoffer Nybroes arvefæstegård under sognekaldet.

G.

Tilbygning til litra A, langt 12, dybt 13¾ , højt 3½alen, ege under og fyrre overtømmer, murede vægge og gavle med brændte sten, stråtag.

Indrettet til sovekammer med brædde loft og brædde gulv,

takseret til; 110Rdl.

D.

Vestre hus 8 fag, langt 22 ¾ , dybt 12 ¼ , højt 3½ alen, de udvendige mure og gavle kampestensmure, fyrre skillerums og overtømmer, stråtag.

Indrettet til heste og kostald og foder lo, takseret pr fag til ;

80Rdl. Er 640Rdl.

Heraf *** 200Rdl. På kampestens muren.

F.

Hus vest for gården 4 fag, langt 9 ¾ , dybt 7 ½, højt 3 ¼ , fyrre under og overtømmer, murede vægge med brændte sten, dubbet gavl og stråtag.

Indrettet til brænde hus og vognport, takseret pr fag til 20Rdl er 80Rdl.

Imellem dette hus og litra D er 27 alen.

A.

Stuehus bindingsværk for størstedelen murede vægge, stråtag.

Gl. assureret 670Rdl.

B.

Østre hus bindingsværk klinede vægge, stråtag. Afbenyttes til lo og lade gl. assureret 230Rdl.

C.

Lo, lade og fårehus i syd, materialer som B. gl. assureret 200Rdl.

E.

Brøndværk gl. assureret 10Rdl.

Tilsammen 1940Rdl.

Ejeren forlangte bygningerne forsikrede med undtagelse af kampestens muren i litra D. den hele forsikring bliver altså 1740Rdl.

Ildstedet er forsvarlig indrettet mod ilds fare.

Gården var forhen forsikret under nr. 21for 1420Rdl. Som nu udgår.

Gården ligger 18 alen fra nærmeste nabo forsiring nr. 17 Holm.

Denne forretning har vi foretaget således at vi med vor de trøste os til at bekræfte sammen.

Hyllinge d. 4 december 1871

 

Lars Larsen Hans Hansen C. Nybroe

Formand Taksationsmand Rekvirent

Betalt

Formanden             2 mark

Taksationsmanden 3 mark

Branddirektøren    4 mark

Stempelafgift          1 mark

                              1Rdl. 4 mark

brantaxtationer akavalier online john larsen

 

Kommentarer

conny larsen

24.10.2012 17:57

så vidt jeg husker er der ikke nogen klara i vores familie med det kunne jo være en sidegren conny

Erik Lindell

24.10.2012 15:39

Jeg kommer til Næstved i april for at forsker i familie Larsen

Erik Lindell

24.10.2012 15:33

Min mor bliv født i Lille Næstved kommunehus D.08-06-1926 af
Klara Elviane Kristine Larsen hun var ugift. Er hun familie med den
Larsen som er på denne side.

flfrederiksen@hotmail.com

21.10.2012 09:32

Ehh
Det er det sorte der er bogstaverne
Kommer nu

FlemmingFrederiksen

21.10.2012 07:52

E-mail som ønsket

conny

21.10.2012 08:32

hej du skal kontakte mig via min kontakt side den nederste rubrik i venstreside for så kommer den automatisk til mig nu kan jeg ikke se den conny

conny

20.10.2012 20:29

det vil jeg da meget gerne skriv på min kontakt side den nederste rubrik så sender jeg min mail hilsen conny

Flemming Frederiksen

20.10.2012 19:57

Karen Amalie født Berg. Tror hun er min grandtante:
min mors fars søster.
Har et billede af hendes forældre og søskende som jeg gerne sender mv
Flemming

John Schneider

18.03.2012 19:22

Jeg er ved at skrive slægten for efterkommere af Arnold Evald Hansen, hvis mor var Karen Marie hansen, født 31/5-1867, Menstrup Sogn.

John Schneider

19.03.2012 16:54

Nej. Jeg er ikke i familie med dig Conny, men jeg forsker i slægten for Arnold Evalds datter, Käte. Jeg er i familie med Arnold Evalds kone, Edith.

conny larsen

19.03.2012 05:49

hvor godt så er vi måske i familie langt ude conny
ps der er en kontakt side her

greta stangegaard

24.02.2011 18:46

Hej
Da min 4 x tipoldefar Johan Heinric Müllerts var skoleholder i Fodby og nærmest blev forvist, er jeg interesseret i hvad der videre skete med ham.

conny

24.02.2011 19:36

jeg ved det ikke lig nu conny

Peter Jensen

11.02.2011 22:21

hej. jeg er også tip tip tipoldebarn af Hans Hendrichsen af Vallensved.

Peter Jensen.

conny larsen

12.02.2011 08:39

hvor dejligt så har vi fælles aner

Seneste kommentarer

07.11 | 12:33

Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem

07.11 | 08:47

Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.

på forhånd tak

25.10 | 08:17

Det er matrikel nr. 2 i Bistrup

25.10 | 07:28

Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny

Del siden