Djævlens-bro

Djævlens-bro er Dyves-bro, den tog navn efter Djævlebækken, som den førte over (1682 Difues bek). Dyves -bro er førts det officiele navn for villaforstaden i 1993.

Bistrupstenen.

Ved indgangen til Saltø skov lige ved skovfodeboligen, står genforeningsstenen. det er Bistrup Skoledistrikts Beboere der har rejst den. Den er ca 1,5 m høj og 1 m bred granitsten, fundet i et sten gære i Stenbækholm, tilhørende husmand Jens Hansen der skænkede den til beboerne der slæbte den til der hvor den står nu.
Det var lærer Niels sørensen, Bistrup skole der bestemte indskriften.

Minde om
genforeningen med 
Sønderjylland
9 juni 1920
På selve dagen i 1920 blev mindet afsløret i overværelse af skoledristriktes beboere, og det var lærer Niels Sørensen der talte og afslørede stenen.
                   

Bistrupstenen

Bistrup Mølle

Vindmølle
Møllevænget
Bygget før 1921 Nedlagt ????
Ingen synlige spor efter møllen.
Har ligget på den lille bakke på mat 9a ved skoleloden.
Var en andelsmølle.
Der har også muligvis ligget en vandmølle på skoleloden der hvor der altid står vand.

Oldtidsminder.

I Saltø skov ligger der 29 høje, de fleste ret små.
I Borgnakke skov findes en gruppe Gæsterhøje, med 4 meget store og 4 mindre høje.
I Byshave Skov findes 1 stor og 5 mindre høje.
På mat. 9 a ligger Merreshøj en grav fra oltiden.
På mat 8a  ligger ligeledes en grav fra oldtid.
Oppe bag Bistrupgade 4 og 8 har ligget 4 høje samt en jættestue, Knolhøj den er udgravet i 1871 og man fandt 79 genstande ved den lejlighed.
En af de andre høje var en grav, Langhøj fra yngre sten- eller brozealder. her af navnet på gården, Langhøjgård. Alle høje bag gården er slettet.

Højen på mat. 8a

Gravhøj ved Ølskov på Saltø mark.

3 december 1984 var der markarbejde ude ved Ølskov og her fandt man et bronzesvær, som blev indleveret til Næstved Museum. I 1997 begyndte man så at udgrave den stærkt nedpløjede høj.
Man afdækkede højens top og udgravede højens sydøstlige kvadrant, i den centrale del af højen fremkom lige under pløjelaget en større stensætning på 9-11 meter. her fandt man en del af et bronzesvær og ringe. Man antager at disse tilhørte 2 itu-pløjede grave.
Lige syd for denne fandt man en mindre stensætning 2,5x4 meter, resterne af engrav. Man kunne se en mindre at der havde været en nedgravning der blev tolket som centralgraven. Man så også spor af to rendstenskæder, med en diameter på 23-24 meter. man fandt desuden en mængde flinteafslag og en enkelt skævpil samt skår fra bronzealderen.
Det følgende år i august- september 1998, forsatte man med at udgrave højen og man fandt 5 grave. I den formodede primære grav fandt man et skelet der var velbevaret og lagt i en stenkiste uden oldsager, umiddelbar over og formodentlig i samme stenkiste fremkom endnu en grav med bevaret skelet, og en bronze-tutulus (smykkeplade). 

tutulus.

Overover igen lå en omrodet grav med et delvis bevaret skesel og ingen oldsager. Mærket af ploven lå endnu en grav her var skelettet kun delvis bevaret og opløst, her fandt man en dobbelt bronzeknap samt håndtaget til en flintedolk.
Nord for disse grave og uden kontakt til dem fremkom en grav med spor af en trækiste i fodenden lå et helt og ubrugt flintesegl. Højen har været benyttet til begravelser i hele bronzealderen.
Man fandt i gravene:
Mand ca. 25-30 år samt lårben af dyr
Mand ca. 30-35 år
Mand over 35 år
Individ over 35 år
Individ over 35 år
Brændte knogler af voksent individ samt dyr
Desuden løstfundne knogler af mennesker og dyr.

gravhøj ved Ølskov nr. 22

Gamle træer i byen



Hvis i har et gammelt træ på jeres ejendom, så som den store kastanie bag smeden er det sansynlivis et træ der er vundet i husmandsforeningen i årene 1914-1917 -1920, der trak man lod om de overskydne træer fra Saltø skovs planteskole.
Personer der har vundet i 1914 :
Tømmer Jacobsen
Husmand Peter Jensen
Ungkarl Kai Nielsen
Smed Kristian Petersen
Arbejdsmand Kristian poulsen
Husmand hans Kristian Larsen
Husmand Fredrik Nielsen
Husmand Hans Jakobsen.
1917:
Tømrer Jacobsen
Husmand Peter Jensen
Arbejdsmand Kristian Poulsen
Ungkarl Kai Nielsen
Husmand Hans Kristian Larsen
Husmand Fredrik Nielsen
Ungkarl hans Jacobsen
Husmand Hans Poulsen
Husmand Hans Nikolaisen
Uddeler Hans Peter Olsen
Arbejdsmand Fredrik Olsen.
1920
Uddeler Peter olsen
Husmand Valdemar Petersen
Husmand Hans J: Jørgnsen
Husmand H. Larsen
Husmand Peter M. Hansen.

 

Fodby sogn under 2 verdenskrig.

Under 2 verdenskrig var der Rationeringsmærker, mørklægning og knaphed på visse vare. Ellers mærkede man ikke meget til besættelsen, i Fodby sogn. Drengene blev udstyret med Træsko og træskostøvler, og skosåler blev forsynet med jernbeslag på tå og hæl. Fædrene fik deres jakkesæt vendt.

Et akut problem var cykeldæk og slanger og nogle puttede halm i dækkene, hvis de ikke kunne få slanger til cyklen. De blev ofte lappet mange gange, og hvis det gik helt galt kunne man køre på faste dæk.

For eksempel af træ. Cyklen var en forudsætning for at kommer rundt i sognet, hvis man da ikke lige havde en hest og vogn. Ellers tog man toget fra Fodby station og håbede på at der ikke var sabotage den dag.

Nogle få havde hamstret kaffe, men de fleste havde ikke kaffe. Man forsøgte sig med forskellige erstatnings produkter, så som Danmark eller Richs. Ja nogle forsøgte selv at riste Cikorie eller byg på en pande og lave kaffe af det.

Når man skulle bage, var der ikke hvedemel nok, så brugte man bygmel at bage med. Man havde for det meste en gris eller to som man slagtede og lavede blodpølse og deslige af.

Tobak kunne man heller ikke få og det ramte rygerne hårdt. Man røg tørrede kirsebærblade, i en pibe og det kunne godt bruges. Nogle prøvede at dyrke tobak, med mere eller mindre held.

Sæbe var også svært at få, så nogle lavede selv sæbe. Noget skrækkeligt sæbe der ikke kunne bruges til håndsæbe. Opfindsomheden var stor når det gjaldt om at erstatte andre produkter. Eks. Brugte man fiskeskind til sko, da man ikke kunne få læder. Man brugte tørv til at fyre med, da man ikke kunne få kul.

Priserne steg voldsomt under krigen, når der var meget få vare, var der mange der var villig til at betale store summer for at for de dem. De betød at den almindelige mand havde svært ved at betale, for det de havde brug for.

Salget ved stalddørene steg voldsomt, selvfølgelig var det ulovligt, men så behøvede landmanden ikke sende det til byen. Der opstod også det man kaldte bukkevare. Det var vare købmanden satte til side og solgte til særligt udvalgte kunder, ofte uden rationeringsmærker. Navnet bukke vare skyldtes, at købmanden skulle bukke sig ned under disken for at finde varen.

Folk kom også mere samme under krigen, her i Bistrup opstod Ungdomsforeningen. En halv snes unge, samlede i Bistrup skole. De ville drøfte om det var muligt at danne en Ungdomsforening. Man blev enige om at indkalde til et møde i Bistrup skole.

Der mødte ca. 30 unge fra Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm op. Man blev enige om at oprette foreningen og der blev valgt en bestyrelse bestående af 5 medlemmer.

1. Lærer Høgsvig, Bistrup, formand, Kasserer .
2. Frede Hansen, Skraverup, næstformand.
3. Kirsten Larsen, Almagergaarden, Stenbæksholm.
4. Erna Nielsen, Bøvingslyst, Bistrup.
5. Kontorist A. Hansen, skovridergården, Saltø skov.

Man holdt foredrag , sang den Danske sang skat, spille komedie og skuespil, der blev opført på skolen eller i Forsamlingshuset for hele sognet. Man holdt fællesmøder for alle i skoledistriktet, med tombola og foredrag. Man lavede cykelture heldagsudflugter, men man sørgede for at komme hjem før spærretid.

Efterhånden kom der også mange fra Fodby til møderne, man havde simpelthen et behov for at være sammen og værne om det Danske.

Fra slutningen af Januar 1945 Blev der ved Rappenborg skov kastet våben ned. Her havde ejeren af Karrebærstorp teglværk, stillet et tomt hus bag teglværket til rådighed, til opbevaring og ompakning af våbnene. På Saltø mark var der en mergelgrav til de tomme containere. Da man havde fyldt den op sejlede man dem ud på havet og druknede dem.

Senere blev de fisket op og genbrugt blandt andet til lukomstønder og drikketrug, faldskærmene blev i første omgang gemt på overdrevsgården og senere druknet på dybt vand.  

Natten mellem den 21. Og 22. Februar var der planlagt nedkastning for første gang ved Dronning Margretes høj nord for Rappenborgskoven. Kodeordet Daniel kom i den første aftenudsendelse, og snart efter var modtagegruppen alarmeret.

Jeg ved at mor hadede disse nedkastninger, mor og far boede hos morfar og mormor på dette tidspunkt. Morfar havde en mindre gård nede ved Saltø, så de boede lige i nærheden af hvor der blev kastet ned. Der blev en nat buldret på døren, man spurgte om far kunne komme og hjælpe til med at fælde et par træer. Nogle af falskærmene var landet i træerne. Far arbejdede på dette tidspunkt i skoven.

Man fik hurtigt savet træerne omkuld, som faldskærmene var landet i. Mor var rædselsslagen, for hvad nu hvis far blev taget og i værste fald skudt. Hvornår kom der en tysk patrulje og bankede på døren og slæbte far med. Far havde jo se nogle af de der var med og kendte nu til en hel del omkring nedkastningerne.

Når der var nedkastninger kunne far og mor ikke sove, de kom 2 gange for at få far til at fælde træer. Hvad morfar sagde til tingene, ved jeg ikke.

Når far talte om det, var der et særligt lys i hans øjne, men mor lukkede af og sagde det var forfærdeligt. Far viste os hvor træerne var fældet og i hvilken mergelgrav de tomme containere var smidt i.

Der var heller ikke mange der viste hvad Bistrup skole gemte under krigen lærer Høgsvig fortæller:

Min kone vågner en nat ved en banken, og lukker op. Ude i mørket står en høj mand og siger:

vi kommer fra Guderup og holder inde i skoven med et læs våben, kan vi få det ind i skolen ?. Jeg kommer ud af sengen i en fart, og hurtigt og stille læsses det af og læges op på udhusets loft. Næste dag ser jeg pludselig sognets vejmand holde ude i gården med et læs sneskærme, som han skal lægge op på loftet. Jeg springer hurtigt ud af skolestuen og ud i gården og spørger. Hvad vil De her meget brøsigt, han svarer at sognerådet havde givet ham besked på at lægge det op på loftet. Det kan der ikke være tale om, svarer jeg, der er så meget ragelse der oppe, der kan ikke være mere, men kør det der og der hen, der er plads til det. Han brummede vredt over min uforskammede optræden, men kørte sin vej med læsset, og jeg åndede lette op. Det havde ikke været rat om han var kommet op på loftet og ladet nyheden om hvad han havde set komme ud i hele sognet. Kort efter måtte vi huse 3 modstandsfolk der var gået under jorden.

Lærer Høgsvig fortæller videre: En gang var der landet en faldskærm, og rygsæk i skoven, en var sprunget ud i faldskærm, men havde ladet skær og rygsæk ligge. Jeg gemte faldskærmen og tog rygsækken med hjem. Der var alt til at overleve i den, og der var en plade chokolade. Børnene vil have den, men jeg sagde nej. Jeg spiste et lille stykke, og sov ikke i 24 timer, som jeg troede var den fuld af amfetamin.


diverse ting samlet samme fra næstved museun og næstved arkiv