Den plessenske skole i Bistrup
Carl Adolf von Plessen var en af de godsejere der byggede skoler på deres godser, Han var optaget af den pietiske bevægelse uden
at lade sig rive med af den fanatiske retning.
Plessen var en meget velhavende mand som betalte skolegangen, lærerenes løn og bøgerne. Kongen havde indført en lov om at man skulle konfirmeres, dette for at alle skulle
blive gode kristne. Hvis man ikke var konfirneret kunne man ikke blive gift, ikke få ortentlig arbejde osv. Man skulle til eksamen i den kristne tro, og man skulle også være døbt.
Skolen er bygget i 1731 og i 1807 er der
opført et udhus.
Plessen selv skulle besøge skolen en gang årligt nemlig til eksamen, for at overhøre eleverne.
Skolen er 7X5 fag, bygget som bindingsværk med stråtag. det udvendige træværk
var af eg og det indvendige fyrretømmer. Gulvet af ler og loftet var med brædder, Skoleholdere boede selv i skolehuset, med en løn på ca. 30 risdaler samt 10 rogsdaler til brændsel.
Skoledagene var ens og så
således ud:
Morgensang
Bøn knælene
Læsning af et kapitel af biblen
Fællessang af en åndelig salme
Læsning for og med børnene, katekismus skal kunne læses højt og forklares,
ligeledes forstå meningen med forklaringerne.
Øvelse i at læse indenad i bøger
Eventuelt arbejde med skrivning og regning, hvis forældrene ønsker det
skoledagen afsluttes med bøn, knælende
og fællessang af endnu en åndelig salme.
En af lærerne var Christian Carl steenlosius. Han blev født i 1721, blev student i 1743 og blev lærer i bistrup i 1763. De første år som lærer i Bistrup forløber
godt, men i 1721, bliver han gift men Christiane Marie bast, i Vallensved. Hun er stiftprovst bast søster, og så starter proplemerne for alvor.
I 1790 klager bønderne over skolens tilstand til præsten, og tilstanden
er ynkelig, men præsten kunne ikke afgøre om det var skoleholderens skyld eller om det var bøndernes, der lod børnene forsømme skolen, og præsten ville ikke lade den stakkels mand blive brødløs i sin alderdom.
Den virkelige årsag var at bønderne var bange for, og utilfredse med Christiane Bast, der havde været lidt småtosset. hun var forstyrret og larmede i skolen, dette gav bønderne en god undskyldning til at holde børnene
hjemme. Præsten havde også store vanskeligheder med bønderkarlene der ikke ville møde til katekisation i kirken, og de larmede og svarede igen med uartige grovheder.
Bølgerne gik så højt i Bistrup at
dragon og pensionist Johan Frederik Hansen åbnede en privatskole. Præsten skev til bisskoppen, som måtte løse problemet, han fik stiftprovsten til at tage sig af i søster, og bønderne til at lade deres børn søge
skole og Steenlosius til at undervise.
Klagen over karlene måtte til amtmanden, den gejstelige ret strakte sig kun til gejstelige personers embede, liv og levnet, og ikke bønderkarlenes. Præsten nægtede at påtegne
Johan F. Hansens pension medmindre han ophørte med at holde skole.
Hansen klagede til kanceliet, der pålage præsten at påtegne pensionen og forbød Hansen at holde skole. Efter dette blev Steenlosius en gammel
vranten mand og han fik en adjunk til hjælp, så der igen kunne herske udenadslærer i Bistrup,
Steenlosius døde på marke ved Saltø i 1801.
En anden lærer i Skolen var lorent Reistrup, han var lærer
i skolen fra 1813 til 1833. Han hørte til den københavnske skribentkreds og var boghandler. Han var gift og havde en søn og en datter som var gift med pastor Schidt i Fodby. Dette vil sige at tilsynet med skolen var i svigersønnens
tjeneste.
I 1815 klager bønderne over Reistrups embedsførelse, men da man ikke fandt nogle bevisre for deres påstande, idømte man de klagende en bøde for deres ubeviste påstande.
Dette
var imidlertid benzin til bålet, for man blev ikke venligere stemt over for Reistrup og da Niels Larsens karl havde det svært i skolen, blev det en dag ham for meget, så han raserede skolen og smed katekismus i Møddingen, desuden kom
han til at sige en masse ukvemsord.
Naturligvis blev han straffet for dette, så bølgerne gik højt i Bistrup, og i 1816 fik Reistrup en irettesættelse af skolekomitionen, der påtalte ham hans pligter, men han var
efterhånden blevet en gammel mand, som gjorde hvad han kunne, for at tilpase sig sine pligter.
Østerflakkebjergs skolehistorie
Finn Thorshøj
01.08.2020 21:46
Som billedtekst har du skrevet ´Rytterskolen´. Det er imidlertid ikke en af de 241 rytterskole, Frederik IV lod opføre i perioden 1721/1722-1727, men en ´greveskole´. Se min webside på thorshoj.dk
Conny Larsen
02.08.2020 04:41
Tusind tak jeg retter det i løbet af dagen
Finn Thorshøj
04.04.2017 09:19
Det bør nok allerede i begyndelsen af den ellers udmærkede artikel fremgå , at den ikke omhandler den Plessenske Skole i Fodby, men den Plessenske Skole i Bidstrup!
conny larsen
09.04.2017 11:17
det vil jeg rette
Seneste kommentarer
07.11 | 12:33
Umiddelbart kender jeg ikke noget til disse personer. men måske en dag jeg støder på dem
07.11 | 08:47
Hej har et par og en enkelt person i Bidstrup, måske du kender noget til dem. De er fra starten af 1700. Søren Dybsøe er den ene og parret Søren Pedersen og Anne Sørensdatter.
på forhånd tak
25.10 | 08:17
Det er matrikel nr. 2 i Bistrup
25.10 | 07:28
Hej han boede bistrupgade 38 matrikel 2 gården brænde i 1901 og blev bygget op igen conny