Karen Jeppesen vores Tipoldemors Lillesøster.

Karen Jeppesen er født i Marstal 13 januar 1821 datter af Inger Madsdatter, hendes fader er sømand Peder Rasmussen Jeppesen Marstald. Karen Jeppesen er lillesøster til vores tipoldemor Ane Kirstine Jeppesen.

Karen bliver konfirmeret i 1835 og rejser 15 oktober til Enø ved Karrebæk og er tjenestepige hos Morten Christian Bagger. Han er gårdmand på Enø, der har en kone og 6 børn og 5 tjenestefolk.

Hvordan kommer hun så fra Marstal til Enø, jeg har fantaseret lidt om det og følgende er kun fri fantasi.

Hendes far var sømand og har sejlet med en Skonnert fra Marstal til Enø med diverse vare og korn osv. Han kan have mødt Morten Bagger på kroen og lavet aftale om at hans datter skulle i tjeneste hos ham.
 
Dette er dog usikkert for Karens far forsvinder, sandsynligvis druknet. Hvor og hvornår ved vi ikke, moderen gifter sig igen den 2 september 1824 med Norman Faber Hansen.Eller familien kan have haft nogle forbindelser til Enø da de jo er en sejlerfamilie.

Karen Jeppesen har sikkert været noget beklemt over at skulle ud på så lang en tur hjemmefra.Sansynligvis har hun sejlet med en skonnert til Enø. Men hun er hos Bagger til hun bliver gift med Peder Pedersen, 5 maj 1853. Peder Petersen er født 11 maj 1824 i Køng.

De bosætter sig i et hun på Enø hvor han arbejder i landbruget og hun er husmoder. Hos dem bor hendes niece Matilde Hansen Født 14 maj 1852 i Magleby, Hun er vores oldefars Rasmus Hansens søster.

Jeg forstiller mig at de to søstre, Ane Kirstine Jeppesen og Karen Jeppesen har skrevet sammen, hvor efter Karen kommer til Enø i 1866 og er sypige og bor hos sin moster.

Mathilde Hansen bliver gift med styrmand Christen Christensen den 7 december 1879 søn af Hans Christen Hansen Karrebæk. De bor i samme hus som Karen og Peder.

kirkebøger folketællinger familien

Hans Hendricken Vallensved vores tip tip tip oldefar.



Hans Hendricken blev født ca. 1750, han var gårdmand i Vallensved og var gift 4 gange. Han fik mindst 11 børn og måske flere. Han havde ikke problemer med hverken at være landmand eller med kvinder.
Han var gift med:
1este gang med Bodil Knudsdatter den 24 september 1775, han er ude at tjene hos Knud Hansen, hvor han også bliver konfirmeret i 1769 som 19 årig, Bodil Knudsdatter er datter på gården og han bliver gift med hende. De får 3 børn og ved de tredie barn dør hun i barsel januar 1782.
Børn af dette ægteskab:
Hans Hansen født 1776, bliver Landrytter, det vil sige at han var national soldat i rytteriet.
Ole Hansen født maj 1778, bliver kun få dage gammel dør 24 maj 1778.
Ane Hansdatter født januar 1782 dør 2 måneder gammel 1782.
Nu bliver Hans Hendricken gift for 2 gang med Elisabeth Jørgendatter, hun er så  en af vores tip tip tip oldemor, hendes forældre er Jørgen Ibsen født 1728 død 1768 og Birthe Ditløvsdatter, de bliver gift 6-10 1792.
Børn fra dette ægteskab:
Bodil Hansdatter født april 1784 død 1832.
Hendrich Hansen født Marts 1786
Anne Hansen født 18 marts 1788
Jørgen Hansen født april 1790
Ane Hansdatter født december 1993.
Hans 3de hustru er Maren Hansdatter, født ca. 1768 som han får 2 børn med:
Hans Hansen født 1795
Niels Hansen født 1800
Maren Hansdatter dør 10 maj 1804, hvorefter hans Hendricken gifter sig for 4 gang med Karen Nielsdatter den 10 juni 1804, han er nu blevet 54 år gammel.
Med Karen Nielsdatter får han mindst 1 barn og sandsynligvis flere. Men der er Jacob Hansen født 3 december 1812.

Saltø gods har en beskrivelse af ham og hans gård i1821-22:
Hans Hendricken havde 9 tønderland, 3 skæpper, 2 fjerdingkar 1 11/12 album, tønder hartkorn = 46,861 tønderland. der er 3 mosehuller til at ælte tørv og 3 tørvemoser mod Øllerup.
Hans sted bestod af 4 længer (44 fag), og godset beskriver det som temmelig godt holdt ved lige.
Han har sædskifte og har en besætning bestående af 6 heste, 1 føl, 8 køer, 2 kvier, 1 tyr, 3 kalve, 1 svin 4 ungsvin, 6 grise, 11 får, 1 vædder, 15 lam.
Der er 3 beslagne vogne, 1 jernplov, 2 jernharver, 1 tromle.
Han får også ros angående høsten, som de mener er temmelig god. Haven er stor og godt holdt ved lige.
De skriver han er en meget gammel mand, men temmelig påpassende og meget virksom. Han er på dette tidspunkt 72 år gammel. Han er stadig gift med Karen Nielsdatter og er det til han dør.
Han dør 1 august 1825 som 75 årig.

landsarkivet saltøs jordbøger kirkebøger folketællinger

Den første larsen

Hans  Larsens far, vores oldefar, er født i Bistrup. Hans far, Lars Jonasen, er vokset op i Hyllinge hos forældrene, Jonas jensen og Ellen Hansdatter. hos dem boede også hans bestefar. Han er konfirmeret i Hyllinge kirke med karakterene god og god.

Derefter kom han ud at tjene, hos Peder Simonsen Karrebæk og i 1826 rejser han til Saltø  gods og er ansat som karl.  Lisbeth Andersdatter er født Sværborg i Køng sogn, født 27 december 1807, og konfirmeret i sværborg i 1822 med karekterene god, meget god.   Forældrene er Anders Pedersen og Inger Larsdatter. Som 18 årig i 1825 rejser hun til Avnø på en gård og er der, men rejser senere til Næstved og så videre til Saltø gods hvor hun bliver ansat son tjenstepige. Årstalet er 1828, her møder hun Lars Jonasen, og hun bliver gravid, hvorefter de bliver gift i 1830, hvor hun er hjøgravid. De bosætter sig i Bistrup hvor de får to børn. Derefter flytter de til Tåstrup hvor han bliver gårdbestyrer for Tolderlund, med to ansnsatte, Lars Nielsen og Ane Andersdatter.

Han er på dette tidspunkt 33 år gammel, og i 1834 flytter han så tilbage til Bistrup, af ukendte årsager, han er nu Husmand, daglejer og indsidder. Han får yderligere 4 børn, hvor Lars Larsen er vores oldefar.

De får 6 børn hvoraf 2 dør en dreng på 2 år og en pige på 4 år. Men tideerne er ikke gunstige for Lars Jonasen, der dør i Bistrup 42 år gammel. Efter hans død lever Lisbeth Andersdatter som almisselem i Bistrup. Hun kæmper for tilværelsen og må gå tiggergang, tage alt forfalden arbejde der byder sig og må ofte gå sulten i seng, så hendes børn får lidt mad, de ældste må ud at tjene. I 1850 giver hun op og flytter i Fodby fatighus.

Hun er almisselem i 9 år, indtil hun møder enkemand og husmand, daglejer Jens Pedersen. De gifter sig i 1852 og bosetter sig i Fodby, indtil Lisbeth Andersdatter dør 5 april 1876 af brystsye. Jens Pedersen flytter så ind hos sin stedsøn Lars larsen, der på dette tidspunkt bor i Fodby.

Lars Larsen kom ud at tjene i 1854 i Vallensved, hvor han møder Bodil Marie hansdatter, født og vokset op i Saltøby. Hun var den ældste af 5 børn født 4 maj 1845, konfirmeret 11 april 1859 med karekterene god, meget god. Hendes forældre var husmand  og indsidder Hans Jesper Mortensen og Ane Olsdatter.

Lars Larsen og Bodil marie hansdatter bosætter sig i Saltøby og får 2 børn der. Hans Peder Larsen og Elesabeth Ane larsen. De flytter til Fodby et årstid før Lars Larsens moder dør og får endnu et barn som dør et halvt år gammel. Lars Larsen dør som 70 årig den 4 juli 1909 og Bodil Marie hansdatter som 80 årig i 1926.

Hans Rasmussen.

En anden af mine Slægtninge var Hans Rasmussen, Han Var min Tipoldefar på min fars side. Han blev født i Kissehuset i Gunderslev den 12 marts 1820, Blev Hjemmedøbt den 19 marts, siden fremstillet i kirken den 23 april 1820.
Hans Forældre var Rasmus Hansen og Maren larsdatter. Rasmus Hansen er født i 1789 i Karrebæk, og Maren Larsdatter den 5 maj 1792 i Sneslev. Marens Larsdatters forældre var Lars Sørensen født 1758 og Bodil Hansdatter født 1765. 
Som 16-årig er Hans i Karrebæk, han er gårdskarl og flytter lidt rundt, og ender i Spjellerup, i 1839. Her møder han Anne Margrethe Fransdatter, hun er født den 16 april 1825, døbt 23 maj 1825 i Sludstrup anxsogn Slotsbjergby. Hendes forældre var Frans Fredriksen og Ane Rasmusdatter.
Alt dette sker i 1850 da han er gårdskarl hos Knud Nielsen, hos samme gårdmand er hans broder ansat, samtidig er han udtaget til krigstjenste i 4 reservebataljon 4 kompani nr 128. Krigen han skal deltage i er 3 års krigen, den brød ud i 1848 og sluttede i 1851.
Han bliver indkaldt 1 maj 1848 og sendes til fyn hvor han har oberst Meyer som nærmste leder. de skal bevogte Fyn da fjenden har besat Jylland, efter Danskerne har tabt slaget ved Slesvig. oberst Meyer ønsker ikke at være uvirksom i denne krig, så han beder om at komme til Jylland og kæmpe. De kommer til Als og er med i kampene ved Nybøl og Dybøl, som de vinder.
1 juni bliver de indkvarteret i Haderslev og omegn.
Stormagterne griber nu ind og tvinger Preussen til våbenstilstand og rømme Nørrejylland, og dvs. området nord for Kongeåen.
Danmark opsiger våbenhvilen, de kæmper ved den jyske grænse under general Rye, den 2 april 1849 men må trække sig tilbage over for overmagten.
4 april går de mod Haderslev, og videre til Kolding hvor de kæmper de 23 april 1849. Tyskerne er på de sydlige åbred, de skal over åen, broen er sprængt, men de erstatter den med et gangbræt. General rye sender dem ud med understøttelse og to kanoner, de rykker over og fjenden viger tilbage.
7 maj de er stadig ved kolding og de må trække sig tilbage ud på Mols, hvor de forskanser sig på Helgenæs.
29 juni bliver de udskibet til Bogense, hvor de sendes videre til fredericia. De kæmper i Fredericia den 6 juli 1849 og general Rye falder, men de vinder og Preussen trækker sig ud.
Rusland blander sig og truer med at bryde forbindelsen med Preussen, de må rømme jylland. Der bliver sluttet våbenhvile 10 juli 1849, de bliver hjemsendt 21 september 1849.
han er nu karl hos knud Nielsen, på nabogården er Anne Fransdatter og de hygger sig lidt med hinanden, med det resultet at hun bliver Gravid.
hans Rasmussen bliver indkaldt igen 1 juli 1850 fordi Slesvig-holstenske styrker fortsætter krigen på egen hånd.
12 juli går de mod Sønderborg, og 25 juli kæmper de på Isted hede her kæmpede 36000 Danske soldater mod 26000 Slesvig-holstenere. her døde 6626 mennesker i krig. danskerne vinder og de går vider til Frederiksstad hvor de sidste kamphandlinger er omkring 7 august.
Den 10 december 1850 føder Anne Margrethe Fransdatter en dreng uden for ægteskabet, Frands Frederik Hansen. Hans Rasmussen bliver hjemsendt 26 januar 1851. De bliver gift den 9 marts 1851 i Marvede kirke, ved samme lejlighed bliver deres barn døbt.
Præsten kalder hende et frugentimmer fordi hun har født et barn uden for ægteskab.
Min faster Ida har fortalt at hun har set hans medalje for deltagelse i krigen, han dør i Menstrup i 1877.
De får 5 børn, hvoraf en er min oldemor Karen Marie Hansen.


akavalier online kirkebøger folketællinger bogen krigen  1864






Brandtaksation Niels Hansen Vallensved
Det er den gård i Vallesved som Hans Hendriksen vores tip tip oledfar havde.

Året 1864 den 12 februar om formiddagen kl. 10 er af undertegnede sognetaksationsmænd i henhold til lov af 4. Marts 1857foretaget følgende taksation til indtegning i den almindelige brandforsikring.

Vallensved Sogn og By

Niels Hansens *** ejendomsgård under Harrested Gods matrikel nr4 ***

A.

Nordre længe 15 fag, lang 41¼ alen, dybt 8¾ alen højt 3¾ alen, ege under og fyrre overtømmer, dels murede dels klinede vægge og stråtag, en skorsten af rå sten, bræddeloft overalt, 16¼ fag vinduer med ruder, udbygning i nord ud for 4 fag af 3 alen dybde, 2 dobbelte døre med fyldninger, 11 glatte døre.

Indrettet fra vest til stuehus således, 1 fag spisekammer??, 2 fag pigekammer, mælkekammer 3 fag køkken med skorsten og bagerum, spisestue, 3 fag dagligstue og sovekammer? Og gang 2 fag mellemstue og gæstekammer og gang, 4 fag fællesstue??, 4 værelser med bræddegulv, 3 værelser med fl**** af værelser som er ***** malet.

Takseret således 15 fag ad 90Rdl. Faget er 1350Rdl.

B.

Østen længe 9 fag, lang 28¼ alen, dybt 8 ¾ , højt 3¾ alen, ege under og fyrre overtømmer med stråtag, dels murede med brændte sten og dels klinede vægge, 2 hele og 2 halve døre, ***** stråtaget og en udbygning ud for 3 fag i øst.

Indrettet fra nord således 2 fag port, 4 fag lade og hønsehus, 3 fag lo.

Takseret pr fag således 40Rdl. Pr fag 360Rdl.

C.

Søndre længe 17 fag, lang 50§ alen dybt 9 alen, højt 3¾ alen, ege under og fyrre over tømmer med stråtag, dels murede med brændte sten og dels klinede vægge, 12 hele og 2 halve døre, 3 hængslede vinduer med **** ruder, alt med fornøden beslag.

Indrettet fra øst således 5 fag ***hus, 2 fag hestestald, 2 fag lo, 4 fag lade, 1 fag port, 3 fag fårehus.

Takseret således 50Rdl. Pr fag 850Rdl.

D.

Vestre længe 10 fag, længde 29¼ alen, dybt 7¾ alen, højt 3 alen, ege uunder og fyrre over tømmer, klinede vægge, ***** ** stråtaget, 4 hrlr og 6 halve døre, 1 vindue og indrettet fra syd således, 2 fag hestestald, 1 fag foder lo, 3 fag hø lade, 1 fag*** ***, 3 huggehus.

Takseret pr fag således til 40Rdl. Faget er 400Rdl.

Et brøndværk takseret til 20Rdl.

Et stakit øst for gården 10Rdl.

Denne gård var forhen forsikret for 2268Rdl. Som nu udgår,

litra A og litra B og litra C og litra D er sammenbygget og ligger 4½ alen fra nærmeste ***** **** bygning som er fæster ( jens Olsen???) og forsikrings nr. 27.

Gården er forsikret for 2990Rdl. Af brandredskaber fore fandtes de behørige.

Denne stående forretning have vi foretaget således som vi med vor ed trøste os til at bekræfte sammen.

Vallensved den 12 februar 1864

Jens Pedersen Hans Rasmussen

Formand taksationsmand

Betalt

Formanden 2 mark

Taksationsmanden 2 mark 8 skilling

Branddirektøren 4 mark

1Rdl. 5 mark

  brantaxtationer akavalier online 

Hans Larsen og Marie Larsen.

Lars Peter Hansen min mors morbroder.

Født 28 febuar 1886 i Magleby som barn nr. 6, hans forældre var min oldeforældre Rasmus Hansen født 2-8 1849 og Karen Marie Hansen født 16 september 1876.

Lars Peter Hansen er min mormors broder og de er vokset op i Magleby fattighus. Den følgende historie er ikke bekræftet og jeg ved ikke om det er sandt men det er brudstykker af historier som er blevet fortalt om Lars Peter Hansen, som jeg har sat sammen til en historie. Men det er en god historie så jeg fortæller den aligevel.

Da Lars Peter hansen rejste hjemmefra var det sansynligvis i en ung alder, han har rejst rundt som daglejer på forskellige gårde og ender så på en gård i Sønderjylland. Vel at mærke på den forkerte side af grænsen.

Efter krigen 1864 havde Danmark tabt landsdelene Nord og Syd Slesvig og Holsten. Hvor Danmark tidligere gik til Ejderen var landegrænsen nu ved kongeåen syd for Kolding.

Det betød at ved 1 verdenskrigs udbrud, blev tusindvis af unge danske tvangsudskrevet til at kæmpe i den tyske hær, de blev sendt i skyttegravene som kanonføde.

Lars Peter Hansen møder Karen Hansen, hun var enke og havde en gård dernede. Men Lars Peter blev tvangsudskrevet til den tyske hær og kom i krig.

Der mødte han nogle forfærdelige oplevelser i denne krig, og nogle af de oplevelser han kan have oplevet er afbrande byer, døde menesker og heste overalt, mange sårede og fjender der prøvede at bryde igennem deres linier, for ikke at tale om bombardementer.

Da han fik chancen til det, flygtede han fra den Ttyske hær og begav sig hjemad. Men der var langt hjem og han måtte slås med sult, kulde og sygdom.

Han stjal, levede af kolorabi, roer og alt hvad han kunne få fat i. Da han nåede hjem var han meget syg og mager og helt gul, han havde gulsot. Ved hjemkomsten blev de oplevelser og tanker han havde, fortrængt, det var ikke god tone at tale, om at man havde kæmpet på den tyske side, end ikke selv om man havde kæmpet mod sin vilje.

Da Lars Peter Hansen var kommet hjem kom Karen til Sjælland, og her byggede de sig en ny tilværelse op så godt de kunne. Han havde et udmærket liv efter krigen, men var måske et trykket menneske, som aldrig fik talt ud om sine forfærtelige oplevelser under krigen.

Han døde i december 1976, og hun i januar 1969.

Karen Amalie Madsen, født Berg.

Karen Amalie Madsen var født Berg. Hun var datter af Arbejdsmand Christian Andersen Berg og hustru Inger Kjierstine Sandholdt. Hun er født i Haderslev den 20 April 1884, døbt i Vor Frue kirke 1 Juni.

Hun bliver gift med Carl Christian Madsen, Men da Sønderjylland er den del af Tyskland kommer de Sønderjyske mænd til at deltage i den 1 verdenskrig. Det gør Carl Christian Madsen også, han er født i Fjelstrup sogn den 3-7 1882.

I 1 verdenskrig deltog ca. 70 millioner soldater, der blev indkaldt ca. 35.000 danske soldater til den Tyske hær, i løbet af krigen. Soldaterne var fra 17 til 49 år gamle. De fleste Sønderjyder tjente ved Øst og Vest fronten det gjorde Carl også. Han nåede dog ikke at deltage så lang tid i krigen før han faldt. Han døde i Arnsdorf nede ved Dresden, den 8-11 1914. Sikkert skudt af Russiske kugler, da ruserne angreb de tyske stillinger, netop på dette tidspunkt.

Han står på den mindetavle der er lavet i Marselisborg for faldne i krig.

Karen møder Lars Peter Hansen, men også han bliver send i krig. Men han flygter, og kommer hjem. Karen kommer til Sjælland og der bliver løst kongebrev, der er ingen lysning og de bliver vier 24 Oktober 1919 i Marvede kirke.

Der han åbenbart været nogle problemer med at blive gift, for der står i Kirkebogen følgende: Dødsattest af 12 November 1914 for Carl Chr. Madsen forevist. Afskrift af testamente af 12 Oktober 1914, hvorefter det antages (efter ….. Merreberg), at skifteretten i Slesvig intet har at gøre, da første ægteskab var samløst.

Den 25 Marts 1920 får de Inger Marie Hansen på Bjerge mark i Søder Bjerge, og på dette tidspunkt står han som bolsmand. De flytte senere til Halagermagle og der bor de til deres død. Karen dør 1 Januar 1969 og Lars Peter 8 December 1979.

folketælinger kirkebøger familien

Lars Peter hansen i tysk uniform.

Karen Hansen hans kone.


 

Svend Holger Svensson

Min morbroder Svend Holger Svensson.

Han er født 15 september 1916 på Tystofte mark, forældrene er Per Edvard Svensson og Kirstine Svensson. da han er 2 år flytter de til Saltø, hvor morfar byggede et statshusmandsbrug
Mormor arbejde stadig ovre ved skælskør og går der over med min morbroder ud og hjem om aftenen.
Han bliver konfirmeret i Vallensved og kommer derefter ud at tjene i Saltøby, selv om han siger at han hellere vil ud at sejle, og da han finder maddiker i sin dyne, stikker han af og rejser til Svendborg søfartsskole. Her melder han sig ind, han skriver hjem at han har meldt sig til søfartsskolen og agter at tage ud at sejle. Mormor og morfar kunne ikke gøre noget, de måtte finde sig i det.
Første gang han kom hjem havde han tatoveringer på armen og mormor forlangte at han skulle vaske den af. De kan ikke vaskes af sagde min morbroder sludder sagde mormor og tog hans arm og begyndte at skrubbe på armen, men de gik ikke af.
2 verdenskrig kom og min morbroder sejlede som styrmand fra USA til Murmansk, nord om Norge, med forsyninger, dette kunne være benzin og krudt, til russerne. De blev bombet flere gange, af tyskerne, som fløj ud fra Norge, de flød rundt på havet på vraggods eller i redningsbåd, hvis de nåede at sætte den i vandet, de mistede som regel alt hvad de ejedeog havde.
12 dage flød han og hans kamerater rundt en gang i ishavet og der var kun 3 der overlevede. En anden gang var der en ueksploderet bombe på dækket, og min morbroder bad tømeren om at fjerne den. Det gjorde han også, men min morbroder fandt ud af at han havde taget den ned på sit værksted og var begynt at skille den ad, han ville se hvordan den virkede, og de sejlede med benzin, dette viser at de kun levede og tænkte fra dag til dag.
Elien Winona parson født 18 september 1925 i Cambridge Massachusetts.Under krisen i 30-erne, flytter familien til Newfoundland, og som ung kommer Elien til en tante i Halifax. Her strikker de unge piger strømper og trøjer til de sømænd der var blevet bombaderet og havde mistet alt. det gjorde hun også men hun lagde en seddel med navn og adresse i et par sokker, og Holger fandt netop denne adresse og opsøgte den og takker for strømperne. 2 år senere blev de gift, de 2 august 1945 i Cambridge MassachusettsDe slår sig ned i Framingham lige uden for Boston og får 2 børn Paul Edvard Svensson gift med Providencia Rosa født New York, af forældre fra Porto Rico, og Elaine Svensson der bliver gift med Charles Wendel.

Holger sven svenson selv og familien

Holger og Elien

Brandtaksation Christoffer Nybroe Hyllinge

Lavet af john larsen  efter akavalier online.
Hvor familie havde Anexgården i Hyllinge i 4-5 generationer


År 1871, den 4 december kl. 9 om formiddagen er af undertegnede foretaget følgende taksation til indtegning i landbygningernes almindelige brandforsikring.

Hyllinge Sogn og By

Christoffer Nybroes arvefæstegård under sognekaldet.

G.

Tilbygning til litra A, langt 12, dybt 13¾ , højt 3½alen, ege under og fyrre overtømmer, murede vægge og gavle med brændte sten, stråtag.

Indrettet til sovekammer med brædde loft og brædde gulv,

takseret til; 110Rdl.

D.

Vestre hus 8 fag, langt 22 ¾ , dybt 12 ¼ , højt 3½ alen, de udvendige mure og gavle kampestensmure, fyrre skillerums og overtømmer, stråtag.

Indrettet til heste og kostald og foder lo, takseret pr fag til ;

80Rdl. Er 640Rdl.

Heraf *** 200Rdl. På kampestens muren.

F.

Hus vest for gården 4 fag, langt 9 ¾ , dybt 7 ½, højt 3 ¼ , fyrre under og overtømmer, murede vægge med brændte sten, dubbet gavl og stråtag.

Indrettet til brænde hus og vognport, takseret pr fag til 20Rdl er 80Rdl.

Imellem dette hus og litra D er 27 alen.

A.

Stuehus bindingsværk for størstedelen murede vægge, stråtag.

Gl. assureret 670Rdl.

B.

Østre hus bindingsværk klinede vægge, stråtag. Afbenyttes til lo og lade gl. assureret 230Rdl.

C.

Lo, lade og fårehus i syd, materialer som B. gl. assureret 200Rdl.

E.

Brøndværk gl. assureret 10Rdl.

Tilsammen 1940Rdl.

Ejeren forlangte bygningerne forsikrede med undtagelse af kampestens muren i litra D. den hele forsikring bliver altså 1740Rdl.

Ildstedet er forsvarlig indrettet mod ilds fare.

Gården var forhen forsikret under nr. 21for 1420Rdl. Som nu udgår.

Gården ligger 18 alen fra nærmeste nabo forsiring nr. 17 Holm.

Denne forretning har vi foretaget således at vi med vor de trøste os til at bekræfte sammen.

Hyllinge d. 4 december 1871

Lars Larsen Hans Hansen C. Nybroe

Formand Taksationsmand Rekvirent

Betalt

Formanden             2 mark

Taksationsmanden 3 mark

Branddirektøren    4 mark

Stempelafgift          1 mark

                              1Rdl. 4 mark

brantaxtationer akavalier online john larsen