Skolevej 39 med et kik over fjorden

Saltø Skovvænge 48

Husflid under anden verdenskrig

Kære alle

Sol og skyer

Regn og byer

Varme dage

Fuglen og dens mage

Alting gror

Og bliver så stor

Vi som sætter

Pris på de lyse nætter

Får en stille dans

I en stråleglans

De mange barndomsår

Og de trange barnekår 

De mange Leveår

I en rosengård

Er vor hjertes sår

 

 

 

Afskedsfest for pastor lykke

Frederik madsen Baunegård

Fodby Sogneråd

Fodby brugs 50 år

Frede Lund Holger Christensen betjent Gustavsen

Med venlig hilsen

conny Larsen

Alle er velkommne til at skrive en beretning en barndomserending eller en historie  naturligvis omhandlende Fodby sogn kontakt mig via kontaktsiden

FOR AT SE DE ANDRE SIDER SÅ TRYK PÅ MERE

hilsen conny larsen

Link til folketællinger vi har lavet:

Folketælling Bistrup

Folketælling 1940 A

Folketælling 1940 B

Folketælling 1940 c

FolkeTæl. Skraverup

folketæl. Skolevej

Folket. Stenbæksholm

Folketælling Fodby

Folketælling A

Folketælling b

Folketælling c

Her finder du sidste nyt

30-November-2018

Fjordvangen 10

30-November-2018

Folkefesterne i sognet

30-November-2018

Fodby sygeforening

30-November-2018

Den spanske syge

30-November-2018

Købmanden stenbæksholm

lidt om købmanden

11-November-2018

nedderst

på tur i saltø skov

02-November-2018

Fars tæsk

neders på siden

28-Maj-2018

skolehistorie

forskolerne bygges mange stridighedder

22-Februar-2016

Vidio Fodby by

14-Februar-2016

Barnet i Eskemosen og ellefolket på Bøvingslyst

Læs om Ellefolk og Barnet i Eskemosen på Bøvingslyst Bistrup

30-August-2015

Finnebarn i Bistrup

Læs om Pauli Ylönen

13-August-2015

Hans Christian Hansen

Voltægtsforbryder

09-Juli-2015

Jagterne på saltø Gods

nederst på siden

Frede lund Valdemar petersen Adolf Jensen

helge Boesgaard

Dilletant i forsamlingshus Sønderjysk forening

Henrys trio

George og Marie Poulsen samt Sonja og Torben

Overskrift

Følgende er taget fra en artikel om sogn i hæftet "sogn herred amt" fra "slægt og data" dis Danmark.
 
Betegnelsen "sogn" er muligvis ældre end kristendommen i Danmark, og har måske oprindeligt
været brugt i den hedenske tid for et område, der var tilknyttet samme helligdom; et område,
som i udstrækning nok har en del større end det område, vi i dag forbinder med et sogn -
måske i størrelse svarende til et herred. Formodningerne om sognebetegnelsens oprindelse
hviler bl. a. på oplysninger fra vikingetidens Danelagen o. år 1000 i England.
 
Efter kristendommens indførelse i Danmark blev et sogn i hvert fald identisk med det område,
som søger til en fælles kirke.
 
 

Med venlig hilsen

conny Larsen